Brug for opmuntrende ord

Det handler om min meget følsomme mor og min brors kæreste.

Jeg er ved at være rigtig træt og ked af det og føler at der er ingen mennesker der forstår mig.
Jeg kan ikke lide min brors kæreste, men jeg forsøger ikke at lade nogen mærke det.
Jeg kunne ikke lide hede fra starten, kunne fornemme der var et eller andet ved hende. Kender i den følelse? Man kan ikke sætte fingeren på hvad det er, men der er noget galt. De andre kærester min bror har haft har været søde. Nå, men jeg prøvede at slå det hen.

Jeg har ikke noget tilfælles med min brors kæreste, men det er jo hvad det er.
Det er den første kæreste min bror har præsenteret for mine fældre så de var jo heeeelt oppe og ringe over hende. Fint at de kunne godt sammen, især fordi min brors kæreste dyrker familielivet meget.
Jeg forholdt mig bare passivt, selvom hun hang meget over mig og ville vide ALT om mig (hæ hæ,hvis der er noget jeg ikke kan lide, så er det folk der hænger over mig, så det var en helt komisk indgangsvinkel hun valgte når man kender mig) Men det kunne hun jo ikke vide.
Min mor knævrede løs om pigebarnet hele tiden og sagde konstant at hende ville jeg blive SÅ glad for og jeg ville kunne tale med hende om alt muligt og der var bare ikke den ting vi ikke kunne hygge os med. Jeg var til sidst ved at kaste op og måtte sige at tingene desværre ikke forholdt sig således fra min side.
Det var især min mor jo enormt ked af og det var jeg også. Ville jo gerne kunne lide hende, men det er jo bare ikke rigtig noget man selv bestemmer :-/
Derfor har jeg bare været neutral når hun har været der, mens min mor VIRKELIG prøver at sælge det pigebarn til mig. Og i kender det sikkert fra jer selv, jo mere folk presser på, jo mere bak slår man.
Nå men der hvor min mistanke begnder at blomstre frem er, da et tæt familiemedlem bliver syg og min bror og jeg vil gerne være hos og støtte vedkommende. Men NÆÆEH nej, det får han ikke lov til. Hun er nok så sukkersød, men så snart de to er på tomandshånd og hun ikke får tingene som hun vil have dem, så skaber hun sig og selvom det ikke er mig der bor sammen med hende, så påvirker det mig alligeel. Det er jo min brors kæreste og jeg kan ikke med den type mennesker. Min bror var stresst pga arbejde og ked af det pga det med vores familiemedlem og hun undede ham ikke ro. Han skulle slæbes med til al muligt og vises frem osv osv osv. Og hun ville have børn og flytte sammen med det samme og han skal bare makke ret???!!! Stenet parforhold.
Jeg blev helt chokeret da han fortalte mig det, sådan en gimpe.
Der er mange andre lignende sager, men ovenstående beskriver meget godt hvilken støbning hun er af.
Mine forældre får det så ikke at vide, så jeg kan ikke sige hvorfor jeg ikke kan lide det pigebarn, for så stikker jeg bare min bror og det vil jeg heller ikke.
Men selvom jeg opfører mig ordenligt når pigebarnet er i nærheden så synes jeg lidt for tit at der kommer en slags stikpiller til, at jeg ikke kan lide hende og det gør mig ked af det. Det gør mig ked af det, at min mor ikke kan acceptere det så længe jeg opfører mig pænt - og det gør jeg jo.
Det gør mig også mege ked af det at hun nu skriver mails til mig om hvor ked af det hun er og at jeg skal være et stort menneske og tilgive (ved ikke helt hvad det er jeg skal tilgive) og bl bla bla. Men jeg har jo ikke gjort noget galt.
I mellemtiden har jeg så selv fået en kæreste som jeg passer rigtig godt sammen med, men det er som om han forsvinder og er lidt ligegyldig og slet ikke ligeså fanastisk som min bror kæreste overhovedet. Tilgengæld bliver min kærestes fejl påpeget ofte, selvom de også har sagt de kan lide ham.
Men nu orker jeg slet ikke tage ham med hjem. Nu er jeg sgu træt og ved slet ikke hvad jeg skal gøre

Jeg gider ikke få at vide at jeg bare er barnlig og jaloux, for jeg har tænkt meget over den her problematik her og jeg har som sagt opført mig pænt, så barnlig er jeg ikke.

