Kan ikke lade være...

Jeg er en pige på 25 år, som er havnet i en rigtig dum situation, som jeg bestemt ikke er stolt af!
Jeg har en rigtig sød og skøn kæreste som jeg bor sammen med på 2. år. Han forguder mig og vil mig kun alt det bedste og det forvirrer mig derfor rigtig meget, hvordan jeg kan gøre det som jeg gør i øjeblikket, og som har stået på i 1/2 år nu.
Situationen er den at jeg har indledt en affære med en fra mit arbejde. Det startede med at vi kyssede lidt til et firma arrangement og siden da har det så stille og roligt udviklet sig til at vi har fantastisk sex jævnligt. Jeg har altid haft et godt øje til ham og synes at han var spændende, men han er noget ældre end mig (han er 36) og er gift og har 2 små børn, så det i sig selv er jo nok til at jeg bare burde glemme alt om ham, men det kan jeg desværre ikke! Han er i mine tanker konstant! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre! Er der nogen af jer der har været i en lignende situation? det er så forbandet svært fordi jeg ser ham hver dag (selvom jeg jo samtidig nyder at jeg ser ham hver dag)!!

Træk dig ud af det før du involverer dine følelser for meget og tænk da på din kæreste!

Tænder du ikke seksuelt på din kæreste og er det derfor du søger sex i "udlandet"?
Har du overhovedet noget, der hedder moral når du foretager handlinger?

min kæreste er ikke for fed og vi har også et fint sexliv, derfor er jeg også meget forvirret! Jeg har sagt til mig selv mange gange at det skulle stoppe, men jeg kan ikke når det kommer til stykket.
Jeg har altid været stærk modstander af utroskab, så det er meget mod min moral, men det er ligesom min hjerne slår lidt fra når han er i nærheden🙁

om dine følelser for din kæreste, - men der er måske heller ikke rigtig noget at skrive om når den anden er i dine tanker konstant?
Hvor svært kan det være? Når du er forelsket og har et ret fast forhold til en anden, så må du vel se at få sagt farvel til den 'skønne kæreste', som åbenbart ikke er skøn nok til dig. -
Bliver du i det forhold fordi din elsker er gift? - Hvis han nu var single, ville du så se anderledes på sagen? - Find ud af hvad du vil og ikke vil.

Hvis du fortsætter den løbegang med ham den anden,ender det galt for jer begge.
Hans kone skal nok finde ud af hvad der foregår,og din kæreste vil også på et tidspunkt finde ud af det.På langt sigt kan det ikke skjules.
Tænk på mandens kone som tager sig af disse små børn,mens manden ligger og boller udenom.
Hvad ville du gøre hvis din kæreste bollede uden om,og du fandt ud af det?????????
Har du slet ikke moral og en dårlig smag i munden over det i laver.
Du bedrager din kæreste så vandet driver af dig.
Du må være total blændet af den anden mand.Er du sikker på du egner dig til at leve i et forhold.-Jeg har ondt af din kæreste,og den andens kone,kors hvor de bliver bedraget.

både overfor min kæreste og overfor hans kone derhjemme, men der er åbenbart ikke nogen af jer som har prøvet det? Jeg har også altid været sikker på at jeg aldrig kunne finde opå at være utro, men nu er jeg det fordi jeg slet ikke kan lade være.
jeg er i vilrede for som sagt har min kæreste og jeg et godt forhold og jeg har hele tiden været sikker på at det var ham jeg skulle være sammen med resten af livet og vi har også snakket om at få børn indenfor en overskuelig fremtid, så de følelser jeg har for min kollega er så fustrerende??

men man kan lære at styre sine handlinger🙂
Jeg ved ikke hvordan man gør det, desværre. Det er vist forskelligt hvad der virker fra person til person.
Jeg har lidt stået i samme situation engang, men jeg nåede aldrig længere end til fristelsen. Jeg droppede al forbindelse med ham, men kun fordi jeg kunne. Han var ikke min kollega.

-men jeg er konen til manden, der i årevis havde en elskerinde.
Mit bedste råd til dig er, at du skal stoppe mens legen er god. Det bliver med stor sandsynlighed opdaget en dag, og så er det spørgsmålet for jer begge, om I mener det er det værd. Det I har gang i, er nok noget af det, I kan gøre imod jeres respektive samlevere, der gør allermest ondt, og det skader jeres forhold lang tid frem, og fører måske til, at I går fra hinanden.
Selv valgte jeg at blive separeret fra min mand, der da det kom til stykket ikke ønskede at leve sit liv med elskerinden, og røg ned med depression, da det gik op for ham, at jeg ville forlade ham. På det tidspunkt, havde elskerinden været sygemeldt fra sit job i en længere periode, fordi min (eks)mand havde svigtet hende totalt.
Derfor, hvis du og din kæreste har et godt forhold, så stop din affære, for den vil med garanti ikke gøre din kærestes og dit forhold bedre, hvis han finder ud af det. Fordi jeg har prøvet at være den bedragne, synes jeg langvarige affærer er noget af det mest tarvelige, man kan udsætte sin bedre halvdel for. Det er rigtig dårligt kammeratskab, for man tvinger sin elskede til at leve på en løgn, og fratager ham valg om hvad han vil med sit liv, når du ændrer betingelserne for jeres forhold. Måske kunne han godt tænke sig at komme ud og prøve noget andet også, men lægger sin indsats i jeres forhold, og passer på det, mens du snyder ham så vandet driver (det samme gælder naturligvis din elsker i forhold til sin kone). Jeg vil love dig for, at det gør ondt at finde ud af efter flere år.
Så tænkt dig om, og se at få endt forholdet enten til din elsker (hvis ikke I vil en fremtid sammen), eller til din kæreste, så du ikke holder andre for nar.
I må så hver især gøre op med jeres samvittighed, om I mener jeres kæreste/kone skal informeres om affæren, eller I kan leve videre med løgnen i de forhold I er i. Intet er gratis, og selvom du ender dit forhold til din elsker, vil der i al fremtid være sat en kile ind mellem dig og din kæreste, fordi du holder noget skjult for ham.

Prøvet det du er igennem nu..... Sket er sket så lad vær med at tag dig af alle de beskeder du får om hvordan du kan se dig selv i spejlet osv osv. Mit råd til dig er at trække dig ud af din affære, selvom det er svært og du sikkert vil savne ham. Det lyder til at du allerede har udviklet følelser for affæren og de vil kun blive forstærket jo længere tid du går med dem. Det kræver en kold tyrker hvor du simpelthen skal kvæle alle tanker om affæren. Jeg er selv mand og VED han ikke går fra sin kone og 2 børn. Involvere dig mere i din kærestes hverdag og tilbring så meget tid sammen med ham. Det tager lang tid men hen af vejen vil du miste interesse for ham

Jeg ved det - for jeg har udnyttet en pige på denne måde - som dog var 27. Jeg kan se, altså set i bakspejlet, at det var det som jeg gjorde.
Igennem to år havde vi sex. Jeg synes da, at hun var sød og sexet - men ville aldrig forlade min kone. På det tidspunkt havde jeg to små piger og en kone, der var sur og overbelastet derhjemme. Derfor var jeg sammen med den unge kvinde. Efter to år kørte jeg træt i utroskaben og kunne godt se, at jeg udnyttede hende. Jeg sagde til hende, at jeg ikke kunne mere og hun blev voldsomt ked af det. Her efter et år, er hun stadigvæk forelsket i mig og ked af det. Hun ringer ind i mellem.
Så derfor er mit råd til dig. For din egen skyld, Få det stoppet. Han vil nok ikke andet en sex, men synes sikkert også at du er sød og dejlig at være sammen med - men ikke andet desværre.

