Behøver nok lidt hjælp her...

Jeg påbegyndte VUC i slutningen af sidste måned. Havde virkelig sat mig op til, at NU skulle den eksamen altså i hus - og det ku ik gå stærkt nok. Indtil nu, har jeg været på uddannelsstedet mellem 3-5 gange. For det første vil jeg smader gerne bar ha den eksamen, men jeg føler mig alligevel ik motiveret nok?! Jeg står op når jeg vågner, dvs jeg ik kommer til skolen. Og når vi når aften kan jeg sidde of ærge mig, da jeg faktisk er/kommer bagud med en masse. Men næste dag er det det samme igen... Nogle der ha nogle tips, eller har nogle af de samme tendenser?

kender du ikke nogen der går på VUC sammen med dig? så kunne personen jo hjælpe dig til atmotivere dig... så i måske kunne følges om morgenen eller andet...
så du har noget at stå op til, begynd at snakke med nogen flere mennesker der, og begynd måske at samarbejde om nogle ting, så bliver du jo nød til at tage dig sammen til at stå op, for så vil det jo gå ud over en anden vhis du ikke dukker op...

måske det er realistisk...

passer dagholdene bare ikke til din døgnrytme. Måske du skulle overveje aftenundervisning i sredet for?
Måske har du brug for at tage færre fag end du gør nu? så kommer det godt nok til at tage længere tid, men hellere det, end slet ikke at få gjort noget færdigt. Så skal du være opmærksom på, at du skal have et vist antal timer om ugen for at kunne få SU.
Måske er VUC slet ikke noget for dig. HF kan også tages andre steder, således at du er tilknyttet en klasse i stedet for mange forskellige hold. Det kan være en fordel fordi det ofte er mere socialt end på VUC.
Held og lykke med det hele :-)

at gøre end at hanke op i sig selv og tage sig sammen.
Jeg er oprindeligt udlært maskinarbejder og efter at have arbejdet et par år som dette, blev det trivielt. Jeg tog på VUC om aftenen efter arbejde og tog de HF-enkeltfag som kræves for at komme ind på den uddannelse jeg gerne vil have. Efter to år med 37+ timer på arbejdet og to dage om ugen på VUC fra 17-22 fik jeg eksamerne. Nu er jeg snart færdig med en fireårig videregående uddannelse og ser frem til gode jobs og god løn.
Som udgangspunkt kan man hvad man vil, man er sin egen begrænsning, hvis man bliver begrænset i at følge sine mål!
Tænk på fremtiden istedet for kun at tænke to timer frem! Så vil du blive motiveret.

Hvis du tager den eksamen, får du mere selvtillid, og folk med selvtillid har nemmere ved at gøre noget godt i samfundet. Dermed vil vi alle sammen være glade for, at du tager den eksamen. Kom så igang! Selv om det er surt at komme af sted, så er det endnu mere surt at blive væk. Måske kan du arrangere et eller andet med samkørsel, så det er mere påkrævet af dig at komme af sted. Måske kunne du også lokke en god ven til at starte på noget på VUC, så har du altid en at snakke med. På mange VUC'er har de et lektieværksted, som man også kan tilmelde sig som et slags fag. Her plejer der ikke at være et bestemt pensum, så derfor kan man godt melde sig til det inde midt i skoleåret.
Masser af kærlighed til dig og alle andre :-)
En anden ting er, at det godt kan være noget i dit indre, der rent faktisk ønsker en anden vej i livet, end den du tager.....Nu tænker jeg ikke på sådan noget med berømmelse osv., men derimod en vej i livet, der kunne gøre dig mere glad, end den vej, du har taget nu. Tænk over, hvad du skal bruge eksamen på VUC til; måske er der en anden slags uddannelse, som gør dig mere glad og som får dig hen i retningen af det, du inderst inde vil. Hvis derimod den eksamen på VUC er det, der skal til for at opnå den fremtid, du ønsker, så er du nødt til at hænge i. Brug som skrækscenarie dem, der aldrig kommer videre i livet end bistandshjælp, fordi de har nogle sociale skavanker osv.: Dem vil du ikke ønske at være iblandt!
Der er mange, som kæmper hårdt for bare at være til her i livet; tænk på den eksamen på VUC som det utrolige gode, det er, nemlig en gave til dig. Der er mange mennesker, som ville elske at være i din situation, men som aldrig får chancen pga gæld, sociale problemer, handicaps m.m. Hvis du får din eksamen kan du måske også blive et eller andet, hvor du kan hjælpe andre mennesker, som har det værre end dig.
Under alle omstændigheder er det kun godt, at du gør noget ved det.
M

af en eller anden grund hoppede slutningen af teksten ind midt i, fordi min computer drillede. Den sætning med masser af kærlighed, skulle have stået nederst som en sidste hilsen. Det ser lidt sjovt ud, at den kom ind midt i det hele. :-)

Tak til alle jer og jeres indlæg...
Har samlet dem alle sammen, og plukket lidt ud.. Ja, måske passer de morgentimer egentlig ik til mig.. Og ér det virkelig det her jeg inderst inde gerne vil...
Jeg vil forsøge, at se om det er muligt at komme på et aftenhold, selvom jeg er lidt inde i forløbet nu... Og så vil jeg ta den derfra.. Hvis motivationen stadig ik er der, så må jeg ta nogle timer hvor jeg vrider hjernen rundt for mig selv, og finder ud af; om det virkelig er det her jeg vil...