Betyder "alene" at man er ensom?

Hvorfor findes der så mange piger og drenge som ikke kan finde ud af at være single længere? De kaster sig konstant ud i et nyt neurotisk forhold, gang på gang ødelagt af deres inkompatible væremåder. Uden respekt for deres netop ødelagte bånd, starter de et nyt, baseret på sex og andre basiske ting, som ligeså godt kan købes af en såkaldt ho. Ensomheden er noget at skamme sig over, det har det altid været. Ensomhed betyder at man ikke kan drage omsorg for sig selv. At være alene og single, er dog noget andet, som fejlagtigt er blevet sat i samme kolonne. Nu er det også et svaghedstegn at være selektiv, at være foruden intimitet, for at finde sig selv. Hvorfor? Kan vi ikke bare indse, at langt størstedelen af alle forhold ender dårligt, og at vi måske skulle starte dem, under bedre forhold... Måske endda vente engang imellem, så forhastede indledninger ikke lægger falske rammer? En stikpille er dette indlæg... En stikpille til alle de ensomme mennesker, som ikke tør være alene...

For det første er der altså masser af mennesker der godt kan finde ud af at være alene/single. Nogle af dem vælger så løse forhold og dem om det.
Så er der en gruppe, som netop ikke kan finde ud af at være kæresteløse. Som hopper fra et forhold til et andet og aldrig lærer af deres fejl. Hvad den angst kommer af, ved jeg ikke. Måske noget omsorgssvigt som børn. Mangel på kontakt med forældre? Det er i hvert fald det link jeg ser i min venskabskreds. At har man ikke en base hos familien, så må man skabe den andetsteds.

tilstanden og følelsen af ensomhed at gøre- du kan nemt være ensom i et parforhold.
Hvorfor folk ikke stopper op i tilværelsen og resonere, kan jeg ikke svare på, da jeg selv er en af dem som bruger lang tid på at genfinde mig selv efter endt forhold. Derved har jeg en mulighed for ikke at ende i samme situation, begå de samme fejl. - jeg er ikke tilhænger af klarklud-princippet men min tolerence har en grænse.
....hvis man er god til at være alene - er man også god til at være sammen med andre.
mvh. B. Louise S.

Er meget enig i det...
Dem som ofte ses springe fra forhold til forhold, er dem som har en sygelig behov for bekræftelse, ofte pga. svigt...
Har selv 2 alt for grimme oplevelser med det... begeg piger havde været udsat for sexovergreb som barn... så et tydeligt mønstre.... og har læst og set det hos andre... men ikke ensbetydning med at alle er sådan...
At være single er for nogen værrer end døden... de kan ikke være alene... enten kaster de sig over en ny partner, eller skaffer sig husdyr...
I mine øjne er man svag hvis man ikke kan klarer sig alene...
Ja er single og alene... og klarer mig ufatteligt godt :)
Men indrømmer da at man godt kan savne det gode i et forhold, og her snakker jeg ikke om sex... men klarer mig på egen hånd.. snakker stadig ikke om sex.. *Griner*
Men mennesker er forskellige.. så ingen generalesering...

jeg synes faktisk jeg ofte ser mere ensomhed i tosomheden - man skal jo blive enig med den anden, om udadvendte aktiviteter, og så bliver det nogle gange ikke til noget.
Der er jo meget stor forskel på at være single af nød og så være det af lyst.
Jeg oplever mange singler, der påstår de har det SÅ vidunderligt alene, men deres hjem er enten en indlysende "midlertidig bolig" eller indrettet med to af alt - og så har jeg det lidt svært med at opleve dem som troværdige.
At nogle af dem så også har hang til at kaste sig ud i det ene fordummende forhold efter det andet, gør jo ikke tingene nemmere for dem selv.
Jeg tror på, at du skal kunne holde dit eget selskab ud, før du kan "sælge" det til andre. Men reklamens magt har jo også sit at sige her. Prøv at se hvad en partner skal leve op til, for at "være god nok" - til veninderne vel og mærke. Det er ikke småting.
Helt ærlig; jeg er glad for jeg ikke er 25 idag. For mig ser det slet ikke ud som om det er sjovt, men det kan jeg love dig det var, dengang jeg var 25. Hold da op!!

Netop udtalelser som "I mine øjne er man svag hvis man ikke kan klarer sig alene... " er jo med til at lave forplumringerne.
Hvis man ikke er til at være alene, hvorfor så ikke indrømme det? Og ager derefter. Det betyder jo ikke nødvendigvis, at man skal kaste sig i grams, men hvis man har signaleret dette klart og tydeligt for sig selv og sine omgivelser, bliver tingene uværligt noget nemmere. Hvorfor leve på en løgn? Det er da for dumt og der er virkelig mennesker, der kun lever halvt, hvis de ikke er en del af et par. Er det en fejl? Det tror jeg ikke. Det er vel bare en kendsgerning, som er ugle set.

vil heller ikke sige man er svag, hvis man ikke bryder sig om at være alene. Vi er alle skabt forskelligt og det må man acceptere.
Tror også det er rigtigt at man skal erkende det overfor sig selv, for kun derved kan man træffe de rigtige beslutninger og undgå at gentage sine fejl. Men sådan er det jo med så mange ting i livet :o)

Hvad jeg mener er, at dem som springer fra forhold til forhold, ofte gør det, ikke pga af kærlighed, men for trykhed... Ja det må de sq selv om... men sådan forhold holder bare aldrig.. og igen vil de svage mennesker som ikke kan stå på egne ben, have såret et andet menneske.. men hvad?? de er jo ligeglade, for de er allerede på vej til den næste... og næste... og næste... uden tanke på det farvand af mennesker de lægger bag sig...
Og det er svagt og egoistisk...Men som sagt.. det er set med mine øjne... ved godt at andre har en anden mening.. og fred være med det...
Syntes bare det er synd for de PArtner som bare blive en slags trøstekæreste for en ting... bare fordi en person er så svag og selvcentreret at han/hun ikke kan stå på egen ben...
Det er fint at folk ikke kan magte at være alene, og de er klar over det... men det er ikke fint at de er så desperate at de bare hopper på den 1st og bedste.. lyver for personen bare for at få den trykhed, den bekræftelse og den varme, de sygeligt har brug for...
OG Ja.. der er klart undtagelser etc etc.. og bla bla...
Jeg syntes stadig det er en svaghed at man ikke kan magte at være alene... men dem om det... bare så længe det ikke såre nogen... og det er jo det, som det ofte ender med... endnu et brudt forhold, endnu nogle børn som står uden forældre... og allerede får en ny pap far/mor igen igen igen...
*trækker på skulderne* Men hvad.. det er jo mennesker...

Enig!
Kunne ikke have sagt det bedre selv