at vende tilbage

Min samlever og jeg gik fra hinanden efter mange års samliv , hvor det de sidste år havde kørt meget dårligt med manglende kommunikation og elendigt sexliv, jeg flyttede i ny bolig, børnene havde vi 50/50 og jeg havde et stort behov for at komme ud og blive bekræftet og fik genoplivet lysten til hed og vild sex og nød meget at føle mig levende igen, jeg havde nogle korte forhold men blev vraget flere gange og det gjorde mig usikker og bange for fremtiden, da jeg bestemt ikke ønsker at leve som single, min tidl.samlever fandt hurtigt en anden kvinde og virkede lykkelig og havde et tydeligt overskud, det gjorde mig ked af at se hvor nemt han kom videre og det sårede selvfølgelig også min stolthed at jeg så hurtigt blev erstattet.
Oveni alt andet haltede min økonomi, jeg arbejder kun få timer pga sygdom og min samlever har altid siddet i gode stillinger og tjent godt, så også økonomisk ændrede min verden sig drastisk, og jeg endte med at sidde alene tilbage og kunne ikke overskue fremtiden, Jeg besluttede mig for at forsøge at vinde min mand tilbage og få mit gamle liv igen , det er lykkes over alt forventning , han siger han elsker mig og at jeg er hans soulmate, men jeg føler mig som en fiasko og sidder nu i samme suppedas som jeg forlod for et par år siden, vi taler sammen og forsikrer hinanden om at det er det rigtige , men men men jeg tænder ikke på min kæreste, og har svært ved at ligge de oplevelser jeg havde som single bag mig, fandt mænd der kunne drive mig helt ud seksuelt og jeg er meget i tvivl om hvorvidt jeg vil kunne undvære disse ting i mit liv, som det er lige nu spiller jeg seksuelt for ikke at såre min kæreste.
Jeg kan ikke forestille mig hvordan jeg skulle kunne leve uden den sikkerhed og bekræftigelse min kæreste giver mig, men vil jeg på den anden side kunne undvære den fantastiske sex , følelsen af at være sammen med en mand der tænder hver eneste lille fiber i min krop❓hvordan ved jeg hvad der er rigtigst at gøre❓kan tryghed og sikkerhed veje op for begær, lyst og kærlighed ?

Quinder vælger ALTID manden med den store trygge stilling, det store hus og den fede tegnebog -
Mennesker, HVOR civiliserede de end føler sig, er underlagt naturens love som siger at: Den stærkeste Han, vinder Hunnen,,sådan ER det bare - Evolutionen har talt. 😉
Accepter det!! Så konklusion: Valget er nemt.
Mvh- Naturforsker.

Hun ka sku altid have en elsker ved siden af.. 😃

forkælet og manipulerende kvinde , så vil du ikke have ham og da der så er en anden der ser din mands kvaliteter vil du have ham igen , og du har gjort det godt som manipulerende kvinde , manden er så kastereret at han bare lystrer dit mindste vink.
Hvor ville jeg ønske mit eget køn havde lidt mere nosser og fik din slags gennemskuet, løgn og bedrag det kan du , men at klare dig selv ????

