at være ung i 2006

det er ikke altid nemt.. vi skal stå overfor nogle valg som virker helt urimelige... kærlighedslivet bliver sværre og mere hektisk...og så står man her(mig), og kigger... kan ikke rigtig følge med... og når energien så endelig kommer... så er det enten succes eller et ordentlig slag i baghovedet...
hvad gør man? når man er en ensom ung som mig? det er bare så pokkers svært... jeg havde en fyr i næsten 4 år... ohh gosh hvor jeg elskede ham... nu er det 1 uge siden at han rejste fra mig fordi at han ville arbejde i udlandet... jeg er 18, og okay jeg ved at jeg har hele livet foran mig og han som er 23, også har... vi har massere af tid... men det gør så ondt..
veninderne er der ikke mange af... så jeg prøver at søge herinde efter en ven eller veninde at dele glæder og sorger med...

håber at høre fra en af jer... lad os finde de glade stunder frem sammen
jeg tager hellere end gerne imod gode råd...

MailNMIa@netscape.net

tak fordi du gad bruge din kostbare tid på mig

er heller ikke nemt i 2006.
OK jeg er blot nogen år ældre end du, men hver sin alder har sine problemer.
Jeg kender godt til det du skrive - og det gør ondt og det er svært at se frem.
Men uanset hvad - så vær sikker på der kommer bedre dage. Jeg glæder mig stadig til mine, men argh hvor jeg savner ham !

er det, der lige for dig til at tro at det er mere svært, end det altid haar været????

er altid svær. Man kan tydeligt mærke du føler dig forladt, fordi han ikke lige havde dig med i planerne da han rejste.
Der er ikke så meget du kan gøre. Vil han have dig, så skal han nok holde kontakten med dig vedlige. Hvis ikke....Tjahh...Så var kærligheden kun envejs,
Det er kun dig der kan finde svaret.
Uanset hvad svaret bliver, så går livet videre, også når det ser mørkest ud. Så fat mod, og se tiden an.

Skriver hele livet foran dig.
Så jeg fatter ikke at i unge mennesker har så travlt med at finde sammen, blive gift, en redefuld unger hus bil hund osv.
Lev dog livet, og nyd jeres ungdom i fulde drag.
Tænk på dig selv, og få dig en god uddannelse, så du kan brødføde dig selv og til den tid børn, for så travlt i har med at finde den eneste ene osv, så om en 20 år siger i, nu skal det være slut, jeg er træt af at jeg ikke havde nogen ungdom, og dermed ikke levede livet, det skal være nu.
Og det var så det ægteskab.
Det er slet ikke sikkert at der går 20 år, for når i har boet hjemme hos jeres forældre, og spist og drukket godt, og vel og mærke gratis, og så ud og more sig i byen, når i så flytter sammen med kærsten, så er der lige pludselig en masse andre ting man skal bruge sine penge til, så nu er der ikke råd til at gå i byen.
Så tak du ham deroppe for at i har haft den tid sammen uden at der er kommet unger i reden, for så fanget bordet.
MIT bedste råd
LEV LIVET

Der er kun gået en uge også hurtigt falder ingenting jo på plads.
Nu skal du indledningsvis til at bruge lidt krudt på dig - i stedet for på jer. Nu får du tid til de veninder, du ikke havde tid til, inden han rejste og i et hele taget er det vel en godt ting at have tid til at finde sig selv, så man kan "følge med" Brug tiden fornuftigt.
At bruge tiden fornuftigt betyder: Gør noget du bliver glad af. - Det bliver da alle tiders at få så meget tid til at tænke på sig selv.
Han kommer jo hjem igen engang - og vent og se. Han er der lige pludselig og du aner ikke hvad der blev af den tid.

www.love.dk , du er ung og har fremtiden for dig .
Det kan godt være hårdt at miste , den man godt vil leve sammen med.
Man skal videre i sit liv , håber det bedste for dig.

Skriv en mail hvis du har lyst, er 19 og kommer fra nordjylland.
Kender lidt til hvordan du har det, og vil også gerne have en at skrive med, at dele glæder og sorger med!

ved ærligt talt ikke hvad der skete Her er den rigtige s.jepsen@sol.dk

Det er ikke altid nemt... Jeg har det meget lige som dig... Det er godt nok ikke en fyr det i mit tilfælde drejer sig om, men derimod at jeg er kommet hjem fra efterskole.
Efterskolen var en fed tid med masser af sociale aktiviteter. Den var faktisk så fed at jeg har tilbragt to år af mit liv der... Men nu er jeg så kommet hjem.. Jeg regnede med at jeg ville finde nye venner på den nye skole, men nej...
Istedet skulle jeg mobbes ud af piger, som faktisk er en del yngre en mig... Det er hårdt og man kan til tider blive så ensom at man bliver i tvivl om det er en selv der er noget i vejen med.. Man må se fremad og håbe på at der kommer bedre tider for en...
Mit råd til dig... Stol på dig selv og mist aldrig håbet!!!
Held og lykke