Bundløs ensomhed

Hvis der ikke er nogen gud,
og kærligheden har overset mig,
og vores materielle,
selviscenesættende
samfund hænger mig ud af halsen
Hvad har jeg så tilbage?


Jeg er snart ved at være færdig med gymnasiet, jeg har rigtigt gode karakterer og kan blive mere eller mindre hvad jeg gider. Jeg er involveret i politik og er kendt og respekteret i de kredse jeg kommer i. Jeg har en del venner, men kun få som jeg føler at jeg faktisk tør betro mine dybeste hemmeligheder til. Kun nogle få som jeg tror forstår mig og de bor alle langt væk. Jeg er nødt til at passe ind i en social rolle for ikke at være alt for mærkelig, mine småfilosofiske grublerier er således nogen som jeg holder for mig selv. Tidligere havde jeg nærmest ingen venner. Jeg har udviklet mig meget i min gymnasietid, men kan til tider stadig føle at jeg social er anderledes. Også omkring interaktionen med piger/kvinder føler jeg at det halter selvom alt er blevet meget bedre.
Jeg lider under allergi som har givet mig udslet i form af bumser på brystkassen/skuldrerne, men takket være en kur går det måske også snart væk. Gad vide om jeg så har flere undskyldninger til mig selv for hvorfor jeg ikke har succes med det andet køn. Jeg er ikke jomfru, jeg har haft et par partnere, men ikke i min gymnasietid.
Jeg har inden for de sidste par måneder erklæret mig selv ateist, jeg kommenterer det lidt senere. Det sidste stykke tid syntes ligegyldigheden i vores samfund at være gået op for mig. Alle iscenesætter sig selv, det materielle er i højsædet. Det hele virker forkert. Jeg kan ikke finde lykken. Jeg føler at jeg er alenes selvom jeg har venner. Jeg tror jeg mangler den kærlighed som venner ikke kan give. Siden nytår har jeg været en del sammen med en pige fra min klasse, men hun så åbenbart bare vores sociale samvær som et venskab. Der går lang tid imellem at jeg finder nogen som jeg faktisk kunne falde for. Rimeligt intelligent, køn uden at være alt for kunstig, sød og mild af væsen. Når jeg endeligt finder en som jeg kunne betragte som en potentiel partner er det aldrig gengæld på trods af mine krumspring. Jeg er ikke decideret dårlig til at håndtere kvinder, jeg ser vel en lille smule bedre ud end gennemsnittet (det prøver jeg ihvertfald at fortælle mig selv), er ikke selvglad, ikke nærig, betænksom og intelligent. Desuden er jeg vel lidt romantisk anlagt.
Men jeg kan bare ikke finde lykken. Jeg kan ikke længere bare være glad for mit liv i skolen og i politik. Jeg savner en at knytte mig til. Der er ingen gud og for mig tilsyneladende ikke nogen kærlighed. Måske ændrer det sig når jeg flytter til Staden næste år, mulighederne bliver da større. Men indtil da er jeg vel fortabt.

Jeg overvejer at tage til Afrika som volontør næste år, leve blandt de som har det dårligst her i verden. Hvis de kan finde glæde i deres elendige materielle situation må jeg kunne lære af dem. Jeg ønsker at gøre noget med mening for andre, ikke blot endnu en aflevering som giver mig endnu et 10 eller 12-tal til samlingen. Jeg føler mig lidt fortabt.
Er der nogen som overhovedet gad læse hele denne svada om mit liv? En svada som jeg ikke umiddelbart vil stå frem med og dele med nogen.
Jeg håber det.
Vær søde at svare eller endda give mig et råd.
Er der en mening med vores liv?

Du er ikke den eneste der har det sådan. Jeg har læst hele din 'svada' og der er rigtig meget jeg kan genkende, det var faktisk som at læse om mig selv... jeg blev færdig med gymnasiet sidste år, jeg svæver også rundt i en slags limbo, ved ikke hvor jeg skal hen nu... kan dog ikke give dig et godt råd da jeg heller ikke selv har svarene. Mening med livet? Det ved jeg godt nok ikke...
Held og lykke fremover.

