Bog om Stalking

Hej
Jeg er i gang med at skrive en bog om Stalking - forfølgelse. I den forbindelse ønsker jeg at komme i kontakt med kvinder som har været stalket, - og som har overskud og mod på at fortælle deres historie til mig. Det vil naturligvis være helt anonymt.
Jeg ønsker at indsamle historier fra det virkelige liv, dels til brug for andre i samme situation, dels til indsamling af videns- og erfaringsmateriale til gavn for såvel ofre for stalking, til alle de offentlige såvel som private hjælpeforanstaltninger og myndigheder, der kommer i kontakt med ofre for stalking. Alt sammen i et større perspektiv, - for at rette fokus på, - og at få anerkendelse af fænomenet stakling i Danmark
Ud over at indeholde cases fra det virkelige liv, vil en del af bogens fokus være på det handlingsorienterede; hvad kan man gøre i situationen, hvornår søger man hjælp, hvor og hvilken hjælp? Hvordan kan man beskytte sig og sin familie og hvad siger lovgivningen? Men ikke mindst vil der være fokus på, hvad det gør ved et menneske, som bliver udsat for stalking, hvordan ved man at det ikke er én selv der er ved at blive skør, - og hvordan kommer man videre?
Fakta
Stalker = En person som er besat af en person; tidligere partner, en kendt eller en berømt person. Kilde: Dansk Sprognævn. Stalkeren udviser en fanatisk beundring og forfølgelse af offeret, der føler sig kontrolleret og overvåget - og bliver bange for sit liv og/eller sin families liv. Stalkeren (som måske ikke vil acceptere at et forhold er slut) kan starte med at overdynge sit offer med kærlighedserklæringer, blomster, gaver o.l.. - for senere at gå over i ondskabsfuldheder, overvågning, hademails og trusler mod offeret og/eller dennes familie
Stalking = En person der med fortsæt, ondskabsfuldt og gentagne gange forfølger eller chikanerer et offer og udgør en mulig fare for offeret og dennes familie. Offeret skal ikke kunne bevise at stalkeren virkelig har tænkt sig at føre truslerne ud i livet!
Kilde: California Penal Code 646.9 (lovgivning i Los Angeles) Der findes ingen dansk lovgivning på området.
Stalking, foregår i meget større udstrækning end vi gør os begreb om. Undersøgelser i USA viser at ca. hver 8. kvinde kommer ud for stalking på et tidspunkt i deres liv. Der findes endnu ingen danske undersøgelser. Alt for mange (almindelige mennesker, de offentlige og en del private hjælpeinstanser) er uvidende om alvoren (og faren) ved stalking. Man ved derfor heller ikke hvad den forfulgte kan have behov for af hjælp og støtte i den aktuelle situation, eller senere - eller hvordan det evt. kan forebygges. I det hele taget findes der ikke meget tilgængeligt dansk litteratur eller viden om stalking, så rigtig mange oplever at løbe panden mod en mur, i forsøget på at beskytte sig selv og sin familie. Her er altså et stort hul der skal udfyldes!
Personligt har jeg selv været udsat for stalking af en ekskæreste, hvor jeg blandt andet måtte gå under jorden i mange måneder.
Jeg kan kontaktes på via dsl337099a@post.cybercity.dk
Jeg er naturligvis også interesseret i kommentarer og indlæg her i forumet.
Hilsen
Lise

