Bange for at slå op...

Jeg er kommet ind i et forhold for 2 måneder, som jeg gerne vil ud af...
Jeg har skrevet sammen med min kæreste i 6 år, mødtes med ham i efteråret og var gode venner nogle måneder, jeg var lige ved at gå ind i et forhold med ham omkring januar, men da han er meget krævende og nærmest afhængig af den person han er sammen med, afsluttede jeg det, hvilket resulterede i at han sagde han ville begå selvmord og at han ikke havde noget godt tilbage i hans liv...
Af uvisse årsager begyndte jeg så alligevel at savne ham og vi begyndte at komme sammen, men nu er det så at han begynder at være nærmest kvælende, han skal hele tiden bekræftes da han er ekstremt paranoid og jaloux. Når han skriver en sms, bliver han ked af det og spørger om der er noget galt, hvis ikke jeg svare i løbet af 5 minutter. Han har været fuldstændig ude af den i næsten en uge, fordi han havde drømt at jeg ville gå fra ham. Han skriver at han er ked af at jeg ikke spørger mere ind til hvordan han har det og sådan er det hele tiden! Og det er ikke fordi jeg ikke spørger, for det gør jeg!
Han virker som om han nærmest er for forelsket i mig! Han har nærmest allerede planlagt hele vores fremtid, og har meget svært ved at give mig plads til at være mig selv! Han skriver konstant at han savner mig og at han elsker mig. Det er opslidende, det føles som om han suger alt kraften ud af mig, og jeg vil bare gerne ud af det.
Men problemmet er jo så at jeg er bange for at slå op, i frygt for hvordan han reagere, især når han tidligere han truet med selvmord.
Det er meget ubehageligt at ville ud af noget, uden at turde, føler at han dræner mig psykisk!
Nogen der har nogle input eller nogle erfaringer med lignene forhold? Har desperat brug for andres mening!
Fra Malene

Hej.
Det kunne være min historie du beskriver... Jeg var i et forhold der var akkurat lige så kvælende som dit, og i lang tid ville jeg ud, men jeg kunne ikke se vejen. Det er et helvede for at sige det pænt!! Tanken om, at han hang et eller andet sted når jeg kom hjem, eller tanken om de endeløse samtaler han levede højt på....samtaler, hvor al min færden skulle beskrives i mindste detalje. Helvede.....En tid gik han rundt med en kniv og et reb i hans jakkelomme...så kunne han true mig på den måde.
Til sidst forlod jeg mit hjem, og gode venner og familie støttede mig. De overbeviste mig om, at det ikke var mit ansvar, hvis han virkelig begik selvmord. Der er også det, at mennesker der konstant truer med at begå selvmord, sjældent gør alvor af det.
I mit tilfælde var jeg væk fra vores hjem i ti dage. Ti dage med trusler om alt muligt, som han ville gøre ved sig selv og mig. Han forstod endelig, at jeg mente med bruddet, og forlod hjemmet. Da jeg kom hjem, fik jeg skiftet lås og jeg fik nyt tlf. nr osv. Jeg havde også venner der til hver en tid ville komme, hvis jeg ringede...i tilfælde af, at han opsøgte mig. Stor hjælp.
Idag er det to år siden jeg brød med ham. Jeg bor nu et andet sted under beskyttet adresse.
Mit råd til dig....Kom ud nu. Det bliver ikke bedre.
Held og lykke med fremtiden.

Hvis i har været venner og skrevet meget sammen i mange år, så er det klart du ikke tør at gøre ham fortræd, men ud af det det må du...
Efter min mening vil det være klogest at tage den her på venne plan og ikke kæreste plan, I skal simpelthen snakke og snakke og snakke lige meget om han har mest lyst til at skride ud af døren og hoppe ned i havnen. Du må forklare ham at det ikke skal være jer på kæreste plan, for du føler ikke at i er kærester, men lad være med at gør det på en måde der siger "Jeg synes du er en kæmpe stor fejl, Jeg er ikke interesseret i at se dig mere, overhovedet!"
selvom det lyder kliche så må du sige til ham du stadig gerne vil være venner, det er så her at det er vigtigt at I skal snakke og snakke og snakke næsten til næste morgen, for det viser ham at han er vigtig for dig selvom I ikke er kærester...
Han er en person der har brug for konstant bekræftelse? det lyder for mig som om han har nogle dybe problemer, og han kan ikke få et ordentligt forhold til nogen før han kan hvile mere i sig selv... Du er i din gode ret at gå fra ham husk det igennem hele forløbet, og et evt. brud kan måske også få ham til at indse at han skal have gennem arbejdet noget. Det kommer nok til at tage lang tid for ham, og gøre vanvittigt ondt på jer begge. Så din lidelse stopper nok ikke her, men i det mindste så får du en bedre sfærde om dig selv og du kan starte på ny...
Hvad han gør kan du aldrig blive ansvarlig for lige meget hvad hans overbevisning er...
men ja work some courage up dearest, få det overstået men på en go måde så du ikke kan se tilbage og fortryde... hvis du var i hans sted, altså at du elskede en hel vildt meget men forholdet ikke gik, hvordan vil du så selv have det skulle foregå med at slå op? det skal du så gange med 10 på følelses mæssigt niveau, han skal føle sig anerkendt for den han er, selvom det ikke skal være jer... man kan sige at man skal prøve så godt man kan på at gøre det bedste man kan for at han går der fra med respekt og ikke bare være noget skrald der skal smides ud... men lad for guds skyld være med at sige at han er skøn og dejlig han er bare ikke en for dig... det er ikke noget man siger til en fyr for så står de som et spørgsmålstegn i situationen...
men som sagt tag den på venne niveau, snak med ham som du gør med dine drenge venner og komplementer ham på det niveau, men ladvære med at trække den op til at komplementerer kvaliteter som er noget man kunne forelske sig i...
håber jeg hjalp dig lidt, disse situationer er svære at løse...
Mvh Farmer-May

Skriver man med nogen i 6 år? Not!

Det kan godt være at du mener det er fake, men det er det ikke! Vi har skrevet sammen i 6 år, vi har snakket om alt muligt, vigtige ting og ligegyldige ting! Vi skulle bare ha holdt det til at skrive sammen!

Så slap jeg endelig ud...
Han havde bemærket at jeg var begyndt at være mere stille end jeg plejer at være og også afvisende. Så han begyndte at skrive hele tiden om han gjorde mig lykkelig, og det var ham hans hjerte brændte for og alt sådan noget - når man spørger må man foreberede sig på det svar man ikke ønsker.
Jeg ville ikke gøre det forbi over sms, men da han blev ved med at spørge, kunne jeg ikke blive ved med at fyre løgne af og sagde at jeg var forvirret, og ikke vidste hvad jeg ville. Det resulterede i at han blev sur og slog op. Det hele skal bare være drama med ham!
Nu skal jeg så bare ha mine ting, og så skal jeg ha ham ud af systemet.
Tak for de brugbare indput
MaleneP

Hør har selv været i den præciis samme situation, min kæreste prøvede så bare at begå selvmord, hvilket bragte mig helt ned i kælderen .. men for det første vil jeg sige det kan jo godt reddes, hvis du beder ham óm at back off lidt, alle har brug for lidt plads, men han forstår det jo sikkert ikke, derofr skal du forklare ham hvordan du vil have det. derfra skal i finde et kompromi . For det andet er hans liv ikke dit ansvar, overhovedet ! Og han har absolut ingen ret til at pålægge dig det .. Det kan du jo pointere for ham . Du skal ikke bukke under for han manipulileren .. Og tro mig, han ved præciis hvad han gør .. Kom væk fra ham .