Blot med omvendt fortegn. Jeg er kvinden i et langvarigt forhold, der nok "brugte" en yngre mand (han er gift og har 2 børn). Jeg elskede ham ja, men ikke som jeg elsker min mand. Men svært fordi det erotiske vi havde sammen, var så fantastisk, at det var svært at slippe for os begge. Næsten umuligt - hvis altså ikke man vågner op og indser det er LEVENDE mennesker man har som partnere og som man er utro.
Til trådstarter:
Du skal forstå med dig selv, at din partner også kan flytte sig og at du kan miste hans kærlighed. Ønsker du det?
Du må finde ud af med dig selv, om det er det værd - at miste din kæreste. For mig var det ikke det værd! Selvom jeg stadig lider af savnet og stadig føler mig fristet til at genoptage forholdet til min elsker, så føler jeg, at jeg gambler med mit liv, hvis jeg fortsætter dette forhold på sidelinien.
Jeg handlede og gjorde kort proces og afsluttede forholdet. Jeg kunne "skære det væk" næsten som var der tale om kirurgi. Måske fordi jeg som aldrig tidligere har tænkt så bevidst over mit liv og hvorfor jeg hidtil havde valgt at leve sammen med min mand. Prøv det - lær dig selv at kende, og find ud af hvad du SELV vi med dit liv. Gør du ikke det vælger livet for dig, og det bliver nødvendigvis ikke altid det samme som du selv ville vælge, HVIS du altså havde gjort brug af din valg mulighed I TIDE!
Hvad med din elsker? Min elsker kan åbenbart godt elske to kvinder, og opsøger mig stadig, til trods for jeg har meldt klart ud, at det er slut nu. Når man ved med sig selv, at der ingen fremtid er i det, og man risikere at ødelægge sin egen fremtid, så er det ikke så svært at frigøre sig og herefter mere tage affæren som en opvækker og en bekræftigelse af livet - mand [l] kvinde. Men herefter må man så stoppe det, inden man hænger på en mand, man måske ikke på længere sigt ønskede at leve tæt sammen med.
Du må finde ud af med dig selv, hvor dine følelser er dybest. Måske er det bedste for dig at bo alene - har du tænkt over det? Det gjorde jeg en overgang, ønskede og havde en meget stærk trang til bare at være mig selv 100%. Lige nu er jeg så tilbage i mit ægteskab - og på den gode måde. Men det har været en lang proces. Dog nemmere nu da jeg ikke længere er så forelsket i min elsker som før. Han tøvede for længe med at turde slippe sit lidenskabsløse ægteskab - han kunne ikke vælge for sig selv og ville have sikringer i/fra mig først. Så længe jeg var der, var valget heller ikke påtrængende, da han jo havde mig som inspirationen ved siden af. Det gjorde han bedre kunne udholde den ægteskablige tomhed og kedsommelighed han levede i. 😖
Jeg kom så over ham til sidst. Jeg kan derfor godt modstå hans forsøg på at genoptage forholdet - men først nu. Mit råd er at du skal finde ud af dig selv først: OM du vil turde satse dit ægteskab for din elsker. Og herefter må du finde ud af om HAN også vil turde tage springet. Rammer I ikke det samme punkt på samme tid, så skal det nok ikke være jer to.
Brug denne udfordring til at finde ud af hvem du selv er, og hvad du vil med dit liv. Lad dig ikke forføre af midlertidige følelser, fordi du p.t. ikke er 100% lykkelig i dit nuværende forhold. Var du det havde en anden mand slet ikke kunnet bryde igennem og ind til dit hjerte!
Håber du får et lykkeligt liv 🙂
Pus [f]

Har du ikke i et tidligere indlæg skrevet, man ikke kunne skære det væk som kirurgi, så hvad mener du egentlig eller lader tiden tankerne flyde hen over dine ord, så de flytter stille og roligt, alt efter som den knude bliver skåret mere og mere væk og kommer længere og længere væk fra din krop. Er det tiden der taler eller var det du følte den gang du var utro, at det bare var........ For det mindes jeg ikke helt om dine indlæg, så gad vide om tiden har talt for dig og om historien efter en pæn rum tid nu beplanter dine evner og dine taleevner til at give Marie ret, at det kun var en døgnflue og det betød ikke noget. Det vil sige Marie du har haft ret i dine formodninger hele vejen igennem at det betød ikke så meget for din mand, som det åbenbart heller ikke gør nu for Pusserpige er det ikke rart at vide I er enige😃 Dvs. både din mand og Pusserpige elsker deres ægtefæller men det var muligt at blive fristet, fordi, ja vi gider ikke rigtig de undskyldninger vel, da de er spild af tid. Håber ikke for hverken pusserpige eller Maries mand at de en dag keder sig igen, så de lader sig friste, ikke fordi de ikke elsker deres ægtefælle 😃
Tiden flytter tanker og handlinger som tiden går, så gad vide hvad der er sandt det der blev skrevet for et stykke tid siden eller den sandhed der er der i dag, som er behagelig og gør måske den dans der engang var mere ok.
Jeg vil helt klart anbefale dig at prioritere dit liv og finde ud af hvad du vil med det, så hvad tænker du og hvor vl de tanker bære dig hen. Du bestemmer stien og vejen du vil gå på, og lige meget om du gør det ene eller det andet, så vil det valg du tager aldrig være sikkert, men en mulighed, som du kun kan håbe på fører dig derhen, hvor du gerne vil hen med dit liv, så held og lykke med det.

😉at man ikke kan regne med noget😉-
Besværligt at holde fast i egne fordomme om bestemte medmennesker, hvis disse mennesker 'bevæger sig', udvikler sig og ovenikøbet skriver noget andet og mener noget andet end de gjorde engang😉
Man vil netop et sted hen, - vil gerne udvikle sig og lære noget af både fiaskoer og succeer og alt det midt i mellem. - Holder man fast i holdninger bare for at holde fast, så bliver de til fordomme. 'Man har et standpunkt til man ta'r et nyt', som Jens Otto Krag blev kritiseret og hånet for at sige, men selvfølgelig gør man det, hva' ellers? (Klog mand fra Randers) - Alt andet er tomgang og stilstand. -
-----
Døgnflue er vist så meget sagt i den forbindelse du her nævner , - et temmelig halvgammelt insekt så, - men nogen gange dør følelser ud af sig selv - eller ændrer sig til noget helt andet end man først antog, og en dag forstår man egentlig ikke længere, hvor 'alvorligt' man tog sig selv og sin følelser! - Eller hvilke meninger man lod være de mest fremtrædende.
Men jeg mener jo også at uægteskabelige forbindelser, når man selv er i et ægteskab man sætter pris på, IKKE skal opmuntres, - men krudtet skal bruges på eget parforhold. Ingen problemer løses via utroskab, - tværtimod!