Sikke noget møg. men den Ide med Africa lyder som en super ide, og tror du ville få meget ud af det.
Held & Lykke med det hele.
Husk alle dine venner Velsker dig, så keep on going my love :-)

hej først ville jeg sige til dig at det er sønd for dig at du har det sådan som du beskriver , jeg ville så sige til dig at når du laver nogle ting for ander så skulle du måske slappe ligt af, for mig lyder det som om du er ligt anmasne og hvis det ikke er godt nok første gang så gør du det bare om , der behøver du ikke du skal huske at gemme ligt til dig selv for ellers bliver det for surt ,for mig lyder du til at være en vær svisermors drøm :-) nej spøj til side , for at se så ligger digt problem i at du er for sød ,hvis du er sød over for en pige så tro hun bare i skal være venner du må vise digt begær over for hinne GRRRRRRRRRR på en pæn måde , en pige ville jages for hun er ju hun køn og du er han køn så du er rovdyret men hvis du er usikker på dig selv så mister du løsten til at jage og det kan en pige mærke med det sammen så bliver det sådan lalala så sker der ikke rigtig noget og man bliver bare gode venner og det er kedligt hvis man synes hun er dejlig , du siger du har allergi , allergi kommer af at der er nogle ting som du skal finde ud af som har en sammen hæng med din allergi , der er noget galdt med digt sind som du skal prøve at finde ud af vad det er galdt , jeg kan fortæller dig at jeg er healier , og jeg oplever mange ting som er ligt svær at sætte ord på om jeg synes det er gdot at hjælpe ander det giver mmig stor glæde at kunne hjælpe , jeg er sikker på at du ikke er fortabt måske for en stund , i den stund ville du bliver belært som du så kan hjælper ander der skulle være fortabe , venlig hilsen slim

vel lige som flertallet af os! Ja der er en mening med livet, men den mening får man
ikke bare serveret på et sølvfad. Du er ikke fortabt, men tænker over tingene hvis
bare flere gjorde det.

hej hvis du skulle få løst til noget healing så kan du ringe ti mig på 20731802 jeg her også ander ting at gøre godt med , held og lykke med det hele håber for dig at det går op en en støre en hed vh slim

Ærgeligt at du siger Gud ikke findes og at du er ateist. Jeg har læst din svada- og siden du spørger om en kommentar tillader jeg mig...
Mit svar på ensomhed, mangel på kærlighed, tomhed , menigsløshed - hvad skal jeg lige her? er meget enkel-
jeg har oplevet den samme tomhed som ikke kunne tilfredstilles og har faktisk fundet retning og mening med mit liv- jeg fandt nemlig noget som gav mig ro og mening med mit liv. Jeg fik øje på én som holder af mig som jeg er, som ønsker venskab, som viser mig den vej som er meningen med mit liv og som hjælper mig med de ting og tanker jeg synes er svære at forstå
- en ven som ikke fordømmer men som bærer over og rummer mig som jeg er. Det er ikke lyserødt, men det hjælper mig og giver mig at hvile i mig selv, som jeg er.
Den jeg mødte er Jesus, sådan som han kan opleves i det nye testamente, ikke som alle de forestilinger vi har om Gud med hvidt skæg og det store spankrør som kommer efter os-
men en omsluttende og rummende kærlighed, der ikke har noget større ønske end at have fælleskab med mig og hjælpe mig.
Det møde har forvandlet mit liv.
Måske det er værd at prøve?- Jeg vil ikke reklamere for en bestemt måde/kirke- men udfordre dig til at bede/tale med Jesus om hvordan du har det- måske læse lidt i Johannesevangeliet i Ny testament- og jeg er sikker på at han vil tilkendegive hvor meget han ønsker at guide dig og opfylde dine længlser og tanker. Der kan da ikke ske noget ved at give det en chance....
Jeg vil bede for dig om at Jesus vil tale til dit hjerte og give dig mål og mening.

at få det bedste ud af det .. så gør det :-D

En partner af kød og blod kan dine Jesus fantasterier nu aldrig erstatte. Du som er så from brudte da kende: 1.Mosebog 2,18 ” Derpå sagde Gud Herren ”Det er ikke godt for mennesket at være ene”. Og husk så at AL religion er opium for folket.

Hvad skulle det da være?
Alle meninger skaber man selv, og hvis ens hjerne ikke er udstyret til at skabe meningerne (illusionerne) så har man bedst ved at begå selvmord.
Livet er ret overvurderet når det kommer til stykket. Men du er nu ikke noget speciel, alle de tanker du har tænkt, har et andet menneske et eller andet sted også tænkt. Hvis der ikke var nogen smerte ved at destruere kroppen så ville ALLE mennesker nok allerede have gjort det ;D
Men måske har du bare brug for en dosis Schopenhauer.

ON THE SUFFERINGS OF THE WORLD - Arthur Schopenhauer (kan specielt godt lide den sidste halvdel)
http://youtube.com/watch?v=S7pwItrhEZo&feature=related
ON SUICIDE - Arthur Schopenhauer
http://youtube.com/watch?v=JlULTovh9mo
VH saintan

