Blev mennesket skabt til at leve evigt?
Blev mennesket skabt til at leve evigt?
Da Gud skabte mennesket, skabte Gud det på en planet vi betegner Jorden; en planet af flere i vort solsystem og den består (som de øvrige) af ”resterne” af dannelsen af Solen, vor Stjerne.
Denne Stjerne, Solen består af elementer fra dannelsen af Universet og selve processen begyndte med radioaktiv stråling der med sine voldsomme energikræfter skabte en bevægelses kraft der samlede disse partikler i en Sol.
Her lidt informationer:
”Solen dannedes for 4,6 milliarder år siden ved gravitationel kollaps i en del af en molekylesky, som sandsynligvis var ”adskillige lysår i diameter”; dette tyder på, at et antal supernovaer forekom i solens nærhed, mens den dannedes, og en chokbølge fra en af disse supernovaer kan have udløst solens opståen ved at skabe regioner med ekstra tæthed i skyen, hvilket fik disse til at falde sammen.
Eftersom supernovaer kun opstår blandt massive stjerner med kort levetid, må solen være dannet i et stort stjernedannelsesområde, hvor massive stjerner opstod, muligvis lignende det, der kendes som Oriontågen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Solens_dannelse_og_udvikling
___________________________________________________________
Det vi nu skal lægge mærke til, at Gud i sit Ord nævner dette:
"Kan du knytte Syvstjernens Bånd, eller løse Orions Reb?" Job 38,31.
Enkelte har forsøgt at forklare dette Skriftens Udtryk ved at henvise til den Omstændighed, at Plejaderne (Syvstjernen) om Foråret ses om Aftenen, og at dette skulle have nogen Forbindelse med den gamle Forestilling, at Plejaderne hidførte Forårets liflige Indvirkning. (Den engelske Bibel siger: "Kan du binde Plejadernes liflige Indflydelser?")
For Bibelgranskeren, der ved, hvor fri Bibelen er for alle sådanne Slutninger, vil denne Forklaring være langt fra tilfredsstillende. Netop dette, at Bibelen er så blottet for alle barnagtige, hedenske Forestillinger, er det bedste Bevis på, at den repræsenterer en Kundskab, som var forud for den Tid, da den blev til.
Vanskelighederne i dette Skriftsted samler sig om et eneste Punkt: Dersom vi finder den rigtige Betydning af det Ord i Grundteksten, hvorfra Udtrykket "Syvstjernens Bånd" er oversat, så bliver det muligt for os at få en tydelig Forståelse af hele Verset.
En omhyggelig Undersøgelse at det hebraiske Ord mådannoth, som her er anvendt, viser, at det betyder "et Bånd; d. e. en Gruppe".
Den reviderede amerikanske Bibeloversættelse udtrykker det meget klart som følger: "Kan du binde Plejadernes Klynge, eller løse Orions Bånd?"
Som det heraf vil fremgå, forudsætter dette Skriftsted Kendskab til det Forhold, at Plejaderne og Orion hver for sig er en Gruppe, en Stjernefamilie, som er bundet sammen.
Plejaderne er en Stjerneklynge, der er sammenbundet som med et usynligt Bånd.
På samme Måde benævnes den Kraft, der holder det store Stjernebillede Orion sammen i en stor Familie af forenede Stjerner, som dens "Reb" eller "Bånd".
Den troende Bibelgransker føler sig øjeblikkelig overbevist om, at Videnskaben her vil kunne påvise noget, som stadfæster dette Skriftsted.
Han er så overbevist om Skriftens Ufejlbarhed, at han ikke et Øjeblik betvivler Rigtigheden af dette Bibelvers, men tillidsfuldt henvender sig til Videnskaben for at få det bekræftet.
Dersom Videnskaben ikke er tilstrækkelig langt fremskredet til at kunne komme med denne Bekræftelse, så afventer han det Tidspunkt, da de Fakta foreligger, som vil belyse og stadfæste Ordet, selvom det måske ikke sker i hans Tid.
Næppe et Slægtled er hengået, siden man opdagede, at Plejaderne og Orion hver for sig er en Stjernegruppe, der gennemfarer det dybe Himmelrum, ligesom fastholdt af en mægtig Lænke.
Vi vil citere nogle Udtalelser af fremragende Astronomer til Bekræftelse af dette Sted i Guds Ord. Vi citerer først et Udtog fra "Other Worlds than Ours", udgivet af Richard A. Proctor, Astronom og Forfatter, allerede i 1870. Han siger:
"Blandt andre Eksempler kan nævnes Stjernetågen omkring el og e2 i Orion. På dette Sted omgiver to mærkværdige Tågepletter centralt to Dobbeltstjerner. Under Forudsætning af, at Sammenstillingen her er virkelig (og nogen anden Forklaring kan ikke med rimelig Grund godkendes), ledes man til interessante Slutninger angående hele den vidunderlige Nebularregion, som omgiver Orions Sværd.