Min elsker var ikke "et fejltrin" eller en "døgnflue" eller en person der forføret mig hen et sted, hvor jeg ikke ønskede at være. Mit forhold til ham var heller ikke et udslag af jeg var "ude af mig selv" eller værre "ikke var mig selv" - noget som jeg kan forstå var maries undskyldning for sin mands utroskab. Min elsker var en stor kærlighed - erotisk besættelse også [l]
Jeg var i høj grad mig selv. Så meget at jeg en overgang var villig til at opgive mit ægteskab for ham. HVORFOR ELLERS VÆRE UTRO? Hvorfor ellers sætte sin kærlighed til sin ægtefælle på spil??? Så forstår ikke din kritik mht. at jeg ikke står ved de følelser jeg har haft for min elsker. Det gør jeg i høj grad!
Når jeg skriver det med det kirurgisk indgreb for at få elskeren/elskerinden ud af sit system, så er det fordi jeg opfatter utroskaben som en slags kræftknude - for selve ægteskabet, som jeg i denne sammenhæng opfatter som en organisme, der vel at mærke er SYG! Ægteskabet er sygt, når der er utroskab inde over. Fortsætter utroskaben bliver hele "organísmen" syg - det er en lære mange har draget, kan man læse herinde på solen.
Oganismen ÆGTESKAB er syg - dødsyg 😮 - når der er utroskab inde over. Denne erkendelse synes jeg slet ikke marie har, selvom hun har udviklet sig meget i de debatter vi har haft her på sol - jeg mener det positivt 🙂 Men hendes mands handlinger var mere udslag af noget personlligt som stress og han ikke "var sig sev" osv. osv. Forstår intet af den udlægning, og tror derfor heller ikke på den. Men marie mener det er sådan det forholder sig, og det synes jeg man skal respektere!
Omvendt med min utroskab, for jeg erkender i det mindste at jeg virkelig har ELSKET en anden mand (end min egen) og at det imens det stod på var stort og fyldte mine tanker og mit lliv med livsgæde og stor lykke/lidenskab over for bare det at være KVINDE. Synes du virkelig det ligner den udægning vi fik fra marie omkring hendes mands utroskab? 😮
Nej vel. Jeg har da aldrig benægtet de følelser, som jeg havde for min elsker, og heller aldrig kaldt det en "fejltrin" at jeg gav mig hen til ham i kærlighed. [f][l][f]
Jeg har overnikøbet sagt det var godt for mig og anbefalet andre at være utro. Og jeg har anbefalet utroskab: Gør det dog! Vær utro og afprøv jer selv, mht. hvor I står i jeres liv, og find herefter ud af hvem I vil dele livet med fremover. Jeg har så valgt at leve videre med min mand nu, men det er ikke kun mit valg alene dette. Det er også min mands, som er der 100% for mig nu, og det er min elskers valg også, idet han skulle sikre sig i alle mulige ender, føren han turde TRO på de stærke følelser vi havde sammen kunne holde til han selv tog springet. Jeg skule først overgive mig helt, og det kunne jeg så ikke. Så mange faktorer er afgørende og andre end en selv afgøre også hvad udfaldet bliver. Det er levende mennesker vi har med at gøre, og ikke stereotyper og derfor kan man ikke stille det så sort/hvidt op som jeg synes mange gøre herinde i utroskabsdebatterne [:|]
Pusser

Du skriver>:"Jeg vil helt klart anbefale dig at prioritere dit liv og finde ud af hvad du vil med det, så hvad tænker du og hvor vl de tanker bære dig hen. Du bestemmer stien og vejen du vil gå på, og lige meget om du gør det ene eller det andet, så vil det valg du tager aldrig være sikkert, men en mulighed, som du kun kan håbe på fører dig derhen, hvor du gerne vil hen med dit liv, så held og lykke med det."
Tak for råd og ønsker 🙂
Ja jeg har besluttet mig, og jeg har "skåret ham væk" - i den forstand at jeg ikke længere kan bære at leve med disse uafklarede følelser. Uden de kan blive forløst i det virkelige liv. Der er så mange ting inde over dette med min utroskab. Der er også mit eget gennem mange år selvskabte liv, som jeg elsker at leve sådan helt enkelt og roligt med min kunst som er min største lidenskab tror jeg - eller skal vi sige som jeg har VALGT skal være min største lidenskab. Det er jo også det sikreste 😉
Min mand er meget afgørende her, kan han støtte mig eller modarbejder ham mig. Lige nu støtter han mig, så ikke så svært at vælge mit ægteskab som det jeg vil her og nu. Der er også en fremtid inde over, som er en væsentlig faktor. Et liv i fællesskab jeg har lyst til at leve med min mand - fordi vi er soulmates her og fordi vi elsker hinanden. Jeg kan lide at elske med ham, kunne jeg ikke det var jeg gået for længst. Den lidenskab jeg har/havde for min elsker er bare så meget mere omfattende - og skal vi sige "farlig" for hvad er det som han forløser i mig, som min mand ikke længere kan? Ja jeg ved det godt, at det erotiske man har sammen ikke altid følger kærlighedens lovbog. Lidenskab går helt sine egne veje og er en meget stor kraft, som vi er mange der ikke kan afskrive i vores liv. Og derfor så mange der er utro - jeg tillader mig så at tilføje: Og godt for det. [f]
Det var så det "lille vulkanudbrud" jeg oplevede, og som ikke lagde alt øde i mit tilfælde. Har på fornemmelsen at dit forhold til din elsker - der varede meget længere mht. at praktisere at være utro på det fysiske plan - at det var et større vulkanudbrud. Og at din elsker var nødt til at "skære dig bort" - lukke for udbruddet inden det lagde hele hans ægteskab øde. At han gjorde det på den usle måde, siger mig at han slet ikke fik skåret noget af det syge i hans ægteskab væk - det vokser videre nu, fordi han ikke turde se problemet i hans eget ægteskab, men overførte problemerne til noget udenfor "organismen" = elskerinen/DIG! Meget dumt af ham, for jeg tror han må have det rædsomt i sit ægteskab, med en sådan skævvridning og mangel på erkendelse af EGNE følelser, som han jo har udlevet sammen med dig i årevis (!) - imens han levede i samme ægteskab som nu. 😮
Nå men jeg har valgt min elsker fra nu og ikke fordi jeg mener det var ham der var probllemet i mit ægteskab. Men det er SÅ befriende at have taget den beslutning, kan jeg fortælle dig. Er kommet ovenpå igen, efter så mange år hvor jeg har ligget underdrejet. Min elsker har haft mig i sin hule hånd alt for længe. Han har hele tiden vidst hvor svag jeg var overfor ham, og det udnyttede han til IKKE at vælge mens han kunne. Og så hjælper det ikke at han nu bagefter kommer rendende, nu hvor jeg føler jeg er kommet videre. Ja jeg er kommet "over ham" så at sige, og har ikke samme forventning om noget positivt med ham som før, og derfor slet ikke en følelse af at jeg HER OG NU har mistet noget. Nu hvor jeg har sagt det er slut - han og jeg skal bare lever videre med de gode minder, som vi begge har fra vores forhold.[f][l][f]
Jeg er ikke længere forelsket i ham, for er det ikke længere denne drivkraft som der skal være i en forelskelse: ønsket om noget mere, en forventning og et drive mod en større samhørighed SAMMEN. [f]
Tror også forelskelse er en personlighedsudvikling nogle af os tager imod, fordi vi bare MÅ videre i vores liv. Man skal så videre - også efter et forhold der viste sig ikke var stærkt nok. Jeg antager det samme gælder ham, men forstår så ikke at han bliver ved med at fastholde noget, som engang var, men som han vel at mærke ikke selv TURDE tro på 100% (!) siden han gemte sig bag sin kones skørter, fremfor at tage springet UD af sit ja undskyld mig - facadeægteskab. 😖
Men ok. det var vi fælles om det fravalg, med hver vores motiver. Nu er jeg så kommet videre, og jeg mener bare at jeg som den gamle i forholdet da ikke skulle tage valget for ham. Han havde en familie og en helt anden livsstil end mig, og det respekterede jeg. Måske respekterede jeg det lidt for meget, ser jeg nu i bakspejlet. Men det er nu min natur - ønsker sandheden og at de mennesker jeg involveres i SELV finder ud af hvad de vi. Jeg er ikke den, der manipulerer andre til at træffe deres valg. Jeg står mere afventende og iagttagende på sidelinien, for at finde ud af hvad jeg selv vil med dette. Jeg er nysgerrig efter både at finde ud af hvem den anden er - og hvem jeg selv er. Og jeg fandt så ud af at jeg IKKE ville fortsætte utroskaben. Men det har også kostet dyrt det valgt! [:*(][:*(][:*(]
Måske har jeg "brugt" min elsker i min egen udvikling, men han har da også brugt mig i sin udvikling! Og har haft brug for mig i sin erkendelse omkring sit eget ægteskab - eller forældreskab...
Nej Anonym/loebetoesen jeg synes ikke jeg viger udenom eller fortolker min utroskab som marie omkring sin mands do. Jeg har gennemlevet en meget svær proces, som I på sol har været vidner til også. Men måske har nogle selv kunnet lære lidt om konsekvenser og muligheder i utroskaben. 😉
Problemer i kærligheden - og den kan være i det daglige på mikroplan også - er vel også:Hvem skal tage det første skridt? Det er jo også en del af dette kærligheds *spil* for man har jo begge noget at miste, som holder en tilbage - kan komme tilbage på mange situationer, som bare er mindre fatale end den med at opgive sit hidtidige liv for noget andet. Selvom lidenskaben er større mellem elsker og elskerinde, så er lidenskab jo i sin natur så uberegnelig eller ikke konkret og derfor sværere at tro på og forholde sig til, når man lever i hverdagen, sammen med den partner man OGSÅ elsker.
Håber for dig at du en dag får en god afslutning på din forhod til din elsker - så I begge ved hvor I er. For som jeg læser din situation er meget uafklaret....
Pus 🙂