Ja det lyder fælt – det du skriver, om din situation. Ethvert liv er noget særligt også dit, men alligevel er der også noget i din historie der minder mig om det satans besværlige: at være ung. Besværligt og vidunderligt – tro mig vi har alle været igennem samme mareridt som du. Pludselig skinner solen og den skinner mange gange i løbet af et liv. Tro mig. Jeg vil nu komme med ledt trøst – du siger et sted at du faktisk er romantisk. Hov tænkte jeg da jeg læste det, her er fyrens stærke side. Romantisk – jamen hold da helt kæft, det er lige det pigerne sukker efter, det viser alle statistikker og sociale undersøgelser og jeg mener det alvorligt. Du skal udbygge denne resurse og ture vise denne side af dig selv, det vil helt sikkert give gevinst. Og husk så første gang du er sammen med en pige, giv hende mulighed for at føre ordet (kvinder elsker at snakke og de hader når mænd afbryder dem) og fortælle om sig selv – spørg hende ledt ud om små hverdags ting. Som regel sker der det at hun løser op og når hun har snakket længe nok, opdager hun til sin fortrydelse at hun har brugt dig som tilhører til hendes egen livs historie. Er hun den rette type får hun nu sympati for dig og så spørger hun til dig og dine tænker om stort og småt og inden I ved af det er I blevet hinandens fortrolige. Det er faktisk et godt udgangs punkt for en forelskelse.
PS:Jeg har aldrig mødt en kvinde der tager sig af bumser eller ikke. Det er graden af intimitet og fortrolighed som kvinderne tænder på – ikke på en mands udsende. Hvis det var tilfælde ville den menneskelige race for længst være uddød.

prøv at hør dig selv, som om dit indlæg kun skal forstås at du er en lille lærernes-pige. du skriver kun om dine "smukke" karakterer. og at du kan blive hvad det passer dig, har du ikke fundet ud af at ingen mennesker er kloge nok, til egentlig at finde ud af præcis hvad i hjernen, der tvinger os mennesker til at være ensomme. vi er født med instinkter ligesom dyr. vi skal finde os en mage, lave børn og overleve. det vil sige at vi er født sociale, præcis ligesom dyr igen. (flokdyr) vi mennesker kan ikke klare os uden hinanden. så hvis du kan blive hvad du vil, så meld dig ind i nasa. og fortæl dem om dine elskede karakterer der. og hvis du er ååååh så filosofisk, så kan du fundere lidt over min intetsigende men dog uforsigelige debat! hyg

Hej Louise Yi(iii)r(k)!
Jeg synes dit indlæg mangler total medfølelse! Du kan åbenbart ikke "tåle" at personen er dygtig til mange faglige ting i skolen og kan blive næsten "hvad det skal være". Det virker nærmest som om den sætning rammer en stor ligtårn på din storetå/et meget ømt punkt, eller hvad? Der må være et eller andet, der trigger dig? For det er ligesom din hjerne slår fuldstændig fra efter du har læst den sætning. Han skriver da NETOP at han er ensom og ikke kan finde ud af det med det sociale....er det virkelig så svært at læse for dig?
FOR MIG er det ihvertfald ikke svært at forstå, jeg har selv prøvet at være "fessoren" i både folkeskole og gymnasie med masser af topkarakterer og selvom jeg havde en omgangskreds og venner havde jeg også følelsen af at være alene, simpelthen fordi jeg manglede en sjælepartner, som forstod hvad jeg sagde og som gav mig intellektuelle udfordringer, som var bare lidt mere end at snakke fodbold og piger. Først da jeg kom på uni følte jeg mig ikke længere længere, selvom jeg rent fysisk faktisk brugte mindre tid på omgangskreds, paradoksalt nok.
Tyg lige lidt over den før du træder over en, som ligger ned i forvejen! Bare fordi man har høje karakterer og karrieremulighed betyder det IKKE at man har det godt og at ens ufattelige ensomhed, ja UFATTELIGE ENSOMHED er negligibel. Snarere er den tvært imod RÆDSELSFULD fordi INGEN kan se den udover en selv. Det er jo ikke synligt på samme måde som vold eller mobning, det er dét der gør det grufuldt. Nej, jeg tror ikke jeg kan forklare den skrækkelige ensomhed for dig, jeg tror desværre kun få ejer så meget empati at de virkelig følelsesmæssigt kan sætte sig ind i det!(!!)

Mange tak for alle jeres svar. Jeg har læst alle jeres ord, endda gentagende gange. Det ville virke omsonst at skulle takke hver enkelt af jer, så i stedet vil jeg her give jer alle en tak på én gang. I ved selv hvem i er :)
Det har virkeligt været både en trøst og en inspiration at læse jeres ord og jeg er glad for at alle mine perspektiver er blevet kommenteret. Faktisk havde jeg ikke forventet at nogen ville have haft overskud til ikke blot at svare, men til at tage hvad jeg anser som et problem for seriøst.
Igen, tak!
Dette er ikke en afslutning på tråden, men bare en besked så i ved at jeg følger med og at jeres svar betyder noget for mig.

at rejse ud i verden. Jeg er sikker på at du vil finde de venskaber du søger. Det vil med garanti udvide di horisont.
Du har livet for dig - Lev det!
Løvemor