Jeg håber på nogle gode råd elle bare nogle opmuntrende ord fra jer. Hvad kan jeg gøre og eller har i prøvet det samme? Har prøvet at tale med min mor om det, men hun bliver bare ked af det og ligger søvløs den næste måned over det (hun er som sagt meget følsom) plus, at hun benægter eher fejl hos min brors kæreste.

Jeg er sgu kør sur i det her. Hjælp 😮

Vi er i sluttyverne/start 30´erne

ganske frivilligt, må man gå ud fra. Han kan godt se hendes fejl, men bliver alligevel hos hende, - måske elsker han hende som hun er. Det gør dine forældre måske også. Der findes jo stadig mennesker der kan bære over med andres fejl og mangler og ikke kun elsker/holder af de perfekte. Du har så kun opfattet hendes negative sider, og der er jo altid mennesker man ikke har mere tilovers for en almindelig høflighed,- sådan er det.

Du lyder sgu lidt snerpet, hvis jeg skal være ærlig.
INGEN er perfekte, heller ikke din bror´s kæreste, så måske skulle du ikke være så skide stædig, og give hende en chance mere.. Den det går værst udover er din bror, og han kan godt mærke, at du ikke kan lide hende, og det skaber mærkelig stemning i HELE familien.. og det er pga af du ikke kan lide hende, uden du kan sætte en finger på hvorfor.
Selv om du opfører dig PÆNT som du kalder det, så kan du da sagtens være barnlig.. og det synes jeg du er, når du nu kan lide hende ENDNU mindre fordi din mor synes hun er sød, og du skal give hende en chance..
Spørgsmål: Når nu ALLE de andre kan lide hende, og du er den eneste der IKKE kan.. Er det så fordi, at de ALLE sammen er blinde, og det kun er DIG som kan se hendes fejl, eller er det fordi du faktisk er en smule jaloux på et eller andet plan ?
Du er i hvert fald jaloux over din kæreste ikke får den samme opmærksomhed, og hans fejl bliver påpeget, hvor hendes ikke gør.
Hun skriver mails tl dig fordi, at hun ved du ikke kan lide hende, så hun rækker hånden frem, og siger hvordan hun har det.. Så man kan vel sige at SÅ pænt opfører du dig nok ikke alligevel ??
Er ked af det... Men der er ingen opmundrende ord herfra ! Jeg synes du skal revurderer dit syn på din egen opførsel i hele den sag, og spørge dig selv hvor du er den ENESTE som har det på den måde.. Du er sikkert også typen, som bagtaler hende med din kæreste, og taler om hendes såkalde fejl.. Når du nu prøver at tvinge din mor til at indrømme hendes fejl.... Kan du se dine egne fejl ?

- du er ikke forpligtet (heldigvis) til at være lige så vild med din svigerinde, som din bror og mor er. Det må din mor kunne forstå. Jeg har det ligesom dig, at når nogen absolut vil proppe "veninder" og andet godtfolk i halsen på mig, så ryger jeg fuldstændig på hælene. Det er vel en menneskeret selv at vælge sine venskaber.
- Den anden ting. Forlanger du lidt det samme fra din familie, når det kommer til din egen kæreste? Hold fokus på dig og ham, og lad så de andre om, hvad de synes. Så længe de behandler ham ligeså pænt, som jeg forstår, du behandler din svigerinde, så skulle det vel være i orden.

Næste gang din bror rakker sin kæreste ned, så synes jeg at du skal spørge ham, hvad han har tænkt sig at gøre ved det. Jeg tror at han får lidt luft ved at brokke sig til dig, og så går han hjem til hende igen og fortsætter med at tilpasse sig.
Jeg må sige, at jeg synes han lyder som en "pleaser".
Og så synes jeg faktisk at han har sin del af ansvaret for dit dårlige forhold til hans kæreste. Jeg synes du for en gangs skyld skal henvende dig til ham, så det er dig, der får et godt råd: Hvad synes han du skal gøre ved de problemer du har med din mor og hans kæreste...
Og så vil jeg da i forbifarten sige, at jalousi ikke har så meget med opførsel at gøre, men mere med hvad man føler indeni... man jeg skal nok lade være med at kommentere yderligere på den front, nu da du udtrykkeligt har frabedt dig det 😉

lige ud til dem ... kommer man længst med.
Kan de ikke forstå eller acceptere dig og dine valg så fuck dem det bliver deres hovedpine. Man vælger ikke selv sin familie.
Du har ret til ikke at kunne lide andre ligesom de har ret til ikke at kunne lide dig. Det må din mor forstå ellers gør hun jo forskel på dig og din bror. Sig det til hende og også at hvis hun ikke respektere det ja så bliver jeres forhold mere og mere distanceret ... er det hun vil ?
Du er jo altså over 18 så hva kan hun gøre ?