Undskyld det bredde smile tidligere, men jeg "elsker" dine indlæg og så synes jeg lige netop i dette tilfælde du fik lavet et gevaldigt selvmål, så måtte jeg lige provokere den lidt.
Havde jeg vitterlig forstået dig ret, for mon dog, men lige denne ene gang fik du lige formuleret dig lidt for skævt 🙂 Jeg blev helt i tvivl om tiden havde fået dig til at vende på en tallerken, som ikke er helt unormalt for at forsvare sig selv imod alle de følelser som ikke er ok 😉 Den med kræftknuden, og det egentlig ikke at have lyst til at leve med alle de følelser, fordi det er så svært at leve med dem. Gad vide om det lød lidt mærkeligt for andre, det jeg her lige skrev. Men i mit tilfælde, så var jeg ved at "kaste op" over alle følelserne, som netop virkede uvelkommende og ikke helt var budt ind, og så gjorde jeg det alligevel og fik sat livet et stort vulkanudbrud 😖 Gud fader bevare mig vel, hvor har jeg ikke lyst til at opleve det igen, hvor hele kroppen er i en stor konflikt om man vil det ene eller det andet. Jeg tror man skal have prøvet det for at forstå. Skønt at leve i nuet, men når fremtiden skal vælges er det nemmere at vælge det sikre end det farlige.
Hvis du har brugt din elsker for at få personlig udvikling, så kan man så spørge sig selv hvad personlig udvikling er, for gør vi ikke det i større eller mindre grad hele tiden. Det håber jeg da, hvad gør ellers vi skal leve så længe 🙂 En kollega til mig havde været inde at høre Lisbeth Dahl fortælle om sit liv, f.eks. om alle sine mænd. Lisbeth Dahl sagde til tilhørende at hun havde levede sit liv, og havde ikke fortrudt en af sine mænd, da det var et forløb, og hun havde erkendt at man ikke elske den samme person hele livet igennem og så var hun måske også en lille smule udfordrende 🙂 Det kunne man vel egentlig godt forestille sig ikke, men den krudttønde som hun virker til at være med masser af liv i sin personlighed.
Det der med at skære væk er nået jeg også kan forholde mig til, men ikke det samme som han ikke lægger i mit baghoved og taler til mig med jævne mellemrum. Det er lidt træls, så der må være noget der stadigvæk bevæger sig derinde i min krop. Måske synes også mere det er irriterende, fordi jeg ikke må 😕 Det kan jeg ikke helt beslutte mig til.
Egentlig vil jeg håbe for alle ægtepar der bliver sammen efter utroskab, at de sammen har valgt at kæmpe sammen, fordi det er rigtigt som Marie skriver, der kommer ikke noget positivt ud af utroskab, selvom ens ægteskab kan opfattes som værende blevet bedre. Her tænker jeg, er det fordi jeg selv er faldet til ro og nu acceptere, at det er her mit liv er, og ingen andre steder. Jeg må blive her, fordi det gør man, og ikke fik taget sig sammen da alle bolde var kastet i luften. Bomben var sprunget og i realiteten stod alle døre åbne på daværende tidspunkt, alt var muligt. Alligevel kan jeg godt falde i med mine tanker, og sige til mig selv, hvad gjorde jeg ikke valgte det jeg havde tænkt 100 gange, at få mit eget og være mig selv, måske var mig selv alligevel trods alt ikke nok i den sidste ende. Min mand hopper og springer stadigvæk her næsten 2 år efter. Kommer med de sødeste ord og tanker og fortæller mig hvor godt jeg ser ud, klapper mig i røven (på den gode måde 😃, lægger generelt mærke til mig som aldrig før. Jeg bliver nødt til at gentage mig selv, her 2 år efter, er det ikke fantastisk efter sådan et svigt. Tænk hvis jeg havde fået alt den opmærksomhed før, så var det jo sandsynligvis aldrig sket mit utroskab.
Motiverne til at vælge til og vælge fra vil altid være forskellige, så så længe man følger sig selv og det man tror på uden undskyldninger herfor, så er det nok det rigtige. Den dag man undskylder sine valg, så er det nok ikke helt rigtigt vel. Kender du denne her: folk køber Se og Hør, men kun på grund af fjersynsprogrammet, hmmm hvorfor undskylder de køb af et blad, hvis det kun er grundet et fjernsynsprogram, hvor meget fjernsyn ser de og hvor meget optager de inden der er dette nødvendige behov for et fjernsynsprogram lige netop i Se og Hør. Er det ikke ok at sige, at man elsker sladder, selvom man godt ved det ikke er sandt, så lad dog være med at købe det, hvis du ikke kan stå inde for dit valg 🙂
God afslutning, mon dog ikke det løb er kørt for længst. Det er jeg et stædigt lille æsel og vil nok ikke bruge tid på en, som misbrugte mig for selv at overleve i sit ægteskab. Straks noget andet, hvis han havde stået inde for sine valg og havde stået for det han gjorde, havde undskyldt når han havde misbrugt mig for selv at overleve, men nej du han viste sig at være en kujon og så håber jeg bare på at ægteskabet har det godt, ikke for deres skyld, men for deres børns skyld, så de ikke skal misbruge dem mere. Det gode ved det er, at det får jeg aldrig at vide, heldigvis, for børn kan jeg slet ikke have man misbruger, hvor vi voksne har et valg og et fravalg det har børn oftest ikke.
Uafklaret forhold har jeg ikke, som jeg selv ser det, men når jeg læser det du skriver bliver jeg alligevel i tvivl, fordi jeg må jo udtrykke noget der gør at du tvivler på mine valg eller fravalg. Tro mig, når jeg skriver, at i dag kan jeg ikke havde det bedre i mit ægteskab og med mine børn. En er ved at flytte hjemmefra, lidt underligt ikke, så flyver et af mine børne fra redden 😉 Vi skal på fælles ferie her i påsken alle 4, hvor bliver det dejligt og måske sidste gang vi kan samles til en uges ferie, hvem ved, det må fremtiden vise.
Lidenskaben er en vidunderlig og stærk kraft det har jeg måtte sande i en rimelig høj alder, men hvor ville jeg aldrig have undværet den i mit liv, så kraftig den var og sikke en nedtur jeg fik, men jeg overlevede er det ikke herligt, selvom det tog tid før det føltes sådan.
Et lille spørgsmål, hvorlang tid siden er det med din elsker? Måneder eller år.
Krammer fra mig til dig [f]

