medicinsk abort

Håber at der sidder en og kan give mig lidt info..Mandag skal jeg ind og ha en medicinsk abort.. Har valgt denne form da det så bliver hurtigere overstået, og ikke skal vente yderlige på der er plads på hos. til en kirugisk abort.
men ved faktisk ikke nærmere hvordan det virker, hvor længe osv. før pillen virker ..har du en erfaring du vil dele, vil jeg meget gerne læse den..

Men min søster fik en medicinsk abort og det tog nogen timer fordi der var ventetid på hospitalet og de fik nogen akutte ind.
Skal nok lade være med at komme nærmere ind på hvordan det var.. men jeg ville have valgt den anden form for abort hvis det var mig.
mig selv

jeg har fået en medicinsk abort. Du får nogle piller der skal sluges og nogle stikpiller. Venter, og ja så får du din mens. Jeg kunne godt mærke på kroppen at den blev træt og jeg blev lidt følelsesladet.(sørg for ikke at være selv, hvis du kan) Dagen efter havde jeg det fint. Dog stadig træt, da man bløder kraftigere.
Håber alt går godt for dig :0)

Hej - for 7-8 år siden fik jeg fortaget en medisinsk abort, som resulterede i at jeg en uge efter var ved at forbløde derhjemme, da vagt lægen sagde at jeg skulle vente til min egen læge åbnede dagen efter.
Jeg var så skidt tilpas og utrolig svimmel - så min far kom og sov hos mig, da jeg nåsten ikke kunne gå ud på wc og skifte bind. Og alligevel prøvede jeg selv at gå på wc om natten og ja - jeg besvimede - godt min far var der til at få mig lagt i seng igen. Om morgenen ringede han til min læge, han kom, tilkaldte en ambulance og jeg blev indlagt. Fik en udskrabning og nogle nye poser blod - da jeg havde mistet så meget i det forgående døgn. Gid jeg havde valgt alm. abort.

Er da blevet lidt klogere...Hos min egen læge havde jeg os valgt kirugisk abort, men viste ikke der hvor længe ventetiden ville være..mandag er det 14dage siden jeg fandt ud jeg desværre er gravid....syntes det er slemt nu, har alle symtomerne allerede, ca. 8 uger henne så medicinsk abort er på falde rebet, max. 9. uger siger de. men føler heller ikke jeg kan gå gravid længere, vil bare gerne ha det væk, allerhelst nu..Hovedpine, kvalmen, ømme bryster,humøret er som en ruchebane, er rigtig trist til mode🙁Mærker min krop ændre sig,så det kan næsten ikke bliver værrer..men tak for jeres svar *S

at en abort forfølger en hele livet og hvis du mener det går væk bare fordi du tager nogle piller eller får et udskrab så tager du altså fejl!!!
Det er akkurat lige så hårdt at få en klinisk abort som jeg ser det forskellen er bare at du ikke kommer til at sidde med fosteret i hænderne men din krop er stadigvæk påvirket i lang tid efter....
hvor gammel er du og er det helt udelukket at vælge at lade barnet leve?? kan du slet ikke forstille dig at tage dig af det i stedet for? det er jo muligt der findes meget god støtte for alle der bliver gravide og hvis du er ung er der ganske særlige støtteordninger vil bare sige det kan lade sig gøre!!!!!

Jeg er midt 30, har en barn så ved skam godt hvad det vil sige at sætte et lille barn i verden . Er også godt klar over at ved få fortaget denne abort vil sætte sine spor på min sjæl i meget lang tid efter .Men at beholde det er helt udelukket, hvis man vælger at få et barn , mener jeg det kræver mange overvejelser som rækker resten af dit liv. Mit liv som det er lige nu, er ikke til endnu et barn..Syntes bestemt ikke det er en rar beslutning jeg har taget, men desværre en nødvendig en..

Hej med dig
Jeg skal selv have en medicinsk abort på fredag. Jeg føler det er det bedste valg for mig, da jeg så ikke skal være indlagt, for jeg bliver virkelig syg af at være på de sygehuse.
Jeg er ca. 6 uger henne, men min krop accepterer ikke rigtigt graviditeten, så derfor har jeg valgt at få fostret fjernet.
Naturligvis er der nogle gange komplikationer efter en medicinsk abort, men det er der skam også for den kirurgiske! Skriv abort i søgefeltet på google, så dukker der mange sider op hvor du sætte de to metoder op mod hinanden.
Jeg håber alt går dig godt.
Venligst Malene

