i chock!

Jeg har en 17 årig datter som har haft en del skiftede sindstemninger igennem længere tid. Snart råber og skriger hun af alt og alle, snart græder hun og siger at hun snart ikke vil leve mere og bare har lyst til at dø!
Jeg har talt og talt med hende om alverdens grunde til hendes ændrede humør og om de ting hun siger. Hun har forklaret det med at hun har det svært med sin kæreste hvortil jeg så har snakket med hende om ham og dem og deres problemer.
Hun vil ikke slå op med ham for hun elsker ham siger hun og de har kendt hinanden i 1 1/2 år.
Igår fik jeg et mindre chock!
Hun var taget hjemmefra og havde glemt at logge af pcen. Den ville jeg så slukke, men så at hun havde temmelig mange åbnede dokumenter. EEt af dem var hendes indbakke hvor der lå emails i daterede rækkefølger fra en "hemmelig ven"!!! Daglige mails igennem de sidste 3 mdr!
Jeg kunne ikke lade være....kæmpede imod men måtte bare se hvad det hanlede om!
Så kom chock nummer 2!
De var fra en engelsktalende fyr fra et land langt borte og ud fra indholdet havde min datter et "forhold" kørende med ham. Han fortalte hvor meget han elskede hende, skrev tak for fotos og at han ville giftes med hende når hun blev 18!
I flere af mailene fremsatte han trusler om at tage sit eget liv hvis hun svigtede ham til fordel for andre. Han vidste tilsyneladende ikke at hun har en kæreste. I nogle mails skrev han at han havde gjort alvor af sine trusler at han havde skåret sig i armene og at han snart gjorde en ende på det hele!
Ud fra hendes besvarelser kunne jeg se at hun forsøgte at tage ansvaret for hans liv ved at love ham at han var den eneste ene og at han ikke måtte gøre skade på sig selv! Hun lovede at hun ville komme og besøge ham senere på året og at de ville gifte sig så snart hun fyldte 18!!!!!
Der var udvekslet mobilnumre og min datter har været meget aktiv med sms i samme periode. Så aktiv at hun ønskede sig en ny mobiltlf i fødeslesdagsgave med 100.000 frie smser om måneden, hvilket hun fik. Jeg havde jo ikke forestillet mig at det´var hvad hun havde i tankerne!
Hendes "officielle" kæreste ved intet, - tror jeg da ikke!
Jeg er så ked af det´...og jeg aner ikke mine levende råd. Hvordan min datter kan finde på at gøre dette, er mig aldelels ubegribeligt, ligesom jeg heller ikke fatter hvordan den kontakt er opstået!
Hun har sammen med sin far planlagt en ferie senere på dette år, til et land langt væk! Og jeg som gik og troede at det bare var dejligt for hende at hun og hendes far skulle på ferie sammen!
Jeg vil ikke fortælle ham om min opdagelse ( han og jeg har ikke noget fællesskab omkring vores datter.
Jeg fatter ikke hvad hun tænker på, kærlighed, opmærksomhed har hun aldrig manglet fra min side, jeg har nærmest stået på hovedet for hende!
Jeg kan ikke finde nogen grunde i hendes hverdag eller i hendes forhold til mig der skulle føre hende derhen og ud i dette vanvid!
Jeg har lyst til at ruske hende og få hende til at indse at det her er helt galt! Men jeg er i tvivl om jeg kan tillade mig at konfrontere hende med min opdagelse. Om det er ok at blande mig?
Jeg kan bare snart ikke holde ud at se hende sådan længere, det er for sindsoprivende at høre ens datter den ene gang efter den anden hulke i sorg over noget som jeg ikke kan få adgang til og når jeg så spørger bliver bedt om at skride af helvede til! Det gør sgu for ondt!
er der nogen der har et råd til mig /hende, vil jeg være taknemmelig.
En mor i vildrede.

Det er tilsyneladende ikke uden grun din datter er endt som hun er, - hvor er det skræmmende at høre om forældre der ikke respekterer sine børn, - HVORDAN KUNNE DU FÅ DIG SELV TIL AT LÆSE NOGET DIN DATTER HAR SKREVET TIL EN ANDEN - og uden hendes tilladelse?

