at være lærer i dag

Jeg er lærer for unge mellem 5 og 20 år i Gentofte og jeg undres lidt over de unge i dag. Først vil jeg sige, at jeg er en populær lærer, en dygtig formidler af mit fag og jeg holder for det meste af mit job, selv om det er krævende, hvis man gør noget ud af det, hvilket jeg bestræber mig på.
Det som undrer mig over er at de unge i hvert fald her hvor jeg underviser er:
- meget kristiske på godt og ondt (det er fint nok)
- meget selvhævdende (mindre godt)
- til tider svære at gøre tilfredse / begejstre (lidt irriterende)
- forlanger meget service
- undersøger sjældent noget til bunds før de spørger
- læser ikke så ofte lektier
- tror de har svar på alt
- mig, mig og så mig først mentaliteten
- deres forældre, dog ikek alle, ser sjældnt tingene fra andre vinkler end deres egen
Kunne godt tænke mig at høre nogle kommentarer fra forældre og andre omkring vores unge i dag, og hvorfor I tror de er sådan. Jeg vil gerne lige tilføje, at jeg kunne ahve remset lige så mange positive ting op, men dem er der jo ikke grund til at diskutere i dette indlæg

Hej søde lærerinde
Naturligvis er der også positive sider ved de unge. Og jeg ved ikke helt om jeg kan tale med, når du ser det hele udfra en lærers synsvinkel. Jeg tror ikke at de unge er ude i det pulveriserende liv som de er i skolen?
Jeg kan dog genkende alt det du siger, så det er ikke specielt motiverende for debat :-) Hvad jeg dog gerne vil sige, så er det en TAK for din og dine kollegers ufattelige tålmodighed.
Det er ikke bare noget man siger, når man udtaler at vi forældre sgu er dem der opdrager mindst på poderne. Fra 0-5år ryger de i vuggestue/børnehave fra 07-15, og derefter ryger de i skolen de næste 13-15år. Vi overlader til veluddannede mennesker at tage sig af vort afkom. Og hvad sker der så? Så rakker vi jer ned i tide og utide, fordi vi bliver så opslugt af alt det vore unger leverer.
Er jeg meget generaliserende nu? Det er ikke tanken. Jeg ved dog at jeg ikke ville kunne bestride dit job. Dertil er min lunte altfor kort.
Der kom nogle slemme tal fra et eller andet sted som undersøger de kommende generationers uddannelsesniveau og den kommende arbejder styrkes kvalitet. Der ligger Danmark ikke særligt godt i svinget. Specielt deres sprog og regne egenskaber er under alt kritik.
Og her lidt af mit hjerteblod: Er det virkeligt sådan at man fra skolens side er komplet ligeglade med de miserable staveegenskaber? Vi ser det herinde, og vi ser det alle andre steder, de unge staver som en brækket arm. Er der ikke en fælles interesse i at vort smukke sprog, som i min bog er det der i allerforreste linje definerer vores kultur, bevares og ikke infiltreres med SMS- sprog og streettalk-sprog? (ups, der hoppede jeg selv i)
Tak for din tålmodighed...mvh Lagermann
(du har sikkert fundet en stavefejl eller to)

Hvis man er kedelig

som sidste generation ikke evner at videreføre lige som tidligere generationer gjorde.
Men som stadig findes i lande som f.eks. Thailand.

Jeg har selv haft de samme tanker.
De unge i dag er både forsømte og meget forkælede. Hjemmelivet er for stresset. Der kræves meget af forældre i dag. Derfor springer de over, hvor gærdet er lavest og er for eftergivende over for børnene. De orker sikkert ikke balladen og ingen skal kritisere dem, for de vil være perfekte. Det tror jeg er sagen i en nøddeskal.

