BIBELEN OG OLDTIDSHISTORIEN - II
Som vist igår stemmer den bibelske historie med arkæologiske udgravninger. http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1109802 Vil det nu sige at der er absolut harmoni mellem Bibelen og al anden oldtidshistorie? Afgjort ikke. Vi må heller ikke tro at arkæologernes fortolkninger af fundene i enhver henseende stemmer med Bibelen. Men bør det ændre vort syn på Bibelen som historisk ægte og sand? På ingen måde.
Lad os blot nævne at der jo er mange passager i Bibelen som går længere tilbage end nogen af de accepterede historiske beretninger fra oldtiden. De fleste moderne historikere indrømmer at Ægyptens og Mesopotamiens gamle beretninger bliver værdiløse når de når til et bestemt punkt i fortiden. Som et eksempel kan anføres at det man kalder "den sumeriske kongerække", som stammer fra Babylon, begynder således:
"Da kongeværdigheden var udgået fra himlen, befandt den sig (først) i Eridu. (I) Eridu (blev) A-lulim konge og herskede 28.800 år. Alalgar herskede 36.000 år. To konger beherskede det (således) i 64.8000 år." (Ancient Near Eastern Texts, s.865)
Endelig, efter at have opført otte konger der tilsammen herskede i 241.000 år, nævner den 'oversvømmelsen over hele jorden'. Vil det tjene noget formål at prøve at bringe Bibelens beretning om tiden før vandfloden i harmoni med denne babyloniske beretning? I hvilket omfang kan vi da forvente at der er harmoni mellem Bibelen og oldtidens historie?
Betragt den Bibelske beretning om tiden efter Vandfloden. Den viser at menneskeheden fra et centralt sted bredte sig ud over hele jorden i den sidste halvdel af det tredje årtusind før vor tidsregning. Dette centrale punkt var Sinears sletter. Dér, siger Bibelen, gik menneskene imod Guds vilje ved at bygge en by ved navn Babel og et højt tårn "hvis top når til himmelen". Gud forvirrede deres fælles sprog og spredte dem "fra det sted ud over hele jorden". (1 Mosebog 11:1-9) Skal vi nu forvente at historien eller arkæologien bekræfter denne beretning? Hvis den gør - da i hvor stor udstrækning?
Stedet er kendt. Arkæologer har fundet stedet hvor byen Babel eller Babylon i Mesopotamien lå. Men historikere og arkæologer i dag indrømmer at de hverken kan bevise eller modbevise resten af beretningen. Med hensyn til forskellige sprogs oprindelse viser G.L.Trager, der er sprogforsker og professor i antropologi, at mens vidnesbyrdene peger henimod at alle gamle sprog har samme alder, så ved de lærde ikke hvordan de opstod. Han siger:
"Den historiske viden om eksisterende sprog går kun nogle få tusind år tilbage i tiden ... Der findes ingen 'primitive' sprog, men alle sprog synes at være lige gamle og lige udviklede.
Vi ved ikke om alle sprog stammer fra en enkelt oprindelig kilde og heller ikke hvor længe de har været under udvikling." (Encyclopædia Britannica, 1959, bd.13, s.698-699)
Der er imidlertid noget vigtigt som er kommet frem ved studiet af de gamle sprogs udbredelse til forskellige dele af jorden. Hvad er det? En bestemt del af jorden synes at stedet hvorfra de udbredtes. Orientalisten Sir Henry Rawlingson peger på stedet og siger:
"Hvis vi udelukkende skulle gå efter det punkt hvor sprogvejene skærer hinanden, uden at rådføre os med den bibelske beretning, måtte vi dog stadig sætte fingeren på Sinears sletter [i Mesopotamien] som det sted hvorfra alle linierne er udgået." (The Historical Evidences of the Truth of the Scripture Records, 1862, s.287)
I modsætning til hvad Bibelen siger har historikere før i tiden ment at Ægypten i Afrika var stedet hvor den første civilisation begyndte. Læg imidlertid mærke til hvad arkæologen Jaquetta Hawkes, der har redigeret The World of the Past, siger:
"I lang tid troede man at Ægypten var ... centret hvorfra al civilisation blev bragt ud til resten af verden. Arkæologiske undersøgelser har bevist noget andet. Både med hensyn til agerbrugets begyndelse ... og den første udvikling af civilisation, har Ægypten spillet en sekundær rolle i forhold til den vestlige del af Asien." (Bd.1, s.443)
Dette stemmer med hvad Bibelen siger.
Bibelens oplysning om at de der byggede "Babelstårnet" brugte ovnbrændte teglsten med jordbeg som bindemiddel, stemmer desuden med det vidnesbyrd der afgives af de talrige ziggurater (pyramidelignende trappetårne) man har fundet. Teglsten var det almindelige byggemateriale. Man kan se at et tårn ved Ur var bygget med jordbeg (asfalt) som bindemiddel. Jeg påstår ikke at et bestemt af disse tårne var det originale babelstårn. Det er imidlertid interessant at inskriptioner i Babylon om disse tårne gentager samme udtryk som der findes i den bibelske beretning: "Dets top skal nå til himmelen." (Se Første Mosebog 11:4)
Det ses altså at de oplysninger man har fundet frem til om de ældste tider harmonerer med Bibelen med hensyn til for eksempel stedsangivelse og byggematerialer. Men som regel finder man intet om de mere vigtige spørgsmål som HVORFOR visse tilstande opstod, HVORFOR visse begivenheder fandt sted. Og det er klart at man ikke skal forvente at de ikke-bibelske beretninger anerkender at Jehova, Bibelens Gud, har grebet ind i de jordiske forhold.
