bibel kyndig søges

biblen siger du må ikke slå ihjel. præsten siger at gud tilgiver dig.
dette virker modstridende,kan nogle forklare mig den rette sammenhæng.

Der er mange modsigelser i Bibelen, som forskere har brugt århundreder på at forklare, men man er sjældent nået frem til endegyldige konklusioner. Fx kan man ikke forklare, hvorfor Gud på én og samme tid kan være god og ond (dvs. lade mennesker lide osv), ligesom der i Bibelen hele tiden veksles mellem determinisme og fri vilje. Flere steder står der, at Gud på forhånd har udvalgt dem, der skal frelses (determinismen), men hvad er så pointen i at tro og leve efter Bibelens retningslinjer? Disse problemstillinger finder ingen løsninger i Bibelen. Den er fuld af modsigelser og kan ikke forklare alt, da den er sammensat af mange skrifter over mange år og således også repræsenterer udviklinger og forskellige synspunkter.

I det gamle testamente står der som du rigtig nok siger at du ikke må slå ihjel. De står under de 10 bud. Med korsfæstelsen gjorde Jesus det muligt for os at få tilgivelse. Så hvis du angre er det muligt at få tilgivelse. Spørgsmålet er så bare om man kan opnå tilgivelse hvis et mord begåes bevidst og med den hensigt efterfølgende at bede om tilgivelse.

Man skal vende om fra sine synder. Dåben er en anmodning til Gud om en god samvittighed. Når man er døbt er man en indviet Guds tjener, og en indviet Guds tjener kan ikke slå ihjel.

Inden for religionsvidenskaben siger man nu, at mennesket godt kan synde (fx slå ihjel) efter dåben. Men det kan også vælge at lade være. Man skal se det som en proces, der er sat i gang (aktualiseringen), men man frelses kun, hvis man rent faktisk undlader at synde (realiseringen/frelsen).

"Du må ikke slå ihjel" og "tilgivelse" er jo ikke en modsætning!
At man ikke må slå ihjel er en regel.
Fordi at man tilgiver et drab gør det jo ikke et andet drab korrekt.
Ofte i de gode løgnhistorier er det jo sådan at personen som søger tilgivelse, må gennemgå flere ting før at han kan få den.

hvad der er det rigtige at gøre, så skal man gøre det. Bibelen siger: "Du skal elske din næste som dig selv."
Man vil jo ikke begå selvmord. Altså vil man heller ikke slå andre mennesker ihjel.

Ja, det er unægtelig noget svært med alle disse Bibelkyndige.
Een siger man godt må slå ihjel og en anden siger, at det må man ikke.
Hvad skal man tro?
For det første må man jo spørge. Hvad siger Bibelen? Den siger faktisk ikke noget.
Hvad siger præsten? Han siger faktisk heller ikke noget.
Hvad siger Jehovas Vidner?
Se, det er meget mere interessant end alle andre.
Her er det ftg fyrer en fed løgn af.
I Jehovas Vidners Bibel står der nemlig, at du gerne må slå ihjel.
Derfor fyrer ftg en løgn af.
Venlig hilsen
Enoch

efter at have fået nøjagtig kundskab, pælfæster man Jesus én gang til. Derefter er der ikke længere noget sonoffer for synder.
"For det er umuligt med hensyn til dem som én gang for alle er blevet oplyst, og som har smagt den himmelske frie gave, og som har fået andel i hellig ånd, og som har smagt Guds gode ord og den kommende tingenes ordnings kræfter, men som er faldet fra, atter at vække dem til sindsændring, fordi de for deres vedkommende igen pælfæster Guds søn og udsætter ham for offentlig skam." (Hebræerne 6:4-6)

Hvordan kan du angre, hvis du synder med vilje?

Det kommer jo an på, hvilket tekststed man slår ned på. Igen er der jo masser af selvmodsigelser også på dette område. Jeg henviste nok mere til Paulus forståelse, da han jo taler om at den døbte kan synde, men også vælge at lade være...

Det er tilladt at slagte dyr, hvis man overholder Guds bestemmelse om blodet, men man må ikke slå mennesker ihjel. (1 Mosebog 9:3-4)

at vi holder hans bud." (1 Johannes 5:3)
Der findes ingen selvmodsigelser i Bibelen. Tilsyneladende selvmodsigelser forsvinder, når man forstår den rigtigt.

andre fredelige folks liv ved at slå en anden ihjel, bliver du tilgivet.
Tror jeg det skal forstås.

Jeg har ikke læst noget forkert og jeg behøver ikke at fortolke noget.
Jeg læser blot hvad som står og jeg citere direkte.
Der står hvad jeg siger.
Du er bare så fuld af løgn, at du ikke kan erkende hvad I selv skriver.
Enoch

du er underlagt bedrag, at du tror at jeg lyver, Enoch.
Venlig hilsen, ftg.

