At være robot eller ikke være robot?

Tænk sig, at bare man vælger at stå ud af sengen hver morgen, så er sansynligheden for at være troende ret høj. Idet man tror på noget, som ikke kan bevises logisk. Og når man så laver kaffe og begynder at tænke på dagens arbejde, så er man endnu mere troende. I hvert fald hvis man tror, at man selv vælger det.
Ja, så tror man ikke bare på at man eksistere, men man tror også på at man eksisere som et tænkende væsen, der selv kan vælge og handle i denne verden. Disse forhold er stadig ikke bevist logisk og bliver det nok aldrig. Sansynligheden for et endegyldigt bevis mod den fri vilje er endnu større, men beviset kan ikke leveres, da al viden også i bund og grund er noget vi vælger at tro på og så bliver vi allesammen lige pludseligt meget troende.
Men er der en mening med livet eller vil vi gerne finde os en mening med livet, ja så er vi grundlæggende nødt til at være troende. At tro på, at der ikke er nogen mening med livet og vi bare er robotter er også en tro (superateistens tro). Men når man nu overordnet har disse to muligheder, synes det ikke at være svært at træffe et valg. Hvad der så ellers følger med af denne første tro kan man så overveje videre, men det synes mig indlysende ud fra ovenstående, at det griber om sig, hvis man samtidig kræver et konsistent livssyn...---!!- hmm?

Nu behøver tro ikke have noget med religion at gøre.
Intet har fri vilje, jeg har fx. ikke fri vilje til at blive til en kanin, bare fordi jeg har lyst!
At tro der er fri vilje er som at tro at de fysiske love ikke gælder i hjernen.
hjernen følger universets love lige så sikkert som alt andet.
Men der er et princip i fysikken der hedder ubestemthedsprincippet, princippet er endnu ikke bevist, men der er stærke indicier for at det er sandt.
http://da.wikipedia.org/wiki/Heisenbergs_usikkerhedsprincip
Hvis princippet er sandt betyder det ikke at mennesket har fri vilje, men det betyder at vi ikke kan forudsige hvordan fremtiden kommer til at se ud. Det betyder at determinismen ikke altid er sand og det betyder at du HAR indflydelse på hvordan din fremtid kommer til at se ud. Men om det er din "vilje" i hovedet der afgør hvad ændringen bliver, eller om det er ren og skær tilfælde der laver en afvigelse fra det deterministiske resultat, det kan jeg ikke svare på...Hvis andre har et bud må de meget gerne svare.

Hvis den frie vilje ikke findes, kan man ikke straffe forbyrdere, da de er prædestineret til at udføre deres udåd.
I et retssamfund, bliver vi nød til at påstå at den frie vilje eksisterer. At man kan vælge mellem det gode og det dårlige.

"Hvis den frie vilje ikke findes, kan man ikke straffe forbyrdere, da de er prædestineret til at udføre deres udåd."
Fordi nogen er forudbestemt til at begå en forbrydelse kan man vel stadig godt straffe dem, men straffen man påføre dem vil så også skulle være forudbestemt. Men du har ret i at vi så ikke kan give forbryderen en straf på det grundlag at hans "vilje" fik ham til at bryde loven.
"I et retssamfund, bliver vi nød til at påstå at den frie vilje eksisterer. At man kan vælge mellem det gode og det dårlige."
Enig. Selv om jeg ikke ved om mennesket har fri vilje eller ej, så er jeg enig i din påstand, lad os antage at der er en fri vilje, om ikke bare for en sikkerheds skyld! ;-)

Tænk nu hvis vi havde undladt at dømme folk på deres handlinger fordi vi ikke troede at de havde fri vilje og de derfor moralsk ikke kunne straffes for deres handlinger? Der ville komme et ramaskrig hvis vi fandt ud af der var fri vilje!
Hvis vi derimod havde antaget at der var en fri vilje, men vi så fandt ud af at der ikke var, så kan vi jo altid sige at det var forudbestemt at vi ville antage at der fandes en fri vilje og så senere finde ud af, at der ikke gjorde!