99 ansøgninger

Nu har jeg skrevet 99 ansøgninger. Jeg har ikke fået tilbudt en eneste samtale. Hvor er det rummelige arbejdsmarked? Jeg har snart fået nok af alle de steder der kun taler om erfaring. De der sidder og ser ansøgningerne har også været UERFARNE engang. har DE mon glemt det? Det er simpelt hen for dårligt.
Staten siger: Gå ud og søg arbejde - du er kvalificeret.
Staten/regioner/kommuner: Vi vil kun have folk med erfaring. Hvor får man den, når der ikke er nogle der vil give en chancen?
Man skal søge de stillinger man mener, at man kan bestride. Ja men så kan jeg ikke søge noget som helst, da det er et kravene at man har erfaring i mange af opslagene!!!!!!!!

hvis du kender nogen, der boller den ældste kvinde på kontoret, unge piger har støøre chancer, for de forstår at spille på deres uskyldige øjne, uanset om de er kvalifiseret eller ej.
du kunne have taget en håndværker uddandelse, men det er nok ikke fint nok til dig, og desuden skal man arbejde hårdt, for at få en lille løn.
inden for det offentlige skal man ikke vise nogen som helst evner for at stige i løn, det kommer automatisk, hvis blot man husler at man kun møder til 22 timers arbejde om ugen.
det samme med militæret, de bliver forfremmet efter ganske kort tid på et kontor, dog ikke dem der må knokle med det hårde arbejde, og risikerer at de får en æresfuld begravelse.

Systemet siger at Du skal .......og man vil jo gerne have et job 🙂
Men tag 1-2 dages pause indimellem hvor Du hverken surfer efter jobs eller skriver ansøgninger.

Måske var det jeg skrev for hårdt, men desværre har jeg ved opkald fåeat vide ved flere offentlige arbejdspladser, at alle nyuddannede var sortret fra. Derefter valgte man bunken med erfarne.

desværre har arbejdsgivere ofte fobi overfor folk der går i bare tæer.
Det oplevede jeg selv. Jeg går i joggingbukser, badesandaler, hawaii-skjorte og et pink læderslips. Jeg blev sendt hjem fra aktivering.

Tja det kan være svært.. Men mit råd er at du tilegner dig erfaring på en eller anden måde.. Og det så betyder at arbejde med en ussel løn et eller andet sted, bare for at få en eller anden form for relateret erfaring.
Ellers kan du få tværfaglig erfaring går jeg udfra.. Det er bare vigtigt at man bliver ved med at prøve.. Og hvis du kan lære nogle nye ting som gør dig mere attraktiv som ansat, så er det vel bare om at gøre det også.

Nogle gange er det faktisk en fordel at få ren besked fra en arbejdsgiver hvorfor man ikke kommer i betragtning.
For det første ved man hvor man står, for det andet har man et godt argument når man bliver indkaldt til de åndssvage periodevise møder hos sagsbehandlere der mener at folk kan få job fra dag til dag.

Det var sådan jeg fik job. Man skal kende nogen der kender nogen for at få job i dag. Jobcenterene er en joke ! Der er der ingen hjælp at få. Så håb på at dine venner eller bekendte kan finde et job til dig ellers er du fucked !

Højtuddannet og "lavtuddannet" er blevet skældsord !!!🙁 Uanset hvad man kan kalde sig efter ens læretid er slut, er det vel ikke for meget at forvente, at man kan få lov til at bruge sin viden HØJ som "LAV" 🙁

Jeg har siddet i præcis sammen situation. Hvor skal man dog få erfaringen henne, hvis man ikke bliver ansat nogen steder?

Jeg droppede alle opslagne stillinger og søgte i stedet uopfordret. Og så fik jeg er job!
Men du har sikkert prøvet den model også. Jeg tror bare jeg var heldig.

Kan jeg risikere et lille pip ?
Min forventning er, at er du nyuddannet og skal skaffe dig noget erfaring, skal du kigge på de større virksomheder - og troppe op på gulvet hos dem med dine papirer og dit CV.
Når først du har en smule erfaring, vil de små virksomheder gerne høre fra dig, men de har simpelthen ikke plads og råd til at tage risikoen med en helt ny.

Ok tak for rådet...jeg kan lige så godt klæde mig dårligt til samtalerne med jobkonsulenterne.
Jeg er i løntilskud, men selv om jeg på den måde har nogle spændende arbejdsopgaver, der hjælper mig til at skrive bedre ansøgninger sker der bare ikke noget.

Du har helt ret, men i familien har alle gjort sit til at tale min sag, når der blev slået noget op, men jeg blev alligevel fravalgt. Da alt preller af på arbejdsgiverne tror jeg snart mine ansøgninger bliver på et par linjer. Hvorfor skrive alnge ansøgninger til ingen verdens nytte?

...Det er jeg desværre :(
Jeg er uddannet sekretær, uden erfaring.
Gang på gang får jeg at vide det følgende:
-Du har ikke nok erfaring
-Du bor for langt væk (jeg søger 1-2 timers kørsel væk, arbejdsgivere vil helst have folk fra lokalområdet)
-Du har den forkerte alder, og går nok på barsel snart (Jeg er kvinde uden børn)
Det er så rædsomt, og hver dag er jeg grædefærdig🙁Jeg er oppe på over 600 ansøgninger på et år, og intet har vist sig. Jeg er velformuleret, har HF, Handelsskolen, Sekretæruddannelsen og 9 års fuldtid og deltidserfaring fra service faget, men det er ikke nok. :(
Jeg har ingen planer om børn i flere år endnu, og jeg gør alt hvad jeg kan for at overbevise arbejsgivere om det, men det nytter ikke. De kan vælge og vrage, og jeg kan ingen ende se på min arbejdsløshed.
Jeg er også selv i løntilskud, i det offentlige, jeg sidder og vejleder og registrere andre arbejdsløse. Jeg tænker på det fra jeg står op til jeg går i seng. Efter at have haft med andres arbejdsløshed at gøre hele dagen, skal jeg hjem til min egen, og forsøge at skrive ansøgninger.
Det er svært at holde modet oppe med de odds jeg er i mod [:*(]
Jeg ønsker dig alt held og lykke, jeg håber virkelig, at du kommer ud af denne rædsomme situation snarest muligt.

at blive diskrimineret som kvinde pga det.

HÅBER snart du finder noget.

Og jeg har skrevet flere og har heller ikke været til jobsamtale endnu. Den kan du så ikke stikke !!!! hmmm

Kolding.

.. så skulle du måske finde på at gøre noget andet. Eneste formål med en ansøgning er at komme til en samtale, så hvis den ikke har virket efter 99 forsøg, så gør den det nok heller ikke efter 200 forsøg.
Du skal spille på andre strenge.