Hej, Mit spørgsmål er meget simpelt.
Vi har vel alle set science-fiction film med rumskibe der farer frem og tilbage i kosmos, og bruger store mængder af brændstof. Og de virkelige rumskibe bruger vel også meget brændstof ude i rummet, så jeg tænkte, hvis der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, hvorfor kan man så ikke kun bruge en mængde brændstof der svare til et molekyle?
Hvis der ikke er nogen modstand, så burde et molekyle brændstof da være nok til at skabe fremdrift. Hvis man ikke kan det, må det da være fordi at der på en eller anden måde er en modstandskraft? eller fordi vi ikke har udviklet den rette teknologi endnu.
vh Seb
tilføjet af hbp2
Brændstof uden tyngdekraft.
Vi har vel alle set science-fiction film med rumskibe der farer frem og tilbage i kosmos, og bruger store mængder af brændstof. Og de virkelige rumskibe bruger vel også meget brændstof ude i rummet, så jeg tænkte, hvis der ikke er nogen tyngdekraft i rummet, hvorfor kan man så ikke kun bruge en mængde brændstof der svare til et molekyle?
Hvis der ikke er nogen modstand, så burde et molekyle brændstof da være nok til at skabe fremdrift. Hvis man ikke kan det, må det da være fordi at der på en eller anden måde er en modstandskraft? eller fordi vi ikke har udviklet den rette teknologi endnu.
Du kan da skabe fremdrift med et lille 1.5 vols batteri, eller 2 dråber benzin. Men bare ikke ret meget fremdrift, og der er ikke meget ved et rumskib som er en uge om at nå op på normal gang hastighed...
Du skal huske på at der er forskel på vægt og masse. Et rumskib som "svæver" afsted ude i rummet har ingen vægt, men det har stadig samme maase.
Fra gymnasie fysikken var vi at F=m*a, altså at kraft lig masse gange acceleration. Eller at acceleration er lig med kraft divideret med masse. Så jo større massen bliver, og jo mindre kraften bliver, jo mindre acceleration.
tilføjet af fruppe
Der kræves ikke særligt meget
PT bruger man tyngdekraften fra de forskellige planeter til at accellerere en satellit der skal ud i "yderdistrikterne", og et lille bitte pust af brint fra en dyse for at skifte retning.
Det bedste realiserbare bud man har indtil nu med at opnå enorme hastigheder er at sprænge en masse bittesmå atombomber i røven af en raket, men det har man droppet grundet at man ikke vil forurene rummet.
Lige nu satser man på ionmotorer der heller ikke kræver meget brændstof, og kæmpe sejl der drives af solvinden.
tilføjet af anklageren
Der kræves ikke særligt meget
PT bruger man tyngdekraften fra de forskellige planeter til at accellerere en satellit der skal ud i "yderdistrikterne", og et lille bitte pust af brint fra en dyse for at skifte retning.[/quote]
Den er ikke rigtig holdbar.
Når man accelererer et rumskib ved at sende den i en bane nær en planet, så kommer den ind i en parabelbane, og det er kun mens den er tæt på parablens brændpunkt, at rumskibet har fart på, og det er det man udnytter. I yderbanen får rumskibet mindre fart på, end den havde før planetpassagen - hvis man altså skulle helt derud.
###
En serie atombomber i halen ville ikke uden videre accelerere en raket, fordi rummet er lufttomt.
Der ville ikke ske noget, med mindre man medbringer et stof, som kan udsendes fra raketten i høj fart ved hjælp af atombombeeksplosionerne - og derfor vil det ikke være ret effektivt. Tunge molekyler som f.eks. bly ville give den bedste acceleration, men bly koster det en masse energi at sende op i rummet.
Man kan bruge lette molekyler, men de giver en ringere acceleration. fordi de ikke vejer meget - så man skal bruge meget af dem.
Uanset om det forurener eller ej - så er atombomber altså ikke særlig effektivt til at accelerere en raket.
Vi er altså uenige! men det er der jo intet nyt i.
[quote]
Det bedste realiserbare bud man har indtil nu med at opnå enorme hastigheder er at sprænge en masse bittesmå atombomber i røven af en raket, men det har man droppet grundet at man ikke vil forurene rummet.
