Hvorfor være jalous på sin veninde?
Hejsa.
Jeg har tænkt lidt over, hvorfor mange piger/kvinder er jalous på deres veninder, når denne får en kæreste?? Jeg synes aldrig jeg selv har været jalous, fordi mine veninder har haft kærester når jeg selv har været single, jeg har mere været glad på deres vegne. Jeg kom til at tænke på det, da jeg skrev med en gammel veninde her til aften. Vi hang meget sammen i nogle år, og lavede næsten alt sammen, sov sammen næsten hver weekend, hvis det kunne lade sig gøre.
Så fik hun en kæreste, som hun var meget glad for, og jeg fandt den kæreste jeg bor sammen med idag. Selvom jeg ikke brød mig så meget om hendes kæreste, gjorde jeg da hvad jeg kunne for at han skulle føle sig velkommen når han var med, og snakkede med ham også, og vi fandt da også nogle ting vi kunne snakke om, hun var jo min veninde, så han blev accepteret også.
Men det virkede som om hun var jalous over jeg havde min kæreste, som jeg er meget glad for, hun vidste aldrig hvad hun skulle snakke med ham om, hun besøgte os aldrig når han var hjemme og ringede heller aldrig når han var her. Det virkede som om han ikke måtte være her, hun skulle bare have mig for sig selv.
Hvorfor kan nogle bare ikke acceptere at deres veninder har en kæreste de er glad for i stedet for at ødelægge det på den måde?? Bare være glad på venindens vegne over at hun har fundet en kæreste??
Bare lidt ting jeg ikke forstår.
Jeg har tænkt lidt over, hvorfor mange piger/kvinder er jalous på deres veninder, når denne får en kæreste?? Jeg synes aldrig jeg selv har været jalous, fordi mine veninder har haft kærester når jeg selv har været single, jeg har mere været glad på deres vegne. Jeg kom til at tænke på det, da jeg skrev med en gammel veninde her til aften. Vi hang meget sammen i nogle år, og lavede næsten alt sammen, sov sammen næsten hver weekend, hvis det kunne lade sig gøre.
Så fik hun en kæreste, som hun var meget glad for, og jeg fandt den kæreste jeg bor sammen med idag. Selvom jeg ikke brød mig så meget om hendes kæreste, gjorde jeg da hvad jeg kunne for at han skulle føle sig velkommen når han var med, og snakkede med ham også, og vi fandt da også nogle ting vi kunne snakke om, hun var jo min veninde, så han blev accepteret også.
Men det virkede som om hun var jalous over jeg havde min kæreste, som jeg er meget glad for, hun vidste aldrig hvad hun skulle snakke med ham om, hun besøgte os aldrig når han var hjemme og ringede heller aldrig når han var her. Det virkede som om han ikke måtte være her, hun skulle bare have mig for sig selv.
Hvorfor kan nogle bare ikke acceptere at deres veninder har en kæreste de er glad for i stedet for at ødelægge det på den måde?? Bare være glad på venindens vegne over at hun har fundet en kæreste??
Bare lidt ting jeg ikke forstår.