Vi bliver overbeviste om, at de andre Stjernetåger på det nævnte Felt virkelig er sammenstillet med de derværende Fiksstjerner, og at det ikke skyldes blot et rent Sammentræf, at f.eks. den mellemste stjerne i Orions Bælte er indhyllet i en Stjernetåge, eller at den nederste Stjerne ved Sværdet befinder sig i lignende Omgivelser.
På Grundlag af de foreliggende Forhold er der fuld Grund til at slutte, at alle Stjernetåger i denne Region hører med til én stor fælles Nebulargruppe, som udstrækker sine Grene til disse Stjerner.
Lig et mægtigt Bånd synes denne Nebularregion at samle Stjernerne her i en inderlig Forening, visende os på en Måde, som ikke kan mistydes, at disse Stjerner og Stjernetåger udgør ét System."
Astronomen, som kun gik ud fra det tilsyneladende, sluttede, at disse Stjerner udgjorde ligesom et Nabolag; men siden den Gang har man kunnet foretage langt mere nøjagtige Observationer.
Ved Spektroskopets Hjælp kan man afgøre, netop hvilken Materie Stjernerne består af; og her vil vi citere, hvad en Astronom i den senere Tid har at sige om Spektroskopets Åben" barelser med Hensyn til Orion:
"Stjernerne i Orion (med den bemærkelsesværdige Undtagelse af Betelgeuze) frembyder i spektral Henseende en særskilt Art, som næppe findes uden for nævnte Stjernebillede.
Dette tyder på, at disse Stjerner har en ensartet Sammensætning; sandsynligvis er de "Spåner af samme Blok"." - Howe's "Descriptive Astronomy", Side 237.
Som man Øjeblikkelig lægger Mærke til er denne Videnskabsmands Udtalelser mere bestemte og mere overbevisende end den andens og viser, at efterhånden som Videnskaben er skredet fremad, har Astronomien med stedse større Klarhed kunnet bekræfte et Faktum, som blev åbenbaret i Bibelen for over tre Tusinde År siden.
Dette var jo en lang Tid at skulle vente på en Bekræftelse; men Forholdet udgør et af de stærkest mulige Beviser på Guds Ords Troværdighed Mange Steder i Bibelen blev skrevet for at blive forstået ved Tidens Afslutning - de blev skrevet til Formaning «for os, til hvem Tidernes Ende er kommet. 1 Kor. 10,11.
http://www.bibel-skolen.com/aaa-books/natur-V/universet/un-15.htm
________________________________________________
Nu handler dette jo ikke om at fortolke, men om at forholde sig til de virkelige forhold.
Så, på baggrund af de faktiske forhold, vil vor Stjerne Solen ikke vedblive med ”at være”.
Derfor vil planeten Jorden såvel som de andre planeter heller ikke vedblive med ” at være”, så mennesket blev altså ikke skabt til at leve evigt her på planeten Jorden.
____________________________________________
Skal vi fortolke må vi forsøge, at forstå indvendingen (på baggrund af ordet, at Jorden står til evig tid), at når Bibelen siger sådan, så består Jorden altså til evig tid.
Det er imidlertid ikke en korrekt fortolkning fordi Bibelen også kan bruge ordet ”til evig tid” om noget tidsbegrænset af en ukendt variat.
Men man kunne jo forsøge, at forstå det der med ”til evig tid” med hensyn til planeten Jorden. At noget vil bestå til ”evig tid” betyder jo ikke eller modsiges jo ikke af at noget kan bestå i forskellige sammenhæng.
Tror vi på Bibelens udsagn om ”det evige liv” og vi taler altså om os mennesker, er der jo ingen troende der betvivler det uanset om vi dør i vort nuværende liv.
Vi tror så stærkt på Guds løfte om ”det evige liv”, at vi stoler på, at Gud vil ”bevare” os i live i vor sjæl.
Selv livet i Himmelen er vi overbeviste om at vi opstår til, forvandles til og skal leve evigt der i en anden virkelighed og en anden fysisk tilstand, som Bibelen kalder ”et åndeligt legeme”.
____________________________________
Det er meget vigtigt dette her for nogen forsøger at bilde dig ind, at Jesus er Gud som menneske i himmelen i kød og blod, men som vi skal se ud fra Bibelen er det en løgn, for Bibelen siger direkte, at Jesus er Ånd, i Himmelen.