Din datter har viklet sig ind i noget hun ikke kan sno sig ud af uden hjælp.
For det første SKAL du informere hendes far. Forklar ham situationen og aflys/udskyd ferien. Jeg kender alt til det ikke at kommunikere med barnets far, men jeg måtte sluge et par kameler og få en snak med ham da min datter fik nogle problemer. Det er svært - ikke umuligt.
Derefter skal du ruske op i hende. Sig det som det er; du har læst brevene. Hun er jo tilsyneladende ikke i stand til selv at træffe nogle sunde beslutninger så hendes mor må midlertidigt tage over.
Kap internetforbindelsen, spær mobiltelefonen og luk dem først op EFTER du er trængt igennem til hende.
Kan hun bare få det hele på afstand og se det lidt udefra i et stykke tid (kort eller lang) kan hun nok se problematikken i det.
Hvis hun virkelig vil tage sit eget liv kan du hverken gøre fra eller til - det er hendes eget valg. Det samme må hun forstå gælder for "ham-der-langt-væk".
Håber i finder en vej ud.

Ja det er jo lidt forsent at resonnere på den måde nu. Det jeg har fået kendskab til er hvad jeg må forholde mig til og jo det som er væsentligt lige nu. Jeg fik ikke noget svar fra dig om det væsentlige ?

Man snager jo ikke i sine børns sager hvis man ikke har en mistanke om noget er galt. Hun har god grund til at gøre som hun gør og har gjort.
Hvor meget mon dine børn griner bag din ryg. "Ham far fatter alligevel ikke en skid" Eller er det børnenes mor der står med alt lortet hjemme hos jer? Mage til usympatisk kommentar har jeg da aldrig oplevet. Skam dig!!!

Datteren skriger jo på hjælp - men kan ikke finde ud af hvordan hun skal tackle det.
Datteren ved nok at det er noget skidt, men at fortælle det videre er meget meget svært. hun er 17 år og påtager sig et ansvar som hun slet slet ikke kan bære. "Ham" der langt væk, har virkelig lært at manipulerer.
Hvis jeg var mor ville jeg går til lægen - måske han/hun kunne hjælpe. Med noget baggrundsviden naturligvis.
Martz

Tak for dit råd.
Ja jeg bliver vist nødt til at kontakte min datters far, men jeg vil tage den snak med min datter først. Det bliver altså meget hårdt det her. Det er første gang at hun vil opleve at jeg har haft "mistanker" ang. hende og at jeg har svigtet vores fortrolighed ved at snuse i hendes privatsfære på denne måde. Men jeg kan ikke holde ud at se og høre hende så ulykkelig mere og håber så på at hun vil forstå at det hele kommer fra mit "blødende" moderhjerte!

Hvor kunne du gøre det...bla. bla..enhver ansvarlig forældre bekymre sig om sine børn, især når de udviser unormal adfærd og ikke vil tale om det....hvis du ikke ville gøre det samme som denne mor, så er det et himmelråbende udtryk for at du faktisk er lidt ligeglad med dine børn.
Jeg forstår så helt og aldeles denne mor...en teenager som ikke kan finde sig selv....den daglige bekymring....og så står mailen pludselig åben.....måske står forklaringen der...?
Godt gået mor.....din datter vil tilgive dig når hun bliver klogere og ved at du kun vil hendes bedste.

Omsorg - og den må man da kende til som far til 5

og desværre et udmærket eksempel på den lala-holdning forældre har i dag. Stik hovedet i busken og dæk dig ind under " jeg kan jo ikke tillade mig at snage....". Jo gu' kan jeg tillade mig at blande mig i mine børns personlige ting (LIV!!!) især når jeg kan se de har det skidt. Jeg selv har 4 børn. Hvorfor dog vente med at kaste brønden til, til barnet er druknet, når man nu ved at det er ved at ske? Nej jeg synes det var det eneste rigtige, at læse de private ting. Det, som nu er kunsten er, at tage tøjlerne og få løst problemerne på en ansvarlig og kærlig måde, så pigen fremover vil have styrket tillid til sine forældre og ikke fremover lader tingene komme så vidt. Hun hænger jo fast til op over begge ører. Al forbindelse til den galning "langt borte" skal stoppes, om så pigen skal have vagt på de næste mange måneder. Hun er iøvrigt sandsynligvis ikke den eneste han har forbindelse med. Jeg har hørt om det før. De har et helt netværk af piger som er klar til at gå gennem ild og vand for dem. Det ender med at pigerne enten kommer til manden og må leve som prostituerede eller de skaffer ham herop hvorefter han ribber dem for alt og går under jorden. FÅ HENDE UD AF DEN VERDEN uanset hvor meget du skal overskride hendes grænser. Hun er gudskelov ikke myndig endnu