men du må ud med sandheden...du har ikke ret til at træffe så vigtige beslutninger på vegne af din kæreste. Han har ret til sit liv, sine valg og hvor han vælger at bruge disse. Nu har du handlet som du bedst kunne - han må så have lov at vælge dig til eller fra...
Ville du synes, at det var et godt forhold at være i, hvis rollerne var byttet rundt og din kæreste var den som var fyldt til randen af en anden kvinde - mens du gik rundt i troen om at, i to, havde noget særligt sammen.
Du må give slip på ideen om at i har et godt forhold - din kæreste og dig - hvis det var så fyldestgørende,,,ville du næppe have din elsker...håber at det giver lidt mening og at du har kærlighed til din kæreste, i så høj grad, at du lukker ham ind istedet for at holde ham så konsekvent ude.......
Giv ham den chance du selv har manglet....

en meget enkel bemærkning vedr Lisbeth Dahl ( som jeg mægtig godt kan lide ),sagen er,at hun aldrig fandt den rette person og derfor søgte nye partnere i hele sit liv,længere er den ikke.Man kan sagtent elske den samme person hele livet,hvis man er så heldig at finde den rigtige,alt andet er undskyldninger.

hvis man selv fandt den rette ved første eller andet blik, - og man så ved 'den rettes' utroskab må erkende, at man ikke - i hvert fald ikke i utroskabsperioden - selv fylder ret meget i den utros bevidsthed.[:*(]
Men jeg hopper ikke på teorien om at en utro søger den rette og derfor er utro. - De fleste ved godt at 'den rette' er ikke een man søger, men een der lige pludselig er der, - og forhåbentlig bliver der![l]

jet syntes godt nok det er tidligt at havne i den situration, grundet alderen og at i kun har kendt hinanden i så få år. det virker på mig som om du har det trygt, hvor du er og er bange for at miste det, og så samtidige spille på en anden hest du ikke kan få helt. gør dog din kereste den tjeneste at forlad ham, syntes ikke du har fortjent ham og så lev et liv som alle andre vær ordinær alm, uden nogle grundværdier. der må der være et gigantisk problem ved din kæreste siden du vil svigte ham.
det værste syntes jeg, er at du så ung en alder er parat at ogive troen på så store grundværdier som ærlighed og troskab. har du tænkt på at du altid selv fremover må leve med at dem du møder måske også vil svigte dig, og lyve for dig. og at du bare må leve med det og håbe de er ærlige, for lyver andre for dig kan du jo ikke tillade dig at blive sur, de gør jo bare som dig.
men aligevel held og lykke med fremtiden, tænk dig om, og vind dig selv tilbage
hilsen j

Fint indlæg i debatten, du får det væsentlige med i det du skriver, rart med et ordentlig indlæg.

Du bliver mere og mere herlig og læse, hvor er jeg glad for det på dine vegne😉 Jeg tror du har det bedre i øjeblikket end du har haft længe. Er det rigtig opfattet? Hvor lang tid siden er det din mand svigtede dig. Jeg spørger fordi jeg lige skal finde ud af om teoretikerne har ret, at der går 1 til 2 år før man rigtig er kommet videre efter utroskab, skilsmisser eller andre kriser i den dur. I mit tilfælde er der nu snart gået 2 år, og jeg har de sidste måneders tid mere og mere set mig selv, så jeg er bare så glad at det er helt beskriveligt, når man har haft sådan en nedtur, som jeg sikker på du genkender, bare med en anden vinkel til situationen.
Jeg kender ikke den teori du taler om, men jeg er enig i at det bestemt ikke har noget med at man finder den rette at det er derfor at man er utro, det kan det være, men jeg er mere enig med de teoretikere der siger der er fordi der er noget galt i ægteskabet, som ikke er optimalt, som gør at man vælger utroskab. Der mangler nok kærlighed på d et tidspunkt inden man vælger at satse sin ægteskab eller sagt på en anden måde på det tidspunkt vil man videre i livet. Utroskaben har været undervejs i længere tid inden den går i udbrud. Den teori holder efter min erfaring, men min erfaring er også at den person de har været utro med har givet dem noget i den periode som har været essentielt for dem i deres videre søgen i livet. Det har ikke været helt tilfældigt, men måske som pusserpige nævner på et tidspunkt, at den man utro med giver jo en noget som er hetl specielt, men også lidt farligt, så tør man springe for hvad er det egentlig når det kommer til stykket. En lidenskab som tør man overhovedet vælge den frem for noget som er trygt og sikkert, som giver en basen, og for mig at se er der ikke noget galt i det, men springer man ud i utroskaben igen skal og bør man få, for en ting er sikkert man har fået noget som desværre ligger i kroppen og ulmer i større eller mindre grad og mon ikke det kommer an på hvilken periode man er i med sin ægtefælle.
I mit tilfælde havde jeg rendt rundt om kaffekoppen i nogle år før jeg valgte at være utro. Uanset hvad andre siger, så er det efter min bedste overbevisning et valg om man vil satse det man har, at man så når det kommer til stykket ikke er parat alligevel er noget helt andet. Den "forbandede" tryghed har en meget stor tag i en, som der ikke er noget galt i, hvis man lever i overensstemmelse med det man tænker og handler efter. Det betyder man vitterlig inderst inde har komittet sig til sit valg, og være sikker på det er det man vil, og acceptere at man kan ikke få alt her i livet og de valg man tager følger der typisk et fravalg. Når man går tilbage til ægteskabet efter utroskab.Skal man være sikker, men min erfaring er at der går rigtig lang tid før man bliver sikker, hvis man nogensinde rigtig bliver sikker inderst inde. Desværre ved jeg jo at jeg ikke er den eneste der står i den situation efter utroskab både dem der står på den ene side og dem der står på den anden side af utroskaben. Der sidder en rest af tvivl, selvom man selv har taget sine valg, så har det slidt på en på en måde som jeg i hvert fald slet ikke havde kunnet forestille mig. Jeg har meget høje krav til mig selv og andre, så det jeg har gjort ved at være utro, har overtrådt mange af mine grænser, som man ikke kan forestille sig, hvis man ikke har stået i de sko med meget skråsikre holdninger til sig selv, som sjovt nok ikke handlede på lige fod for andre, for der har jeg faktisk i de tilfælde jeg kender til desværre haft forståelse for deres utroskab 😕
Mit utroskab startede ikke ved første øjekast, men jeg viste ved første øjekast at denne mand indeholdt noget som jeg godt kunne bruge, rødmede som en lille skolepige når jeg var sammen med ham til møder osv osv. Der gik flere år på denne måde, og jeg havde på fornemmelsen, at han havde det på samme måde, sådan noget fornemmer man jo. Jeg er helt sikker på, at havde han aldrig fortalt mig han elskede mig på en helt almindelig kontordag var jeg aldrig nogensinde blevet utro, for jeg havde på ingen måde selv overvejet at sige det, men bare gå med følelsen, som jeg jo havde gjort i nogle år på det tidspunkt. Det ene ord tog det andet, og så var jeg utro hvor vi I lang tid havde lange skovture, cafebesøg, frokoster og så en dag efter et firmaarrangement hvor vi fulgtes hjem, så gik det "galt". Gik galt, vi havde jo kysset masser af gange på dette tidspunkt, så jeg ved ikke lige hvad er værst, men jeg elskede at være sammen med ham og bare hygge.
En ting kan vi være sikre på og det er at vi elsker mere eller mindre i den periode vi er gift. I perioder er jeg sikker på du også har drømt en lille drøm om at være alene eller proppe din mand ned i en skraldespand og først få ham ud igen derfra, når du havde lyst til at se ham, sådan er det jo også at være gift. Det er jo ikke idyl alt sammen, men de gode timer skulle der gerne være flere af end de dårlige. Det er når de dårlige tider har været der lidt for længe at utroskaben bliver en mulighed, men jeg søgte den ikke, men jeg er sikker på andre gør i sådanne periode og bare ønsker sig elsket og ikke spor andet. Tror du ikke den tanke er helt normal på mere eller mindre bevist plan?
Til sidst vil jeg atter engang siger du lyder bedre, og det er jeg rigtig glad for på dine vegne, så nyd turen op ad bakke du har fortjent den.