Lige nu satser man på ionmotorer der heller ikke kræver meget brændstof, og kæmpe sejl der drives af solvinden.
tilføjet af Bimmer ILP
Du skal vælge en helt anden metode
Hvis du f. eks. placere et sort hul i rumskibet, som
du kan ændre tyngden på. Så kan du accelerere det
op i nærheden af lyshastighed.
Så et lille tungt molekyle kan flytte rumskibet med
enorm hastighed.
tilføjet af Seb
Brændstof uden tyngdekraft.
F=m*a kan da kun bruges når der er en tyngdekraft. Hvis der ingen tyngdekraft er, er massen vel irrelevant. men jeg kunne lige så godt tage fejl.
tilføjet af flaks
Ilten kan vel medbringes?
Ilten kan vel medbringes i bomben eller tilføres i eksplosions-øjeblikket?
Det er selvfølglig sikkert ikke økonomisk forsvarligt. Men en bomde der sprænger, er energi der udvider sig. Derved kan skubbe skibets masse væk fra sig. Og derved en række eksplosoner, kan give fremdrift.
Nok ikke særlig økonomisk og forsvarligt. For radioaktiviteten vil sætte sit spor på skibet. Og efter et stykke tid kommer det frem til hvor det er farligt for skibet og besætningen.
Så lade sig gøre i teorien med i virkeligheden? Nok nej.
tilføjet af Onkel Ost
Grundlæren i fysik: Impulsbevarelse
Impuls er defineret som multiplummet af masse og hastighed.
Denne er konstant, dvs. M*v = k
Og har du 2 legemer er det meget simpelt:
M1*v1 = M2*v2
Derfor.
tilføjet af flaks
Masse er ikke irrelevant
Du kan jo spørge dig selv om, hvis du havde ryggen mod noget der ikke flyttede sig. Også selv om det er i et vægtløs område.
Hvad ville du så helst have komme mod dig?
->En kasse på et kilo eller en kasse på 1000 kilo.
For fremdriften af kassen ville jo gøre at det nu en gang nok er nemmere at stoppe en kasse på et kilo, end en på 1000 kilo.
tilføjet af hbp2
Ilten kan vel medbringes?
Ilten kan vel medbringes i bomben eller tilføres i eksplosions-øjeblikket?
Det er selvfølglig sikkert ikke økonomisk forsvarligt. Men en bomde der sprænger, er energi der udvider sig. Derved kan skubbe skibets masse væk fra sig. Og derved en række eksplosoner, kan give fremdrift.
En atombombe har ikke brug for ilt.
Men meget af ødelæggelseskraften i en atombombe-eksplosion ved jordoverfladen kommer fra opvarmning af luften, som medfører en trykbølge. Hvis du løbende vil fylde det tomme rum bagved rumskibet med ilt/luft for at kunne lave en trykbølge så er det nok upraktisk... skibet skal medbringe millioner af tons luft - det var nok smartere at medbringe millioner af tons brændstof.
Der vil dog være et lille tryk fremad når bomben eksploderer - der udsendes jo stråling med høj hastighed, og det skaber et svag tryk.
tilføjet af Onkel Ost
Masse er ikke irrelevant
Som sagt - det handler om impulsbevarelse. Hastighed gange massen skal være konstant.
Dvs. hvis et lille molekyle på 1g kommer med 1000km/t og rammer en stillestående sten på 1kg. Så vil den sætte stenen i bevægelse med 1km/t.
tilføjet af Onkel Ost
Der kræves ikke særligt meget
Det er beskæmmende at se, så få der har fulgt med i grundskolens fysiktimer her. Aldrig har jeg set sådan en gang sludder.
Det drejer sig om elementær impulsbevarelse. Det er denne grundsætning raketmotorer udnytter ude i rummet, når man skal maneuvrere et rumskib.
Derudover er det naturligvis korrekt, at man kan udnytte tyngdekraften fra et himmellegeme til acceleration, som du nævner - på toppunktet af parablen i en parabelbane. Det er bla. dette, som Voyager 1+2 har udnyttet for at "slynge" sig ud gennem Solsystemet.
tilføjet af gubbi_the_great
sådan foregår det ikke
Uden tyngdekraft fungerer det jo efter en af newtons love (kan ikke huske hvilket) at en aktion har har lige så stor og modsatrettet reaktion.
Raketter virker jo ved at skyde ting med meget høj fart (og dermed energi) ud af røven. Jeg gad godt vide hvordan du ville få et enkelt molekyle op i så høj fart (og energi) at du kunne få rumskibet til at bevæge sig bare en smule...
