Dansken vågner
Et lille kvad : skil det ej ad!
Et digt så lille. En stemme så blid.
Alt står stille. Når jorden bli’r hvid.
En stemme så stor. En røst så stærk.
Det er vor jord. Det er vort værk.
Trængt iblandt fjender. Klemt af andre skikke.
Man kender sine venner. Det gør andre ikke.
Dansken er endeløs i venskab.
Men ubændig i sit fjendskab
Tålmodighed er en fin dyd.
Men underkastelse er ikke min pryd.
Vi har skabt en stat så fin og god.
Og i betvivler stadigt vort mod.
I har ladet jer underkue.
Det er hvad vi kan skue.
I foragter alt vort værk.
Finder ikke det er stærkt
Frihed i tanke og sind.
Den fiser bare ikke ind.
At alle frit må debattere
Vil ingen længere kapere
Først røg vores lighed
Nu ryger vores frihed.
Et digt så stort og sært. En stemme så fin og blød
Vi husker hvad vi har lært. Når jorden atter bli’r rød.
Mon vi ka’ huske hvordan det skete
Hvordan det gik galt og alting ledte
Til krig og kamp, til skrig og skrål
Hvordan Verden selv blev tændt til et bål.
Når folk bliver dræbt for at være en hedning
Giver religionen ikke længere nogen mening.
Hvad mennesker laver, det er noget lort
Gud er der aldrig nogen der har spurgt.
Et digt så grimt og klamt. En tale så stærk og sød
At mange virkelig blir ramt. Og andre helst så død.
Et digt så lille. En stemme så blid.
Alt står stille. Når jorden bli’r hvid.
En stemme så stor. En røst så stærk.
Det er vor jord. Det er vort værk.
Trængt iblandt fjender. Klemt af andre skikke.
Man kender sine venner. Det gør andre ikke.
Dansken er endeløs i venskab.
Men ubændig i sit fjendskab
Tålmodighed er en fin dyd.
Men underkastelse er ikke min pryd.
Vi har skabt en stat så fin og god.
Og i betvivler stadigt vort mod.
I har ladet jer underkue.
Det er hvad vi kan skue.
I foragter alt vort værk.
Finder ikke det er stærkt
Frihed i tanke og sind.
Den fiser bare ikke ind.
At alle frit må debattere
Vil ingen længere kapere
Først røg vores lighed
Nu ryger vores frihed.
Et digt så stort og sært. En stemme så fin og blød
Vi husker hvad vi har lært. Når jorden atter bli’r rød.
Mon vi ka’ huske hvordan det skete
Hvordan det gik galt og alting ledte
Til krig og kamp, til skrig og skrål
Hvordan Verden selv blev tændt til et bål.
Når folk bliver dræbt for at være en hedning
Giver religionen ikke længere nogen mening.
Hvad mennesker laver, det er noget lort
Gud er der aldrig nogen der har spurgt.
Et digt så grimt og klamt. En tale så stærk og sød
At mange virkelig blir ramt. Og andre helst så død.