_________________________________________________
Altså, vi behøver ikke vor fysiske verden for at leve evigt.
Således behøver planeten Jorden i vort Solsystem ikke sin nuværende substans for at eksistere i al evighed ligesom energien heller ikke behøver nuværende substans for at være evig og der er vel ingen der tvivler på Guds evighed selv om vi hverken kender Guds væsen substans eller udtryk.
At Sole har det med at ”falde sammen” er ikke et gætteri, men en fysisk virkelighed. Så, konklussionen må altså være, at selv om Gud har skabt det Gud har skabt og vi oplever det i vor tid som denne fysiske tilstand og virkelighed behøver det ikke være en tilstand som altid skal være sådan i sit nuværende udtryk.
Det vil jeg gerne bevise. Nu vil jeg citere fra Bibelen og det jeg citere er så Guds virkelighed og Guds Ord til os og mener vi at vide noget andet må vi derfor indordne os og omvende os og begynde at tro på det jeg nu citere:
” .. jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves;
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?" Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Citat 1. Korinterbrev kap. 15.
___________________________________________
Jeg vil gerne tale mere med jer om dette senere.
Platoon
Da Gud skabte mennesket, skabte Gud det på en planet vi betegner Jorden; en planet af flere i vort solsystem og den består (som de øvrige) af ”resterne” af dannelsen af Solen, vor Stjerne.
Denne Stjerne, Solen består af elementer fra dannelsen af Universet og selve processen begyndte med radioaktiv stråling der med sine voldsomme energikræfter skabte en bevægelses kraft der samlede disse partikler i en Sol.
Her lidt informationer:
”Solen dannedes for 4,6 milliarder år siden ved gravitationel kollaps i en del af en molekylesky, som sandsynligvis var ”adskillige lysår i diameter”; dette tyder på, at et antal supernovaer forekom i solens nærhed, mens den dannedes, og en chokbølge fra en af disse supernovaer kan have udløst solens opståen ved at skabe regioner med ekstra tæthed i skyen, hvilket fik disse til at falde sammen.
Eftersom supernovaer kun opstår blandt massive stjerner med kort levetid, må solen være dannet i et stort stjernedannelsesområde, hvor massive stjerner opstod, muligvis lignende det, der kendes som Oriontågen.
http://da.wikipedia.org/wiki/Solens_dannelse_og_udvikling
___________________________________________________________
Det vi nu skal lægge mærke til, at Gud i sit Ord nævner dette:
"Kan du knytte Syvstjernens Bånd, eller løse Orions Reb?" Job 38,31.
Enkelte har forsøgt at forklare dette Skriftens Udtryk ved at henvise til den Omstændighed, at Plejaderne (Syvstjernen) om Foråret ses om Aftenen, og at dette skulle have nogen Forbindelse med den gamle Forestilling, at Plejaderne hidførte Forårets liflige Indvirkning. (Den engelske Bibel siger: "Kan du binde Plejadernes liflige Indflydelser?")
For Bibelgranskeren, der ved, hvor fri Bibelen er for alle sådanne Slutninger, vil denne Forklaring være langt fra tilfredsstillende. Netop dette, at Bibelen er så blottet for alle barnagtige, hedenske Forestillinger, er det bedste Bevis på, at den repræsenterer en Kundskab, som var forud for den Tid, da den blev til.
Vanskelighederne i dette Skriftsted samler sig om et eneste Punkt: Dersom vi finder den rigtige Betydning af det Ord i Grundteksten, hvorfra Udtrykket "Syvstjernens Bånd" er oversat, så bliver det muligt for os at få en tydelig Forståelse af hele Verset.
En omhyggelig Undersøgelse at det hebraiske Ord mådannoth, som her er anvendt, viser, at det betyder "et Bånd; d. e. en Gruppe".
Den reviderede amerikanske Bibeloversættelse udtrykker det meget klart som følger: "Kan du binde Plejadernes Klynge, eller løse Orions Bånd?"
Som det heraf vil fremgå, forudsætter dette Skriftsted Kendskab til det Forhold, at Plejaderne og Orion hver for sig er en Gruppe, en Stjernefamilie, som er bundet sammen.
Plejaderne er en Stjerneklynge, der er sammenbundet som med et usynligt Bånd.
På samme Måde benævnes den Kraft, der holder det store Stjernebillede Orion sammen i en stor Familie af forenede Stjerner, som dens "Reb" eller "Bånd".
Den troende Bibelgransker føler sig øjeblikkelig overbevist om, at Videnskaben her vil kunne påvise noget, som stadfæster dette Skriftsted.
