biodiesel, forurening og 3200 arbejdspladser

I Danamrk har vi 225.000 ha (ca. 5% af Danmarks areal), som er udlagt til brak, hvilket betyder, at der ikke må dyrkes almindelige afgrøder på dem.
Imidlertid må man gerne dyrke energiafgrøder på dem. Det kunne eksempelvis være raps til Biodiesel. Hvis 200.000 ha af brakarealet belv udnyttet til rapsdyrksning som energiafgrøder (dvs. rapsfrø til rapskager og biodiesel, medens halmen kunne benyttes til halmforbrænding) ville det betyde:
1) 370.000 tons rapskager (proteinrigt foder til dyrehold)
2) 220 millioner liter biodiesel
3) 1.32 millioner ton mindre CO2 udledning til atmosfæren (knap 2% af Danmarks samlede CO2 udledning til atmosfæren)
4) 3200 nye arbejdspladser
Der er en god fortjeneste på produktionen med dagens priser, så det er sådan set bare et spørgsmål om, hvornår politikerne vha. lovgivning giver landmændene, samt brændstofproducenterne et vink med en vognstang!

får man 59% biodiesel ud af et frø der kun indeholder mellem 47-51% olie ?
Der er desuden så stor overkapacitet af rapskager p.t., at de er svære at afsætte. Dette skyldes den store produktion af biodiesel i Tyskland.
Og den med at der udledes så og så meget mindre CO2 ud, ved afbrænding i forhold til fossile brændstoffer,skal også tages med et gran salt. Man glemmer som regel at medregne den mængde energi, der bruges til at udvinde rapsolien.
Men bortset fra disse forbehold, er jeg enig med dig.

I beregningerne er forudsat gennemsnitsudbyttet på 3.600 kg/ha, dvs. ialt 720.000 ton.
220 millioner liter biodiesel vejer ca. 200.000 ton, så der er regnet med en olieudvindingsgrad på ca. 28%, hvilket er det man rutinemæssigt udvinder i dag!
Jeg ved ikke, hvordan du når frem til dit tal, men de tal jeg har benyttet er dem man rutinemæssigt benytter!

I beregningerne er benyttet en energiproduktion under fremstillingen af biodiesel på 26% af energien i olien. Denne kan nedsættes til 11%, hvis man i stedet satser på rapsoliemotorer!
2/3 af CO2 gevinsten i beregningerne stammer ikke fra biodiesel, men fra halmafbrænding som erstatter fuelolie og kul.
Lave rapskagepriser er jo ikke et tab for samfundet som sådan, idet landmænd der fodrer med rapskager får et større dækningsbidrag ud af rapsproducentens tab i dækningsbidrag.
Det er meget heldig, da rapsproduktionen ofte vil være knyttet til svineproduktionen, hvor brakarealerne skal skaffe tilstækkelig friareal, så det i et vist omfang er den samme landmand der får både tabet og gevinsten af de lave rapskagepriser.
Endeligt er der jo ikke nogen der siger, at der skal være et stort dækningsbidrag på produktionen af raps. Vi har jo til lov som samfund at forlange, at en vis del af jorden udlægges til energiafgrøder. Landmænd tjener trods alt ret godt og får en enorm landbrugsstøtte, så der er basis for at stille krav til produktionen!
Men hvis landmanden er bare lidt snu, regner han ud, at rapsen skal dyrkes som vinterafgrøde (man må gøde om efteråret, da rapsen er i vækst). Derved kan de jordforbedrende egenskaber (raps er kvælstoffikserende) udnyttes til eksempelvis en større hvedehøst efterfølgende!
Den store rapskageproduktion vil naturligvis fortrænge mere traditionelt kraftfoder!