Jeg står selv i nogenlunde samme situation i øjeblikket... Min brors kæreste er ulidelig! Hun er så falsk, og tror selv hun er verdens dejligste væsen. Mine forældre er dog ikke helt vilde med hende, men de bebrejder mig dog stadig at jeg ikke kan lide hende. Men hvad kan man gøre? Som s du siger må man opføre sig pænt når hun er der, og så kan dine forældre ikke forlange mere. Jeg har meldt klart ud til mine forældre, at jeg ikke kan lide hende, men at jeg nok skal være ordenlig. Min mor mener at jeg er stædig, men hun har vænnet sig til det, langt om længe, efter næsten to år. Så giv tid, så skal dine forældre nok vænne sig til det.

det lyder egl. til I har en ret god familie, der kan rumme hinanden, også en følsom mor.
Men! Det lyder ikke til at du er helt dig selv, når du tolker det at sige din grund til ikke at kunne med din brors kæreste som et brud på en loyalitet til ham (du skriver: "for så stikker jeg bare min bror og ...")
Jeg ser det anderledes:
Den kæreste er reelt ikke sød når hun har din bror i enerum. Og din bror er måske flov over det, men tør betro sig til dig? (eller hvorfor ved du det?).
Det hun gør, er at krænke ham, stresse ham, styre deres liv, dvs. også ham og hvad der 'skal være' godt for ham... dvs. godt for HENDE.
Hvis du vælger at holde på det tabu (for det er et tabu, når man tier omkring at nogen i en familie bliver krænket og man ikke må sige det), så vælger du at gøre det muligt for den kæreste at fortsætte med at krænke din bror, og det blir muligt for resten af familien, måske især for din mor, at opretholde glansbilledet af broderens kæreste.
You see?
Erfaringsmæssigt (altså ikke bare mine erfaringer, men ud fra viden om krænkende mennesker 'taktikker'), vil den kæreste ikke blive sødere de første mange år (først når alderen svækker hende måske...).
Vil du være med til at din bror kan sidde fast i forholdet på den måde? Og vil du være med til at din mor kan opretholde sit glansbillede af en svigerdatter der reelt gør din bror fortræd?
Det er lidt det valg du står i, synes jeg. Det lyder måske barskt, men ved at tie omkring krænkende mennesker, bidrager man til at deres krænkelser kan fortsætte og tage til. (Skruen: næste krænkelse, den må du også tie om, for nu har du allerede indviliget i at være 'hemmmelig' sammen med din bror om hvordan den svigerdatter også er..)
Lidt på spidsen... men måske alligevel en anden vinkel for dig?
Fat mod :o)

meget enig. Klogt råd.

kan i ik bare fokusere på at det skal fungere, alt det andet er ganske enkelt tidspilde.
Med tiden kan man med positiv indstilling hygge sig.
At de andre ik formår det kan man ik gøre så meget ved, alle kan ik li alle, og nogle gør mere ud af det end andre

Og flere Dansker, og andre som bor, i de rige lande, der bor for sig selv, i gamle dage var man tvunget til at bo sammen, det er man stadig nede i Sydeuropa, så på sigt løser det sig vel, du får dit eget sted at bo, så kan du lukke dem ind du gider at se på, der er over 1 mill Dansker der bor for sig selv, over i f.eks Kina er det svigermoren der bestemmer alt, så det er bare at rette ind til højre hvis man vil giftes med hendes søn, så når alt kommer til alt har vi jo muligheden for at gøre noget ved problemerne her i Danland.