Men der er jo ingen modstand så selv en lille bevægelse vil jo resultere i at rumskibet ikke behøver yderligere ebergi for at blive ved med at holde samme fart (er ret sikker på det er newtons 1. lov)
tilføjet af gubbi_the_great
Sort hul?
Hvordan skulle det virke for det første?
Hvordan skulle man kunne et sort hul til at varierer i masse?
Og et sort hul er ikke et molekyle...
tilføjet af flaks
Ilten kan vel medbringes?
Ja jeg ved godt det er upratisk.
I teorien kunne det lade sig gøre. Men den teori er langt ude. 😕
Og eksplosionen skal ikke have andet formål end at give et puf. Ikk fortsætte uhæmmet, som i en almindelig eksplosion på jorden.
Og om det er luft eller ilt, kan vel gå ud på et.
Gad vide hvordan en sådan eksplosion ville se ud når det er lufttomt? Jeg ved godt hvordan film har vist det.
tilføjet af antipasta
Sort hul?
Tsk tsk, der er vidst en der aldrig har set Event Horizon 😉
tilføjet af flaks
Masse er ikke irrelevant
Ja desvære må jeg indrømme at fysik timens lære, ligger langt væk.
Men jeg vil dog stadig mene (uden at kende de finere ord) at en masse på et kilo er nemmere at afværge, end en på 1000 kilo.
Dog forudsat at den energi/fart den kommer med, ikke er for høj. Og dermed for kraftig for mig.
Så kan det komme ud på et, om det er 1 kilo eller 1000 kilo, der smadre mig.
tilføjet af Anonym
Sort hul?
Tsk tsk, der er vidst en der aldrig har set Event Horizon 😉
LOL - thats the true world! 😃
tilføjet af flaks
Roger til det
😃 😉 [(:] Roger til det.
tilføjet af hbp2
Ilten kan vel medbringes?
I teorien kunne det lade sig gøre. Men den teori er langt ude. [/quote]
Og det bliver værre! Man skal have en kraftig beholder for at holde på luften - der er jo ikke noget tryk ude i det lufttomme rum. Hvis man forestiller sig at luften transporteres i tryk-flasker ligesom dem der bruges her på jorden (f.eks. til dykning) så vejer beholderen mange gange mere end den komprimerede luft.
[quote]Gad vide hvordan en sådan eksplosion ville se ud når det er lufttomt? Jeg ved godt hvordan film har vist det.
En atombombe som eksploderer i det lufttomme rum er vel næsten usynlig. Jeg ved det ikke, men jeg gætter. En smule af strålingen vil vel være i det synlige spektrum, men jeg ved ikke hvor meget.
tilføjet af anklageren
Hvad gør man så
Hvis du f. eks. placere et sort hul i rumskibet, som
du kan ændre tyngden på. Så kan du accelerere det
op i nærheden af lyshastighed.
Så et lille tungt molekyle kan flytte rumskibet med
enorm hastighed.
Hvad gør man så, når rumskibet er "opslugt" af det sorte hul?
Det kan umuligt undgås, andre steder end i science fiction film, hvis det sorte hul er inde i rumskibet.
Ved du godt, hvor lille rumskibet bliver?
Til sammenligning ville jorden ikke fylde mere end en ært.
tilføjet af anklageren
Onkel Ost giver dig jo ret
Ja desvære må jeg indrømme at fysik timens lære, ligger langt væk.
Men jeg vil dog stadig mene (uden at kende de finere ord) at en masse på et kilo er nemmere at afværge, end en på 1000 kilo.
Dog forudsat at den energi/fart den kommer med, ikke er for høj. Og dermed for kraftig for mig.
Så kan det komme ud på et, om det er 1 kilo eller 1000 kilo, der smadre mig.
🙂
tilføjet af flaks
Ilten kan vel medbringes?
Så den står på at tomle med de UFOer der kommer forbi, da man må formode de har fået styr på en økonomisk fremdrift. 😉 😉 😉 😉 😉
Eller få et spark af Ulven Grim og hans venner(Ajax). De kan give god fremdrift. [(:] http://da.wikipedia.org/wiki/Grimm_E._Ulv
tilføjet af Anonym
Sikke et fuldemandsindlæg
Ja desvære må jeg indrømme at fysik timens lære, ligger langt væk.