Jeg forstår bare ikke hvad der har fået hende til at oprette denne kontakt og heller ikke hvordan det er sket!
Hun har jo en sød kæreste, hun har et godt liv i trygge rammer, men altså åbenbart ikke trygt nok!
Jeg forstår simpelthen ikke hvordan hun kunne komme i tanke om det´, og nu har jeg lige læst flere af disse mails, og kan udfra det læse at hun har oplyst om ALLE detaljer omkring hende selv og hendes liv her i Danmark.
Det er jo væsentligt forskelligt fra hans og kan se at han Virkelig mener det han skriver..somom han har en slags magt over hende. I flere af mailsene....dukker trusler op...som hun så besvarer med kærlige ord..men også frustration over afstand og at hun ikke lige kan være hos ham.
Ja..jeg tror ikke jeg kan udholde at læse flere detaljer, og har set rigeligt til at forstå sammenhængen med hendes ændrede adfærd og sindstemninger.
Det kan jeg ikke være med til at min datter udsætter sig selv for og så må de der synes at jeg er ynkelig fordi jeg har gjort som jeg har, gøre det´.!

det må være fortvivlende at være i din situation. Mit råd til dig er: sørg for at du selv i den næste tid har nogen at læne dig op ad for det får du brug for. Det bliver enormt hårdt for dig så du SKAL finde en at dele det med, trække på, suge energi fra og hente moralsk støtte hos. AL mulig held og lykke herfra søde

Du skriver noget der fanger min opmærksomhed.
Er det sådan det hænger sammen....jamen...ja jeg sidder og ryster over det hele lige nu!
Jeg kan ikke se ud fra mail hvor gammel han er´..kun et navn og en email adresse. Fandt en mail og noget med noget der hedder Arto ?
Han er måske slet ikke den han udgiver sig for at være...en ung fyr fra et arabisk talende land????
Jeg bliver pludselig helt iskold indeni!!!!

Jeg tænker overhovedet ikke på mig selv i denne sammenhæng, og kan ikke søge støtte hos hendes far. Han ville bare sige at det har hun selv rodet sig ud i og han forstår ikke de psýkologiske mekanismer som er i ethvert menneske!
Min nuværende samlever tør jeg ikke fortælle dette til, han er i forvejen irriteret over hendes adfærd og vil nok bare sige at han så har mistet ALT for hende og at hun selv er ude om det´! Så dette bliver mellem mig og min datter!

Det er bestemt ikke en let situation at stå i - det må være meget meget svært.
Men hvordan har I det ellers sammen - kan I normalt tale om tingene ?
Jeg ville tage tyren ved hornene og melde ligeud, at jeg vidste besked med den "hemmelige" fyr - det er alt alt for alvorligt IKKE at få gjort noget ved det !
Og inddrag endelig hendes far i situationen - han skal vel for pokker havde det at vide....
Men igen, det er sq ikke en let situation at stå i.
Held & lykke og varme tanker

...til supermum synes jeg du skal konfrontere hende med de mails. Hun skal jo se virkeligheden som den er - ikke det net hun er blevet spundet ind i. Måske vil hun ikke tilgive dig med det samme, men en dag gør hun. Det vil også gøre at hun vil tænke sig om en ekstra gang i lignende situationer.

Kunne jeg ikke bare skrive en mail til den fyr som holder kontakt med min datter?
En mail hvor jeg udtrykkelig fortæller ham at han skal holde sig væk og at hun er dansker med en dansk kæreste og at vi i danmark ikke gifter vores 18 årige døtre væk og slet ikke til fremmede lande?
Nej det går nok ikke..hun ville alligevel få at vide at jeg har henvendt mig, det ville han nok forsøge at lade hende vide og så kan jeg jo ligesågodt bekende kulør!!!
Fandens pis! Gid dette ikke var sandt!