For her er det manden der siden 2000 jævnlig er genneret af en kvinde, han dengang rodede lidt rundt med et par måneder.
Og siden har hun forsøgt alverdens trick.
Heldigvis er hun ikke den skarpeste kniv i skuffen.
Så det er let og se når det er hende.
Hun kimede ham ned 50 gange om dagen, indtil han fik hemmeligt nr.
Så skrev hun breve i stedet. Og henvendte sig på min mobil.
Jeg må desværre indrømme, at hun fik provokeret mig tilstrækkelig til jeg gav svar på tiltale.
Dette kørte et par måneder, indtil jeg indså det var nytteløst.
Vi havde fred en måneds tid, efter vi flyttede til den anden ende af landet.
Vi talte om vi skulle have hemmeligt nr, men blev enige om at vi ikke ville gemme os.
Så vi står med navne begge to.
Og da der ikke er ret mange i landet der hedder det samme som jeg, er vi lette og finde.
Da vi får Cybercity, er der heldigvis en funktion hvor man kan spærre for hemmelige numre.
Men da manden har mobil, så lægger hun beskeder på svaren.
Hun er nu blevet ignoret siden 2002, men har helt sikkert ikke glemt ham.
Vi har prøvet og tale med politiet.
Men du får bare beskeden, få hemmelig nummer.
Nu er der 200 km mellem os, så hun kommer ikke rendende her.
I starten var manden bange for hun kunne finde på og gøre mig fortræd.
Så jeg fik ikke lov til at bevæge mig rundt uden ham.
Men efter vi flyttede, regner vi ikke med hun er en trussel mere.
Og på et eller andet tidspunkt giver det tossede kvindemennneske vel op, selvom hun er sej og slippe af med.

da jeg selv for år tilbage har været plaget af en stalker, - og det kunne sagtens være den samme som 'mig' blev forfulgt af- har jeg lige lavet lidt research i arkivet, -
http://debat.sol.dk/servlets/search?advanced=1&all_words=stalker&hpp=25&search_interval=fixed_interval&fixed_interval_time=0&sort=date&ts=1219102461474&query_session=0000008329&start=0
for mit eget vedkommende er det heldigvis overstået, men så belastende, at jeg foretrækker at forblive helt anonym for ikke at vække hyænen til live igen. Mon ikke de fleste har det på samme måde?

Tak for jeres svar. smil!
Nej men det er bare mest typisk at det er kvinder som bliver udsat for stalking.
Jeg er altså også interesseret i at høre fra mænd. Så hvis der er nogen som kunne være interesseret i at fortælle nærmere om det villle det være rigtig godt.
"Mig"... flyttede I for at komme væk fra jeres stalker?

170 km væk fra hvor vi boede, så nu er der 200 km mellem os. Og benzinen er heldigvis så dyr, at hun ikke har råd til at ligge og køre her ned.
Så vi har ikke set hende.
Vi bor på en meget stille vej,så er jeg i haven kan jeg høre når der drejer en bil om hjørnet,selvom der er en kilometer derned, og for et års tid siden stopper en bil.
Med en mand i som er ved at tage billeder af huset.
Så kommer paranoiaen op, for har det noget med hende og gøre.
Det kan jo også være fordi vi bor i et rigtig flot hus fra slut 40'ne
Eller noget helt tredie.
Vi har kontaktet politiet, men hun truer jo ikke. Vi havde både mobilen med, datoer og brev.
Og deres eneste råd var det med hemmeligt nr.
Manden havde som sagt hemmeligt nummer,indtil hun fik det af sønnens mor, som troede det var vigtig.
Brevet har vi nu, sammen med beskeder på svare, og sms ligger på den gamle mobil, der bliver stadig samlet data.
Men det løser jo ikke problemet.
Vi har talt om at sætte os i fællesskab, og skrive et brev til hende at det der må ophøre.
Men ingen af os tror rigtig på det hjælper, så tror hun sikkert bare hun er interessant, og det er hun ihvertfald ikke
Vi blev enig om, da vi flyttede at vi ikke hverken vil have hemmelig nr. eller adresse.
For på et eller andet tidspunkt giver hun vel op.
Og næste gang hun ringer, tage jeg den og råber til manden at der er telefon fra hende.
Og så får hun lov til at hænge der til hun giver op.
Højst sandsynlig ringer hun så op igen, men det samme sker.
På et eller andet tidspunkt må hun give op, og gør hun ikke det.
Så bliver mobilen viderestillet til fastnetten, så kommer hun ikke igennem.
Med mindre hun viser nummer,men så kan hun ligge der i stedet.
Sådan gjorde jeg før vi kunne spærre for hemmelige numre.
Men hun forstår tilsyneladende ikke budskabet.

Men det hidrede hende desværre ikke i og ringe alligevel en gang om ugen.
Gennem lang tid tog vi ikke telefonen når der ikke var nummer.
Men nu sker det jo at andre ringer, så det holdt vi op med.
Og nu er det kun telefonisk, og vi kan som sagt spærre af hvis det tiltager.
Men det er da belastende, og gå og vente på hvad hun så finder på.
Men skulle nogen her have en rigtig god ide, til hvordan man stopper sådan en er de mere end velkomne.

