barn vil ikke spise...

Hvad søren skal man gøre???
barnet er hverken underernæret eller på nogen måde i mangel.... men hun skal gang på gang ødelægge måltiderne når vi spiser, morgenmad og aftensmad...
hun spiser i forvejen ikke for meget, men er kommet i en periode hvor hun, altid skal skabe konflikter ved måltiderne. kan være over hvad som helst...
i går morges spurgte jeg for sjov om hun vidste hvad tegnefilmsfigurene på en drengs tshirt hed, så nægtede hun at svare mig...blev helt stille og ked af det, og jeg spurgte forstående og nysgerrigt ind til hvorfor hun dog blev sur, hun gad bare ikke snakke om drengens tshirt. er jo så fair nok men kunne hun jo bare have sagt.
synes det sker oftere og oftere, tit siger hun hun ikke kan lide maden...(selvom hun så senere finder ud af den faktisk smager rigtig godt) der skal bare skabes konflikter så måltidet trækkes ud og kan tage op til en time at spise.
er begyndt at sige at hvis hun ikke spiser nu må hun gå fra bordet uden mad... men så gør hun bare det, hun er ligeglad. så hjælper heller ikke rigtig at være hård.
hvad gør i når jeres børn ikke vil spise? Som skrevet tidligere har hun heldigvis ingen problemer med vægten , er sund og rask, men synes bare dete r begyndt at ske så tit.

når hun indseer hvor kede af det vi allesammen er, undskylder hun meget , giver mig et kram og siger det aldrig skal ske igen...meeeendagen efter...wupti...

ville i sin tid heller ikke spise. Vi kunne ikke lide noget. Det har sørme været svært for vores mor.
Jeg tror ikke du skal føre nogen diskussioner med hende om maden. Du skriver jo hun ikke er underernæret. Altså får hun det mad hun har behov for.
Det er meget bedre at sætte maden på bordet og lade hende passe selv, hvad hun vil spise.
Du ville heller ikke kunne holde ud, hvis nogen pressede dig til at spise. Lad hende være i fred.
Jeg så på fjernsynet en klog dame fortalte, hvad man gjorde. Man talte ikke om maden. Man satte det frem, der var og lod drengen selv om at vælge. Alt den snak gør det værre.
Der sker jo intet ved hun ikke spiser til et måltid.

Mine 3 unger kan også gøre et hyggeligt måltid til en krigszone, så jeg kender det.
Mit bedste råd er at lave en tallerken med den aftensmad du har valgt, lagt op så alle delene er hver for sig, sovsen ved siden af kartoflerne og ikke over dem, og så helt undlade at snakke om maden med hende, hvis hun siger noget negativt om maden ignoreres det, men alt andet må der meget gerne snakkes om. Når du er færdig med at spise fjernes hendes tallerken også og måltidet er slut. Du skal jo selvfølgelig ikke spise turbo hurtigt. På den måde er der ingen konflikter og måltidet tager ikke en hel aften.
Og husk det kun er en overgang:-)

Hej
Hvor gammel er hun....????
Men uanset alder, så mener jeg som den tidligere svarer.......i gør for meget ud af det. For meget snak, og for mange løfter. Sådan som du skriver lyder det som om det er en teenager, og det tror jeg ikke det er. Så du/i forlanger også for meget.....og sidst men ikke mindst du/i tillægger hende alt for meget ansvar. Hvordan kan hun ødelægge måltider....skabe konflikter ???????? hun er jo "kun" et lille ban
Og som tidligere skrevet, hvis hun ikke er underernæret må hun jo få det hun har brug for.
Pas på du ikke skaber problemer, hvor der ingen problemer er 🙂
Hilsen mor til 3

kan være det med hun ikke vil have jeg bestemmer over hende, og det med at spise kan hun så selv bestemme... havde tænkt på at prøve noget i den retning, men er bare svært at ignorere, for hun tror jo bare hun kan få noget andet og bedre senere... og hvis ikke er mad heller ikke vigtigt for hende.
men tror jeg vil prøve om vi kan tak for dit svar

så ja vi skaber store konflikter ud af intet og gør ondt på os alle.... men ja må prøve om man kan ignorere det lidt.. er bare så bange for hun pludslig ikke får det hun skal

sortere det i forvejen på tallerkenerne så intet røre hinanden. men er svært at ignorere når hun siger det smager grimt, når jeg ved hun godt kan lide det.
men ja må blive et forsøg når hun kommer hjem fra ferie.
spiser som regel langsomt, så vi får hyggeligt måltid, men må så prøve det. kan være hun har vænnet sig for meget til maden bliver stående og venter på hun engang gider spise den.
tak for dine svar