...som heldigvis er løgn og opdigtet fra ende til anden.
Jeg kan se i den opbyggelige historie, at historien er undfanget ved slutningen: derfor er begyndelsen lidt kikset..men hvad pyt
Men bare rolig: den skal nok blive blandt de 20 mest læste

Jeg skal ikke forsøge at være bedrevidende, - men i Danmark har man en lov om Post. Man må ikke åbne andres post og læse den! Det er strafbart.
Du vidste at det du gjorde var forkert (det skriver du selv)
Du svigter din datter når du går bag hendes ryg, -hvordan kan hun få tillid til dig igen?
Råb om hjælp bliver der sagt, - ja - det er muligt - men hvordan kan et "barn" forvente hjælp fra en mor som ikke har pli og krænker hende?
Omtalen af din nye kæreste viser med al tydelighed at din datter er i vejen for jeres "lykke" - ellers havde han støttet op om hendes "tarv".
Men I er kommet op at stolene, - fint - jeg har om ikke andet sat noget i gang i de små hjem.

Kære "Far til fem". Er det virkelig det bedste du kan komme med?? Så siger jeg bare stakkels dine 5 unger. Den pågældende mor har jo netop vist sin store ansvarlighed ved at bekymre sig omkring sin datters adfærd. Hun er fuldt berettiget til, ja, hun har PLIGT til, med det forældreansvar hun nu engang har, at orientere sig om hvad datteren foretager sig, hvem hun omgåes og hvilke planer hun iværksætter.
Ingen kritik fra min side omkring det emne og den reaktion. Kritik skal DU derimod have for din tilsyneladende utrolige ligegyldighed for forhold, som du tilsyneladende for nemheds skyld (Konfliktsky???) fejer ind under begreber som "private breve, brevhemmelighed" mv. Disse betragtninger har INTET at gøre i denne her sag.
Revider venligst dine holdninger og begynd at tage dit forældreansvar alvorligt.

Du skulle sgu fratages din forældreret over alle dine unger på den måde som du fører dig frem. Du er da bare for ynkelig.

Til moderen med datter på 17 år.
Det var så hårene rejsre sig på hovedet da jeg læste dit indlæg.
Uden at vide det tror jeg din datter råber på hjælp.Det er måske med vilje hun ville have dig til, at lukke for computeren, hun håbede måske at du læste hendes mails. At hun råber og skriger af alt og alle kan jo skyldes angst. Angsten er der måske for hvad hun har rodet sig ud i og hvordan hun kommer videre derfra og hvordan hun får det sagt til dig.
Jeg syntes helt bestent du skal nævne for hende hvad du ved, måske bliver hun vred, men det må du som mor jo bare tage med. Og var det mig ville jeg bestemt også kontakte hendes far, han kan nok også hjælpe jeres datter.
Når du nu ligger inde med en viden om hvad det er der kan skyldes at jeres datter har det skidt, skal du også bruge den, det er hun bedst tjent med i den sidste ende
Mange knus herfra Kirsten

Min datter kommer ALDRIG i vejen for min lykke - uden hende ville den nemlig ikke findes!
Min samlever har bare ikke den samme forståelse ang unge mennesker og alle de mange følelser som de gennemlever, akkurat som vi i sin tid selv har gjort.
Jeg har da også haft ulykkelig kærlighed, men ikke på denne måde som min datter nu er ude i og som hun måske ikke har kunnet overskue konsekvensen af.
Jeg tror i mit kendskab til hende at hun som udgangspunkt er faldet for hans behov for hendes kærlighed ( hun har meget at give af!)- men jeg kan ikke vide det´! Dog ved jeg een ting, og det er at hendes kærlighed skal hun lære at tilbyde de mennesker som kan og vil give hende tilsvarende retur, i gensidig respekt og med en vis form for sund skepsis /fornuft.

Jeg forstår simpelthen ikke dit svar????
Her er ikke opbygget noget som helst- desværre....jeg ville ønske jeg havde en tryllestav og kunne få det hele til at forsvinde, men det har jeg ikke! Kan dårligt nok selv fordøje det, og det gør mig ikke mindre ked af det at få et svar som dit!
Du er hermed tilgivet for din fejltagelse med dette indlæg.