Så har vi været hele turen igennem.
Men der havde jeg jo tændt af, og givet hende svar på tiltale.
Så dengang kunne vi ikke få et tilhold på hende.
Nu samler vi yderligere beviser, og måske tager de det alvorligt denne gang.
Det med hemmligt nummer virkede ikke før, for da hun ikke kunne komme igennme de 3 måneder det tog hende og kommer i tanke om at moderen selvfølgelig har nummet.
Så sendte hun hede kærlighedsbrev i stedet.
Dem har vi også stadig.
Og beskederne fra hun pludselig skiftede navn og nummer, for at se om hun kunne lave rav den vej.
Nu var hun let genkendelig, så det virkede ikke efter hensigten.
Ellers tak for rådene, men de er som sagt afprvet.
OG fordi jeg blev provokeret og svarede igen, blev det ikke taget alvorligt.

Hold da op, I er godt nok belastet! Og igennem så lang tid. Puh... det må være meget frustrerende!
Det lyder til at I virkelig har prøvet alt. Alligevel ville jeg nok fortsat arbejde på at få et tilhold, og af den grund er det vigtigt, som I godt ved - ikke at kontakte hende eller respondere på nogen af hendes kontaktforsøg. Jeg regner også med at I har fortalt alle omkrig jer at folk ikke skal udlevere jeres nye numre osv.
Jeg ved at polititilhold virker i henved 95 % af tilfældene, så plageånden stopper. Det kan nemlig virke ret skræmmende at komme i politiets register med dna-profil, billede, registrering i straffeatesten osv. med risiko for bøde og fængsel op til 3 mdr. Jeg kan godt se at hun måske ikke truer, men hvis en af jer er bange, mener jeg at de skal tage det alvorligt, og hvis en af jer har haft samtaler hos en psykolog eller lignende skal det med i sagen. Hun er jo klart psykisk forstyrret, og sådan nogle kan man jo ikke regne med. Alene det at du er obs på hvem der kommer på din vej, fortæller at du er i et forhøjet alarmberedskab og det er usundt i det lange løb.

Ja det er belastende.
Men nu er det ikke sådan at jeg render forskræmt rundt i haven , når der kommer en bil.
Men her er så stille at hver en lyd, kan høres meget tydelig.
Der er 500 m til nærmeste nabo, og de gik og talte sammen i haven.
Og jeg gik og undrede mig over hvor pokker de stemmer kom fra, indtil jeg fandt ud det var naboerne.
Jeg vil ikke sige jeg er i forhøjet beredskab mere,det var jeg helt klart der hvor vi boede før.
Og her er som sagt så langt at jeg tvivler på hun kommer rendende.
Tager jeg fejl, så er det første hun bliver mødt af ,2 store Schæfere.
Og vil hun mig noget ondt, så ved jeg at de ikke bare står og ser på det.
Og hun er panisk ræd for hunde, det er psykopate jo.
Ja, der er noget seriøst galt i hoved på hende, men ingen af os er rigtig bange for hende.
I starten havde jeg ondt af hende, for jeg troede det var manden der havde glemt og fortælle hende de ikke var kærster.
Men der gik ikke ret lang til før jeg fandt ud af det ikke forholdt sig sådan.
De har aldrig været kærester, men nærmere en form for venner.
I hendes hoved blev det til de var kærester ,og skulle ringforloves.
Han sage til hende fra starten, at han ikke ville have en kæreste, for han var blevet skilt et år før, og havde ikke mod på et forhold igen.
Og følelserne var der heller ikke.
Men det ignorerede hun.
Jeg tvivler på det vil have afskrækkende effekt at lande i politiets register.
Der står hun allerede,for en anden sag.
Vi har ikke hemmelig nummer nogen af os, og der er 17 andre der hedder det samme som jeg i hele landet.
Så det havde måske hjulpet hvis man ikke kunne finde mig.
Men som skrevet før, blev vi enige om at hun ikke skal tyrranisere os ved vi skal rende og gemme os.Og jeg syntes selv det er pisse irriterende når man skal bruge et nummer,men ikke kan finde det.
Og hun ringer aldrig på fastnetten, fordi hun har hemmeligt nr.
Hun lægger kun beskeder på mobilen.
Sidst nået hun lige sige sit navn, så lagde manden på.
Så ringede hun op igen, men ingen af gad tage den, så der lagde hun en besked.
De bliver samlet sammen, og på et eller andet tidspunkt når der er nok, så ryger de til politiet igen.
Ingen af os har overvejet og opsøge en psykolog omkring det.
Vi taler jo sammen om det når der er noget.
Og det hjælper,man skal jo ikke til og forklare det, for han kender selv detaljerne.
Og så har jeg brugt mine veninder til at få luft med.
Men selvfølgelig bliver vi begge to irriteret når hun er der igen.
Hvis det kunne fise ind, at det er manden der vil skide hende et stykke, og ikke mig der har forbudt ham og tale med hende.
SÅ kan det hun kom tilbage til virkelighed.
Men det har nok lange udsigter.
Jeg kan desværre ikke tjekke for slåfejl, for stavekontrollen opføre sig mærkelig.
Men forhåbentlig er der ikke flere end man kan få læst det alligevel