Han er så overbevist om Skriftens Ufejlbarhed, at han ikke et Øjeblik betvivler Rigtigheden af dette Bibelvers, men tillidsfuldt henvender sig til Videnskaben for at få det bekræftet.
Dersom Videnskaben ikke er tilstrækkelig langt fremskredet til at kunne komme med denne Bekræftelse, så afventer han det Tidspunkt, da de Fakta foreligger, som vil belyse og stadfæste Ordet, selvom det måske ikke sker i hans Tid.
Næppe et Slægtled er hengået, siden man opdagede, at Plejaderne og Orion hver for sig er en Stjernegruppe, der gennemfarer det dybe Himmelrum, ligesom fastholdt af en mægtig Lænke.
Vi vil citere nogle Udtalelser af fremragende Astronomer til Bekræftelse af dette Sted i Guds Ord. Vi citerer først et Udtog fra "Other Worlds than Ours", udgivet af Richard A. Proctor, Astronom og Forfatter, allerede i 1870. Han siger:
"Blandt andre Eksempler kan nævnes Stjernetågen omkring el og e2 i Orion. På dette Sted omgiver to mærkværdige Tågepletter centralt to Dobbeltstjerner. Under Forudsætning af, at Sammenstillingen her er virkelig (og nogen anden Forklaring kan ikke med rimelig Grund godkendes), ledes man til interessante Slutninger angående hele den vidunderlige Nebularregion, som omgiver Orions Sværd.
Vi bliver overbeviste om, at de andre Stjernetåger på det nævnte Felt virkelig er sammenstillet med de derværende Fiksstjerner, og at det ikke skyldes blot et rent Sammentræf, at f.eks. den mellemste stjerne i Orions Bælte er indhyllet i en Stjernetåge, eller at den nederste Stjerne ved Sværdet befinder sig i lignende Omgivelser.
På Grundlag af de foreliggende Forhold er der fuld Grund til at slutte, at alle Stjernetåger i denne Region hører med til én stor fælles Nebulargruppe, som udstrækker sine Grene til disse Stjerner.
Lig et mægtigt Bånd synes denne Nebularregion at samle Stjernerne her i en inderlig Forening, visende os på en Måde, som ikke kan mistydes, at disse Stjerner og Stjernetåger udgør ét System."
Astronomen, som kun gik ud fra det tilsyneladende, sluttede, at disse Stjerner udgjorde ligesom et Nabolag; men siden den Gang har man kunnet foretage langt mere nøjagtige Observationer.
Ved Spektroskopets Hjælp kan man afgøre, netop hvilken Materie Stjernerne består af; og her vil vi citere, hvad en Astronom i den senere Tid har at sige om Spektroskopets Åben" barelser med Hensyn til Orion:
"Stjernerne i Orion (med den bemærkelsesværdige Undtagelse af Betelgeuze) frembyder i spektral Henseende en særskilt Art, som næppe findes uden for nævnte Stjernebillede.
Dette tyder på, at disse Stjerner har en ensartet Sammensætning; sandsynligvis er de "Spåner af samme Blok"." - Howe's "Descriptive Astronomy", Side 237.
Som man Øjeblikkelig lægger Mærke til er denne Videnskabsmands Udtalelser mere bestemte og mere overbevisende end den andens og viser, at efterhånden som Videnskaben er skredet fremad, har Astronomien med stedse større Klarhed kunnet bekræfte et Faktum, som blev åbenbaret i Bibelen for over tre Tusinde År siden.
Dette var jo en lang Tid at skulle vente på en Bekræftelse; men Forholdet udgør et af de stærkest mulige Beviser på Guds Ords Troværdighed Mange Steder i Bibelen blev skrevet for at blive forstået ved Tidens Afslutning - de blev skrevet til Formaning «for os, til hvem Tidernes Ende er kommet. 1 Kor. 10,11.
http://www.bibel-skolen.com/aaa-books/natur-V/universet/un-15.htm
________________________________________________
Nu handler dette jo ikke om at fortolke, men om at forholde sig til de virkelige forhold.
Så, på baggrund af de faktiske forhold, vil vor Stjerne Solen ikke vedblive med ”at være”.
Derfor vil planeten Jorden såvel som de andre planeter heller ikke vedblive med ” at være”, så mennesket blev altså ikke skabt til at leve evigt her på planeten Jorden.
____________________________________________
Skal vi fortolke må vi forsøge, at forstå indvendingen (på baggrund af ordet, at Jorden står til evig tid), at når Bibelen siger sådan, så består Jorden altså til evig tid.