Men jeg vil dog stadig mene (uden at kende de finere ord) at en masse på et kilo er nemmere at afværge, end en på 1000 kilo.
Dog forudsat at den energi/fart den kommer med, ikke er for høj. Og dermed for kraftig for mig.
Så kan det komme ud på et, om det er 1 kilo eller 1000 kilo, der smadre mig.
Dette indlæg er da komplet blottet for logisk ræsonnement, meget forvirrende og sær konklusion.
Endvidere giver "Onkel Ost" dig jo ret - massen har betydning - også i et tyngdekraftfrit rum.
tilføjet af Anonym
sådan foregår det ikke
Uden tyngdekraft fungerer det jo efter en af newtons love (kan ikke huske hvilket) at en aktion har har lige så stor og modsatrettet reaktion.[/quote]
Korrekt, det er Newtons 3. lov: Et legeme der påvirker et andet legeme med en kraft, vil blive påvirket med en lige stor modsat rettet kraft.
[quote]Raketter virker jo ved at skyde ting med meget høj fart (og dermed energi) ud af røven. Jeg gad godt vide hvordan du ville få et enkelt molekyle op i så høj fart (og energi) at du kunne få rumskibet til at bevæge sig bare en smule... [quote]
Korrekt, som "Onkel Ost" er inde på gælder sætningen om impulsbevarelse.
[quote]Men der er jo ingen modstand så selv en lille bevægelse vil jo resultere i at rumskibet ikke behøver yderligere ebergi for at blive ved med at holde samme fart (er ret sikker på det er newtons 1. lov)
..også kendt som Intertiens Lov: Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.
tilføjet af Anonym
Hvor har du det fra?
En atombombe som eksploderer i det lufttomme rum er vel næsten usynlig. Jeg ved det ikke, men jeg gætter. En smule af strålingen vil vel være i det synlige spektrum, men jeg ved ikke hvor meget.
Med den argumentfoerelse kan man jo lige så godt mene, at Big Bang var - og er - usynlig. Jeg haaber, du selv kan se, det halter.
En a-bombe vil syne af meget i rummet, da der ikke er noget til at stoppe dens inerti - i modsætning til i Jordens atmosfære.
tilføjet af Softicebear
Hvad driver meteorer frem?
Naturligvis et lille drillespørgsmål.
Et legeme, der er kommet fri af Jordens tiltrækningskraft, vil fortsætte ud i rummet med en konstant hastighed, indtil den møder en eller anden påvirkning.
tilføjet af hbp2
Hvor har du det fra?
Med den argumentfoerelse kan man jo lige så godt mene, at Big Bang var - og er - usynlig. Jeg haaber, du selv kan se, det halter.[/quote]
Nej, det kan jeg ikke se.
Spørgsmålet var ikke om atombombens eventuelle påvirkning på ting i nærheden - spørgsmålet var vist om hvordan eksplosionen ville se ud i det lufttomme rum.
[quote]En a-bombe vil syne af meget i rummet, da der ikke er noget til at stoppe dens inerti - i modsætning til i Jordens atmosfære.
Men eftersom spørgsmålet gik på det lufttomme rum, så er der jo netop intet at se som bliver påvirkes af inertien. Og jeg er heller ikke sikker på at der er særlig meget inerti i en atombombe - inerti kræver jo masse, og i det lufttomme rum er den eneste masse jo de par kilo eller 100 som bomben vejer.
Hvis vi ser bort fra den del af strålingen som tilfældigvis er i det synlige spektrum, hvordan vil du så se atombomben eksplodere i det lufttomme rum?
Når en atombombe eksploderer på jorden så er der et lysglimt. Meget af lyset kommer sikkert kommer fra opvarming af luften, men der er ingen luft i det lufttomme rum.
Derefter er kommer der paddehattesky, af materiele som suges op. Men i det lufttomme rum er der intet materiale som kan suges noget sted hen.
Endelig kommer der en trykbølge, men i det lufttomme rum er der ingen luft at lave en trykbølge i.
Det eneste der er at se, er vel den stråling som kommer i det synlige spektrum, samt hvad der sker når bombems indkapsling m.m. fordamper.
tilføjet af tibiaCLAUSa
Hvor har du det fra?
Når en atombombe eksploderer på jorden så er der et lysglimt. Meget af lyset kommer sikkert kommer fra opvarming af luften, men der er ingen luft i det lufttomme rum.
