Hvad nu? Det roder i mit hoved...

Jeg er gift, ingen børn. Jeg er midt tyverne og har forvildet mig i nærheden af en sød pige (gift og midt 30'erne, to børn) Kender hele hendes familie godt. Har altid syntes hun var en engel. Perfekt. I sidste uge gik det galt. Jeg har aldrig rørt hende før, og for første gang kyssede vi. Det var helt utroligt. Vi har kendt hinanden i fire år, og jeg har altid haft en plads i mit hjerte, kun til hende. Jeg skrev lige lidt om det, hertil aften. Vær sød at læse det, og bare føl med mig...
Så fin og så skrøbelig. Som silke der flyver i vinden, og med en elegance af uanet karakter. Aldrig en fejl, aldrig en forkert bevægelse. En stil, der får royal til at lyde primitivt. Måden hun går, står og taler på. Øjne der taler, stille, måske næsten sagte, og dog uden nogensinde at danne tvivl om hvilken historie de fortæller. Duften der får selv det smukkeste roser til at virke grå, fanger mig, omfavner mig, og smelter mig. Hun ejer den egenskab at kunne gøre min verden varm og fredelig, fjerne alle mine ar, få mig til at glemme alt. At kunne få mig til at stivne af skræk, få mig til at smelte af lykke. At kunne se hende trække vejret dybt, lukke øjnene og mærke min berøring. Hun omfavner følelsen og sender den tilbage. Hun er uopnåelig, umulig at komme tæt på. Aldrig ville jeg lade hende nøjes med mig. Det er min egen fejl. Det er min egen fejl at tro det. Inderst som yderst er hun menneske. Menneske af kød og blod. En lille pige er gemt i hende, en lille bitte pige, der er bange og skræmt. Jeg har nu set det, set den lille pige. Hun tog min hånd, og fulgte mig et lykkeligt og kort øjeblik igennem ild og vand. Hun rakte mig sin hånd, og jeg bar hende. Gav hende mine følelser, min kærlighed og min omsorg for en stund. Den lykkeligste time i mit liv. Timen er ovre. Det er længe ovre. Noget indeni mig bløder, bløder for hende, og for mig selv. Smerten ved at hun går, smerten ved at se hende forsvinde. Var det rigtigt eller forkert at række hende hånden? Eller var det en fejl, ikke at gøre det noget før? Var det virkelig dumt, at tro på det umulige? Jeg vil aldrig fortryde hvad jeg gjorde, det vil altid stå printet i min hukommelse. Det var alt værd, og intet offer er for stort til at jeg vil gøre det igen. Nu er jeg atter skrøbelig, uden at være fin.

Håber at se dig igen, Prinsesse...

Hvad skal jeg gøre? Skal jeg kysse hende igen? Intet jeg hellere ville! Men hvor står hun? Og hvordan spørger jeg hende om det? Jeg ber, hvis nogen har gode ideer, så er de mere en velkomne...

At dit hjerte render over -
Jeg plejer at sige : følg dit hjerte, det er ikke altid lige let at gøre for ofte er der andre mennesker at tage hensyn til -
Din egen kone f.eks -
Holder du blot det mindste af hende og giver hende din respekt, så mener jeg du burde melde rent ud overfor hende inden du bevæger dig et eneste skridt videre mod den eftertragtede -
Ja du må da finde ud af, hvor den underskønne står i alt dette, er i begge lige ramt vil jeg syntes at jeres respektive kone/mand er bedre tjent med at have muligheden for at vælge om de ønsker at leve med en, der sukker efter en anden -
Er det blot lidt eventyr du vil bag konens ryg, så tramper du hen over andres følelser for at få lidt spænding og det er ikke sundt for nogen, desuden er det egoistisk og hensynsløst overfor dem, der stoler på en -
Men jeg tror nu du er godt og grundigt forelsket, sjældent har jeg da læst en mere poetisk beskrivelse af en udkåren Fra en mands hånd ;o)
Mand dig op mand og tag en beslutning,
tag det hensyn til dem, der er omkring dig
og følg så dit hjerte
med alt det indebærer
husk de underskønne er mest underskønne
på afstand
;D
guller

