bar bund hvad skal jeg?

Hejsa
jeg er en 23 årige pige, som venter mit første barn til marts.
jeg har desværre ingen uddannelse, kun 9 klasse.
men har forskellige erfarringer. som pædagogmedhj. ekspidient. manager på restaurant.
rengørings ass. køkken medhj.
jeg elsker dyr, og har tænkt på noget med dyr.
men, nu kommer mit store prob.
jeg bliver hurtig træt af det jeg laver og de mennesker jeg er sammen med.
jeg har været igang med 3 uddannelser inden for et år.
og hvis der er dte mindste , feks. ingen at snakke med , de bagtaler eller sådan noget. så dropper jeg ud ??
what do i do?
min kæreste har et velbetalt job.
men altså jeg har det sådan, helt ærlig, jeg skal sku os videre, ha noget at stå op til hver morgen, hvor jeg tjener gode penge til vi altså os har råd til ferie i ny og næ.
nogen der har det ligesom mig❓hva gjorde i ?
eller har i andre bare et godt råd ?
Mvh, Stine
1000 tak på forhånd.

Desværre er det sådan, at hvis du tager en dyrepasser uddannelse, eller en veterinæruddannelse, kommer du på mange ugers skoleophold i Kolling.
Nu ved jeg ikke om du bor i nærheden, men det er mega besværligt når man har barn.
Jeg har godt nok ikke børn, men jeg opgav uddannelsen med dyr, da jeg ikke gider alt det frem og tilbage fra den ene ende af landet til den anden hele tiden.
Jeg har det lidt ligesom dig, med at det er svært at blive det samme sted med de samme mennesker. Og uanset hvor jeg har arbejdet eller gået i skole, har der altid været en gruppe af mennesker, som af en eller anden grund syntes jeg er en spade.
Jeg er nu 32, og har ingen uddannelse, og det er jeg meget ulykkelig over. Jeg har tænkt mig at tage en HF eller en Hg, da jeg må sande, at alle ufaglærte jobs er noget lort til lorteløn, og man har aldrig noget at skulle have sagt.
Folk har ikke meget respekt for ufaglærte.
Jeg må bare acceptere at man på en skole eller et job, ikke kan blive accepteret af alle. Det må man lære at leve med, og lære at ignorere dem som mobber, eller takle dem enten selv, eller med en kollega, klassekamerat eller en chef ved sin side.
Hvis du virkelig brænder for dyr, og samtidig er et let offer for de mobbetrængene, kunne du måske starte din egen lille virksomhed som hundelufter og kattesitter i andres hjem. Der findes efterhånden en del hundeluftere, men hvis du bor i en større by hvor der bor mange hunde og katte, kan det vel ikke skade at prøve ad. Prøv at tjekke ud hvad de andre luftere gør på deres hjemmesider.
Du kan måske også tilbyde pasning af gnavere eller krybdyr oveni det andet.
Jeg ved der er mange som støder på problemer når de skal rejse, med hensyn til kattepasning, da de fleste katte ikke bryder sig om at komme fremmede steder hen, som for eksempel internat. Der kan man så tilbyde at kigge til katten en time om dagen i kattens eget hjem.
Prøv at undersøge det nærmere. Der er meget man lige skal vide inden man går igang med et sådan projekt. Men tror til gengæld, at når man ført er kommet igang, kan det være et super fedt job at have.