jeg syntes at det er synd

Hej..
Jeg fik fortaget en medicinsk abort for ca 3 år siden. Jeg var 5 uger henne og valgte den, fordi det var det der gik hurtigst.
Jeg skulle møde på hospitalet og kom i et venteværelse hvor gravide der skal til tjek også sidder - dét var hjerteskærende og bestemt ikke sjovt. Men Men .. du kommer ind, bliver scannet så de helt præcist kan fastlå hvor langt du er. Du får så en pille du skal synke og får at vide, at når den er sunket er der ingen vej tilbage, da den stopper processen.
Du skal så ind (vist nok dagen efter) og have 3 stikpiller - du får hospitaltstøj på og bliver lagt ind på en stue. Pillerne ligger du selv op i skeden og så ligger du et par timer og venter på at blødningen skal begynde. (du får også nogle smertestillende)og de skal tjekke at du ikke bliver dårlig af dem.
Derefter tager du hjem og i mit tilfælde var det det. Jeg havde stærke menstrautionsmerter og blødte mere, men ellers var der ingen forskel på dét og så en alm. menstraution.
Jeg var igennem det alene og jeg har ingen men haft andet end i sjælen. Jeg vil dog råde dig til, at sige til den læge der scanner dig, at du ikke er interesseret i at 'se' billedet af forsret som han/hun printer ud til din journal. Ham der scannede mig lagde blot billedet foran mig - nok af ubetænktsomhed, men sig det så du slipper.
Ønsker dig held & lykke - og lad dig ikke gå på af alle de fordomme, der er gode og dårlige oplevelser ved alt.

Tak fordi du ville dele din erfaring ...Nu ved jeg da mere om hvad der venter mig mandag..Er meget afklaret med min beslutning. ...Må sige den med scanningsbilledet , den skal jeg huske på..Det er ikke et billedet jeg har lyst til at se..

Jeg er i gang med at lave et indslag til Magasinet søndag om medicinske aborter. Hvis du har oplevet bivirkninger ved en sådan, må du meget gerne kontakte mig på mail: dorthevestandersen@hotmail.com

Jeg ved godt at den her tråd er uendelig død, men jeg fandt den, da jeg undersøgte lidt mere om den medicinske abort jeg har aftalt at få. Jeg læste hele tråden for at blive klogere og det er jeg glad for - at der er nogen der kunne dele af deres erfaring, for en ting er hvad "netdoktor" forklarer, men dejligt med personlige ting.
Til dem der snakker om aborter som ar på sjælen - Jeg bliver en smule forarget over at man kan sidde og smide sådan noget ud, når det er en kvinde der allerede har fastslået hun ikke skal have barnet. Jeg står i en helt anden situation, da jeg kun er 21 år og stadig er i gang med uddannelse og alt det man skal have løbet af og selvfølgelig ikke skal have et barn nu...
Jeg var ekstremt ked af det, da jeg fortalte mine forældre det, men herefter har jeg været afklaret, for det at personificere et foster, som er under 2 måneder, er at tillægge det en værdi som på en eller anden måde er krævet som kvinde. og jeg syntes rent ud sagt det er ulækkert - man kan have mange holdninger og fint man er imod abort, men lad være med at hælde det ud over en der har taget beslutningen, som uden tvivl har været svær.
Og til dem der er for operationen, der er den ene fordel ved en medicinsk abort at der er mindre risiko for infektioner. Og som 21 årig, der sikkert skal have børn en dag, syntes jeg det er en ekstrem vigtig konsekvens at overveje, da livmoderen jo er en følsom mekanisme.
Undskyld for min galde, men jeg bliver lidt irriteret (ja, åbenbart så meget at jeg bruger tid på at kommentere en 4 år gammel tråd).

ja nu ved jeg godt det indlæg er gammelt 😃 vil lige sige til dem som mener det var synd og alt det , ja er det, meen der er jo nok nok en god grund til hun sku ha abort...

Ved godt det er en "gammel" sag men vil lige kommentere på den alligevel. Jeg er 41 år og har 2 dejlige drenge på 14 og 17 og var meget afklaret med ikke at skulle ha´ flere børn, valgte derfor at få en kobberspiral. Trods det blev jeg gravid for ca 6 mdr siden....valgt at få en medicinsk abort og har ikke fortrudt. Hverken måden eller selve valgte. Jeg valgte at gøre det hjemme og selve aborten kan godt virke ganske voldsom pga. af blødninen, som jo vare i små 6 timer, men så er det værste også over og man bløder bare som en alm. mens. For midt vedkommen småblødte jeg i små 3 mdr og har nu været så optimistisk at få en homonspiral ( det rammer aldrig samme sted 2 gange)hvilket jeg er meget glad for idet mine blødninger næsten er holdt op og kan nøjes med trusseindlæg istedet for natbind 😖 mens. smerterne er også forsvundet så det kan anbefales.
Vh PA