Broder truer med selvmord

Hej
Jeg har en bror som jeg er rigtigt glad for - han er et par år ældre end mig(jeg er lillebror). Det er svært at skrive dette her, men han har truet sin kone med at nu vil han ikke mere og han vil gå ud og begå selvmord. Det har selvføldelig skabt en situation i familien som er uholdbar - det skal lige siges at han har arbejde og børn. Mine forældre har spurgt mig om jeg ikke vil tage en snak med ham og selvføldelig vil jeg det - problemet er at jeg ikke vil fremstå som den styrende lillebror - min bror og jeg er forskellige på de måde at jeg er den hårdt arbejdende - med eget firma, ansatte og den store indkomst og han er den som arbejder fordi han er nød til det for at forsørge familie og have råd til sit liv. Men hvordan får jeg fortalt ham at det er en rigtigt dum situation uden at være en modstander for ham ?.

Om snak med ham hjælper,aner ingen om.Måske ligger der mere tilgrund for hans trussel end i aner,ved kun din bror.Jeg ved godt den slags trussel skal tages alvorligt,og det er jo også et råb om hjælp.Ingen kan stoppe ham for at gøre alvor af det,men at familien skal høre på den slags,er jo noget af en belastning.
Dit indlæg er rigtig godt og velformuleret.

det er vel nok en kedelig situation... jeg tror det bedste du kan gøre er at være der for din bror, du skal ik tage en snak med ham om at han ik skal begå selvmord. i virkeligheden er der ik noget du kan gøre, din bror har brug for professionel hjælp og det kan man ik tvinge folk til:(
hvis han ik ved hans kone har fortalt at han har truet med selvmord, kan det være din snak med ham gør ham flov... så lad være med det, besøg ham, snak med ham som du plejer, spørg ham hvordan har det? vis interesse for ham og hold humøret oppe... det allervigtigste er at han har noget at leve for og at han ved der er støtte fra familien, så kan det være han til sidst åbner sig så i har mulighed for at hjælpe ham!!
held og lykke

Din bror har brug for, at I fortæller ham, at I er glade for ham, og at I vil blive knust, hvis han gør alvor af sine trusler.
Det er trekvart ligegyldigt, hvem der tjener penge, og det er absolut ikke det, han har brug for at blive konfronteret med. Lad være med at kritisere hans liv, det kan kun skubbe ham i den forkerte retning. Hvis det er den måde, I hidtil har snakket sammen i familien, og det altid handler om, hvor meget du har tjent, hvor travlt du har, og hvor få ambitioner han har, så er det lige før, jeg har forståelse for hans selvmordstanker. Dette er gæt fra min side, og jeg håber virkelig ikke, at det er sådan!
Fortæl ham, hvad han betyder for dig. Gør ham opmærksom på, hvor mange mennesker, der elsker ham. Han skal vide, at I holder af ham, som den person han er.
Endelig ville han nok have godt af nogle psykologsamtaler og måske noget antidepressiv medicin, men det må I lade de professionelle ordne.
mvh høenmor1001

jeg havde vidst at min bror ville tage livet af sig ville jeg også have prøvet at forhindre det sidste gang jeg så ham. Sådan blev det ikke og jeg havde ingen mistanke (havde ingen af os). Jeg tror ikke du kán forhindre det hvis alt kommer til alt. Men du kan måske hjælpe ham på anden vis med hans situation. Jeg kender ikke problemets omfang ... hvad er grunden til at han sagde sådan til konen mener jeg ?
Det er der du kan hjælpe tror jeg.

Du skal ikke have en skjult dagsorden når du taler med ham. Du skal kun have eet formål med at tale med ham - at lytte.
Hvad er det han ikke kan sige til andre? Hvad føler han? Hvilke behov er det han har som ikke kan opfyldes? Hvad ønsker han at folk skal vide om ham....lad ham tale og spørg hvis der er noget du ikke helt får fat i.
Lad være at tænke på at du skal tale ham fra det der selvmord, for det er et symptom på en frustration. Når han får lukket frustrationen op og finder nye vinkler eller muligheder for at bevæge sig videre i sit liv, så er han ikke suicidaltruet mere.
Men det er sandt at han skal have noget professionel hjælp!!!
Det forfærdelige ved depressioner er, at de går i selvsving og trækker personen længere og længere ud. Når de er derude kan de ikke se, at der er nogen der er der for dem. De har lsyt til at tage livet af sig selv og kan ikke forklare hvorfor. Det er derfor du ikke skal have fokus på hans selvmordstrusler. Det pirker til accelerationen og fordi han ikke kan forklare det, bliver det endnu mere frustrerende for ham og også endnu mere presserende at få sluttet det hele.
Han skal have empati. Empati består af indfølingsevne, tilstedeværelse, nærvær, anerkendelse og at du er 100% til disposition for ham, så længe I taler sammen.
Kram er godt. Men det kan også virke enormt grænseoverskridende hvis ens selvfølelse er vag. Så vær parat til at kramme ham, hvis han på en eller anden måde hentyder til det...men lad være med at tage det afgørende skridt. Det er enormt vigtigt at du respekterer hans personlige rum. Det hører med til at vise empati.

Hej
Jeg har prøvet at rende rundt på gader og stræder, ved skov og strand efter min søster, fordi hun var selvmordstruet. Og når vi ikke kunne komme i kontakt med hende var vi alle paniske. Så tog jeg jobbet og ledte efter hende mens mine forældre holdt vagt..så at sige. Det er fandme ikke sjovt! Og jeg tror at du også må gå rundt med den følelse at hvornår gør han alvor ud af det og man er konstant bange for det sker.
Jeg ville, hvis jeg var dig, tale med din bror om hans probemer - uanset om svigerinden har fortalt ham at familien ved det. Der er bare ikke plads til såret følelser her.
Han skal have hjælp. Og det skal være proffesionel hjælp. Tal med hans læge og følg ham om nødvendigt til diverse konsultationer. At han overhovedet nævner at han ikke vil leve kræver action fra jeres side!
så skide være med hvad svigerinden har sagt eller ej, tag en snak med hamog få ham til læge og anden hjælp!
P.S. Min søster har ikke forsøgt selvmord længe..:o) Og hun fik og får stadig psykolog hjælp og fungerer fint med mand, børn og job!

Enhver har da ret til at slutte hvornår de vil.
Men når folk truer med det i stedet for at gøre det, ja så siger det jo noget om, at de i virkeligheden vil sige noget helt andet, men ikke kan få sig selv til at sige det.
Havde selv en bror som valgte at afslutte det hele, det var hans valg, og det må man respektere, men han snakkede jo heller ikke om det, han gjorde det bare.