Nu kan du bare se cykelfar, der kommer straks et angreb. 😉

Ja, vi er komplet ligeglade med de miserable staveegenskaber - eleverne får ingen undervisning i dette, for det er så kedeligt, og til afgangsprøven ser de for første gang en diktat 😉
For det første staver de unge ikke så dårligt, som du mener. Jeg har været beskikket censor i dansk retstavning i fire år nu, og til trods for, at en diktat i dag er langt sværere, end da jeg selv gik i skole i 80´erne - det er ikke nok at kunne stave, man skal også kunne finde fejl i andres tekster, lave grammatiske øvelser m.v. - så klarer eleverne sig faktisk pænt til prøverne.
Derimod har de, generelt set, en vis ligegyldighed over for retstavningen i andre sammenhænge. De synes tilsyneladende ikke, det er særligt vigtigt, hvordan de staver i - fx - et indlæg i en debat som denne. "Bare meningen er klar, så pyt med detaljerne" - synes holdningen at være. Og som du sikkert selv har erfaret, så er det nærmest forbudt at kommentere stavefejl, selv når disse tydeligvis skyldes sjusk og ikke manglende færdigheder.
For det andet skal du være opmærksom på, at der ALDRIG har været en generation, som for alles vedkommende kunne stave korrekt, evt. undtaget de ordblinde. Der har ALTID til afgangsprøverne (og selvfølgelig i skolehverdagen) været elever, som har fået karakterer under middel - også langt under middel. Disse mennesker ytrede sig bare sjældent offentligt på skrift og kunne langt lettere end nu gå igennem livet uden at skrive ret meget, som andre så. Man skrev ikke et læserbrev - fik det i hvert fald ikke bragt i avisen - hvis man stavede dårligt eller middelmådigt. Der var langt mindre skriftlighed i forskellige erhvervsgrupper, hvor man i dag dårligt kan forestille sig et job, som ikke kræver, at man formulerer sig på skrift. Og et forum som dette, hvor enhver frit kan ytre sig, eksisterede ikke.
Med andre ord ser/læser du i dag beskeder fra en langt større gruppe af mennesker end tidligere. Det påvirker selvfølgelig "kvaliteten".
Når det er sagt, så er danskfaget også i mellemtiden udvidet til at omfatte utallige faglige områder, som var aldeles ukendte fx i min skoletid. Der er kommet så mange nye krav til, at det er vanskeligt at opprioritere stavning i den grad, som jeg fx godt kunne tænke mig - og vil du have syn for sagn, så prøv at finde trinmålene for dansk fx for 7.-9. klasse. Det er i mine øjne umuligt at nå dem alle.
Jeg prioriterer fortsat stavning højt - men jeg må så også erkende, at mange af de unge har en tilbagelænet indstilling til, hvor vigtigt, det nu lige er, om det hedder "nød til" eller "nødt til". Og jo flere gange, de ser et skilt med "Jensen's Bøfhus", jo sværere bliver det at overbevise dem om, at det hedder "Jensens" og ikke "Jensen's" - og så kan jeg skyde skylden på Jensen eller hans gamle dansklærer, men faktum er, at når ligegyldigheden breder sig, også hos den voksne befolkning, så er det svært at vende skuden...

Børn er ønskebørn i dag ... forældre vil gøre alt for at opfylde deres behov/udfylde det der mangler og her er det jo lettere at pege af andre end selv at tage ansvar.
Børn har svært ved fordybelse i dag ... der er så mange valgmuligheder at de zapper videre hvis det bliver svært (kedeligt er ordet der bruges herfor).
Børn har stor magt i familien og nurses i hoved og røv.
Kritiseres børnene så er det et angreb på forældrene hvilket de ofte ikke tåler.
Generelt er viden og evner ikke i fokus det er derimod dumhed og egoisme.
Medier, mobil, dvd, computer, spilleconsol og internet er stort set det der styrer børn og unges liv. Forældrene giver ofte efter og børnene får indsigt i voksen verdenen meget tidligt. Det bliver voksen værdier der kommer i fokus og børn er ikke ret langt tid børn.
Der er stort pres på unge (valgmuligheder - glansbillede fra medier - teknologi osv.) ... mange unger er slet ikke lykkelige trods levestandart og muligheder. Det er en en meget mere kompleks verden de skal navigere i.
Jeg har selv været lærer men ikke mere ... arbejder dog stadig med børn og unge.

