Bange for jeg ikke kan elske

Som overskriften siger, således er mit problem.
Jeg har aldrig haft en kærste, og det er ikk fordi jeg ikk har prøvet at få en, men hver gang jeg prøver føles det bare så forkert og ligegyldigt. Ved ikke hvordan jeg ellers skal beskrive det.
Fyre har lagt an på mig, men uanset hvor store svin/søde, pæne/grimme, dumme/høj intulektuelle, eller noget som helst andet de er, føler jeg intet for dem.
Det samme er tilfældet med piger.
Altså hvad er der galt med mig?
Jeg prøver ihærdigt at komme i samtaler med andre mennesker, men det virker bare ikke. Jeg føler intet, men jeg vil bare gerne føle noget.

Hej søde
Jeg fik lyst til at spørge dig om din alder? Bare cirka? Udelukkende for forståelsens skyld. Og hvad fik dig til at vælge dit nick? "Inkheart"? "Blækhjerte"? Interessant.
Vh MM

hmm har du ingen venner❓eller nogen du føler noget for❓hva med familie ?

homo/bisexsuel?, siden at du har problemer med kærligheden, og elske en fast kæreste?, så du kan have forvirrende følelser, og svær ved at binde dig til en fast partner.

Du er ikke alene om at have den føelse. At det er svært at elske en anden.
Hvad der er at gøre ved det? Det sq svært, for har vi ikke lært at elske andre. Hvordan skulle vi så vide hvad kærlighed er?

Er 17, næsten 18...
Inkheart var bare et øgenavn der kom til mig, efter at være blevet kaldt det af en anden jeg søgte råd hos, og sppm virkede meget passende siden jeg er for sorthjertet til at elske.

Har ingen rigtige venner, kun nogle påhæng, der for tiden rende rundt efter mig fordi jeg uheldigvis var venlig ved dem en enkelt gang.
Som skrevet i indlægget har jeg ingen jeg føler noget for.
in mor er væk, min far hader jeg.

Er jeg næppe hverken bi eller homo, siden jeg ikke føler noget for folk af sammekøn heller.

Du skriver du er bange for du ikke kan elske. At være bange er en følelse. Så¨nu kunne jeg godt tænke mig at vide, om du heller ikke føler noget for dig selv?
Har aldrig hørt om et menneske der var så afklaret omkring manglende følelser for andre. Vi kender alle til i perioder vel ikke at føle noget dybere for andre - ofte perioder med stress. Har du været udsat for stress i din barndom måske. Bare for at finde ud af hvad der foregår i dig siden du intet føler.
Eller rettere siden du ikke kan mærke dine følelser - lyder som de er gemt godt af vejen. En meget effektiv forsvarsmekanisme iøvrigt, hvis man er meget sårbar.
Hvad med at føle afmagt over du ikke kan føle noget, hvilket jo er en følelse eller irritation - f.eks. over mit indlæg her?
Pusser - kan jo ikke sige jeg føler med dig, når dine følelser slet ikke er med 😖

Det er pissesvært at forklare hvordan jeg har det.
Indtil for nogen år siden snakkede jeg næsten ikke med nogen, levede for mig selv. Men der manglede bare noget, det lyder tabu, men der var virkelig et stort, tomt hul indeni mig.
Og jeg håbede bare at jeg en dag ville finde en fyr/pige der kunne fylde det hul ud, mest fordi det er det alle andre rådede mig til. Selv min daværende psykolog sagde at mit hul ville blive fyldt ud den dag jeg fandt kærlighed.
Så efter at have prøvet i fire-fem års tid, er det stadig ikke lykkeds, og folk fortæller mig at jeg måske ikke kan elske. Og det er vel noget at frygte?
På den anden side skulle det sgu ikke undre mig at jeg endte med at dø fuldkommen alene og uelsket.

hverken sundt eller helt normalt. Jeg kan forstå du allerede har søgt prof hjælp .. uden resultat.
Jeg ved sku ikke ... det jeg ville gøre var nok at skrælle alt overflødeligt væk fra mit liv. Koncentrere mig 100 procent om at få det bedre inden i.
Er der ikke noget inden i dig der gør dig glad .. tryg .. ?
Det håber jeg og i så fald ville jeg gøre det til omdrejningspunktet i første omgang. Lade tanker om kærester osv i baggrunden og bruge energi på det der gjorde mig glad.
Ja kan ikke rigtig hjælpe dig med andet end dette sorry.

at mange bliver kunstnere fordi de netop konfronteres med dette "tomme hul indeni" som de fornemmer stærkere end andre mennesker. Det er fra dette nulpunkt så at sige at megen kunst opstår. Man fylder sin egen tomhed ud med LIV kunne man sige.
Måske skulle du prøve ad den vej. At du har levet for sig selv er jo også tegn på du er en enspændernatur. Ikke nødvendigvis noget dårligt - efter min mening.
Men ser du et barn eller et andet menneske lide - føler du så slet ingenting?
Eller har du ingen smerte eller glæde ovcer noget som helst i denne verden da++
Lige ved at tro dette er et fake indlæg hvis du svarer bekræftende på dette....
Helt uelsket er du da ikke. Du lever fordi kærligheden eksisterer i verden.😉
Pusser