Noget der undre mig meget med den type mennesker er , at de kan ikke have selvrespekt eller stolthed.
Hvorfor jagter man en der har skreget lige i hoved; du kan skride af helved til, du er klam og grim af helved til.Og skingrende sindsyg.Jeg vil ikke have en skid med dig og gøre. SKRID!!!
SAmtidig med hun bliver skubbet hele vejen ud til bilen.
Hvordan fanden får man det inde i hoved til, vi kan godt blive et par.
Så jeg blive ved med at forfølge manden til han giver sig,eller køre hun på rent had nu?
Hun lød stille og rolig på hendes sidste besked.
På nogen af de andre, kan man høre hun er mere oppe og køre.
Men her var stemmen forholdsvis rolig.

Godt at I har kunne tale sammen, sådam noget kunne ellers godt være en stor udfordring for et forhold. Og især et nyt forhold som jeres jo var dengang da det startede.

Det er svært atforstå hvad det er som sker i hovedet på sådanne mennesker men det hænger jo netop sammen med at de er syge og ikke tænker som "os andre". De har oprigtigt brug for hjælp, men den type mennesker har slet ikke den indsigt og er af den opfattelse at det bestemt ikke er dem som der er noget galt med. Af samme grund ser man heller andre dem opsøge hjælp (psykolog) - det er jo ikke dem som der er noget galt med, - de er altid "de andre". Af samme grund nytter det slet heller ikke at tale hende til fornuft, for det er jo jer der har misforstået det hele!!
Jeg har selv prøvet det med en eks-kæreste, og ved hvor psykopatiske de kan være.

et forløb.Jeg har forresten og brugt sol til at komme af med lidt af det.
Når det hat taget så mange år, begynder omgivelserne jo og se opgivende ud, når de høre hvad der nu er sket.
Vi har da mødt reaktioner som ignorér det dog, at du gider tage dig af det og i den dur.
Men sådan siger man vel hvis man ike rigtig ved hvad man kan gøre ved det.
Og i forhold til dig er vi sådan set heldige, for her er det en skør kugle af et kvindemenneske.
Du har oplevet en skør stodder, det må være meget værre og mere skræmmende.
For han kan jo virkelig lave ulykker,hvis han vil.
Det magter hun ikke rigtig, hun er bare pisse irriterende,samtidig med hun er sølle.
Vi tog skam nogle gevaldige diskussioner i starten, for jeg har aldrig oplevet den type før, så jeg troede at hun kunne tales på plads.
Der gik en måned,før jeg selv fandt ud af at hun vendte tingene 180 grader rundt uanset hvad der blev sagt.
Det var værst var at man ikke kunne vide hvad hendes næste tåbelige indfald var.
Hun ringede også til hans lillebror og sagde hun ikke turde være i sin lejlighed fordi hun var så bange for han ville komme og banke hende.
Han er heldigvis en helt nede på jorden fyr, så han beroligede hende med at ham så hun aldrig igen.
Det var selvfølgelig nok ikke lige det hun helst ville høre
Er du så sluppet af med dit uhyre?
Jeg har indtryk af politiet tager det lidt mere seriøst , når det er en mand der er problemet.
Man kunne godt få det indtryk at de står og tænker, så løs dog selv problemet, er du ikke et mandfolk.
Men han har jo prøvet på allemulige måder.
Fulgt hende hele vejen hen til bilen med en hånd under armen. og hende skrigende så naboen kom og kiggede.
Den type mennesker har tilsyneladende ingen hæmninger.
Vi andre syntes det er pinelig, men det har hun tilsyneladende ikke gjort.
For det blev da gentaget 5 gange.
Om han har fået nevet hende lidt hårdere femte gang skal jeg ikke kunne sige, men han var rødglødende.
Og så efterfølgende nøjes hun med at ringe 50 gange om dagen.
Man kan jo høre når den anden trykker på afvis.
At det ikke siger en noget er ubegribelig.
Men jeg har et kronisk optimismegen, så jeg er overbevist om hun en dag giver op. Og eller må vi snart have nok til at politiet kan sætte en stopper for hendes narrestreger.
Jeg håber ikke det fjols har skræmt dig fra mænd, for der er nogle ind imellem der er helt okay.😉