Ja det er jo netop sådan at jeg altid har haft et meget åbent og tæt forhold til min datter. Vi har netop aldrig fejet noget ind under gulvtæppet fordi jeg har en overbevisning der siger mig at man har brug for at kunne udtrykke sig.
Min datter må feks godt kalde mig en dum kælling....det kan jeg iflg hende jo godt være..og så får hun det måske lidt bedre hvis hun lige får luft! Jeg kan jo også synes at hun er dybt urimelig og så siger jeg det og med den begrundelse jeg har.
Jeg ved godt at der findes mange som ikke er enige med mig, men min datter kan altså godt opføre sig eksemplarisk overfor andre- bare mig der bliver fyret af på!
Og hellere mig end at hun skulle gå andre steder for at komme af med sin vrede!
Derfor også desto større undren/afmagt/sorg over den situation som min datter har bragt sig selv i, og som jeg ved gud ikke forstår er opstået.
Så ja til dit spørgsmål - vi har altid kunnet være åbne- hun har altid haft min fulde tillid til hende som min datter´.

men har bare brug for at læse andres kommentarer, og kan detsværre ikke hjælpe da jeg selv er ligeså meget i vildrede med min datter.

Nu bruger vi tid på og ord provokatøren.
Vedrørende din datter ville jeg ruske hårdt i hende med ord om det hun har gang i.
Tænk også på dig selv og lad det komme ud, som du jo også så flot gør her.

Hej,
det er svært at sidde her ved PC og komme med noget reelt hjælp.
Men efter at have læst de mange svar du har fået, dukker der nogle ting op, som jeg synes du skal tænke over.
Først og fremmest er det lygegyldigt hvordan du er kommet til at læse din datters mails. Gjort er gjort og nu sidder du inde med en viden, du må gøre noget ved!
Giv dig god tid med din datter til at fortælle på bedste vis, hvad du har opdaget, hvordan du opdagede og hvor chokeret du er.
Start med at sige undskyld for at du kom til at kigge i hendes mails, men der var noget der fængede og sådan blev det.
Prøv at øve dig i hvordan du vil starte fortællingen, hvad du vil sige og hvad du IKKE vil sige.
Hør efter hvad hun har at sige, hvordan det startede, hvorfor, og hvilke følelser hun har om hele historien.
Tag hende alvorligt! Spørg til om hun mener at manden i den anden ende af mailsene er seriøs, om hvordan hun reagere på de trusler han kommer med.
Prøv at spørge hende, hvad hun selv ville gøre hvis det var en af hendes veninder der sad i samme situation. Således at hun tvinges til at se situationen lidt udefra. Det kan nogle gange få folk til at indse hvor de er på vej hen, og hvad de bør gør.
Sige til hende at du elsker hende, og at du vil gør alt hvad der står i din magt for at hjælpe hende.
Derudover synes jeg, at du skal kontakte nogle af de anonyme telefonlinier, som der var en der foreslog, for at høre om de kender til tilsvarende problem. Hvis nu det er noget der er arrengeret af et større organisation, eller der er nogle andre piger der har ladet sig lokke af lign. så har de måske hørt om det, og de kan fortælle dig hvordan du skal forholde dig til det.
En anden mulighed er at kontakte Politiet, bare for at høre om de kender til sådanne tilfælde. Få fat i Hovedkontoret på Politigården.
Det er ikke for at forskrække dig, men for at du kan være forberedt på hvad der kan komme.
Du kan evt. senere fortælle din datter om hvad du har fundet ud af, hvis det er noget der viser sig at være farligt.
Jeg håber at du kan bruge lidt af dette, og at du kan få en god og konstruktiv snak med hende.
Knus herfra