Der er faktisk ingen forskning der underbygger det du her skriver, at man kan elske den samme hele livet igennem. Man kan vælge at være gift med den samme hele livet igennem, men det er noget helt andet. Vi elsker i større eller mindre grad igennem vores ægteskab, så er der nogen springer når de ikke elsker mere og nogen bliver og fortsætter, men det eneste man kan håbe er folk går efter det de selv tror på, så kan alle andre jo mene hvad de vil er det ikke rigtigt.
At elske et helt liv den samme mand eller kvinde er noget vi alle drømmer om, og derfor brister den drøm og den tro også, når først utroskaben har været hen over.
Undskyldninger, jaaaa måske eller så tør Lisbeth Dahl gå efter det hun føler for og handler herefter istedet for alle os utro som går og rundt om grøden og leger lidt med ilden istedet for at tage konsekvensen af vores handlinger. For handlingerne kommer jo ikke fordi der er et bud, men fordi budet er værd at overveje og svigte ægtefællen for.
Er det noget du ved om Lisbeth Dahl, fordi du kender hende personligt eller har du været til et andet foredrag, hvor hun har sagt noget andet. Jeg synes det er mægtig trist, hvis hun siger noget et sted og noget andet et andet sted samt tænk at få børn med forskellige mænd bare for at få børn og ikke tro på den kærlighed til den mand hun har fået barnet med det er da trist.

Tænker bare at hvis at det var mig der var uærlig en løgner og bedrager, hvordan skulle jeg nogle sinde tro at andre skulle være anderledes over for mig. Men tror at de fleste der er sådan lever sikkert et liv hvor alt og alle bliver beskyldt for snyd og bedrag
Tyv tror hver mand stjæler.
hilsen j

Set i bakspejlet kunne du se du udnyttede hende, sikke en trist fyr du er, og hvordan fandt du ud af det først bagefter. Opdagede din kone dit utroskab, så det var det mest hensigtsmæssige at sige, at du udnyttede hende den anden.
Elsker du overhovedet nogle, for det er jo ikke din kone, og din elskerinde udnyttede du bare, set i bakspejlet, så mon ikke du skulle finde dig en at elske i stedet for at bruge din kones tid på en som kun elsker sig selv, set i bakspejlet 😖

Du har ret i at man ikke elsker fuldt ud, når man er utro. Det er den triste og ubehagelige sandhed. Jeg skulle ikke have den unge kvinde på 27, men jeg erkendte dog, at jeg søgte og søger noget andet end det mit ægteskab kan give.
Jeg ved, at jeg lige nu er en kujon, da jeg ikke kan overskue at gå fra min kone - og hvad jeg synes der er endnu værre, er, at jeg er forelsket i en kvinde, der er mor til et barn i mit datters skole. Denne gang er jeg ikke fysisk utro, men mine følelser for hende er stærke og har været der i ca. to år. Jeg forsøger hele tiden at være tæt på hende. Jeg har mage gange (i fantasien) været på ferie med hende og elsket i badet...
Jeg ved det, nu kommer der et hav af vrede indlæg fra kvinder. Men ved I hvad, jeg tror faktisk at der er mange der har det lige som mig. Der er skrevet en del artikler om, at 25% af danskerne der lever i et parforhold, ikke elsker hinanden - derfor har parforholdet det svært.

For det er sådan VIRKELIGHEDEN ser ud - i de fleste parforhod. For vi bliver alle buret inde i denne tosomhed, fordi det er betingelsen for at få kærligehed i de daglige små doser - også kaldet tryghed. Hm..det er jo den som vi kendte derhjemme som små børn, hvor vi jo alle (trods alt) følte vi var elsket, og bare fordi vi var til. 🙂
Tror det er det som holder os fanget i ægteskabet. De fleste der modsiger dette lever med idealerne om kærlighed til "den eneste ene" men de lyver for sig selv og godtager alverdens svigt fra deres kæreste, bare de udadtil kan fastholde facaden af at være lykkelige med den eneste ene.
Men livet er mangfoldigt, og vi elsker og forelsker os i andre, end den vi lever sammen med. OG det betyder mærkværdigt nok ikke, at vi så nødvendigvis pludselig holder op med at elske den vi lever sammen med. Men parforholdsfundamentalisterne kan slet ikke forholde sig til denne virkelighed. Så glem det. Forsøg ikke på at overbevise nogen, men nyd dit parforhold, dèr hvor du har din trygge base, og hvor din kone sikkert har det ligesom du har det, selvom hun måske siger noget andet ( men pas på vi kvinder er gode til elske på flere måder og på een og samme tid - multicasting hedder det vist. I mænd har vist sværere ved dette ved vi jo 😉. Jeg tror gerne du er optaget af hende den enlige mor og tænker på hende mere end godt er - altså set fra din kones vinkel. Men det skal du ikke være skamfuld over 😖
Lige nu er jeg optaget af min mand, fordi han og jeg altid har haft dette spil sammen, hvor vi SKIFTES til at være den stærke. Tror det er dette, som gør nogle forhold bliver ved med at LEVE. [f][l][f]
Du er ikke forkert på den. Du tror bare på dine følelser fremfor IDEALET om hvad du bør føle - år ud og år ind. Men prøv at komme ind under huden på den kvinde, som du nu er sammen med, for det går ikke i længden at lade livet leve uden selv at være med aktivt. Stiller man sig selv på stand bye i den daglige tilværelse, så kan man ikke give sig helt og fuldt, når man har allermest behov for det. Så gør dit liv med den du lever sammen med til noget betydningsfuldt og ikke bare en attityde. Men derfor kan du sagtens være forelsket i en anden kvinde også - ser ikke noget forkert i det.
Jeg er trods alt glad for jeg har dette gode modspil i min mand - ellers var jeg smuttet for længst. Min forelskelse i en anden mand gav så lidt balance i ægteskabet. Jeg blev mere ligeglad med OM min mand nu også elskede mig døgnet rundt, som jeg havde behov for. 😮
Hver enkelt må finde tyngden i SIG SELV og herud fra handle og være sammen med den mand/kvinde som værdsætter en. Det er vigtigt man føler sig værdsat. Det er i det mindste det som afgør om jeg gider en mand i længden - eller ej.
Pus [f]