Tror også det er et tempramentsspørgsmål fra min side, for jeg har det som dig. Jeg ville ikke have prakket folk på, jeg kan selv vælge mine venskaber og jeg vælger dem ud fra, hvem jeg synes er søde.
Jeg forstod ikke det sidste du skrev: Den anden ting. Forlanger du lidt det samme fra din familie, når det kommer til din egen kæreste?
Jeg tror du mener at jeg også gerne vil have at de skamroser min kæreste? Det vil jeg ikke, jeg synes bare det er en tarvelig forskelsbehandling at min brors kæreste slet ikke kan gøre noget galt i min mors øjne, mens min kærestes fejl hele tiden skal påpeges. Jeg synes det ville være bedre hvis de slet ikke sagde noget så.
Og ja, ellers er det fint hvis de bare opfører sig pænt overfor ham, som jeg gør overfor min brors kæreste. Mere kan man ikke forlange.
Tak for svar :-)

det er lidt kedelig tendens med folk der skriver og får masse svar men ikke kommer tilbage på svarene.

så er den for let at bruge, i stedet for at prøve at sætte sig ind i situatonen. Det er derfor jeg har frabedt mig det. Og ja, det er noget der er inde i en selv på trods af opførsel.
En anden grund til at jeg ikke kan bruge argumentet til noget er, at jeg slet ikke, når jeg føler efter inden i mig selv, kan føle noget jalouxi. Jeg ville slet ikke vide hvad jeg skulle være jaloux over.

Nå, :-) ... det kunne være jeg skulle bruge dit råd og tale med min bror om det der og måske bare frabede mig flere historier om damen, for eftersom mine forældre jo ikke har kendkab til de historier er det jo svært for dem og andre at forstå mig.

1000 tak for dit råd, det var et godt råd.

Åh det er så dejligt når folk endelig forstår en og ikke bare spiser en af med: du er jaloux og barnlig. Øh okay....eller....

Jeg håber mine forældre (primært min mor, min far er ligeglad, sålænge alle opfører sig ordenligt) også vænner sig til tanken.
Det er netop sådan min brors kæreste er, synes selv hun er jordens dejligste menneske, men det er meget falskt for hun er det kun så længe hun får sin vilje. SUK. Damen er sgu i 30´erne altså.

Hvor var det dejligt at høre fra en i samme situation, tak skal du have :-)

Overhovedet! Den skal jeg lige tænke over....
Tak for bidrag, godt lige med noget at tænke over🙂

Jeg ville jo ønske min mor bare kunne acceptere at jeg ikke kan lide hende og synes hun er anstrengende. Det ville gøre det hele meget lettere og få det til at fungere bedre. Lige nu er der jo total fokus på mig når jeg er i rum med damen og bagefter skal jeg lige til samrådstime med min mor om, hvordan jeg synes det gik og om jeg ikke kan lide hende nu. Øh nej! Det kan jeg ikke, lad mig nu bare være.
Det er svært at skulle blive ved at holde fascade, når man er så meget i fokus hele tiden. Jeg vil bare gerne have at det bliver accepteret at jeg ikke kan lide hende, så længe jeg opfører mig ordenligt. Men det er åbenbart ikke så let

Så på den front er problemet ikke så stort :-)

Siden blev bare ved med at loade, men der skete ingenting. Kunne først komme på hertil morgen

Hun har rigelig krise over, at jeg ikke kan lide min brors kæreste. Jeg venter lidt, til hun er faldet lidt ned.
Tror også det gør mig vred at hun ikke bare kan acceptere at jeg ikke synes min brors kæreste er fantastisk. Sålænge jeg opfører mig ordenligt, så kan jeg ikke se hvad jeg mere skal gøre. Man kan jo ikke tvinges folk til at kunne lige nogen man ikke kan lide.
Det er dybt underligt

at hvis hun ikke fjerne fokus og iøvrigt træder et skridt tilbage med hvem du skal være interesseret i, så laver du en familieskandale næste gang det sker.
Så kan du jo lade hende vælge om hun vil have den gule eller den grønne tale (festen)

tænk over det, du har muligheden for at få skovlen under gimpen og redde din bror (!)

for at være et menneske, der "eeeeelsker andre, som det passer mig"!
...er ikke afhængigt af alder.
Du kan i øvrigt bruge formuleringen på en række områder:
"hun vil gerne hjælpe, som det passer hende"
"hun er sød, når det passer hende"
"hun er hjælpsom, når det passer hende"
...aldrig (?) når eller som den anden part har brug for det.
DET er det krænkende menneske kerne-karakter 🙁 : ..."...som det passer mig/ når det passer mig"....
vh, tomoe