Derefter er kommer der paddehattesky, af materiele som suges op. Men i det lufttomme rum er der intet materiale som kan suges noget sted hen.
Endelig kommer der en trykbølge, men i det lufttomme rum er der ingen luft at lave en trykbølge i.
Med paddhateskyen Her er det ikke blot at der udbredes en trykbølge i atmosfæren, men at den støder på grænsen til stratusfæren og breder sig ud. En stor toirdensky kan næsten ligne en paddehattesky, hvor den amboltformede top skyldes, at den støder på grænsen til stratusfæren, og skyen ikke bliver ved at vokse opad. Ved bomben er der vel alligevel noget der slipper igennem spærrelaget. (tropospausen)
Det har naturligvis ikke med det lufttomme rumn at gøre, er vi først derude kan vi skrige ad hinanden så meget det skal være, uden at blive hørt.
tilføjet af tibiaCLAUSa
Sort hul?
Nu har jeg virkelig mange "sorte huller" i min viden, men et sådant er ikke noget enkeltstående molekule, men nogle, der er presset hårdere sammen en dem, som vi kender og selv består af,
og at det er så kompakt, at end ikke lys slipper ud og kan derfor være usynlige, men målelig, hvos jeg har forstået det korrekt. Vist noget der svarer til et knappenålshoved, der vejer adskillige tons mener jeg at have hørt.
tilføjet af Nemmerli
Grundlæren i fysik: Impulsbevarelse
Summen af energi er den samme, på begge sider af lighedstegnet.
tilføjet af ibiaCLAUSa
Sikke et fuldemandsindlæg - skål!
En masse i et tyngdefrit rum kunne være jordkloden! Det har i højeste grad betydning for os, der er her, og skal vi have fulde mænd med, så er det ham, der falder ned fra Rundetårn, der slår sig hårdere end ham, der blot vælter omkuld på gaden nedenfor. Ned, det er retning mod jorden og op er retningen væk fra jorden både for danskere og New Zealændere! Men man skal helst være ædru eller ikke have sygdomme i balanceorganerne for at vide hvad der er op og ned, og vores sanseorganer giver os illusuinen om, at jorden er flad! Så kan man påvirkes ekstra meget af tyngdekraften, hvis man spiser usundt!
tilføjet af Fuld
Sikke et fuldemandsindlæg - skål!
❓
tilføjet af anklageren
Der er ikke noget der driver meteorer frem
Naturligvis et lille drillespørgsmål.
Et legeme, der er kommet fri af Jordens tiltrækningskraft, vil fortsætte ud i rummet med en konstant hastighed, indtil den møder en eller anden påvirkning.
Meteorer har den hastighed de har, og der er ikke noget til at stoppe dem i det lufttomme rum. De vil derfor fortsætte med den samme hastighed.
De bevæger sig hurtigere når de nærmer sig solen, og hastigheden aftager, når de fjerner sig fra solen.
Hvad drilskt er der i det?
tilføjet af hbp2
Hvad driver meteorer frem?
Et legeme, der er kommet fri af Jordens tiltrækningskraft, vil fortsætte ud i rummet med en konstant hastighed, indtil den møder en eller anden påvirkning.
Hvad menes der med "er kommet fri af jordens tiltrækningskraft"❓Uanset hvorlangt du end er fra jorden, så har jorden stadig en tiltrækningskraft. Kraften falder med kvadratet på afstanden, men den bliver aldrig 0.
tilføjet af flupmofyffen
Brændstof uden tyngdekraft.
Når man accelererer masse op i hastighed, altså tilfører det energi, så kan selv en lille masse indeholde enorme mængder af energi.
Den retning, altså vektor, man påvirker rumskibet med, er beskrivende for hvilken retning rumskibet bevæger sig i.
Den energi man har påført den masse, som man vil accelererer op til et givent energiindhold, beskriver hvor meget rumskibet påvirkes i modsat retning. Altså hvor hurtig man vil accelererer rumskibet op i fart.
I forbindelse med kemisk brændstof, er der forholdsvis begrænsede muligheder, fordi den kemiske reaktion kun tilbyder begrænset energi.
I forbindelse med atombrændstof, er der enorme muligheder, for af den vej, kan der opnås energiniveauer af næsten ubegrænset størrelse.