Lad os blot nævne at der jo er mange passager i Bibelen som går længere tilbage end nogen af de accepterede historiske beretninger fra oldtiden. De fleste moderne historikere indrømmer at Ægyptens og Mesopotamiens gamle beretninger bliver værdiløse når de når til et bestemt punkt i fortiden. Som et eksempel kan anføres at det man kalder "den sumeriske kongerække", som stammer fra Babylon, begynder således:
"Da kongeværdigheden var udgået fra himlen, befandt den sig (først) i Eridu. (I) Eridu (blev) A-lulim konge og herskede 28.800 år. Alalgar herskede 36.000 år. To konger beherskede det (således) i 64.8000 år." (Ancient Near Eastern Texts, s.865)
Endelig, efter at have opført otte konger der tilsammen herskede i 241.000 år, nævner den 'oversvømmelsen over hele jorden'. Vil det tjene noget formål at prøve at bringe Bibelens beretning om tiden før vandfloden i harmoni med denne babyloniske beretning? I hvilket omfang kan vi da forvente at der er harmoni mellem Bibelen og oldtidens historie?
Betragt den Bibelske beretning om tiden efter Vandfloden. Den viser at menneskeheden fra et centralt sted bredte sig ud over hele jorden i den sidste halvdel af det tredje årtusind før vor tidsregning. Dette centrale punkt var Sinears sletter. Dér, siger Bibelen, gik menneskene imod Guds vilje ved at bygge en by ved navn Babel og et højt tårn "hvis top når til himmelen". Gud forvirrede deres fælles sprog og spredte dem "fra det sted ud over hele jorden". (1 Mosebog 11:1-9) Skal vi nu forvente at historien eller arkæologien bekræfter denne beretning? Hvis den gør - da i hvor stor udstrækning?
Stedet er kendt. Arkæologer har fundet stedet hvor byen Babel eller Babylon i Mesopotamien lå. Men historikere og arkæologer i dag indrømmer at de hverken kan bevise eller modbevise resten af beretningen. Med hensyn til forskellige sprogs oprindelse viser G.L.Trager, der er sprogforsker og professor i antropologi, at mens vidnesbyrdene peger henimod at alle gamle sprog har samme alder, så ved de lærde ikke hvordan de opstod. Han siger:
"Den historiske viden om eksisterende sprog går kun nogle få tusind år tilbage i tiden ... Der findes ingen 'primitive' sprog, men alle sprog synes at være lige gamle og lige udviklede.
Vi ved ikke om alle sprog stammer fra en enkelt oprindelig kilde og heller ikke hvor længe de har været under udvikling." (Encyclopædia Britannica, 1959, bd.13, s.698-699)
Der er imidlertid noget vigtigt som er kommet frem ved studiet af de gamle sprogs udbredelse til forskellige dele af jorden. Hvad er det? En bestemt del af jorden synes at stedet hvorfra de udbredtes. Orientalisten Sir Henry Rawlingson peger på stedet og siger:
"Hvis vi udelukkende skulle gå efter det punkt hvor sprogvejene skærer hinanden, uden at rådføre os med den bibelske beretning, måtte vi dog stadig sætte fingeren på Sinears sletter [i Mesopotamien] som det sted hvorfra alle linierne er udgået." (The Historical Evidences of the Truth of the Scripture Records, 1862, s.287)
I modsætning til hvad Bibelen siger har historikere før i tiden ment at Ægypten i Afrika var stedet hvor den første civilisation begyndte. Læg imidlertid mærke til hvad arkæologen Jaquetta Hawkes, der har redigeret The World of the Past, siger:
"I lang tid troede man at Ægypten var ... centret hvorfra al civilisation blev bragt ud til resten af verden. Arkæologiske undersøgelser har bevist noget andet. Både med hensyn til agerbrugets begyndelse ... og den første udvikling af civilisation, har Ægypten spillet en sekundær rolle i forhold til den vestlige del af Asien." (Bd.1, s.443)
Dette stemmer med hvad Bibelen siger.
Bibelens oplysning om at de der byggede "Babelstårnet" brugte ovnbrændte teglsten med jordbeg som bindemiddel, stemmer desuden med det vidnesbyrd der afgives af de talrige ziggurater (pyramidelignende trappetårne) man har fundet. Teglsten var det almindelige byggemateriale. Man kan se at et tårn ved Ur var bygget med jordbeg (asfalt) som bindemiddel. Jeg påstår ikke at et bestemt af disse tårne var det originale babelstårn. Det er imidlertid interessant at inskriptioner i Babylon om disse tårne gentager samme udtryk som der findes i den bibelske beretning: "Dets top skal nå til himmelen." (Se Første Mosebog 11:4)
Det ses altså at de oplysninger man har fundet frem til om de ældste tider harmonerer med Bibelen med hensyn til for eksempel stedsangivelse og byggematerialer. Men som regel finder man intet om de mere vigtige spørgsmål som HVORFOR visse tilstande opstod, HVORFOR visse begivenheder fandt sted. Og det er klart at man ikke skal forvente at de ikke-bibelske beretninger anerkender at Jehova, Bibelens Gud, har grebet ind i de jordiske forhold.