Blir mænd nogensinde klar til børn?

Hej, sol-mænd. Jeg er en kvinde på 35, min kæreste et par år yngre, vi har været sammen knap halvandet år, bor sammen. Vi har et rigtig godt forhold, griner meget, krammer meget, støtter hinanden, giver hinanden plads. Med andre ord: jeg føler jeg har fundet manden i mit liv. Nu kommer vi så til problemet... jeg er som sagt 35, og synes derfor ikke det er en særligt god idé at vente så meget længere før vi begynder at prøve at lave et barn. (min søster som er et år ældre end mig havde meget svært ved at blive gravid, hvilket også gør at jeg tænker mere over om jeg mon overhovedet kan blive gravid uden lægehjælp.) Min kæreste siger han meget gerne vil være far, elsker børn, har vidst altid at han ville have en familie - men føler sig ikke parat endnu. Hvad er det der med at føle sig "parat"? Er der nogen af jer mænd, som har erfaringer med at føle sig parat eller ikke-parat til børn? Jeg elsker min kæreste, men jeg tør ikke vente så forfærdelig meget længere før jeg prøver at blive gravid... Et eller andet sted i baghovedet lurer frygten for om han måske ikke er parat fordi han ikke er helt sikker på at jeg skal være mor til hans børn... men han respekterer på den anden side andre mennesker så meget at jeg ikke tror han ville gå og holde fast i mig hvis han ikke mente vi havde en fremtid - især ikke når jeg er ved at nå den alder hvor det er sidste udkald hvis der skal stiftes familie. Samtidig er jeg bange for at vi ender med at vente til det bliver for sent at få barn, jeg ved han ikke kan forestille sig ikke at skulle have børn, så hvis det pludselig bliver for sent, frygter jeg for at han finder en anden at få dem med om 5 år... Jeg prøver at lade være med at presse ham, taler så lidt om børn som jeg kan - dog svært når vi efterhånden er det eneste par i omgangskredsen som ikke har nogen. Råd eller erfaringer modtages med kyshånd!!!

hen er ikke sikker på at det er 100% dig han vil stifte familie med.
Bare min mening.

den gjorde ondt, men det er jo det jeg har tænkt på selv. Nogen idé til hvordan jeg kan få ham til at føle sig sikker? Jeg ved at jeg gerne vil have børn med ham...

Hej, som overskriften antyder...det behøver ikke nødvendigvis at have noget med dig eller jeres forhold at gøre, måske han gerne vil have at I skal have lidt flere år af "egen tid" før i skaffer børn. Hvis jeg var dig ville jeg vente ca 1 år, nyde livet i jeres gode forhold, og så sætte tommelskruerne på til den tid....
Held og lykke.

Tja, jeg har også tænkt mig at give ham tænketid et halvt år til, og så sige at nu skal det være. Hvis han stadig vil vente et par år, må jeg jo få et donorbarn eller adoptere alene, og så håbe at der dukker en ligeså dejlig mand op igen på et eller andet tidspunkt.
Jeg ville også ønske at vi kunne vente et par år til, rejse, more os, osv, men jeg bliver jo ikke yngre...

Efter min mening behøver det ikke have med dig at gøre.
En ven af mig var på samme måde med sin kæreste. For ham var det lidt skræmmende bare det at købe bil sammen. Også selvom de havde kendt og boet sammen længere tid end i har. Men så kom bilen, hunden og efterhånden var han parat.
Men de var dog lidt yngre end jer. Han var 36-37 da de fik børn.
Måske i skulle vente lidt endnu. Sig et tidspunkt til dig selv (f.eks næste sommer)
og slå tanken ud indtil da. Men på dette tidspunkt kan du så bringe det op igen. Hvis du gør det for tit kan han også føle sig presset, og det er jo et kæmpe skridt.
Jeg er selv kvinde og synes også det er lidt skræmmende men på den gode måde. Min mand og jeg prøver selv....