kære medsøster
Jeg bliver nødt til at svare på dit indlæg, da det rører mig at høre, at du har valgt sikkerheden/trygheden fremfor livet. Sådan ser jeg i hvert fald på det..
For mig at se, er der sket dét, at du - før du fra din samlever - havde muligheden for at vælge: Vil du blive med ham og have den tryghed, som han og det kendte liv kunne give dig? Eller ville du følge den indre kalden, som du lige så stille kunne mærke vokse i dig?
Da du så valgte at følge "den indre kalden" havde du pludselig valgt én vej og havde dermed ikke længere muligheden for at vælge.. Panik panik! Du havde kastet dig ud i noget, som du ikke vidste hvad var og ikke vidste hvor skulle føre dig hen. Og du var ikke hele tiden helt så god til bare at slappe af i situationen, se hvor den ville føre dig hen, overgive dig til det uvisse og se det POSITIVE i den situation, du stod i. Kun nogle gange formåede du at slappe af og nyde situationen, hvilket var når du lod dig forføre af spændende, sensuelle mænd og gav dig selv lov til at nyde at være kvinde..
Og det er så typisk, at vi kun kan mærke den indre kalden, mens vi har ro og tryghed omkring os. Bliver trygheden revet bort, kan vi gå i panik! Lidt ligesom hvis en badering bliver revet væk under dig og du spræller febrilsk og voldsomt, fordi du tror, at du vil drukne, såsnart du holder op med at kæmpe.. Men faktisk gør denne kamp det bare værre. Først hvis du giver slip på angsten og lægger dig på ryggen, vil du rent faktisk opleve, at vandet kan bære dig.. Men du skal turde prøve det af og turde tro på det.
Du skriver, at du ikke længere sad specielt godt i det økonomisk og ikke kunne overskue fremtiden.. Men en undersøgelse har vist, at spørger man folk om, hvornår de var mest lykkelige i deres liv, nævner de fleste deres studietid. Fordi der havde de friheden til at leve. Det sjove ved det er, at det også er den periode af deres liv, hvor de havde aller færrest penge! Det, som gjorde, at de alligevel kan få råd til at leve og være glade er, at de indretter deres liv derefter. Bor i en lille lejlighed/deler bolig med andre, kører cykel fremfor bil osv. Kunne du også gøre det? Eller lever du i en forestilling om, at når man er blevet voksen, skal man da helst have en vis levestandard, egen bolig, bil, etc.? Jeg selv deler en lejlighed sammen med en anden kvinde, selvom jeg er 32.
Og noget andet er, man kender aldrig fremtiden! Fremtiden kommer af sig selv, og er ikke noget, man "skal overskue" ;-) Bliver du fanget i den fælde, vil mit råd være: Giv helt slip for tankerne og forestillingerne. Hvis du alligevel ikke kender fremtiden, hvorfor så ikke vælge at tænke positivt om den frem for negativt?
Jeg synes virkelig at det lyder til, at din frygt og dine negative tanker om fremtiden skræmte dig lige fluks tilbage i det liv, som du ellers have mærket, at du ikke ville!
og når man tale om at "mærke efter", skal du altid tage udgangspunkt i en situation, hvor du er i ro med dig selv. Hvad man mærker ud fra frygtbaserede tanker er at snyde din egen sjæl. Vil jeg vove at påstå.
Du er velkommen til at skrive til mig på: anusaura@sol.dk
Jeg vil elske at blive opdateret på din situation, da det altid gør mig ked af at høre, når vi mennesker lader os spærre inde i et mentalt fængsel baseret på frygt.
Held og lykke med det.
kh.
Lene

næsten være som skrevet af min x-kone, hun skred også efter mange års ægteskab, hun skulle også ud og prøve at ligge i med gud og hver mand og da det kneb med at finansere hendes forbrug og mændende havde fået hvad de ville have og ikke ønskede hendes uligevægtige tilstedeværelse, vendte hun hjem og sagde alle de rigtige ting, jeg var den eneste ene for hende hun havde altid elsket mig osv og desværre troede jeg på hende og alle hendes løfter, indtil jeg overhørte en samtale hun havde med en veninde, hvor hun forsvarede at være vendt hjem med at hun ikke kunne overskue det økonomiske, og hvis hun nogensinde skulle komme herfra så skulle det være hvis hun løb ind i Mr.Right og at det med sex måtte hun bare fake sig igennem ???
Det tog mig under ½ time at få pakket en taske med hendes tøj og sætte hende af ved hendes mors dør.
Hun var et dyrt bekendtskab og jeg ville ønske at jeg havde brugt alle de mange penge hun kostede mig, på call girls og derudover nydt ikke at skulle indrette og tilpasse mig alle hendes krav og forventninger !!!
Føj hvor jeg afskyr kvinder som dig , vi mænd har også følelser og hvordan kan i forvente at blive kurtiseret og forsørget uden at yde andet end en fake orgasme indimellem ?

Nu har jeg læst dit indlæg som du bad mig om , og det er helt forkert opfattet når du skriver at jeg vragede dig det gjorde jeg ikke !!! jeg havde bare brug for lidt tid, at vi seksuelt nåede højder ingen troede var muligt, ændrede jo ikke på at der også fulgte et par store unger med i købet og det ville betyder store forandringer for alle , og at flytte dig og dine unger herop, og fjerne dem fra skole og kammerater var i min verden en stor beslutning, at du opfattede min tøven som at jeg vragede dig beklager jeg , sådan var det IKKE !
Lad mig forklare over en frokost jeg er mindst engang ugenligt i Storbyen og Aros byder jo altid på en smuk udsigt og god mad , du ved hvor du kan fange mig ...

tror ikke på holdbare forhold , hvis ikke begge parter er tilfredstillet seksuelt, vi har alle brug for et frirum hvor alt andet mister betydning og hvor man mærker kærligheden , hengivelsen og begæret, var disse ting ikke en del af mit samliv kunne jeg ikke være i forholdet ... jeg ville aldrig kunne nøjes, og hvorfor skulle du ikke have fortjent det allerbedste ?