Bare lige for at tage den råt for usødet: Tag dig sammen! Kom i gang og gør noget, i stedet for at forvente at andre løser dit problem!
Du er 23 har ingen uddannelse, orker tilsyneladende ikke at blive det samme sted i længere tid af gangen. Hvorfor ?? Jeg køber ikke dine undskyldninger for hvis det er årsagen, så synes jeg sgu du giver for hurtigt op!
Synes du det er fedt at din kæreste tjener gode penge, samt sandsynligvis forsørger dig ?? Hvad vil du gøre hvis I en gang skulle gå fra hinanden og du sidder alene tilbage med barn/børn UDEN reel mulighed for at forsørge dem, fordi du ikke kan finde ro i dit liv ?!
Vil du virkelig vise dit kommende barn at det er okay at give op ?? Hvilken rollemodel vil du være for dit barn ??
Livet er ikke let - det er faktisk lige det modsatte!
Kan godt være du synes jeg lyder som lidt af en kælling, men i min verden findes der ikke muligheden for at give op, bare fordi man møder lidt modstand!
Så sæt i gang - find ud af hvilken type mor du vil være, for jeg nægter at tro på at du rent faktisk foretrækker et liv på kontanthjælp end at tjene dine egne penge!

Det var sådan set også det jeg tænkte da jeg læste trådstarters indlæg.
Her er en kvinder der har sat en unge i verden og ikke orker at tage en uddannelse. Fordi hun allerede er forsørget af sin kærste og hvis/når han beder hende pakke sine og unges ting og smutte. Så er der jo altid kontanthjælp.

Hej Stigne. Nu skal jeg jo ikke stille en diadnose på dig. Men min datter har haft de samme problemer, plus så meget andet.I en alder af 42 år, [l] fik hun stillet diagnosen ADHD. Det var meget sent og hun har været rigtig meget igennem, ( et hårdt liv ) endelig har hun fået ro på sig selv, med sin medecin og fået et helt andet liv og jeg en anden datter. [l]
Hendes mor

Helt ærlig !!! Hva fanden er det for en kommentar i kommet med ,???
Jeg har aldrig været på hverken dagpenge eller kontant hjælp !!!!! Og har altid haft et fast arbejde osse når Jeh har gået i skole så sys det noget fis at skrive ?????? Jeh har skam os et fast arbejde nu !!! Men det er skiftende arbejds tider og da min kæreste os har dette så er det mig der må finde noget andet !!! Og derfor spørger jeg til råds , for Jeh elsker at arbejde og hat arbejdet min røv ud af laser siden 9 klasse !!!! Grunden til jeg netop ikke kan tage uddannelse er pga når man først får smag for de penge så det svært at sætte sig ned på su !!!!! Så sys din og din nedenunder jeres kommentar er latterlig !!!!

Jeh har haft 4 Jobs på Sanne tid da jeg var 20 !!!!! Så helt ærlig !!!

Kniggepigen, du ÉR en kælling!
Den grimme tone kan du sgu ikke komme langt med, og du har ingen idé om hvorfor trådstarter giver hurtigt op på arbejdsmarkedet.
Hun kunne have en god grund, og hvis du bare var en smule menneskekender, ville du tage og arbejde med din egen mavepine.
Ja tro det eller ej, men der kan findes mange gode grunde til at nogle har det svært på arbejdsmarkedet eller på en skolebænk. Jeg er ude i noget psykisk her. Nogle mennesker har en form for blokade i forbindelse med flere ting her i livet, og det kan skam ikke være let.
Trådstarter giver da udtryk for at hun ved den er lidt gal, og derfor prøver at finde en løsning. Det betyder jo hun ikke er ligeglad.
Jeg syntes ærlig talt du er ekstremt uempatisk Kniggepigen.

Og flaks, du er sgu ikke meget bedre selv.
Nu har jeg først lige læst trådstarters respons fra jer flaber.
Hvor kommer jeres kontanthjælps pladder fra?. I har tydeligvis nogle fordomme, og holder alle under én kam.
kan det virkelig passe, at når man spørger om råd her på sol, så skal man slagtes?