Takfor dit indlæg/svar.
Ja jeg er er blevet fri for min forfølger. Han endte med at begå selvmord, efter et tidligere selvmordsforsøg på min fødselsdag! - så han kunne få det sidste ord!!! Det sidste var men jeg var på krisecenter. Der var jeg i 9 mdr.! Før jeg flygtede på krisecenter havde han overvåget og forfulgt mig - opsøgt mine voksne børn og min bror... som er strisser!!! (hvor dum kan man være!!!) Til sidst trængte han ind i min lejlighed, overfalde mig og holde mig fanget der i 2½ time. Det skal siges at jeg havde tilhold på ham. Dette var han ligeglad med og overskred det adskillige gange. Disse blev anmeldt, - og han var i forhør alle tre gange, - men det havde i praksis ingen konsekvens for ham. Fordi hans overtrædelser var så tæt på hinanden, - så man ikke havde kunne nå at give ham en dom (et lidt langsom arbejdende system!!), fik han da bare rabat, idet han kun fik 1 bødestraf i stedet straf for hver enkelt overskridelse! Forøvrigt betalte han ikke sin bøde.... og til sidst begik han selvmord.
Nu er jeg fri, men det har bestemt ikke være med armene i vejret!. Jeg kæmer med Post Traumatis Stress, som følge af det jeg har været igennem. Jeg kommer aldrig til at blive helt som før, men har det bestemt bedre, - og har nu en rigtig dejlig kæreste. Så livet er værd at levet igen 🙂

... beklager de mange stave/skrivefejl. Det gik lidt hurtigt at få den forrige mail afsted. Håber det går at læse alligevel.
🙂 Lise

og der er sikkert lige så mange i mine indlæg😉
Det er da godt du har fået fred for din plageånd.
Og selvfølgelig sidder oplevelsen i dig længe efter..Og han er da ikke den skarpeste kniv i skuffen, når han opsøger din bror.
Men de må være desperate på en måde, vi andre slet ikke kan sætte os ind i.

Jeg tror det er værre når det er en mand, for de er samtidlig fysisk stærkere, vores plageånd har arme som spagetti, så hun ville ikke kunne tilbageholde nogen af os mod vores vilje.
Og så er der jo også vovserne.
Min intuition siger mig også vi snart høre fra hende igen, og den har holdt stik indtil videre.
Og det er nok det der er mest irriterende ved det her.
Ingen af os er jo bange for hende, men det kan ikke afsluttes.
Manden har haft småkriser fordi han var flov over at have rodet sig ud i sådan en skør skid.
Men man skal jo først opdage det, de har jo ikke et stempel i panden.
Det var ellers lettere, så kunne man styre en stor bue uden om.
Vi har lige talt om det i dag, i forbindelse med jeg svarede dig.
Og når der bliver ringet igen, så går vi til politiet igen.
Så må vi se om de vil gøre noget ved det denne gang.
Det er bare sådan lidt, øv noget og skulle ulejlige politiet med.
Men det er nok det eneste der kan stoppe hende.
Ellers bliver hun måske ved de næste 8 eller❓år.
Jeg syntes det er mest synd for manden, for han kan ikke lide om blive mindet om han dummet sig dengang.
Og hun sørger for at minde ham om det med jævne mellemrum.
Jeg håber du har fået lidt inspiration til din bog, og når den er skrevet at der er nogen der får en aha oplevelse.
Jeg har selv søgt på nettet for og se om man kunne læse nogle artikler om starkere.
Men der er ikke ret meget, og slet ikke om de kvindelige.
Jeg prøvede også og se om man kunne læse mere om hvad man gør med chikane,heller ikke meget bid der.
Så jeg syntes det er alletiders du skriver en bog om det, og især hvis du også kan komme med gode råd som her.