Du skriver:" Gad vide om det lød lidt mærkeligt for andre, det jeg her lige skrev. Men i mit tilfælde, så var jeg ved at "kaste op" over alle følelserne, som netop virkede uvelkommende og ikke helt var budt ind, og så gjorde jeg det alligevel og fik sat livet et stort vulkanudbrud Gud fader bevare mig vel, hvor har jeg ikke lyst til at opleve det igen, hvor hele kroppen er i en stor konflikt om man vil det ene eller det andet. Jeg tror man skal have prøvet det for at forstå. Skønt at leve i nuet, men når fremtiden skal vælges er det nemmere at vælge det sikre end det farlige."
Jeg forstår dig så godt. Vores "skæbne" har mange lighedspunkter tror jeg 😉

"Egentlig vil jeg håbe for alle ægtepar der bliver sammen efter utroskab, at de sammen har valgt at kæmpe sammen, fordi det er rigtigt som Marie skriver, der kommer ikke noget positivt ud af utroskab, selvom ens ægteskab kan opfattes som værende blevet bedre. Her tænker jeg, er det fordi jeg selv er faldet til ro og nu acceptere, at det er her mit liv er, og ingen andre steder."
Hm..den der klichè med at blive for "at kæmpe sammen" for forholdet, kan jeg så sLet ikke bruge til noget. Jeg viL ikke bruge mit liv på at KÆMPE for kærligheden i et forhold, hvor kærligheden jo er forsvundet på det erotiske plan (omend for kun for en tid - for nogen), siden er var utroskab inde over - men hvorfor så kæmpe. Erotik og kærlighed er for mig mere noget man kæmper IMOD for ast det ikke skal få magten over en - end noget man skall kæmpe for. Lyder kedsommeligt i min optik 😖
Så den forstår jeg ikke. Forstår hvis nogen vi kæmpe for en forelskelse, hvis de ikke kan glemme den anden, og mener´der stadig er en chance. Men et ægteskab bygger jo på at man allerede HAR nået den samhørighed, der gør man kender og genkender den anden, og i mange kærlighedsmønstre. Så det burde vel være nemt at genfinde den anden uden at skulle KÆMPE - altså hvis man ikke er for optaget af noget mere interessant selvfølgelig - hm. noget man skal kæmpe imod at blive for involveret i måske 😮
"God afslutning, mon dog ikke det løb er kørt for længst. Det er jeg et stædigt lille æsel og vil nok ikke bruge tid på en, som misbrugte mig for selv at overleve i sit ægteskab. Straks noget andet, hvis han havde stået inde for sine valg og havde stået for det han gjorde, havde undskyldt når han havde misbrugt mig for selv at overleve, men nej du han viste sig at være en kujon og så håber jeg bare på at ægteskabet har det godt, ikke for deres skyld, men for deres børns skyld, så de ikke skal misbruge dem mere."
Nej så "god" er jeg ikke, at jeg ligefrem HÅBER på min elsker er lykkelig i sit ægteskab, når jeg nu ved hvor megen falskhed der er inde over, og jeg kender til hans udlængselefter mere lidenskab i sit liv, og ved han stadig tænder på noget med mig. Jeg tænker mere - nåh men du er og bliver bare en mors dreng, så hyg du dig nu i al din småborgerligehed med en kone du ikke længere begærer. Hyg dig - men mig får du aldrig til at opgive mit til fordel for det du kan tilbyde. Jeg kræver mere format før jeg overgiver mig helt 😉
Ja bedre er jeg ikke - hvis sandheden er at vi ikke TØR følge lidenskabe, så lad folk dog kede os selv til døde i deres kedsommelige liv. Men mon ikke din elsker ville bejle til dig, hvis I havde kontakt? Ja det ved du jo godt inderst inde han ville - derfor skulle han jo laaangt væk fra dig, for at kunne tæmme idenskaben og igen kæmpe for sit ægteskab der var dødt, siden I kunne have flere års forhold på sidelinien. jeg kan da godt regne ud hvordan han har det lige nu. Han går ru ndt som en kastreret hankat og slikker sine poter mens konen aer hans bløde pels. Det er sådan jeg der det - søregeligt 😖
Men du håber alligevel han trives i sit ægteskab - altså for børnenes skyld som du skriver. Men hør nu lige her: Tænkte du overhovedet på de børn, da du var elskerinde til deres far??? Nej vel? Så lyv nu ikke for dig selv kære loebetoes 😉

Knus
Pus [f]

Kvinden, jeg er forelsket i, er ikke enlig mor. Hun er gift. Men er er helt fantastisk. Livlig, charmerende og smuk!
Der hvor du lyder som om du i perioder, elsker din mand - kan jeg ikke grundlæggende sige det samme om mit parforhold. Sandheden er, at jeg ikke var god til at vælge, da jeg var ung. Vi skulle nok ikke været blevet gift og have fået børn. Men jeg tog ikke ordentligt stilling - dertil kommer, at vi mødte hinanden som 18 årige. Jeg havde brug for nogle mere faste rammer - og det blev hun. Jeg har da synes, at det var ok, så fik børn og blev gift - indtil jeg oplevede at blive voldsomt forelsket i andre - og kunne sammenligne og tænke, det er sådan det skal føles. jeg har aldrig været forelsket i min kone på denne måde. Mine kone har mange gode sider, men hun rammer ikke mit inderste...!
Den anden kvinde er uden tvivl, sådan en som jeg brude have haft - men måske nok aldrig får.
Jeg har tilbragt en mange timer med hende og ved derfor, at det ikke bare er en overfladisk forelskelse. Nogle gange tænker jeg - kan hun ikke lade være med at være fantastisk eller gøre noget, hvor jeg kunne for lov til at tænke, der falder hun sku igennem. Men det gør hun ikke.
Derfor synes jeg, at jeg er en kujon, men en ærlig kujon. Jeg tror, at der er mange, der i deres parforhold inderste godt ved, at de ikke er sammen med den rigtige partner. Mest fordi, at vi midt i livet er blevet klogere og derved ved mere om, hvad der gør os lykkeligere - og det er desværre ikke min kone.

men ærligheden begrænser sig vist til denne debat, for du holder jo stadig din kone for nar.. elsker du hende ikke, så forlad hende - kvinder kan mærke, når de ikke er elsket. Og glem så hende den gifte - tror du virkelig du får chancen? Eller I er måske begge så sørgeligt indrettede, at I lever I pro forma ægteskaber.
Du kan jo godt gemme dig bag "at mange inderst inde godt ved at de ikke sammen med den rigtige partner", men surprise.. der findes også mænd, der godt kan finde ud af være ærlige og afslutter forholdet, inden de begynder på et nyt.

