Bibelske grundsandheder - 5

SJÆLEN KAN DØ. Denne bibelske grundsandhed afklarer mange spørgsmål angående mennesket og dets fremtidsudsigter. Den fjerner også de misforståelser og forkerte oplysninger om de dødes tilstand som har forvirret mange.
Den allerførste bog i Bibelen siger: "Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde i hans næsebor, og mennesket BLEV en levende sjæl." (1 Mosebog 2:7) Kan du se hvad det betyder? Sjælen er ikke noget immaterielt som vi har inden i os. Mennesket HAR ikke en sjæl. Det ER en sjæl - en kombination af grundstoffer der findes i "støv fra jorden", og livskraft fra Gud. Sjælen er ikke udødelig. Når mennesket dør, dør sjælen. (1 Mosebog 3:19; Prædikeren 9:5, 10)
http://www.biblegateway.com/passage/?search=genesis%203:19;&version=9;

sikke noget ævl. Hvis sjælen kan dø er der jo ingen grund til at tro på nogetsom helst, vi ved jo allesammen at kroppen forsvinder, så hvad er det så der møder Gud når vi dør, hvis ikke det er sjælen?
I de skriftsteder du henviser til står der intet om at sjælen dør. Kroppen dør: af jord er du kommet til jord skal du blive. Du sagde lige selv at mennesket blev skabt af støv = jord foruden Guds ånde, altså jorden = kroppen bliver til jord, sjælen lever videre. Du kan da ikke påstå at Guds ånde er et grundstof!!! tsk tsk.

..........Her følger så afsløring nr. 5 af Jehovas Vidners Vranglære.
Men først må jeg lige gøre en ting Klar:
Grunden til, at JV for det meste holder sig til det Gamle Testamente (GT) er den simple, at den er ikke lige så Rablende skør som Deres Ny Testamente. - Det var det!
Så dagens Nullert fra JV/ftg:
1.Mosebog 2:7 siger den Kristne Bibel!
”Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.”

JV/ftg’s
"Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde i hans næsebor, og mennesket BLEV en levende sjæl." (1 Mosebog 2:7)
Jalmar mener!
Men allerede her i det Første Skriftsted, viser fejlene sig Betegnelsen ”jehova”, er i
Bedste fald er en Pæn Tillempelse, i Værste Fald en Grov Misforståelse. Under alle omstændigheder Eksisterer dette Navn ikke til Den Kristne GUD, hvis navn på hebræisk staves: YHWH – dette har IKKE en chance for kunne udtales ”jehova”, dette navn jehova, er alt andet lige, opfundet omkring medio år 1500.
Hvordan i alverden kan JV så postulere at ”Jehova” næsten er den samme som den Kristne GUD!
Da denne Betegnelse, ”jehova” i princippet er ikke eksisterende, jamen hvad så med resten de bavler om??

Med venlig hilsen
jalmar

Opretholdes ved åndedrættet. Når der ikke er livskraft i et menneske, dør det.
Bibelen siger ikke at der er sjæl der skal møde Gud. Bibelen siger at der kommer en opstandelse fra de døde, men det er noget helt andet. (Johannes 5:28-29)
http://www.biblegateway.com/passage/?search=john%205:28,%2029;&version=74;

blev LEVENDE. Sjælen behøver ikke i sig selv at have været ikke-eksisterende, hvis den sætning fra bibelen er sand. Den blev levende i menneskelig forstand; levende på Jorden. Desuden er der også andre religioner, der beskriver, hvordan sjælene rent faktisk er en del af den store guddom. Når en religion beskriver, hvordan det guddommelige puster liv i jordisk materiale, kan det vel også være en måde at skrive, at det guddommelige lader en del af sig selv vågne op til et jordisk liv.

Jeg forstår ikke rigtigt, hvorfor du så tit pointerer dette. Det er velkendt, at sjælen i en periode af Det Gamle Testamente var lig mennesket.
Det er også ret velkendt, at det ikke varede ved. Prøv engang at se denne tekst:
"Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!" 1 Thess 5:23
Hovsa, nu er mennesket pludseligt ikke bare en sjæl, for nu er der forskel på sjæl og legeme. Det samme viser sig i denne tekst:
"Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede" Matt 10:28
Hvad er nu det - hvis mennesket er en sjæl, hvad mere kan Satan så ødelægge for os? Legemet, åbenbart!
Se det interessante er ikke, hvad jøderne troede om sjæl-legeme dialektikken. Det interessante er vel at de ikke blev ved med at tro det. Eksempelvis kunne Paulus forlade kroppen:
"Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten år siden – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette menneske – om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud ved det – at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som et menneske ikke må udtale" 2 Kor 12:2
Hovsa, nu kan Paulus pludseligt opleve ting uden for legemet. Og du var ellers så sikker på, at sjælen var tæt forbundet med kroppen? Åbenbart ikke hos de første kristne! De fortalte nemlig vidt og bredt, at de havde både et indre menneske som var udødeligt og et ydre menneske, som var evigt.
"Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag" 2 Kor 4:16
Det der ydre menneske var bare et "telt" for det indre menneske forklares det i det efterfølgende kapitel:
"Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene. For mens vi er her, sukker vi af længsel efter at iklædes den bolig, vi har fra himlen – så sandt vi da ikke skal stå nøgne, når vi er klædt af. For mens vi bor i teltet, sukker vi besværede, fordi vi ikke vil klædes af, men klædes på, så det dødelige bliver opslugt af livet" 2 Kor 5:1-4

Der er ingen tvivl om, at jøderne på et tidspunkt så mennesket som et uadskilleligt hele. Men det gjorde kristendommen tydeligvis ikke. Og jeg synes det er lidt pudsigt, at I på så mange områder foretrækker en tro de første kristne forkastede. Lad mig nævne 3 konkrete punkter:
1) De første kristne afviste at bruge navnet Jahve om Gud (de talte i stedet om Jesus hele tiden). I taler derimod om Jehova hele tiden og skruer dermed tiden tilbage til før kristendommen.
2) De første kristne afviste frelse gennem gerninger. I genindfører det med alle jeres regler om jul, fødselsdage, fester, blodtransfusioner og hvad ved jeg
3) De første kristne troede på Kristus som Israels Gud Jahve. I insisterer derimod på at genindføre jødedommens opfattelse af monoteismen

Det gælder i høj grad også for kristendommen, som beskriver hvorledes mennesket bliver født "af ånd" når det bliver kristent, hvorefter mennesket bliver "ånd". Denne ånd omtales personligt - det virker altså i kristendommen somom det der startede med en åndeliggørelse fra Gud bliver et selvstændigt individ - derfor taler Bibelen i den forbindelse om, at man bliver født påny af ånden.
Bibelen taler ovenikøbet om, hvordan ånden vokser op og understreger selvstændigheden af denne ånd ved at sige at Guds Ånd vidner sammen med vores ånd (de to er altså på en måde uafhængige, dog skal disciplene være et i Kristus, ligesom Sønnen og Faderen er et).
Jeg gad ikke lige komme med Bibel henvisninger til dette indlæg, da det så ville blive meget langt. Men jeg tror vi er enige om, at det er lige nøjagtigt dette princip du taler om - dog tror jeg detaljerne er lidt anderledes i kristendommen end i andre religioner....