Det kan jo også være, at du er underlagt et bedrag, så det du tror er sandhed faktisk er løgn?
Intet under, da Satan giver sig du for at være en lysets engel, men er løgnens fader.
Du kan jo blot lade det komme til en prøve, men det tør du ikke.
Du kan jo blot besvare de spørgsmål der opstår, men det tør du heller ikke.
Du kan jo blot forklare dig når du bliver spurgt, men det tør du heller ikke.
Hvorfor?
Fordi i så fald vil "sandheden" afsløre dine løgne.
Derfor.
Enoch

Så læser du vist kun, hvad du vil læse! Selv teologer kan se, at bibelen er fuld af selvmodsigelser. Og ellers ville den jo også virke mindre autentisk, da den jo ikke er skrevet som ét sammenhængende værk af én person. Jeg har læst den på originalt græsk - og lad mig med det samme afsløre, at den danske oversættelse gør alt hvad den kan for at råde bod på mange sproglige fejl og selvmodsigelser. Du ville blive overrasket, hvis du læste originalen!
Man kan altså ikke udelukkende argumentere med bibelcitater...det giver jo ingen mening og ingen grobund for debat. Èt bibelcitat kan ikke udtrykke hvad hele bibelen siger. Prøv dog at argumentere med egne ord...Jeg kender allerede bibelen og behøver den ikke genfortalt!!!

...............der har skrevet alle disse "LOVE"!, og selvom de står i en "Bibel", (som i princippet bare betyder "små bøger"), er det stadig mere eller mindre fejlbefængte mennesker der har printet disse ord.

Med venliig hilsen

jalmar

Derfor er Gud både god og ond. Derfor kan Gud tilgive dine synder.
For at oversætte til dig og din lille verden:
Din mor har forbudt dig at stjæle slik i Brugsen. Alligevel gør du det en dag. Din mor tilgiver dig din gerning, fordi hun elsker dig.
Dette betyder dog stadig, at du ikke må stjæle slik i Brugsen!
Eller det har du måske ikke lært?

Det er jo et spændende spørgsmål. Især fordi Bibelen jo selv er fyldt med bloddryppende hellige krige. Så hvad er sammenhængen?
Jeg tror der er to aspekter i det. Dels en udvikling: Det Gamle Testamente er fyldt med voldsforherligelse, medens Det Nye Tetstamente i langt højere grad tager afstand fra volden. Man kan sige, at kærlighedsbudskabet fremstår langt tydeligere i Det Nye Testamente end i Det Gamle Testamente.
Det andet aspekt tror jeg er et situations aspekt. Ja, krig er noget lort, men nogle gange er det vel den eneste reelle måde at stoppe vold og mord. Eksempelvis tror jeg Kosovo ville have udviklet sig til et ekstremt folkedrab, hvis den internationale styrke ikke havde forhindret det. Militær magt kan være det mindste af to onder. Tilsvarende har jeg ikke noget problem med, at politiet nogle gange stopper vold med gedigen magtanvendelse under ansvar.
En lignende ting tror jeg gør sig gældende i Bibelen. Det Nye Testamente er modstander af vold. Men da Paulus fik nys om, at der var arrangeret et baghold for at dræbe ham, svarede han igen med kontante midler: han fik underrettet kommandanten, som nok vidste, hvordan det problem skulle takles:
"Kommandanten tilkaldte to af sine officerer og sagde: »Fra den tredje time i nat skal I holde to hundrede soldater klar til at afgå til Cæsarea og halvfjerds ryttere og to hundrede spydkastere,« og de skulle stille med ridedyr, sætte Paulus op og bringe ham frem til statholderen Felix i god behold" ApG 23:23-24
Selvom budskabet om næstekærlighed er tydeligt i Det Nye Testamente, så står der ingen steder, at vi skal finde os i, at folk vil slå os ihjel. Nogle gange kræver situationen magtanvendelse. Noget andet er så, at magt har det med at korrumpere: Jeg synes eksempelvis ikke Danmark på nogen måde kan retfærdiggøre sin krigsdeltagelse i Irak!

Hmm, jeg mener jo egentligt også, at de fleste bibeloversættelser er alt for højtidelige. Det Nye Testamente er jo netop skrevet i det sprog jævne mennesker taler, og det betyder blandt andet, at der ind imellem står noget vrøvl, hvis man virkeligt giver sig til at se logisk på det. Nogle gange tror jeg forøvrigt den manglende logik er indført med vilje, for at skabe et tekstuelt spændingsfelt.

Det hebraiske ord for, "at dræbe, ihjelslå og /eller, at myrde (ratsach) bliver brugt i sammenhæng i Bibelen til, at adskille hvornår det var lovligt, at slå ihjel og hvornår det var ulovligt (myrde).
Venlig hilsen
Enoch

joshua's bog i det gamle testamente, blev jeg klar over hvor en frygtelig Gud vi har, der opfordrer han jo til at slå fjenderne ihjel. Men han gav os Jesus Kristus, som forsoneren, og den der tror på Jesus Kristus som Guds søn er al synd tilgivet, når han erkender det i sit hjerte. Ikke at vi bare kan gå ud at slå ihjel, for der standser Jesus kærlighed os, elsk din næste som dig selv
Må Gud velsigne jer alle

Forklaringen er ganske enkel: Bibelen indeholder flere fejl og selvmodsigelser end nogen anden bog i verden, med koranen på en flot andenplads. At præsterne tilfældigvis vælger at tage hensyn til noget af det, der står i bibelen og forkaste resten, beror på den fortolkning af bibelen, der stammer fra de første kristne, og som intet har at gøre med hvad der står. Præsterne kunne lige så godt have opfordret til mord, - det ville være lige så korrekt ifølge bibelen, da gud gør det selv og beordrer det ustandseligt.
Se f.eks. her:
http://home.cph-metronet.dk/ingengud/forside.htm