Brudt aftale, eller??

Hejsa,
Jeg er Bonusmor til to piger på 11 & 14 år, der begge bor hos deres far og mig.
Af forskellige grunde, er vi meget strikste med hvornår de ser deres mor.
Og der er helt klare aftaler omkring dette. (Dette er ikke en kamp om hvem der skal have børnene, men af den ssimple grund, at moderener syg, og ikke magter børnene pt.)
Vi bor ca. 15 min kørsel fra skolen hvor de går, og deres mor bor meget tæt på skolen.
Hver morgen kører vi den mindste til skolebuussen. Den største bliver sat af i byen hvor hun går i skole. Da hun mødes med en veninde, som også kommer før med en anden bus.
De må først være på skolen åbner først kl. 8,men vi bliver nød til at sætte hende af kl 7.30. Skolen er dog åben, og ifølge pigen, sidder de i fællesrummet og laver lektier.
Idag sætter vi hende så igen af, kører videre, men vender om, da vi glemte at give hende en besked. Vi ser desværre at hun går ned til hendes mor, og ikke hen til bussen for at vente på hendes veninde.
Vi har en hel klar aftale om, at de må se deres mor alt det de vil. Aftalen bliver bare nød til at gå gennem os. Også selvom de er "store" piger, da derer sket nogle uheldige ting hos hende tidligere.
Jeg ved at børn hurtigt glemmer, og at ligemeget hvad elsker de deres mor (heldigvis)
Men hvad skal vi gøre ved dette? Vi bliver altid gjort til "de onde"

Hvad siger moderen? Kan hun magte en halv time med den ene hver morgen? Kunne det ikke være en ide at hende på 14 smutter forbi mor hver morgen og siger hej? Moderen kunne så måske ringe de dage hun ikke magter det.
Bare min vinkel på sagen.
Ha' en god dag.

Det er også der vi gerne vil hen. Problemet er bare at moderen konssekvent nægter at tage kontakt til os. Og har tidligere brudt aftaler med pigerne. Så vi har svært ved de spontane besøg.

Hende på 14 ville jeg mene, kan lave den aftale selv med moderen. Hvis moderen ikke vil kontakte Jer kan hun jo ringe til datteren (regner med hun har en mobilos) Bare datteren så holder Jer underrettet.
Skulle hun endelig gå til en lukket dør, er der jo en veninde, hun skal hente ved en bus ikke?
Man kan en del selv, når man er 14

Det kan man, men er det ikke også noget med at stole på hinanden? Når vi har lavet den aftale at de skal lave aftaler med os (hendes far eller jeg) først.
Den er svær syntes vi. Som du skriver, kan man meget som 14 årig.
Men når man 5 min. efter direkte at være blevet spurgt, og hun benægter, at hun besøger sin mor om morgenen, alligevel går derhen.
Så syntes jeg at det er et tillidsbrud, eller?

Hejsa.
Nu kan der jo være så mange årsager til at I finder det bedst at lade aftalen om samvær med moderen gå gennem Jer. Men pigen savner jo åbenlyst sin mor!
Medmindre at I finder det uforsvarligt, synes jeg I skal give pigen plads til at finde sig selv i alt det her - og sit forhold til sin mor. Hvis hun ellers er en ganske almindelig, fornuftig ung pige skal hun nu nok formå at finde sin rolle i det spil.
Nu er hun jo ved at indfinde sig teenageårerne - og dertil hører også spejlingen til mor som kvinde osv. (hvis ellers moderen formår at give hende dette?)
Jeg synes I skal tage en stille og rolig snak med hende om Jeres bekymring (?), og så lave en aftale om at hun (naturligvis) må besøge sin mor ligeså meget hun agter, hvis blot hun lige informerer Jer om det. Og så husk for alt i verden at vise hende glæden ved hendes forhold til sin mor - som du selv skriver; børn elsker deres forældre uanset hvad. Og det skal I bakke hende op i!
- En mor.