Hvis hun går fra bordet uden mad, så er der vel større sandsynlighed for at hun er sulten nok til at spise næste gang der er mad.
Måske det er fordi at hun vil have mere opmærksomhed, og det bruger hun maden til at få via konflikter.

en kendt sundhedsplejerskes ord:
"Der er intet barn der dør af sult med en fyldt tallerken foran sig".
Da min datter var på samme stadie, ignorerede jeg hendes kommentarer om mad, vi spiste selv som om intet var hændt, konverserede hinanden på bedste, venlige vis, osv.
Hun fik ikke lov til at rejse sig før alle var færdige med at spise - og efter nogle uger spiste hun ganske normalt.
Der skal "blot" tålmodighed og tid til .........
Held og lykke

mest over, ved dit indlæg, er følgende to linjer:
"når hun indseer hvor kede af det vi allesammen er, undskylder hun meget , giver mig et kram og siger det aldrig skal ske igen...meeeendagen efter...wupti..."
Tror, I bruger alt for meget energi på det med måltiderne. Sæt nogle forskellige sunde ting på bordet, så hun har noget at vælge i mellem. Gider hun stadig ikke spise, er det bare ærgerligt. Men lad være med at bruge en masse tid, energi på det - og lad være med at lave konflikter ud af det.
Det skal være hyggeligt at spise - ellers mister man da for alvor lysten til det...

lad være med at kommentere om hun ikke skal have noget. Sæt noget frem i forskellige skåle, og lad hende styre om hun vil spise eller ikke vil.

Jeg bliver urolig ved at læse de sidste linjer af dit indlæg - "når hun indser, hvor kede af det, vi allesammen er, undskylder hun meget..." osv.
Din datter må IKKE forbinde det at spise med noget, man gør for ikke at gøre sine forældre kede af det. Hun skal ikke føle, at hun skal spise for mors skyld - det er et farligt spor at komme ind på.
Madindtagelse skal være en naturlig og udramatisk ting, ikke et stort, følelsesmæssigt emne.
Spiseforstyrrelser bunder ofte i dybe, følelsesmæssige forstyrrelser, og hvis hun allerede som 5-årig fornemmer, at hun kan opnå mors glæde hhv. fortvivlelse ved at spise eller lade være, kan det ende helt galt.
Lad hende være og undgå for enhver pris at blæse problemet op.

Og tager hele armen hvis Du rækker hende lillefingeren.
Du ved nok allerede nu hvad hun ikke kan lide, vi voksne frasiger jo også ting, f.eks kan jeg ikke fordrage kogt torsk men er ellers meget glad for fisk.

så bange for hun ikke får det hun skal

er jo også fint hun fravælger det hun absolute ikke kan lide... er bare problemet at tit kan hun lide noget andre gange kan hun ikke lide de samme ting :s..
så typisk kan hun ikke lide aftens mad...men godt lide et par rugbrøder bagefter

har prøvet at være konsekvent...
men selvom hun nogle gange slet intet spiser, spiser hun ikke mere til det næste måltid :s

men at sidde og vente, hun ligger bare ind over bordet, hænger eller bare sidder, pænt og venter til alle er færdige... ofte har jeg så ladt tallæerenen stå og sagt hun ikke måtte gå fra bordet før hun var færdig...selvom vi andre var gået når vi var færdige...men intet hjælper..kan/vil jo ik tvinge hende til at spise

har altid (stortset) maden opdelt så hun kan ta det hun selv vil...og /ellers ligger jeg det seperat på tallerkenen.. også selvom hun tit selv hjælper med at lave mad, er der ofte hun intet vil have :s og spørger man så til om hun vil have en rugbrød/yoghurt elæler andet istedet, er hun sulten og vil gerne have deet.

min datter på 6 vil heller ikke spise, hun spiser måske tre/fire mundfulde af aftensmaden lige for tiden og det er det. så længe de ikke har vægtproblemer og det IKKE er fordi de spiser for mange usunde mellemmåltider (slik, sodavand, chips, osv.) så tror jeg man skal se let på "problemet".
Tal ikke så meget om det, bare spis.
hvis hun er rigtig sulten så spiser hun, det kan lige så godt være hun er opmærksomheds søgende. så stop med at give hende denne opmærksomhed, brug energien på hende til noget andet.