... og flere til, med samme og lignende temaer (f.eks. chikane) - med forskellige vinkler.
Ja det er rigtigt at der også skulle være noget om kvindelige stalkere. Og i den forbindelse er jeg glad for at du har været så åben og fortalt det du har, det har givet mig nogle nye og gode indput. Hvis du har mod på det, vil jeg gerne have din mailadr. i mit kartotek. Jeg kunne måske få behov for at kontakte dig senere i skriveprocessen. Jeg skriver min mailadr. her og lader det så være op til dig/jer: dsl337099a@post.cybercity.dk (den sammen som jeg har skrevet i mit første indlæg
Jeg forventer at bog-skriveprocessen er afsluttet en gang i løbet af foråret.
Mange hilsner
Lise

som -mig, men den er optaget.
Så det blev den her.
Jeg har aktiveret mailen, og så skal jeg nok tjekke den med jævne mellemrum.
Så kan du bare skrive, hvis du har spørgsmål, så skal jeg besvare dem efter bedste evne.🙂
Det er et problem, at man ikke rigtig ved hvad man skal stille op med det.
Og det må være rigtig slemt hvis man står alene.
Her har vi jo heldigvis været to om at slås med gimpen, selv om vi ikke var helt enige om hvordan hun skulle tages i starten.
Der troede jeg jo man kunne lukke munden på hende, ved at give svar på tiltale.
Det ærger mig lidt i dag, men det er jo for sent😖
Og man bliver klog af skade, sjældent rig.

Mange hilsener fra chikaneret.
Jeg tør sgu ikke rigtig sætte min fornavn her, så mange er vi ikke😖

... din profil endnu🙂
Jeg forstår godt du ærgrer dig, men slip det. Du gjorde hvad du troede var bedst den gang. Det er ikke sikkert at det vil forfølge jer fremover ved senere politikontakter.
Vi skrives ved...🙂
Lise

jeg har fulgt jer lidt på sidelinjen. Mine erfaringer er gamle og efterhånden godt bearbejdede, men jeg fornemmer at mig/chikaneret og måske også Lise har fået lidt de samme personlige problemer, som jeg fik/havde.
I skal passe på ikke at blive 'omvendte stalkere', - selv blev jeg nærmest paranoid. Tog aldrig telefonen, der viste 'hemmeligt nr.', sørgede for nye mailadresser, telefonnumre overalt, blev slettet af alle vejvisere og telefonbøger, kunne ikke spores via google o.a. Hverken jeg eller min mand og børn kunne 'findes'. Deltog aldrig i offentlige diskussioner. Vi, jeg især, gemte mig hele tiden for ikke at tiltrække hyænens fornyede opmærksomhed. Nu har der været fuldstændig ro i mere end to år, og vi har på det sidste tilladt os et mere normalt liv og turdet kravle ud af vores bombeskjul. Medfølende hilsen fra et absolut meget anonymt stalker-offer![l]

jeg skal først lige finde ud af hvad jeg vil skrive i den🙂
Det håber jeg for det begynder og have trukket lige længe nok ud her.
Men det hjælper helt klart at vi har debatten her,og nogen der har prøvet noget lignede,så man ikke hele tiden skal forsvare sig og bevis man ikke er skør😮
Ja, vi gør så

