Brudebørn Uønskede...

Hej,
Jeg vil høre, om der er nogen, der kan give mig et godt råd. Jeg skal giftes til næste sommer (juhuu:). Min forlovede har 2 børn i forvejen (en pige på 7 og en dreng på 11), og i forbindelse med at vi har snakket bryllup, så har han selvfølgelig sagt til dem, at de skal være brudepige hhv. brudedreng. Det har jeg bare accepteret, men hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg faktisk ikke interesseret i at de skal være brudepige og dreng - tværtimod.
Godzillagrunden: Det er MIG folk skal kigge på, når jeg kommer gående op af kirkegulvet. Børnene vil stjæle den opmærksomhed, som jeg ellers ville have fået. Jeg ved godt, det lyder virkelig grimt, men sagen er den, at de bare fylder rigtig meget til hverdag og i alle andre festlige anliggender, og når jeg går op af kirkegulvet, så vil jeg gerne have, at det er mig folk ser på. Det er mit store øjeblik på min og min forlovedes store dag - selvom jeg elsker de to børn højt og har taget dem til mig, så er det bare ikke dem, det handler om den dag, og derfor synes jeg ikke, at de skal have sådan en central rolle.
Jeg har selvfølgelig overvejet, at de kan gå ind før mig, så de er helt ude af billedet, når jeg kommer ind, men vi skal giftes i domkirken, så det synes jeg bare kommer til at virke helt fjollet, fordi der så vil gå så lang tid (stor kirke) fra de kommer ind, til jeg kommer ind.
Er der nogen der kan hjælpe mig? Jeg tror min kæreste vil blive rigtig sur/skuffet hvis jeg fortæller ham ovenstående, så hvis der er nogen, der kan komme med nogle bedre og mere pæne argumenter for, hvorfor de ikke skal gå op af det kirkegulv er de mere end velkomne. Samtidig vil jeg også sige, at hvis der er nogen, der kan sige noget, der kan overbevise mig om, at de ikke vil ødelægge min oplevelse på dagen, så er sådanne råd også velkomne...
Åh hvor er det bare ærgeligt, at jeg har det sådan, men jeg vil bare så gerne, at den dag handler om min kæreste og mig - ikke om hans børn...

... og min mand kunne godt forstå, at jeg ikke ville have hans datter som brudepige. Det kan hun gøre med sin mor, hvis hun ønsker det. Jeg havde det præsic som dig. Det var VORES dag. Mig og ham. Og ingen andre! Jeg må da også indrømme at jeg var ved at falde om, da jeg ligefrem fik stillet det spørgsmål om hun skulle med på bryllupsrejse???? Næ, satme nej. Og jeg kender ALT til at børn, især delebørn, får en UTROLIG meget opmærksomhed i familiekomsamner. Det er vitterligt til at brække sig over. Især min mands datter. Og når vi er samlet er de 5 unger. 3 delebørn og 2 biobørn. Men hun har fået sig en prinsesse status der er til at brække sig over, som gør at hun HELE tiden stopper hele selskabet op, for nu skal vi høre hvad hun siger, gør m.m.

Du har lovet børnene det. Point of no return😉
Jeg skal ikke bebrejde dig din reaktion, den er helt naturlig. Men du elsker altså ikke de børn så højt, som du går og tror.

Jeg ville synes det ville være rigtig stort at se en brud der har taget to børn til sig, have at de følger hende op af gulvet..
Så er der jo også noget symbolsk i at de acceptere dig, og du acceptere dem.
Og sikke en holdning bullerfnis (eller hvad hun nu hedder), har..
Det er utroligt hvor mange kvinder der er jaloux på deres kæresters/mands børn..
Jeg tror næppe de er så forfærdelige som de kvinder går og siger, men de lægger meget mere vægt på det for at få lidt selv retfærdighed.
Forstår endelig godt hvad du mener, og synes det er vildt flot at du i første omgang accepterede det *klap på skulderen, for det må have været hårdt* Men hvis det virkelig var 'jeres dag', så kunne gæster, kjole osv. jo også være ligemeget :)
Men ellers så må de da bare gå først, det er synd at de ikke får lov til at være med, da det jo også er en stor begivenhed for dem.. Lad dem have bryllupet som et godt minde, og få lidt flere point ;)
Personligt vil jeg have masser af børn med til mit bryllup, næsten ligemeget om jeg kender dem eller ej.. - forstået i at ægteskabet skal være frugtbart. hihi, og mig som egentligt ikke bryder mig så forfærdeligt meget om børn. 😖

Send dem ind før jer. Så er de ude af billedet. De kan så "sive" hos en voksen på foreste række. Så er det kun jer der går til alters sammen.
Så må det tage den tid det tager. I skal jo ikke piske af sted. Et fint kompromis synes ejg . Din kærste skal ikke bryde et løfte og i følges af, alene.

