3tilføjet af

bridge-regler

Lidt elementær bridge:
- mange erfarne spillere aftaler afvigende meldinger, men her er lidt til en begynder...
Honnørpoint (hp):
A=4, K=3, D=2, B=1
Der er således 10 hp i hver farve, 40 i alt. En gennemsnitshånd vil derfor have 10hp!
Fordelingspoint (fp):
Renonce=3, Singleton =2, Doubleton =1
hp+fp=hfp
Udgang:
3 ut (6+3=9 stik) kræver 26 hp
4 sp/hj - major - (6+4=10 stik) kræver 26 hfp
5 ru/kl - minor - (6+5=11 stik) kræver 29 hfp
Lilleslem (12 stik) kræver 33 hfp
Storeslem kræver 37 hfp
Det afgørende er makkerparrets samlede antal point!!!
Derfor gælder det om under meldeforløbet at finde ud af så meget som muligt om sin makkers hånd - og fortælle så meget som muligt om sin egen... Heldigvis er det lige præcis det, meldingerne er beregnet til.
Åbningsmeldinger:
Meldbare farver er: Dxxx, B10xxx, xxxxxx
Kun 5-?farver kan genmeldes (undtagen til game eller slem)
0-12 hfp: Pas (Spillets absolut vigtigste melding)
12-21 hfp:
Der åbnes med 1 i farve efter følgende prioritering:
1. Meld længste farve først
2. Af flere 4-farver meldes den lavestgældende først.
3. Af to 5-farver meldes den højestgældende først.
22-? hfp: Der åbnes med 2 i farve. Det er en kravåbning, makker må ikke sige pas!(afmeldingen er kunstig, farven lige over).
Med sanshånd, dvs jævn fordeling og
12-14 hp: 1 i farve. Ut billigst muligt næste runde.
15-17 hp: 1ut
18-19 hp: 1 i farve, ut i næste runde
20-21 hp: 2ut
22-24 hp: 2kl, ut i næste runde
25-27 hp: 3ut
Spærreåbning er eneste undtagelse fra reglen om pas med 0-12 hfp. Med max.11 hfp og en langfarve - mindst 6, oftest flere kan åbnes med 3-4 i farven hvis der kan tælles 7-8 sikre stik.
Svarmeldinger:
Efter åbning 1 i farve:
0-5 hfp: Pas
Med støtte:
6-9 hfp: (min Dxx)2 i farven
10-12 hfp: (min xxxx) 3 i farven
13-15 hfp: (min xxxx) 4 i farven
Ny farve:
6+ hfp: 1 i højere farve
10+ hfp: 2 i lavere farve
16+ hfp: spring i ny farve
Sans:
6-9 hp: 1ut
10-12 hp: 2ut -med jævn fordeling
13-15 hp: 2 ut -med jævn fordeling
Prioritering:
1. Støt majorfarve
2. Meld majorfarve
3. Støt minorfave
4. Meld minorfarve
5. Meld sans
Efter åbning 1 ut:
0-7 hp: Pas -med jævn hånd
0-7 hfp: 2 sp/hj/ru -med skæv hånd, betyder Stop!
8+ hfp: 2 kl, Stayman (spørger om major 4-farver)
9-10 hp: 2 ut -med jævn hånd
11-15 hp: 3 ut -med jævn hånd
10+ hfp: 3 sp/hj -med 5-farve
15+ hfp: 3 ru/kl - med 5-farve
Så skulle de indledende fægtninger være kommet godt igang. Herefter gælder:
Brug oplysningerne, tæl point og fordeling.
Meld laves muligt med få point.
Meld lidt "vildere" for at vise udsigt til game (udgang) eller slem.
Spring i sans, egen eller makkers farve er opfordring til udgang
Spring i ny farve er krav til udgang.
Bevar den gode tone!
- Og køb en bridgebog
Og bare rolig: Alle laver alligevel fejl engang imellem
P.S. Pasmeldinger kan ikke alertes....
tilføjet af

Jeg har deltaget i mesterskaber

et spil jeg aldrig glemmer. Jeg havde en dårlig hånd, med fornemmelse af at der var en meget skæv fordeling. Jeg åbnede med en slå-udmelding-4 træk i farve. Modstanderen et kendt par, fik aldrig meldt deres lille-slem.
tilføjet af

Bridgeregler

Det glæder mig da at du kan bruge mine meldetips for begyndere :-). Jeg kan varmt anbefale videre studier. TV2 har faktisk fået lavet en glimrende side efterhånden.
tilføjet af

kort

hvor mange kort skal man starte med at ha
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.