Jeg er helt enig i dit inlæg.
Men desværre har moderen vist sig yderst uansvarlig, og derfor vil vi gene have styr på hvornår at dde er der. Selvom at det er store piger. (der er bl.a tale om, at moderen har været lidt for hårdhændet ved dem)
Vi ønsker at det kunne være sådan som du skriver. Men Situtionen byder os det desværre ikke lige nu.
Vores bekymring går på tillid. Vi giver dagligt udtryk for at her hos os, kan alle sige hvad de føler. man må godt savne sin mor, og soge det højt. Man må også gerne lave aftaler med sin mor, bare vi ved det, og er med ind over. De bliver ofte af os opfordret til at ringe til deres mor, for f.eks at sige godnat.
Derfor er det så svært at forstå, hvorfor at hum ikke kan være ærlig omkring de morgenbesøg.
For nogle vil det nok lyde som en petitesse, men det er det ikke for os.

Hej igen
Ja, se det gav jo allerede et lille indblik i hvordan tingene hænger sammen - og derfor også Jeres tilhørende bekymring.
Det er ikke nemt kan jeg godt se så. For forståelsen for savnet af sin mor ér jo til stede fra Jeres side kan jeg læse. Og som jeg også tidligere skrev skal samværet naturligvis være forsvarligt.
Jeg må desværre melde pas - Jeg håber I finder en løsning i fællesskab. Hvor er det trist at det skal være sådan :-(
- En mor.

Det er en svær situation - puha. Du skriver i dit første indlæg, at I altid bliver gjort til "de onde", og det tror jeg ikke, I på nogen måde kommer uden om at være. Jeg og min mand er også ofte "de onde" i forhold til vores fælles datter på 15 - og her er der ikke nogen anden forældrepart. De ansvarlige forældre, som nogle gange siger nej, ER pr. definition forkerte og strenge - på den måde kan man vel sige, at dit forhold til din bonusdatter er helt igennem normalt. Du ville altså også være "ond", hvis moren slet ikke var inde i billedet.
At pigens mor så - trods "fejl og mangler" - fremstår som den "gode", er der ikke noget at sige til. Det er hende, din bonusdatter ikke "kan få" - ikke så meget og så stabilt og trygt, som hun gerne ville, i hvert fald. Måske er det også hende, hun bekymrer sig om og gerne vil holde lidt øje med og passe på? Det må være hårdt at vide, at ens mor har det svært.
Personligt ville jeg nok give pigen lidt løs line i forhold til besøgene hos moren. Det er muligt, det er et tillidsbrud, men det er et meget forståeligt brud, og måske skal I bare lade være med at konfrontere pigen med, hvad du har set. En 14-årig har brug for nogle rum for sig selv, noget at have i fred for forældrene, og selv om jeres ønske om at være "med ind over" er forståeligt, så kan det måske ødelægge lidt af pigens følelse af at have et "rigtigt" forhold til sin mor, at det skal være kontrolleret og godkendt af jer?
En 14-årig kunne også i smug besøge sin kæreste - være sammen med den veninde, som forældrene ikke er helt trygge ved - osv., og med mindre, der er direkte fare forbundet med morgenbesøgene, synes jeg ikke, det er så alvorligt.
Var det ikke en mulighed - ved en senere lejlighed - at slække lidt på reglerne og lade pigen vide, at det er ok med et uaftalt besøg i ny og næ? Risikoen ved at forbyde det er jo, at pigen ikke vil turde sige det til jer, hvis hun i forbindelse med et "forbudt" besøg oplever noget ubehageligt.

der er problemet!
Barnet passer på sin mor og er bekymret for hende [:|] Det kan man ikke sætte regler for.
Få talt med pigen om hendes bekymring og find derefter ud af hvad i skal gøre.
Den fatale fejl, hvis jeg må sige det ligeud. Du kører på hvordan moderen har det og hendes adfærd, du føler ikke efter hvad der bevæger datteren til at smutte hen til sin mor.
Løvemor

Havde ikke fået læst dit indlæg førend jeg røg i tastaturet.
Jeg giver dig fuldstændig ret.
Løvemor