Tak for din forståelse som mange andre også har vist.
Ja, måske kunne det være hendes måde at lade mig det vide på, at hun med vilje har glemt at lukke de informationer som jeg fik at se.
Det vil jeg næsten håbe, for så betyder det jo at hun har brug for min hjælp og selv er kommet dertil.
Hun er jo en meget selvstændig pige, en pige jeg aldrig har behøvet at tvivle på, en stærk pige med ben i næsen og sine egne holdninger og meninger om alverdens ting og sager.
Hun har altid haft min fulde tillid og det´har måske også været med til at hun aldrig har rodet sig ud i noget hvor hun ikke kunne bunde- hun har vist mig indtil nu, at jeg har kunnet stole på hendes egen vurderingsevne om hvad der er godt og skidt.
Ja, det gør det jo ikke mindre svært for mig at sluge dette her, men jeg ved at hun vil have sin helt egen forklaring på at dette er opstået.
Jeg håber også at hun vil indse at det ikke er godt for hende, at den fyr aldrig vil blive en realitet men måske bare en drøm af en slags.
Og så må jeg gøre hvad jeg kan for at hun genopretter sin kontakt til sig selv.
Det her har dog fået mig til at tænke ja igennem det meste af natten, at man ikke altid er herre i eget hus, at andre kan få en indflydelse som de ikke skal ha og måske uden nogen væsentlig grund andet end hun var et sted hvor hun var tilgængelig.

Indtil ens børn bliver 18 er man nødt til at ret- og vejlede dem, og hvem vil ikke som mor,hvor der er nogle problemer med barnet prøve at finde ud af hvad der er galt, og selvfølgelig rækker man da efter det halmstrå man kan finde, hun gør da blot sin pligt som mor.
Hvis jeg var dig sad jeg med røde ører og skammede mig......tak fordi I kom op af stolene...vorherre bevares, det var sket uden din såkaldte "hjælp"

Tiden er ved at rende fra mig, hun kommer snart hjem.
Jeg har allerede tjekket de adresser og tlfnr som en anden gav og ung til ung handlede om rådgivning til invandrere- det er hun ikke så den kan jeg ikke give hende. Livslinien handlede om rådgivning til unge med selvmordstanker og "ventilen" kunne jeg ikke komme igennem på.
Jeg vil lave en stor kande te og finde nogle køkkenruller frem som hun nok får brug for og så vil jeg lade hende fortælle så meget som hun vil.
På grund af alle dem som har givet mig så mange gode svar og støtte her, vil jeg skrive et indlæg i morgen om hvad der kommer frem i lyset.
Jeg håber og ber til at det ikke bliver nødvendigt med kontakt til politiet og forsøger lige nu at bevare roen og overblikket. Hun har brug for en mor der tilsidesætter sig selv 100% til fordel for en mor der er opmærksom og kan hjælpe.
Tusind Tak endnu engang også til alle andre her.
Mor i vildrede

at du straks svinder folk til. Ja du er sikkert en dejlig far, det tror jeg også! :-(
Denne mor er dybt fortvivlet over at hendes datter har det så dårligt og nogen gange er det nødvendigt at kigge i deres ting, selvom det er forkert og selvom jeg selv ville hade det.

Hvordan har de det...med sådan en totalt ligeglad far.....?
Jeg tror deres tarv er i fare...jeg tror du har ting som du sætter højere end dine børn..!
Jeg har også lidt ondt af dig, for du vil aldrig få det nære forhold til dine børn som andre forældre vis angst og omsorg knytter stærke bånd til børnene.

at du har læst hendes mails ved en fejl og at du har hans mail adresse og gå så til politiet for at snakke med dem om hvordan du skal forholde dig til sådan et dumt svin.

der kunne tænke? Sige nej? Forklare hvorfor man siger nej? Forklare at friheden er ikke at gøre hvad det passer en? Sætte grænser? Tvang hende til noget fornuftig? Vis at du kan noget?
Nå, men du gjorde ikke dit job godt nok? Eller kommunikationen mellem mor-datter er bare noget der man har ikke i Danmark?
Pøj pøj...

det var da nok det mest lamste jeg har hørt hvis min mor læste noget jeg havde skrevet privat og hun var nevøs og så læste det ville jeg da godt kunne forstå hende for alt det der sker nu til dags over com. det er farligt seriøst ! så det er da bare godt hun viser noget interrese og hun har ret til at blande sig !!!

et seriøst råd er at du går til handligen og finder ud af hvad der sker stram op i selen ! hvis hun begynder på alt muligt protest så giver du bare igen hvis hun ikke er til at have med at gøre jamen så kommer hun bare hjem kl 22:00 eller 21:00 fremover det hjalp på min søs,