Hvis folk bare viste hvor meget stress vi lærere bliver udsat for, det r ikke små ting, og jeg har selv børn og jo har også en tendens til at springe over hvor gærdet er lavest, fordi jeg er såååå træt når jeg kommer hjem...fortsættelse følger, skal lige nå at rette nogle stile..nu ..
de bedste hilsener

Hejsa studt
Tak for et tankevækkende indlæg, fra en "insider". Og ja, jeg kan sagtens genkende mange af dine holdninger.
Der var én ting jeg bed mærke i, og som jeg ikke er uenig i, men stadig finder bekræftelse af min hodlning. Du siger at der til alle tider har været stavesvage elever, og at der ikke er den store forskel fra generation til generation. Det ved jeg at du har ret i.
Men, ældre generationers ordblinde var meget meget kede af deres manglende staveegenskaber. Jeg har set flere eksempler på disse menneskers idérigdom og opfindsomhed for at skjule deres "handikap". Nogle kunne være i et job i over 30år før nogen fandt ud af at de var ordblinde.
Nutidens ungdom som staver "lidt alternativt", smider per refleks ud i debatter, chats og hvor de ellers skriver - at det skyldes deres ordblindhed? Jeg skal bestemt ikke så tvivl ved deres påstand. Men, kan det tænkes at det som folk skammede sig over for 20-30 år siden, nu per refleks bruges som alibi for at kunne skrive som man har lyst til?
Og, det er svært at nå igennem til de unge, når man dagligt kan se den ene møgartikel efter den anden i dagspressen. Jeg aner ikke hvor automaten står, men det må være forholdsvist enkelt at blive journalist idag?
Min håbefulde søn har, til sin fars store glæde, til hensigt at blive journalist. Ved ikke helt om det er skrivende han vil være. Det vil jeg dog håbe. Jeg véd at han skriver et meget flot dansk. Selvom det er en ligegyldig SMS, så staver han fejlfrit. Vi er ikke ude i en evt. fortjeneste fra min side, men at vi ikke bør skære alle over én kam. Det er dog påfaldende hvor tæt de påstande om ordblindhed falder.
Mvh Lagermann, som er stolt af store dele af vores ungdom. De er unge på en anden måde end jeg var. Men ingen af de to ungdomme er rigtige eller forkerte. De er bare et produkt af den respektive tid.

Jeg tror afgjort, at nogle kalder sig selv for ordblinde uden egentlig at være det. Måske er der gået lidt inflation i begrebet - man er jo heller ikke ked af det i dag, men deprimeret, man kender ikke en ubehagelig person, men en psykopat, og man har ikke travlt, men er stresset. Til skade for "rigtige" ordblinde, depressive og stressede.
Først og fremmest tror jeg dog stadig, det handler om, at mange unge ikke gider "det lange, seje træk". Hvis de ved første diktat i 8. klasse får karakteren 4, er det "fint nok". Det er ikke - for mange - en tilskyndelse til at få styr på det med nutids-r, -ende ved lang tillægsform og lignende "klassiske" fejl, som man jo forholdsvis let kan lære sig at undgå. Så kan jeg stå på hovedet for dem med øveark, mundtlige forklaringer osv. osv., men hvis incitamentet mangler, hjælper det ikke en dyt. Det samme med tegnsætning - vel tager det tid at lære at sætte komma korrekt, og vel er det ikke det sjoveste i verden at øve sig på, men det burde kunne lade sig gøre for de fleste. Alligevel - og til trods for, at det konsekvent kan være det, der udgør en forhindring for at gå fra 10 til 12 i skriftlig fremstilling - så gider de færreste sætte sig ordentligt ind i reglerne og få dem lært en gang for alle.
Det, som både er kedeligt og kræver tid, og som ikke bare lige "kommer på plads" med det samme, er ikke værd at spilde tid på. Zappergeneration?
At blive journalist er faktisk ikke så let - jeg ved ikke med den "nye" universitetsuddannelse, men at komme igennem nåleøjet til Journalisthøjskolens optagelsesprøve er ikke let, skulle jeg hilse og sige. Jeg har prøvet to gange og blev optaget anden gang, hvor jeg dog kun søgte ind for at bevise over for mig selv, at jeg kunne (jeg var allerede i gang med lærerstudiet). Imidlertid er det jo langt fra kun stavefærdigheder, man vurderes på - i så fald var jeg også kommet ind første gang 😉 - det er også viden om samfundsforhold, politik, kultur etc. etc. samt evnen til at kunne skrive i diverse genrer.
Selvfølgelig kunne man indføre en decideret diktat for ansøgere til uddannelsen, men man kan formentlig blive en glimrende tv-journalist uden at være eminent til retstavning.