Hej gartner dreng.
Puuuuuhhhhhhh, du er hårdt ramt.
Hvis det var mig, ville jeg gøre følgende:
Du har fakta at holde dig fast til:
1. Hun responderede dit kys - Ergo hun er ikke uinteresseret.
2. Hun lever i et forhold med børn. Altså har hun meget at miste.
3. Du lever selv i et forhold. Du har også noget at miste.
Du bliver nødt til at gøre op med dig selv, hvad du vil. Hvis du er forelsket (hvilket der ikke kan herske nogen tvivl om), skal du gøre op med dig selv, om du vil forlade hende du er sammen med, eller du bare vil lade forelskelsen passere. Jeg synes IKKE du skal være sammen med hende mere, før du har gjort dit eget forhold op til din kone (det siger jeg kun, fordi jeg jo skal. I virkeligheden synes jeg, du sagtens kan leve det lidt ud med denne prinsesse, før du beslutter dig til noget. Hvem ved, måske har dine følelser ændret sig om to måneder og prinsessen er blevet til en frø??). Det kan udvikle sig til noget meget grimt, hvis hun finder ud af det. Så kan du ende med at stå tilbage med intet.
Dernæst bliver du nødt til også at finde ud af hvad HUN (altså prinsessen) vil. Fortæl hende evt. om dine følelser. Og bed hende fortælle om sine (igen....jeg skriver det kun fordi, jeg føler jeg bliver nødt til det i henhold til god moral og karakterstyrke osv... i virkeligheden synes jeg I skal bruge lidt mere tid sammen, uden for mange komplikationer i fht jeres følelser, ægteskaber osv...nyd hinanden lidt. Smag lidt på hinanden. Hvordan er eftersmagen?). Hvis I ikke er nået frem til et nogenlunde ens resultat mht jeres følelser/mænd/koner, så er det du skal passe meget på dig selv.
Altså: Find ud at hvad du vil med: prisessen og din kone og find ud af hvad prinsessen vil med dig. Muligvis i omvendt rækkefølge (og muligvis slet ikke. Muligvis skal du bare springe ud i det, med fare for, at dit ægteskab ender fuldstændig galt???)
Puha...misunder dig på en måde og på en måde slet ikke ;o)
Held og lykke. Kun du kender svaret! Og det afhænger helt og holdent af, hvad du er for et menneske. At du har kysset hende, gør dig ikke til et dårligere menneske. Jeg har givet dig nogle råd....jeg ved ikke, om jeg selv ville kunne følge dem. Jeg blev netop så forelsket engang og valgte at gå fra min datters far, før vi overhovedet til nærmelsesvist havde nået at kysse hinanden. Det valgte jeg at gøre, fordi min forelskelse i ham den anden, var et statement på, at mit eget forhold var dødt. Og ingen kunstige åndedræt kunne vække det til live igen. Plus, jeg har aldrig været utro....
En anden gang blev jeg også forelsket i en anden, mens jeg var sammen med min datters far. Denne gang valgte jeg at lade det passere. Det kan altså godt lade sig gøre!
Du ved godt, hvad du skal gøre, hvis du virkelig lytter til dig selv!
Knus
A

Du er jo dybt forelsket i denne kvinde - eller rettere i BILLEDET og FORESTILLINGEN omkring denne kvinde. Den poesi du mangler i hverdagens kedsommelige trummerum sammen med din kone, proicerer du nu over på en anden kvinde.
DETTE ER HVAD JEG FORSTÅR VED UTROSKAB!
Jeg ved godt at mange herinde kun anser den fysiske kontakt med den begærede som utroskab. men sådan ser jeg det slet ikke.
Som Guller rigtigt skriver:"Ja du må da finde ud af, hvor den underskønne står i alt dette, er i begge lige ramt vil jeg syntes at jeres respektive kone/mand er bedre tjent med at have muligheden for at vælge om de ønsker at leve med en, der sukker efter en anden - "
Helt enig! Eller sagt på en anen måde. Se dog qat få bollet den kvinde, og få hende ned på jorden som andre dødelige. Først her kan du afgøre om hun fortjener SÅ mange poetiske tanker og længselsfulde følelser som du her afslører.
Godt jeg ikke er din kone. Hun må da kunne mærke det - om ikke andet kan hun vel mærke dit fravær omkring hende ville jeg tro!