Men jeg kender en del mænd der havde det som mig men endte med at få børn og er glade for det.
Jeg tror du skal sætte det hårdt op. Du bliver ikke yngre og derfor er der ikke så meget at sige til det. Det rette tidspunkt findes ikke så du må sige til ham at det er nu hvis det skal være jer.
Jeg ved ikke hvorfor det er sådan men ... sådan tror jeg det.

... det er noget, man bliver, når man ved, at barnet er på vej!
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, at dit biologiske ur "tikker", og tiden går. Du HAR allerede nedsat chance for at blive gravid, og jeg synes, at du skal fortælle ham, at nu skal det altså være, hvis det er jer, der skal have børn sammen. Hvis ikke han kan indstille sig på det nu, er jeg bange for, at han aldrig kan.
Tror han overhovedet, at han vil have børn? Du er også nødt til at spørge ham, om han er sikker på, at det er dig, han vil have dem sammen med? Hvis han siger ja til det, er han også nødt til at se de biologiske kendsgerninger i øjnene.
mvh hønemor1001

Det er meget naturligt at man i et rimeligt nyt forhold lige klapper hesten og ser det hele lidt an. Det er jo trods alt en ret stor beslutning. Min kæreste vil også gerne have børn, men vi har kun været sammen et år. Jeg vil også have dem med ham, men jeg vil gerne lige vente lidt og se det hele an. Det er en god ting at være forsigtig når der skal sættes noget så stort i gang :-)

Rigtig mange mænd ved ikke de er klar før barnet er på vej.
De ved ikke hvad det egentligt vil sige at få barn - og hvem gør egentligt det - men når først den lille er her, er de slet ikke til at skyde igennem ;0)
Tænk på alle de mænd der udtaler om datteren "Jeg har et ladt gevær" eller om sønnen "Se det er fars dreng der spiller der"
Se at kom igang, så i kan nå at få den familie ;0)
god dag og smil
En mor

Måske skulle du finde dig en anden kæreste? Der er mange mænd, derude, der gerne vil have et barn, men ikke kan få det..
http://fpn.dk/liv/article1078444.ece

Jeg er en fyr på 31 og jeg har gennemgået en abort sammen med min eks. Det var mig der tvang den igennem med meget hårde ord. Grundlaget for denne kompromisløshed hang sammen med min angst og frygt for om jeg kunne leve op til opgaven. Hun gik selvfølgelig!
Det er denne frygt og angst jeg vil adressere. Sådan som jeg ser det, så ville jeg ønske at min eks. ville have talt mere om børn for på den måde at hjælpe mig at forstå mine følelser.
Jeg skal ikke kunne sige hvad din kæreste han tænker, men jeg er sikker på at tankerne omkring børn ikke er særligt godt udviklet hos ham. Man frygter jo selvfølgelig det ukendte og derfor vil du ikke hjælpe, hverken dig selv eller ham ved at tie det ihjel.
Min eks. var ikke særligt aktiv og åben på området og jeg er helt sikker på, at jeg manglede en oplevelse af at min kæreste var kompetent og viljestærk på området.
Jeg vil anbefale dig at være aktiv omkring dit ønske om at få børn. Du skal nok ikke vælge at presse for meget til at starte med. I stedet, tror jeg, at du skal vise, at du gerne vil sætte dig ind i det ansvar det er at få børn. på den måde vil du nok langsomt kunne skabe tryghed for din kæreste, sådan at han måske for nemmere ved at formulere sine følelser på området.
Du kan eventuelt gå på biblioteket og se om der findes noget materiale om det at få børn. Sæt dig ind forholdene og bliv en autoritet på området. Heraf begynder du at udvise ansvar overfor dette svære spring og så tror jeg din kæreste vil reagere positivt.

Husk på at være åben omkring dit ønske. Han har brug for at vide, hvor meget det betyder for dig, men forstå også at han har svært ved at tale om det og derfor ikke reagere specielt modent i starten.

Det er mine oplevelser og jeg håber du kan bruge dem.