Jeg kunne bare godt tænke mig, at høre hvordan det er gået med dig og din datter ( ikke mindst ).
Om du har fået taget hånd omk. problemet, om hun ville lytte til dig,og om du fik lyttet til hende. Ja når der har været en sådan livlig debat, vil det være rart at vide hvorlang du er kommet.
Håber det bedste for dig og din datter

Hun har måske haft en mailven, der er blevet glad for hende og så bruger den slags metoder til at holde på hende / få hende. Det har jeg hørt før.
Og så er hun ikke i stand til at takle situationen og reagerer på den måde du beskriver.

menneske!at offentliggøre så fortrolige oplysninger!tror godt jeg kender problemet til jeres lille strid, du magter ikke at forstå dit eget barn
hvem ved du må være optaget af andre problemer!og ihhh, hvor jeg kender det!det du siger lyder helt vildt!men hvor er du dum at blande dig, når din datter er hun myndig, myndig til at styre sit eget livs videre bane, og hun lever nu, og hun gør alt...måske umuliggør du de ting!
har en mor, og hun minder vist nok om dig?fik flere associationer da jeg læste?hun skal væk hjemmefra nu!for I ødelægger hinanden psykisk, hvis du holder på hende vil det nok ende i det stik modsatte af dit ønske, at holde kontakten!hvis hun ikke er fri til at styre i sit get liv, og du stiller dig til grund, som ydre årag
hendes vrede vil rettes mod dig, og du bliver i hendes sind det bevidst symbol på frigørelse!hun må skjule de sider hun udvikler i sin overflade i omgangen med dig!giv hende fri snor!og støt hende, og tal venligt, og ikke for meget med at plante tvivl i den måde hun nu vælger at gøtre ting på/handle med videre!og der er tid i vente?
vis dig fra en side hun ikke har set i årevis!
du skal ikke virke afhængig af hende, det gør hende svag, og hun slides på det!hun føler at det er hendes skyld når du har det skidt!
det kan være små ting fra din side der irriterer hende!voksen/teenager
uha, meget forskellige i tankegang
erferinger, fører til læring, på et tidspunkt
bryder krigen ud, og så er det bedst at du begynder at se på hende som en voksen kvinde
ellers holder du hende underkuet, og ja, det vil gavne dig på lang sigt

men undskyld SØDE men...det der der skulle du viiiirkelig ikke have gjort:-(

Det er dybt krænkende for hendes privatliv, og er du klar over hvilken risiko du løber???

Jeg vil først og fremmest sige, at det er godt du "rodet" i hendes ting og dokumenter. Og jeg synes du skal konfrontere hende med det og sid og have en snak med hende, lad være med at råbe selvom det er svært men sig du skal tale med hende og hun skal lytte og omvendt, hør hende om hvorfor hun har ham her i dk og ham i udlandet hvordan hun lærte ham at kende osv. Få info af hende. Jeg ved det fra mig selv af, for da jeg var yngre skjulte jeg meget fra min mor, og skrev jo ned i dagbøger osv, og takket være min mor er jeg den rigtige vej og har aldrig gjort noget dårligt, men det er jo kun fordi hun altid rodet i mine dagbøger læste dem igennem. Som hun siger jeg stolet på dig og din søster men i den alder man ved ikke hvad ens såkaldte venner kan presse dig til. Jeg var tæt på at gå den forkerte vej, jeg var også som din datter, græde af ingenting, råbte af ingenting også kom min mor op på mit værelse og jeg sagde altid hun skulle skride for jeg ville ikke tale men hun sagde det er mit hjem og jeg vil tale og du skal bare hører efter. Så havde jeg ikke noget valg. Og det er heldigvis for mig endt godt. Så jeg synes du skulle sætte dig ned og tale med din datter, ja hun vil blive mega sur for du har læst hendes mails men som en god mor blev du nød til det. Det må hun lærer at forstå og en dag vil hun takke dig.
Held og Lykke..