hvis ikke du spørger, så har du allerede accepteret et NEJ..
men nu da jo børn i billedet, så er det jo mere kompliseret sådan lige at kaste sig ud i en ny kærlighed :-)

Og jeg er lykkelig over at kunne ytre mig frit, på dette sted. For jeg har virkelig savnet at kunne råbe ud til alle; at jeg har mødt en engel. Dine ord betyder meget for mig, da jeg har svært ved at snakke med andre (irl) om det, pga. situationen. Jeg har snakket med min Prinsesse i dag. Snakket, og holdt om hende, uden kys. Jeg har drømt om at bare holde hende i mine arme påny, og idag var dagen. Det var ALT hvad jeg havde drømt om at det ville være. Den duft, af hendes... Jeg ER forelsket! Det gik op for mig i dag. Der er ingen tvivl. Jeg snakker med hende Torsdag, for at høre om det er gengældt. Jeg har altid syntes hun var perfekt. Jeg har kendt hende omkring tre år, og har altid været smålun på hende. Men hun virkede så uopnåelig. Men det værste var næsten at finde ud af at det hele tiden havde været gengældt.
Moralen er: Tro på det! For ellers risíkerer du at det går din næse forbi.
Hvad angår mit eget forhold, har det kørt rigtig meget op og ned (mest ned!) de sidste 6-9 måneder. Det fungerer ikke længere, og vi har prøvet alverdens ting, men uden held. Håber at der er nogen derude, der kan nikke genkendene til når man opnår hvad jeg kalder "venne-status" i et ægteskab, og man siger "jeg elsker dig" mere af pligt, end af følelse. Det er svært, men vi var for tidligt ude, set i bakspejlet, og hverken jeg eller hende, er de samme personer som vi var dengang. Nu skal jeg bare have fundet ud af at gøre det forbi, på den rigtige måde. Hvis der findes en sådan...
Det er bare svært, når prinsessen fylder mine tanker hele tiden...
Glæder mig allerede til Torsdag.

Hvad er er et menneske?
Et menneske er et jordisk væsen med følelser, de varme følelser glemmer vi aldrig, på det område ligner de varme følelser de kolde - de huskes livet ud og er med til at give et menneske karakter og blir derfor en del af livets "historie".
Så igen må jeg pointere overfor pusserpigen, trådstarteren ønsker råd.
Hvis man er blevet rigtigt forelsket, så er det at bolle som du skriver ind om, en lillebitte ekstra sidegevinst i kærlighedens lotteri.
Så for dig er det måske det ultimative at få bollet sammen, sandsynligvis fordi du selv er i hungersnød på området.
For mig som i særdeleshed vægter kvindens intellekt højt, vil følgende være mere passende at afprøve for vor ven trådstarteren:
1) Det var godt at du kyssede hende, det har gjort din verden smukkere
2) Kys hende endelig igen ved førstkommende lejlighed
3) Hvisk hende i øret at ingen er som hende - for dig
4) Elsk eventuelt lidt med hende og elsk igen
5) Træf en beslutning
6) Skal hun være fremtidig hustru eller elskerinde
Uanset hvad du vælger så huske lige 1 ting resten af livet.
Fordi du er gift - behøver du altså ikke at hade alle andre kvinder.
Jeg håber at du kan bruge noget af det jeg har skrevet i dit liv.
Du skal aldrig skamme dig over at opleve noget smukt, det vidner blot om god begavelse.
Ja og undskyld til pusserpigen - jeg synes der er ved at være lidt langt mellem snapsene fra din side. Jeg kunne ønske for dig at du mødte en smuk oplevelse som vor trådstarter men det kræver at du åbner øjnene i hverdagen, du er blevet skænket 2 øjne & 2 øre fordi du skal lytte og se mere end du taler. Den omtalte pusserpiges munddiarre er ved at være lidt ensformigt efter min smag.