Jeg tage telefonen når der er streger eller stå privat/hemmelig, men den ligger og lure.
Er det nu den idiot igen.
Og vi står begge to på nettet og i telefonbøger.
For det kan ikke passe vi skal lege gemmeleg fordi hun er sindsyg.
Og så var vi jo lette og finde.
Men vi nåede da og have fred en månedstid.
Jeg er så optimistisk, at jeg også tror vi en dag får fred.
Men indtil videre har det vist lange udsigter[:*(]
Men vi har fået gjort det svære for hende end før, da der kun var 30 km imellem os.
Vi kiggede faktisk på hus i Odsherred, men så kunne jeg jo ikke engang gå til købmand uden at skulle have øjne i nakken.
Og så havde jeg nok været moden til en indlæggelse nu.
Det har givet noget ro, at der nu er 200 km, så kommer hun da ikke pludselig rendende.
Før kørte hun forbi, og det kan man jo ikke stille noget op med, og sendte hendes søn kl 22 om aften.
Jeg er på vej ud efter katten, og lige som jeg åbner døren står der en ung bums.
Det giver et gib i mig, men jeg er indrettet så jeg slår når jeg bliver bange,heldigvis🙂
Så jeg ser mig om efter noget og slå med, hvis det bliver nødvendig.
Han var nu meget rolig, så det gjorde det heldigvis ikke.
Han troede bare på hende historie om at vi chikanerede hende i døgndrift.
Men efter og have talt med ham en halv times tid.
Undskyldte han og gik.
Han handlede vist mest af desperation, for at få hende til at holde op med sin historier.
Og du har ret i man går langt for at ikke vække hyænen igen.
Men her holder hun sig selv i gang.
Den sidste opringning fra hende på svaren præsentere hun sig som gammel skolekammerat.
Det lidt grinagtige i det er at ingen af os kunne genkende stemmen.Jeg har mest fået sms fra hende, og manden har vel fortrængt den.Han mente den var mere skinger.
Først da lillebror og konen er herovre på ferie,kan hans kone med sikkerhed sige det er hende.
De har mødt hende engang, og begge to var sikre på det var hendes stemme.
Det var jeg nu ret sikker på inden.
Jeg tror grunden til jeg ikke kan gøre som manden og være fløjtende ligeglad med hende er at jeg stadig leder efter hendes motiv, og begriber ikke man vil ydmyge sig selv på den måde.
Hun kan ikke have meget stolthed.Eller jager man ikke en i så mange år, der helt klart har sagt fra.
Nogle mennesker er mærkeligt skruet sammen.
Det ville egentlig være rart hvis der her på siden, var en der sådan kunne prøve og forklare hvorfor man kan blive besat af et mennesker der er totalt afvisende.
Med sådan et indblik kunne man måske bedre forstå hvad der driver den slags mennesker.

Hej igen
Håber du har det godt.
Har været inde og se efter og se på din profil. Kan ikkese at der er en mailadr. Kan det være rigtigt?? smil!
Lise

Hej anonym.
Det lyder også til at I har været igennem en del. Godt at I har fået fred🙂
Jeg søger folk som er blevet stalket af en kvinde eller en mand, hvis du er interesseret vil jeg gerne høre din historie. (Se mit første indlæg). I så fald kan du kontakte mig enten herigennem eller på dsl337099a@post.cybercity.dk.
Mange hilsner
Lise

Åh den skrev jeg jo ikke, det er fordi når man har en profil, så følger den automatisk med.
Så den hedder
Chikaneret@sol.dk

Godt nytår.🙂
Så var freden slut, i går ringede mandens mobil.
Han har den mest skingre ringetone for at kunne høre når mobilen ringer.
Og det gjorde den lige som jeg var gået forbi.
Jeg lettede næsten en meter.
Nå, han tager den, siger hans navn, og så blev han stille.
Jeg havde ryggen til og fokus på komfuret,så jeg hørte ikke rigtig efter.
Men det var plageånden der bare lige ville ønske ham godt nytår, og høre hvordan det gik.
Det eneste hun hørte var - dut, dut.
For han afbrød lige så snart han fandt ud af hvem det var.
Nu bliver det en politisag, så må vi se om de gør noget ved det.
De har sikkert ikke tid, og det er i små-tingsafdelingen.
Men nu kan det fandme være nok.🙁

Har du fundet mere materiale til din bog?
Håber du har det godt.
Venlig hilsen
mig😉