Det er imidlertid ikke en korrekt fortolkning fordi Bibelen også kan bruge ordet ”til evig tid” om noget tidsbegrænset af en ukendt variat.
Men man kunne jo forsøge, at forstå det der med ”til evig tid” med hensyn til planeten Jorden. At noget vil bestå til ”evig tid” betyder jo ikke eller modsiges jo ikke af at noget kan bestå i forskellige sammenhæng.
Tror vi på Bibelens udsagn om ”det evige liv” og vi taler altså om os mennesker, er der jo ingen troende der betvivler det uanset om vi dør i vort nuværende liv.
Vi tror så stærkt på Guds løfte om ”det evige liv”, at vi stoler på, at Gud vil ”bevare” os i live i vor sjæl.
Selv livet i Himmelen er vi overbeviste om at vi opstår til, forvandles til og skal leve evigt der i en anden virkelighed og en anden fysisk tilstand, som Bibelen kalder ”et åndeligt legeme”.
____________________________________
Det er meget vigtigt dette her for nogen forsøger at bilde dig ind, at Jesus er Gud som menneske i himmelen i kød og blod, men som vi skal se ud fra Bibelen er det en løgn, for Bibelen siger direkte, at Jesus er Ånd, i Himmelen.
_________________________________________________
Altså, vi behøver ikke vor fysiske verden for at leve evigt.
Således behøver planeten Jorden i vort Solsystem ikke sin nuværende substans for at eksistere i al evighed ligesom energien heller ikke behøver nuværende substans for at være evig og der er vel ingen der tvivler på Guds evighed selv om vi hverken kender Guds væsen substans eller udtryk.
At Sole har det med at ”falde sammen” er ikke et gætteri, men en fysisk virkelighed. Så, konklussionen må altså være, at selv om Gud har skabt det Gud har skabt og vi oplever det i vor tid som denne fysiske tilstand og virkelighed behøver det ikke være en tilstand som altid skal være sådan i sit nuværende udtryk.
Det vil jeg gerne bevise. Nu vil jeg citere fra Bibelen og det jeg citere er så Guds virkelighed og Guds Ord til os og mener vi at vide noget andet må vi derfor indordne os og omvende os og begynde at tro på det jeg nu citere:
” .. jeg kundgør eder, Brødre, det Evangelium, som jeg Forkyndte eder, hvilket I også modtoge, i hvilket I også stå,
ved hvilket I også frelses, hvis I fastholde, med hvilket Ord jeg forkyndte eder det - Dersom der ikke er dødes Opstandelse, da er ikke heller Kristus oprejst. Thi dersom døde ikke oprejses, da er Kristus ikke heller oprejst. Men dersom Kristus ikke er oprejst, da er eders Tro forgæves;
Thi ligesom alle dø i Adam, således skulle også alle levendegøres i Kristus.
Men man vil sige: "Hvorledes oprejses de døde? hvad Slags Legeme komme de med?" Du Dåre! det, som du sår, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke dør.
Men Gud giver det et Legeme, således som han har villet, og hver Sædart sit eget Legeme.
Og der er himmelske Legemer og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
Een er Solens Glans og en anden Månens Glans og en anden Stjernernes Glans; thi den ene Stjerne er forskellig fra den anden i Glans.
Således er det også med de dødes Opstandelse: det såes i Forkrænkelighed, det oprejses i Uforkrænkelighed;
der såes et sjæleligt Legeme, der oprejses et åndeligt Legeme. Når der gives et sjæleligt Legeme, gives der også et åndeligt.
Således er der også skrevet: "Det første Menneske, Adam, blev til en levende Sjæl;"den sidste Adam blev til en levendegørende Ånd.
Men det åndelige er ikke det første, men det sjælelige; derefter det åndelige.
Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske er fra Himmelen.
Sådan som den jordiske var, sådanne ere også de jordiske; og sådan som den himmelske er, sådanne ere også de himmelske.
Og ligesom vi have båret den jordiskes Billede, således skulle vi også bære den himmelskes Billede!
50 Men dette siger jeg, Brødre! at Kød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ej heller arver Forkrænkeligheden Uforkrænkeligheden.
51 Se, jeg siger eder en Hemmelighed: Alle skulle vi ikke hensove, men vi skulle alle forvandles i et Nu, i et Øjeblik, ved den sidste Basun; thi Basunen skal lyde, og de døde skulle oprejses uforkrænkelige, og vi skulle forvandles.
Citat 1. Korinterbrev kap. 15.
___________________________________________
Jeg vil gerne tale mere med jer om dette senere.
Platoon