og dine gode ønsker!
Ja jeg kan forstå mine skriverier rammer dig personligt, så du ligefrem gider ofre (også) indlæg i denne tråd på min person. Det berører mig da - mere "kold" er jeg skam ikke... :-)
Iøvrigt: Så synes jeg skam dine råd er rigtig gode - også. ;o)
At bolle med den man er forelsket i kan jeg stadig varmt anbefale trådstarteren. Langt mere ærligt end at drømme om en anden, imens han er sammen med sin kone.
Så Igen: Vær til stede overfor din kone MENS i er sammen, det er det mest kærlige...at gå rundt og drømme om en anden uden at leve det ud, er en langt værre form for utroskab, end den rent fysiske.
Ja hver sin mening, og hver sin smag...sådan er den frie debats betingelser jo hr/fru anonym!
Pusserpigen

Husk at lykken findes ikke ved at trampe henover andre, så vær reel overfor hende du er sammen med nu -
Held og lykke
med dine drømmes mål
;D
guller

Du er forkert på den.
Jeg mener at tanker er todfrie, det at gå ud til en fremmed kvinde og "tage hende" det er vist ikke helt toldfrit.
Så dine varme anbefalinger om at bolle igennem løser intet for en mand, han fjerner sig blot fysisk fra sin kæreste og trænger ind i en anden kvinde.
Og det mener du er bedre end at tænke på det, din fjeder virker lidt overspændt.
Hvis han følger din medicinering, så ødelægger han sit forhold til begge kvinder.
Så løsningen for ham må være at optræde som en mand og træffe et valg.

Langt bedre at udleve sine fantasier, hvis man kke kan finde ud af at elske den man lever sammen med.
Kun i fremmedgjorte forhold kan man leve side om side, uden at den anden kan mærke man i virkeligheden slet ikke er til stede FOR den anden, men tænker på en udenfor forholdet.
Det stopper hvis man "skyder fantasien ned" ved enten at bolle den man fantaserer om og frigør sig fra ham/hende - eller frigør sig ved SERIØST at være ærlig overfor sig selv og sin partner. Er jeg nu også den som partneren tror jeg er❓Og vil jeg gerne være den fantastiske person han/hun tror jeg er, hvad gør jeg så for at leve op til dette??
Måske ved at droppe drømmeprincessen/prinsen eller ved at trække sig ud af sit ægteskab.
Hans kone kan da ikke få en mand der elsker hende mindre???
PRØV LIGE AT LÆSE OPLÆGGET!

Og hvilken dag! Jeg må hellere skynde mig at indrømme, at jeg på nuværende tidspunkt, har haft sex med min prinsesse... undskyld til alle jer, der mener at det var forkert. MEN DET ER SVÆRT, NÅR MAN ER FORELSKET! Jeg har da også en samvittighed. Og den er ikke særlig god til at jagte mig... Jeg mødte min Prinsesse forleden aften... Med en klump i halsen, spurgte jeg hende, om vi skulle tage en snak om tingene. Det ville hun gerne! (jeg kunne se at hun havde ligeså svært ved at svare, som jeg havde ved at spørge!) Jeg mødte hende på hendes arbejdsplads, og vi holdt om hinanden. Hun varmede mig, og vi snakkede lidt. Hun føler for mig, som jeg føler som hende. Det er svært at være 16år og forelsket igen... Og hvad gør man, når man har svoret at man ikke vil lade sine børn opleve det samme som een selv? at blive skilsmisse barn? Det spurgte hun mig om... Jeg har selv oplevet det. Det er ikke nemt... Fortsættelse følger... :-)

Kære Gartner-dreng.
Jeg håber inderligt i finder sammen. Det lyder så dejligt og romantisk. Men hvis i kan så prøv at være lidt forsigtige med jeres forelskelse. Der er jo ingen grund til at såre andre omkring jer. Bliv skilt inden i for alvor finder sammen.
Håber det bedste for jer....

