Berleburgerbibelen
Indenfor den tyske lutheranske kirke fandtes der i 1600- og 1700-tallet en bevægelse der blev kaldt pietismen. Nogle af tilhængerne blev spottet eller ligefrem forfulgt for deres tro. En del pietistiske lærde fandt et fristed i Berleburg, cirka 150 kilometer nord for Frankfurt am Main, hos den dybt religiøse greve Casimir von Wittgenstein-Berleburg. Tilstedeværelsen af disse prædikanter og lærde medførte at der blev udarbejdet en ny bibeloversættelse der i dag er kendt som Berleburgerbibelen. Hvordan blev den til?
En af flygtningene var Johann Haug, der var blevet forvist fra sin hjemby Strasbourg på grund af nogle lokale teologers intolerance. Han var en lærd og begavet sprogkyndig, og han fortalte de øvrige lærde i Berleburg at det var hans indrlige ønske "at tilvejebringe en helt ny ren bibeloversættelse, at rette Luthers oversættelse, at gengive betydningen nøjagtigt i overensstemmelse med Guds ords bogstav og ånd". (Die Geschichte der Berlenburger Bibel) Det skulle være en bibel som jævne mennesker kunne forstå, og den skulle forsynes med forklarende noter og kommentarer. Johann Haug hentede hjælp hos lærde i andre europæiske lande, og han arbejdede på projektet i 20 år. Det første bind af Berleburgerbibelen udkom i 1726. Det omfattende noteapparat betød at hele værket kom til at omfatte otte bind.
Berleburgerbibelen har flere interessante gengivelser. For eksempel lyder Anden Mosebog 6:2, 3: "Videre talte Gud til Moses og sagde til ham: Jeg er HERREN! Og [jeg) viste mig for Abraham, Isak og Jakob som en tilstrækkelig Gud; men ved mit navn JEHOVA blev jeg ikke kendt for dem." I en note betegnes "Jehova" som "det særskilte eller erklærede navn". Guds navn forekommer desuden i kommentarer til Anden Mosebog 3:15 og 34:6.
Berleburgerbibelen hører således med til den lange række tyske bibler der bruger navnet Jehova i hovedteksten, fodnoter eller kommentarer. Ny Verdenoversættelsen af De Hellige Skrifter, der udgives af Jehovas vidner og også findes på tysk, er en af de nutidige bibeloversættelser der ærer Guds navn ved at bruge det.
En af flygtningene var Johann Haug, der var blevet forvist fra sin hjemby Strasbourg på grund af nogle lokale teologers intolerance. Han var en lærd og begavet sprogkyndig, og han fortalte de øvrige lærde i Berleburg at det var hans indrlige ønske "at tilvejebringe en helt ny ren bibeloversættelse, at rette Luthers oversættelse, at gengive betydningen nøjagtigt i overensstemmelse med Guds ords bogstav og ånd". (Die Geschichte der Berlenburger Bibel) Det skulle være en bibel som jævne mennesker kunne forstå, og den skulle forsynes med forklarende noter og kommentarer. Johann Haug hentede hjælp hos lærde i andre europæiske lande, og han arbejdede på projektet i 20 år. Det første bind af Berleburgerbibelen udkom i 1726. Det omfattende noteapparat betød at hele værket kom til at omfatte otte bind.
Berleburgerbibelen har flere interessante gengivelser. For eksempel lyder Anden Mosebog 6:2, 3: "Videre talte Gud til Moses og sagde til ham: Jeg er HERREN! Og [jeg) viste mig for Abraham, Isak og Jakob som en tilstrækkelig Gud; men ved mit navn JEHOVA blev jeg ikke kendt for dem." I en note betegnes "Jehova" som "det særskilte eller erklærede navn". Guds navn forekommer desuden i kommentarer til Anden Mosebog 3:15 og 34:6.
Berleburgerbibelen hører således med til den lange række tyske bibler der bruger navnet Jehova i hovedteksten, fodnoter eller kommentarer. Ny Verdenoversættelsen af De Hellige Skrifter, der udgives af Jehovas vidner og også findes på tysk, er en af de nutidige bibeloversættelser der ærer Guds navn ved at bruge det.