6tilføjet af

Bærbar - lang batteritid

Jeg er i færd med at vælge en bærbar til mit studie. Jeg vil gerne være sikker på, at batteriet ikke går kold efter en time, da der på studiestedet ikke er garanteret adgang til strøm. Hvad skal jeg kigge efter i annoncerne? Hvad betyder f.eks. "batteri: 6 cells". Siger det noget om, hvor længe den holder uden kabel? Er der nogen, der ved noget om det?
tilføjet af

hejsa

Ja desto flere celler den hr desto længere batteri tid. Gå efter et 9 cells mindst.. mener også der er forskel på mærkerne og kvaliteten.
tilføjet af

levetid

Lige i tiden er det meget populær blandt producenter med CULV processorer. De er ikke helt så kraftige men de kan holde meget længere. Disse bærbar kan holde strøm i 8-10 timer.
Du kan selvfølgelig også bare købe en normal bærbar og så bare købe et bedre batteri til den (som fx 9celler som nævnt). Eller have en du kan skifte med.
🙂
tilføjet af

Hej igen

...og tak for svar.
Det med processoren kan jeg ikke finde ud af. De hedder alle enten Intel Pentium, Intel Core eller AMD. Hvad for én er så en CULV? Er det en forkortelse for noget af det ovenstående?
Jeg kan også kun finde en pc med maks. 8 celler... Hmm, tror, det må blive den billige løsning og så et ekstra batteri.
Mine kriterier er følgende: Stor skærm (min. 15,6" - pga. de mange timer jeg skal tilbringe foran den - det giver rygproblemer ved en lille skærm/tastatur), windows 7, min. 320 GB og min. 3 GB RAM og et netkort. Hvad synes I om disse kriterier? Jeg skal ikke bruge den til film og deslige, det kan jeg se hjemme. Den er til studiebrug (Office pakken og internet - primært).
tilføjet af

OK specifikationer :-)

Jeg synes at den meget store disk er lidt ligegyldig, men jeg gemmer heller ikke spil, film eller MANGE billeder 😃
Diskens størrelse har nok også en virkning på strømforbruget, men om ikke så længe er der SSD-diske (solid state), som ikke bare sådan går i stykker når du smider med tasken med PCen i, ikke har noget roterende fis der slides og som bruger langt mindre strøm end en traditionel disk 🙂
Trådløst netkort er (næsten) standard på bærbare i vore dage.
Der er begyndt at komme maskiner med SIMkort-læser, så du ikke behøver at have en USBdims stikkende ud, som du vil brække med jævne mellemrum, og så kan du være på nettet i skolen, i bussen, i toget, i sommerhuset og på besøg hos dine bedsteforældre som ikke har indernet 😉
tilføjet af

Fundet...

Hej nona og I andre.
Tak for råd. Mine bedsteforældre er døde og jeg kører i bil... Så jeg skal kun bruge universitetets, bibliotekets og hjemmets WLAN. Den store harddisk er næsten standard - man kan faktisk næsten ikke få en bærbar med under 320 GB.
Jeg har nu valgt en Acer, 15,6", 4096 MB RAM, 500 GB, 300 Mbit trådløst netværk og med Windows 7. Den har så kun 6 cells, men jeg køber formentlig et ekstra batteri til, hvis det viser sig at være et problem (vidste ikke, at det var en mulighed).
So long og tak for hjælpen :-)
Daisy
tilføjet af

Tillykke !

Den skal du nok blive glad for 🙂
Jeg glemte lige at skrive om CULV, som en anden nævnte ovenfor:
CULV står for Consumer Ultra Low Voltage: http://en.wikipedia.org/wiki/Consumer_Ultra-Low_Voltage
[l][s][s][l]
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.