Det er idag onsdag... Det er en svær tid ligenu, idet jeg har fået bekræftet at mine følelser for prinsessen er fuldstændig gensidige... De mange ord om at gå som katten om den varme grød, giver pludselig mening. Hver gang jeg ser hendes kønne ansigt, smelter mit hjerte og en kriller i min mave begynder, Vi kigger tit på hinanden, og føler på hinandens tanker. Velvidende at verden omkring os, intet forstår. Det er disse smukke øjeblikke jeg lever for ligenu. Jeg elsker dem, omfavner hvert et sekund, og tager det til mig, som var det et sidste sekund jeg havde at leve i. Mit hoved rummer et utal af billeder, af denne søde pige... Jeg kan lukke øjnene og se for mig, at hun spiser et stykke vandmelon, vi delte i dag. Hendes tungespids rører det, og jeg smelter inden i.
Jeg savner at kysse hende, omfavne hende, elske hende, holde hende, og fortælle hende hvor smuk hun er... Håber hun skriver til mig her en dag! ikk, prinsesse? Knus

Jeg er bange for at presse dig, og min opførsel igår (fredag) var helt hen i vejret. Jeg har aldrig følt sådan før. Jeg er bange for at give dig den opfattelse at jeg ønsker at du siger stop. Det gør jeg ikke. Jeg er forelsket i dig, og ville gøre alt for at få det til at fungere. Jeg beder dig ikke om at smide hvad du har i hænderne, og springe igennem hækken... Jeg beder dig ikke vælge noget før du er klar over hvad du vil. Jeg er ked af at du skulle se mig sådan, som jeg så ud i går. Jeg fortryder det. Håber at du kan finde plads i dit smukke hjerte, til at tilgive mig en dag.
Tingene vil aldrig blive som før, det er sikkert, men jeg ville ikke have været øjeblikket foruden. Jeg kan stoppe mig selv, men ikke mine følelser. Du har nu nøglen til mit hjerte. Brug den forsigtigt, jeg er også skrøbelig indvendig, selvom min facade siger noget andet. Du vil altid kunne få min opmærksomhed, du skal blot være der. Hvis du siger stop, vil jeg altid føle det samme for dig, som jeg gør nu. Jeg kan ikke ændre det, og jeg har aldrig kunnet. Jeg savner dig, som jeg sidder her. Sidder og drømmer om atter at mærke din berøring, og kunne dufte dig. Savner at kunne se dig, at kunne lukke øjnene, og så er du der stadigvæk, når jeg påny åbner dem.
Jeg har altid følt sådan.
Jeg føler sådan nu.
Jeg vil altid føle sådan.

Du er i mit hoved.
Du er i min krop.
Du er i mit hjerte.
Altid din, er blot hvad jeg er
altid min, er blot hvad jeg drømmer om
Vær nænsom, med dit svar, jeg er allermest skrøbelig ligenu...

Du spurgte mig i dag, om jeg troede vi kunne leve sammen. Jeg tænkte mere om vi kunne leve uden hinanden. Du skal ikke være nervøs. Mit hjerte, min sjæl og min krop tilhører allerede dig. Jeg tænker på dig konstant. Jeg elsker at kunne se dig danse, se dig smile, se dig leve... Du lyser op i mit mørke liv. At se dig slippe ud af din hverdag, og tilbage til at være dig selv, giver mig håb. Håb om at du får smag for det, og at du kommer til at elske friheden. Når jeg sidder her og tænker på dig, føler jeg nogen gange at jeg kan mærke at du tænker på mig... Håber det er sandt. Allerede nu, ønsker jeg blot at få fri fra arbejde i morgen, og komme hjem til dig. Se kaffen står der, og tænke; "hun HAR tænkt på mig!" Vide at du har lyst, vide du ligeså gerne ville. Glæder mig til at se ind i de øjne der ikke kan slippe mig, og se dit smil der kan smelte mig. Hvis du da ellers kan smile i morgen, når du har været ved tandlægen... Jeg holder så meget af dig, og jeg ved, og du sagde det selv, "Det er noget rod!" Men jeg kan ikke lade være. Det er dig, der giver mig lyst til at vågne i morgen, da du er det første jeg tænker på, når jeg vågner. Du er ligeså det sidste jeg tænker på, når jeg går i seng...
Kunne du blot være det sidste jeg kunne dufte, røre, se og mærke, inden jeg lukkede mine øjne i, ville jeg være lykkelig. Bare een nat, een hel nat sammen, at kunne lade dig sove trygt, varmt og roligt, i mine arme. Jeg er villig til at give alt... Ses vi senere? knus...