Allerførst tusind tak for al støtte og gode råd til mig og min datter.
Jeg har ikke haft tid til at vende tilbage før nu, det har været et par hektiske dage siden mit nødråb her på debatten.
Jeg har gjort brug af flere af jeres råd, men til min store overraskelse, så havde jeg ikke grund til at bekymre mig om jeg skulle konfrontere min datter med min opdagelse.
Hun fortalte helt af sig selv, så hun ved faktisk ikke hvad jeg ved!
Jeg orker ikke at gengive noget her, men vil bare fortælle at min datter ER kommet videre og at hun SELV har valgt at stoppe kontakten til den fyr.
Det var ikke nogen let opgave at skrive farvel til ham - men det ER gjort og sendt sent i aftes.
Hun har lukket sin email og vi har fået nyt tlf til hendes mobil, så han vil ikke kunne komme i kontakt med hende der´.
Hun har vist også gjort hvad hun kunne for ham, det viste sig at hun havde sendt både penge og slik, fotos mv for at opmuntre ham. Hun synes det var synd for ham, at han var meget fattig og vi havde jo så meget. Derfor havde hun bevaret kontakten med ham, en fyr som hun havde mødt på en ferie til udlandet med hendes far sidste sommer!!
Ja, hvad ved vi egentlig om vores børn - jeg troede at jeg vidste ALT!!!!!
Jeg håber at hun finder sit gamle humør tilbage, idag har hun da været mere glad end længe og hun ved at hun altid kan snakke om hvad som helst og når som helst.
Jeg har også givet hende tlf og hjemmesideadresser til rådgivning for unge mv, så hun er bedre "klædt på" nu, hvis hun skulle få brug for det´.
Endnu engang Tusind Tak for jeres støtte.

(du har måske fået den før) at sige til hende at du går til læge med de humørsvingninger hun har så hun kan få hjælp eller også fortæller hun dig hvad der er i vejen? Nogen gange må man sætte trumf på

at du havde svaret. Jamen det lyder da smaddergodt at I har fundet ud af det og hun lyder som en fornuftig pige din datter. Så nu kan du også sove roligt :-)
Kram og varme tanker herfra :-)

Hej,
hvor er det dejligt at høre, at I kunne snakke sammen om det uden konflikter, surhed eller lign.
Godt at din datter kom selv til at indse at hun havde brug for din hjælp, og for at komme af med sine bekymringer. Det kan være meget hårdt at gå rundt med, og følge dårlig samvittighed over andres menneskers liv.
Det viser en del om, at selv om din datter har gået med dette længe selv, så har hun også vidst at du var der til at hjælpe, hvis hun kom så langt ud, hvor man ikke kan bunde.
Du kan være stolt over, at have en datter der kan erkænde hvornår man er nået "for langt ude", og at der er fornuft i hende til at indse dette. Samtidigt kan du også være stolt af dig selv, for det viser at du har givet hende den tryghed der skal til for at vokse som en selvstændig indvid og tag ansvar for sine handlinger.
I er sikkert ikke færdige med at snakke om episoden endnu, der kan gå langt tid før alle brikker er vendt og drejet. Der er mange ting der skal bearbejdes og tænkes igennem.
Hav fortsat en god snak.

ved ikke om det kan lade sig gøre, men kan man ikke hyre en eller anden til at finde ud af hvem ham fyren er??
tror ikke han er den han udgiver sig for...
håber det hele kommer i orden...
ellers som en anden skrev stop internet forbindelsen og ta hendes tlf ( det blir du ikke så populær af , men det nok det der skal til)..

Du må til at indrømme det overfor dig selv:
Din datter er ikke længere en uselvstændig pige på 12 år, der er afhængig af sin mor. Hun er 17 år. Hun har selvstændige tanker og er garanteret også en selvstændig person.
Som jeg læser det, tror du din datter er et stakkels lille letpåvirkeligt menneske, hvad hun slet ikke er. Hun har for længst fundet ud af at sige til og fra og kan fint selv trække sine egne grænser.
Husk: hun er 17 år, ikke 12!

for jer overbeskyttende mødre at lægge sådan et indlæg under "børn"....en pige/ung kvinde på 17 er altså ikke et barn længere. At behandle hende som et barn vil være en stor fodfejl....!

nu igen.
et sted for børnepiller og ik andet
der er ingen kontrol på ARTO

Jeg synes helt klart du bør tale med en professionel (terapeut) om dine bekymringer. Det er for meget for dig selv at bære på og for svært for dine venner, familie eller os på debatten at vejlede dig ordentligt. Vores velmenene råd vil højst sandsynligt bare gøre dig mere forvirret.
At tale med en udenforstående og professionel er det eneste rigtige!
Med venlig hilsen