4tilføjet af

Benny Andersen 80 år i dag !

Tillykke til ham og mange tak fra mig for alle ordene 🙂
Lyseslukker:
Hvem har rodet i mine problemer
Hvem har brugt mine hæmninger
uden at hænge dem på plads igen
Jeg er tre måneder bagud med fortvivlelsen
og alligevel flyder det over med livsmod over det hele
og hvor er min faste hånd
som elles sidder så løst
kan man nu ikke engang ha sit vanvare i fred
Kom lige herhen
du har noget i den ene mundvig
lykke eller glæde eller sådan noget stads
nej
ikke der
ja der
ja sådan
må jeg lige se
ja
nu er det væk.
Benny Andersen; Det sidste Øh, 1969

I denne uge er der udkommet en ny digtsamling fra hans pen "Kram".
Den er endnu ikke hjemkommet i min hytte, så jeg kan ikke citere fra den - endnu 😃
Men jeg håber, den når at komme før jul, så jeg kan variere temaet på gaven "fra far til far". Julegaver plejer at rasle, når man ryster dem. "Fra far til far" plejer at klukke. Men denne her, den vil være helt stille, indtil den er åbnet. Kort efter vil der lyde kluklatter afbrudt af skraldende latterbrøl.
tilføjet af

Aha?

Kluklatter og Latterbrøl? Herfra skal lyde et etfoldigt GaaaaaaaaaaaaaaaaaaaB!!
tilføjet af

Mener du enfoldigt ?

Go’ nu nat og gå nu lige hjem,
mens du stadig er ved dine fulde fem.
Jeg ved godt at på din vej,
lurer fristelser på dig.
gå’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem,
eller skævt når bare du når uskadt frem.
Kig på månen den er hal’
som en knækket æggeskal.
gå’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go’ nu nat og gå nu lige hjem,
der er dem der holder dørene på klem.
Jeg ta’r hele døren a’
venter på dig nat og da’.
gå’ nu nat og gå nu lige hjem.

Vi har sunget, vi har grædt, vi har grint.
I flere time har vi haft det smadderfint,
...nu da timerne bli’r små.
gå’ nu nat og gå nu lige hjem.
Go nu nat men gå nu ikke bort.
Vi har livet for os selv om det er kort.
Vi skal dele tykt og tyndt.
Bare se at få begyndt
vi er her ikke kun til pynt,
go’ nu nat og gå nu lige hjem.
Benny Andersen, fra "Oven visse vande", 1981
Jeg kan da godt forstå, at den der leg med ord ikke er for alle 😃
Og alvor pakket ind i muntre ord, hvad er da det for noget ?
Der burde være en lov ...
tilføjet af

;-)) En af de bedre,, helt klart!

Dog vil jeg nøjes med en ostemad iaften og stå glad op når kaffen er klar.. 😉
Et hip herfra [l]
tilføjet af

Og det tredie element ?

Ostemad, kaffe og ???
John Mogensen, Nina, kære Nina:
http://www.youtube.com/watch?v=ZhvIalH-Hzc
Så kom den altså.
Nu håber jeg bare, at jeg ikke har revet indpakningspapiret så meget, at det ikke kan bruges igen, når pakken skal lægges i julemandens sæk.
Delt sorg er halv sorg, delt glæde er dobbelt glæde, så I skal da også have en smagsprøve 😃

Til:
På mine gamle dage
blir jeg mere og mere opsat på at være til
bare være til stede
til gavn og glæde
helst uden at være til besvær
til grin
til fals
til overs
nej, bare føle mig vel til mode
ved tanken om alt det jeg har til gode
af liv og levned
af leg og lyst
Jeg er især til kvinder
men koncentrerer mig kun om hende
som nu på mine gamle dage
gør mig mere og mere opsat på at være til
bare til
til
og atter til !
Benny Andersen fra digtsamlingen "Kram", 2009.
Og tro mig, det er KRAM - i begge betydninger 😉
Hvor jeg dog glæder mig for den unge mand.
Det er s'gu lige før jeg selv kunne få lyst til et forsøg mere 😃
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.