Jeg er kommet ganske udmærket langt med min tone kan jeg så informere dig om!
Hvis man ikke gider gå i skole, hvorfor så spørge hvordan man finder motivationen ?? Det i sig selv er da virkelig virkelig dumt! - Hvis hun har et job og endnu ikke har født og først skal til marts næste år, må jeg erkende at jeg virkelig ikke se det store problem lige nu! Så må hun sgu holde fast jobbet til der dukker noget andet op!
Og lige hvad angår din diagnose på hvornår folk kan eller ikke kan noget, så ved du INTET om min baggrund! Du ved intet om hvad jeg kæmper med i min hverdag og hvordan det påvirker mit liv!
Jeg har lært at man ikke bare giver op fordi, fordi livet giver en lidt modstand! Så må man sgu rejse sig op og kæmpe!

Hvad pokker er der nu galt med at spørge om råd til motivation?.
Nu ved jeg ikke meget om trådstarter, men jeg kan da se på det hele, at hun er klar til at arbejde med sit problem, og der ser jeg bestemt ikke noget problem i at få gode råd.
Tro mig, jeg er ganske overbevist om at du har haft nogle kampe her i livet. Det er meget tydeligt fra første linie.
Vi har i øvrigt alle haft kampe, og det behøver ikke at blive en konkurrance om hvem der har haft mest modstand her i livet.
Nogle mennesker overlever ved at have den hårde attitude, mens andre er mere overydmyg, og ikke tør sige fra eller til.
Igen, jeg kender ikke trådstarter, men jeg syntes det er så forkert at dømme hende, og kaste med affald ud fra så få linjer.
Som sagt, så kender vi ikke hendes baggrund, og derfor har vi ingen ret til at dømme og svine til, og komme med antagelser om at hun er en lad kælling der ender på bistand, og giver sine børn en rådden opvækst.
Helt ærligt". Hvad nu hvis der var tale om en person der var blevet udsat for det mest forfærdelige et barn kan blive udsat for, og herved har udviklet nogle personligheds problemtatikker som gør det svært at bibeholde et job i længere tid.
Det kan være hun har add uden at vide det, eller for den sags skyld ængstelig.
Siger ikke det er sådan det forholder sig, men man kan aldrig vide med mennesker.
Rigtig mange med en tung og barsk bagage, kan udvikle svær angst og få svært ved at tilpasse sig eller forholde sig til bestemte situationer. Skal vi bare sige til dem, at de bare skal tage sig sammen?.
Igen, så ved vi slet ikke om trådstarter har en tung bagage, men det kan være hun har en grund til hun står der hvor hun står.
Om så det var fordi hun har været et snot forkælet barn som har fået alt hvad hun peger på, så skal man da stadig ikke sidde og pege fingre.
Man kommer bestemt ingen steder ved at skælde fremmede mennesker ud fordi de har det svært.

Nu jeg ikke typen der dømmer og vil jeg heller ikke her!
Jeg kan ikk se overfor dig at Jeg siger få ord og straks er jeg på kontant hjælp ??
Kan læse på din profil du er en masse inde for muskel svind , så Jeg ku forstille mig at du har netop dette, og det har intet med dette at gøre !! Meen du mener du har haft det så svært og din modstand og ja, tror bestemt ikke folk med muskeksvind har det sværere end os andre ?? Min første kæreste havde muskel svind og han beklagede sig ALDRIG over hans liv !! Alle elskede og forguded ham !!
Og jeg siger ikke du har det jeg ku bare forstille mig det! Og netop som jeg skriver det sådan gør mig til et bedre menneske end dig !! For har ikk sagt du sq tage dig sammen og lære at gå ??? Det hårdt når man ikk husker at feje for sin egen dør først unge dame !!