Jeg kan godt forstå dig! Det er jeres dag, og den skal kun handle om dig om ham.
Men i jeres situation er kærlighedsverdenen ikke helt den virkelige verden. Du har valgt en kæreste/mand med en fortid - med to børn fra et andet forhold. Det er ikke kun dig og ham - hans to børn er der også. Jeg siger ikke at det altid er sjovt eller nemt - men det er virkeligheden. Også på jeres bryllupsdag.
Børnene glæder sig allerede til at være brudebørn - det kan ikke ændres nu. Hverken af hensyn til børnene eller din kæreste.
Iøvrigt...
Når det er sagt, skal du ikke være nervøs for at børnene får ret meget opmærksomhed. Det er altid bruden, der er i fokus. Mere end sjovt er 🙂 Er du klar over hvor langt sådan et kirkegulv er, når alle øjne hviler kun på dig❓😉
Børnene er 7 og 11 - de har ikke engang den der nuttede alder, hvor bedsteforældre og tanter falder i svime over at dem, uanset hvad de foretager sig😉
Jeg tror faktisk det er rigtig godt i sammenbragte familier, at børnene føler de er en del af det hele. Det er altså meget underligt for børn, når deres far (eller mor selvfølgelig) gifter sig med en anden.
Menbryllupsrejsen skal de selvfølgelig ikke med på - deterda kun for voksne 😃

Jeg kan ikke sætte mig ind i din situation, da jeg ikke selv har bonusbørn. Men jeg synes, der skal virkeligt gode argumenter til for at ændre på planen og skuffe to børn - og deres far.
For mig at se kan det ikke lade sig gøre, at dagen kun handler om dig og din kæreste. Den kan og må også handle om de to børn, som er og bliver en stor del af jeres fælles liv. Du kan ikke foregive, at du gifter dig med en "ubrugt" mand - jeres situation er nu engang en anden, og ungerne ER en del af jeres virkelighed hver eneste dag.
Jeg synes til gengæld, at det signalerer noget uhyre positivt og lykkeligt at lade de to børn være med "hele vejen" - det er da om noget en erklæring, der fortæller hele verden, at du elsker manden med hud og hår - og med de børn, han bringer med sig ind i jeres fælles liv.
Pas i det hele taget på, at du ikke tænker for meget i de ydre rammer i forhold til brylluppet - jeg synes, der er en ubehagelig tendens til, at bryllupper mere bliver form end indhold, og at det snarere bliver et ydre show end den nære og intime kærlighedserklæring, der reelt er eller burde være tale om.

I øvrigt: Nogle brudepar "låner" adskillige børn som brudesvende og brudepiger, og jeg har aldrig tænkt, at det på nogen måde tog opmærksomheden fra bruden og gommen. Ikke engang i de lande, hvor man "bruger" brudens veninder som brudepiger, og bruden på den måde "risikerer" at være omringet af tre-fire lækre skår 😉

Jeg har ingen far eller andre der kunne følge mig op ad kirkegulvet men jeg har to døtre som dengang var 6 år og 10 år, der gik ved siden af mig. Min brudgom medbragte en dejlig pige på 10 år der gik bagefter sammen med min skønne guddatter på 7 år. Jeg nød at blive fulgt op ad kirkegulvet at en flok skønne elskede unger. Jeg fik masser af komplimenter og nødt samtidig at se den stolthed alle småpigerne følte ved den rolle der var dem givet.
Så jeg forstår dig nok ikke rigtigt. For mig handlede den dag om kærlighed jeg selv følte og den kærlighed jeg var omgivet af.

Kære alle sammen
Tusind tak for de mange gode svar til eftertanke!
Jeg synes der var rigtig mange gode overvejelser i blandt - især den betragtning, at det jo ikke kun er min kæreste men også mine bonusbørn, der vil blive skuffede, og det går ikke! Så det ender nok med, at vi alle skal op af det kirkegulv - hvordan arrangementet bliver med hensyn til hvornår vi skal gå ind i forhold til hinanden, må vi så lige finde ud af.
Tak for pointen, at folk nok skal kigge på mig (det ved jeg jo også godt når jeg tænker mig om)!!
Tak for pointen, at jeg, ved at gøre mine bonusbørn til brudebørn på dagen, vil nyde deres beundring!
Tak for det smukke i tankerne om, det som det vil signalere, når jeg vælger at tage dem med "hele vejen"
Og tak for symbolværdien i, at det vil gøre vores ægteskab frugtbart;)
Jeg kunne godt lide Frk.Ms opfattelse, at det ville symbolisere, at jeg har accepteret dem, og at de har accepteret mig, men til det om, at "det er utroligt så mange kvinder, der er jaloux på deres bonusbørn", vil jeg lige sige, at det ikke er fordi bonusbørnene er "forfærdelige", det er bare fordi, at de får så meget opmærksomhed. Jeg er helt med på, at det skal handle meget om dem, når de er hos os (de er hos os halvdelen af tiden), men der skal også være plads til ham og mig selvom, at de er der!
Bedste hilsner den kommende brud;)