Dejligt at læse en mand som står inde for sine handlinger og ved, hvorfor utroskab sker.
Tro mig jeg kender alt til at det virker umuligt at gå fra det man har, så her skriver også en kujon. Mange er i samme båd, men det gør jo ikke vores situation bedre eller mere ok, men fortæller bare hvor er det dog svært at gøre noget ved sin situation selvom man godt ved den ikke er optimal.
Nej jeg er ikke vred, jeg har fuld forståelse for hvad du tænker, jeg skrev forståelse ikke accept at din manglende handling.
Kunne jeg får dig til at tænke lidt anderledes, f.eks. synes du din kone har fortjent en som drømmer om en anden og som kun er sammen med hende fordi du ikke kan få gjort noget ved din situation. Har din kone ikke fortjent at blive lykkelig med en anden? Tænker du at du ikke orker alt balladen der følger med hvis du vælger at blive skilt, hvad med så at tænke kan du overskue at blive i det du er i nu i længden? Er det det du vil med dit liv?
Vred, aldrig, jeg forstå og mon ikke mange andre sidder i samme båd som du og jeg og er nogle kujoner, fordi vi ikke gør/eller gjorde noget ved vores tanker og drømme. Jeg er sikker på kendte vores mand og kone noget til vores tanker og følelser for en anden ville de hverken eje eller have os, selvom det måske ikke er helt sandt, fordi mange jo bliver hos utro, så de må jo acceptere det kan ske og det er i orden, i hvert fald mere i orden end at blive alene.

UPS nu var det vist min tur til at kløjes lidt i ordene, jeg giver dig helt ret selvfølgelig skal man kun kæmpe hvis der ikke er kærlighed ellers bliver kampen jo heller aldrig vundet. Det er en forgæves kamp, som der ikke kommer nogen vinder vinder-løsning ud af, set fra min side af stolen. Der skal være nogle følelser, som er mere end bare venskab og vi har børn sammen.
Det med børnene giver jeg dig ret i, de betød intet i forhold til utroskab, men børn betyder meget set i mit perspektiv, når voksne udnytter deres børn for at kunne blive sammen og ikke er modne nok til selv at kæmpe deres kamp, men børnene skal inddrages. Det handler ikke lige netop om hans børn, men generelt om børn, jeg kan slet ikke have det. Dette skriver jeg fordi jeg selv har følt det og været barn af sådan et ægteskab, så jeg ved hvad det gør ved en. Det gør ondt, og det eneste jeg ønskede som barn var min mor og far gik fra hinanden, men det siger man jo ikke til sine forældre. Jeg gjorde i hvert fald ikke 😖 Senere i mit liv må jeg konstatere at børn af sådan et ægteskab har svært ved at tro på kærligheden og tro på at den eksisterer. Jo pusserpige, jeg håber for børnenes skyld, at der er fred og ro og harmoni i deres hjem. Om de elsker hinanden er jeg fuldstændig ligeglad med det giver jeg dig helt ret i, men børn mærker desværre når forældre ikke elsker hinanden, men kun er der. Det har altid undret mig, at voksne mennesker i god tro kan tro på at børn ikke kan mærke og føle den mangel på kærlighed 2 voksne imellem, jeg mener var de selv blinde og døve og kunne ikke føle som børn eller hvad sker der lige. Hmmm nu blev jeg vist vred igen. Min fritid går med at være frivillig inden for en organisation som har med børn at gøre, som lige netop omhandler dette emne, så det ligger mit hjerte nært, meget nær, men nej ikke i forhold til mit utroskab. Mit mål har altid været, at skulle jeg en dag blive skilt, så må det ikke gå ud over mine børn de skal ikke lide den skæbne som jeg selv har lidt. Min far var utro, har en halvsøster som er yngre end mig😉, men den historie har sjovt nok aldrig haft indflydelse på mit liv, måske fordi jeg fik det fortalt stille og roligt og aldrig har hørt min mor bebrejde min far herfor. Men mon ikke det er fordi jeg fik sandheden at vide, og den kan man jo sjældent gøre så meget ved andet end at lytte.
Nu skriver du det med falskhed over ægteskabet, men den følelse sidder jeg også tilbage med og jeg vil nødig sige hvad jeg tænker om hans kone, når jeg nu ved hun fik et brev om hans uroskab og valgte at gøre ingenting ved det andet end buldre lidt samt han valgte at fortsætte med mig, selvom jeg foreslog vi skulle stoppe nu. Lad mig sige det pænt "Tomme tænder buldrer mest", så har jeg vist ikke sagt for meget. Min eks valgte at lege halen på hunden, så jo mon ikke deres ægteskab er eminent, når jeg tænker på de skulle bruge mig som skydeskive for at overleve. Det viser i hvert fald en vilje til ægteskabet, men kun en vilje til at fralægge sig ethvert ansvar og eller prøve at overleve med de midler der var hertil. Format, hvad format er der i at blive i et ægteskab, fordi "Emma Gad" siger man skal, intet overhovet, kun en typisk adfærd der siger kujon, kujon og atter kujon. Skrækkeligt som vi mennesker lever og accepterer fra andre, fordi vi ikke vil leve vores liv ægte og i overensstemmelse med det vi føler og tænker. Trist ikke, at så mange skæbner ikke følger deres hjerte, men deres opdragelse, at når man er gift så er man gift, så burde man skamme sig hvis man bliver skilt 😕 Ærgerlig opdragelse, og så alligevel ikke. Lidt ambilavent er jeg med den teori. Nogle opgiver for hurtigt og nogle går for langt, så alt i alt er det svært at sige om det er rigtig, men var man bedre til at lytte til sig selv eller turde lytte til sig selv, så viste man hvornår nok er nok.
Jeg er god til at lyve for mig selv, f.eks. omkring mine følelser eller dvs. det er jeg ikke, men jeg prøver og det går ikke altid så godt med det, men jeg prøver 😮 Til gengæld, det med børn har jeg prøvet på egen krop og de har betydning, ikke lige hans børn specielt,men alle børn der bliver brugt af sine forældre.
[f]
Løbetøsen

Jeg er står i samme situation, og kan desværre ikke hjælpe dig.
Jeg kan heller ikk finde svaret på hvad jeg skal gøre.
Jeg har en kæreste gennem 6 år, og har haft en elsker i et halvt år, som bor sammen med sin kæreste. Jeg har følelser for min kæreste og for ham, og aner ikk hvad jeg skal. Du må lige skrive hvis du har fundet svaret på hvad du skulle gøre, kan være jeg kan drage nytte af det.:o)
Lidt sjovt vores historier ligner meget hinanden.