Normalt ville jeg ikke kommentere din trådstart, men du er provokerende dum at høre på.
Du skriver at du bestemt ikke tror at folk med muskelsvind har det sværer end os andre! Helt ærligt hvor er du plat. Selvfølgelig har de det MEGET sværer end vi andre.
Du skriver at du er 23 år, og har et barn samt en kæreste som forsørger Jer. Du finder hurtigt mange uddannelser for kedelige og dropper derfor ud.
Du er møjforkælet, og skal bare se at komme i gang, medmindre der er ekstreme psykiske eller fysiske lidelser der hindrer dette, hvilket jeg ikke kan se. Så se at komme i gang.
Den eneste der skal huske at feje foran egen dør først er dig!!
MVH
Megaprofilos

Jeg antog ikke at du var på kontanthjælp, men forstillede mig at du meget let kunne ende der!
Ufaglært arbejde er på vej ud af landet, derved forsvinder de arbejdspladser, som du så desperat søger at få dit daglige underhold fra - uddannelse er nu en gang fremtiden når man kun er 23 år...
Og nej jeg har IKKE muskelsvind og håber ALDRIG at jeg får det! Disse mennesker kæmper hver ENESTE dag for at få så tæt på en normal hverdag som muligt! Jeg er frivillig for Muskelsvindfonden og stolt af det!
Det er livsbekræftende hver eneste sommer, at være sammen med mennesker som er SÅ meget dårligere stillet end vi andre. Personer som måske kun kan tale og spise, men så i øvrigt får hjælp til ALT andet - jeg har SÅ stor respekt for dem, for de pålægger IKKE os andre at have ondt af dem og løse deres problemer, men løser dem selv!

Jeg konkurrer bestemt ikke med nogen om hvem der har det dårligst, da jeg er ganske udmærket klar over at der er folk der har været igennem værre ting end jeg og jeg håber for dem at deres liv også lysner fremadrettet og de får det lettere med tiden!
Jeg har desværre ALT for stor kendskab til folk der bøvler med psykiske problemer og diagnoser, men trods det så kæmper de stadigvæk og FÅR sig en uddannelse og et godt betalt job, samt en god fremtid med et godt familieliv og hvad dertil høre - det kan lade sig gøre!
Jeg stejler bare lidt over trådstarters kommentar: men, nu kommer mit store prob.
jeg bliver hurtig træt af det jeg laver og de mennesker jeg er sammen med.
jeg har været igang med 3 uddannelser inden for et år.
og hvis der er dte mindste , feks. ingen at snakke med , de bagtaler eller sådan noget. så dropper jeg ud
Man må få det bedste ud af det man har, dermed også sit liv! Dette er ikke tegn fra en med diagnoser, nej dette er typisk for folk der alt for tit har givet op og aldrig har skulle forholde sig til at tage ansvar for eget liv!

Du er nok nød til at komme i gang snart... Det bliver svære og svære det ældre man bliver.
Noget gang tager dog jo lidt længere at finde den rigtige hylde...
Selvom jeg har 2 uddannelser, så arbejder jeg ikke indenfor mit fag, fordi der er ikke noget i øjeblikket..
Jeg kender godt til det der med, at man bliver træt af kolleger eller selve arbejdet og så skifter man arbejdspladsen. Desværre er det ikke så nemt mere som det har været før i tiden og ligegyldig hvor man søger hen, bliver man spurgt om sin uddannelse. Og chancer er bedre at få et arbejde når man er uddannet, selvom det er i en helt anden branche.
Har du snakket med en uddannelses vejleder, i dagens Danmark findes der jo efterhånden uddannelser man har aldrig hørt om før. Måske har han/hun en god ide....
Jeg har været engang til et kursus (tror det hed kompetence kursus), hvor man besvaret et hav af spørgsmål om en selv. Der blev så ens personlige styrker udfiltreret og derefter fik man at vide, hvilke uddannelser der ville være interessant. Det synes jeg var spændende, fordi der kom uddannelser frem, jeg aldrig troede jeg kunne egne mig til.

Der kan være mange grunde til at du netop har det sådan i din jobsituation. Kender dig ikke og det er det eneste du har nævnt, måske har du andre problemer som du ikke rigtig forstår. Men det med jobbet er meget tit en af grundene til du kan have en ADHD, men det var måske noget du kan få med ind i dine overvejelser og så kan du få hjælp til uddannelse. Men det er en tung vej og tager tid og udholdenhed. Held og lykke