Børn er blevet små statussymboler

Prinsesser og prinser. De findes ikke kun i det danske kongehus men rundt omkring i det ganske land boltrer de sig i mange familier. De møder op i børnehaven i lyserødt og lyseblåt tøj, ofte i de helt rigtige mærker og ser drønsmarte ud.
Måske nogle gange lidt mere smarte end mor og far, da disse gerne ofrer mange af deres penge på, at de små poder kan rende rundt i moderigtigt tøj. Alt for de små prinser og prinsesser.
Mange børn, selv helt ned i en meget ung alder, bestemmer selv, hvad de vil have af tøj. Ikke bare ud fra klædeskabet, nej de er med ude i butikken og bestemme. Jeg læste forleden, kan ikke huske hvor, at en psykolog forklarede, at børnene ikke selv skulle bestemme, hvilket tøj de ville gå i mens de er helt små, fordi de har godt af at få sat nogle rammer. Også tøjmæssigt.
Hvor er vi henne, hvis børnene selv skal bestemme deres tøj, og forældrene blot lader dem selv fra de er ganske små?
En artikel i dagens Nyhedsavisen fortæller, at forældrene er nået til et punkt, hvor de konkurrerer om at have de dyrest klædte børn:
http://avisen.dk/foraeldre-konkurrerer-om-dyrest-klaedte-boern-181007.aspx
Her siger en lektor fra Syddansk Universitet, Lars Pynt Andersen:
"Den voldsomme stigning i forbruget af dyrt børnetøj skyldes, at forældrene i middelklassen gerne vil imponere hinanden. Det er blevet den nye statuslegeplads."
Uhyggeligt, synes jeg.
Er dine børn også et statussymbol? Eller får de lov til bare at være børn :-)?
Giver du dem også de "rigtige og dyre tøj", fordi du ikke vil risikere selv at blive dømt ude af fællesskabet?
Er det nødvendigt, at børn skal sende alle "de rigtige" signaler, fremfor blot at være fornuftigt klædte og alligevel pæne og smarte?
Er der sandt, at børn er blevet små statussymboler, og det er vigtigt, at de er med til at signalere god stil, penge, en velfungerende familie og alt andet?

Min søn på 1 år får for det meste tøj fra H & M, det er ikke så dyrt, men stadig ret smart. Nogle gange har hen dog fået en jakke eller andet overtøj fra et af de dyre mærker ( feks. Molo), men kun hvis det er noget han kan passe længe. Jeg kan godt lidt, at min søn ser pæn ud i tøjet. det behøver ikke være mærkevarer. jeg køber også gerne i supermarkederne hvis de har noget interessant, så er kvaliteten bare det dårligere, men lige nu gør det ikke så meget, da han jo vokser hurtigt. Hans flyverdragt og vinterstøvler er dyre, men det er også mormor der har købt det.. :)
For mit vedkommende er det ikke noget med statussymbol at gøre om min søn har dyrt eller billigt tøj på, det er nogen gange lidt tilfældigt. Og falder jeg lige over en super sød bluse der er lidt i overkanten prismæssigt., kan jeg da godt finde på at købe den, men jeg tænker ikke at det er fordi andre skal lægge mærke til at det er en mærkevare, mere fordi jeg bare syntes den er super sød. Og det tror jeg egentlig gælder for mange.

Personligt har jeg slet ikke råd til at holde min løveunge med dyre mærkevarer og ser hellere på den praktiske og pæne/smarte side af sagen.
Løvemor

Statussymboler og livskvalitet, hmm
Hvis der er rigtigt hvad den lektor udtaler, synes jeg som dig at det er uhyggeligt.
Jeg har ingen statussymboler her hos mig, men jeg må indrømme at jeg sætter pris på, at mine børn ser ordentligt ud, her taler jeg bestemt ikke om prisen på deres tøj, men om det passer sammen, de skal være rent når de går hjemmefra og så regelmæssige besøg hos frisøren.
Jeg får fnidder når jeg i en samtale f.eks. komplimentere at et barn ser sød ud i tøjet, straks skal vide prisen. Så står jeg af. Jeg kunne ikke være mere ligeglad.
For mig er det livskvaliteten der tæller og hos mig er livskvalitet at mine børn og nærmeste i al almindelighed har det godt.
Skulle jeg vinde i lotte på lørdag, bliver jeg glad for så kan vi rejse, men ellers klarer vi os uden ;O)
God dag
En mor og Q

Da min gik i børnehave for 11-12 år siden, stod pigerne nogengange i de fineste kjoler. Så fine at de ikke ku' komme ud på legepladsen eller med på tur i skoven.

at pengene er små her hjemme. Han sparer selv op til mange af de ting han ønsker sig. Mormor og morfar , farmor og flere venner er ret sød til at stikke ham 20 kr eller mere når de er på besøg. Han hjælper til hjemme, slår græs for naboer og dermed kommer der også lidt penge ind. Selv om man er 11 år kan man godt forstå når pengene er små. Min mening er at mit barn bliver et bedre barn end en der bare får får og får.
forresten mener du så ikke at børn får lov til at være børn fordi de har noget dyrt tøj på?
Mit barn går i en god skole hvor alle får lov til at gå i det de vil af tøj og ingen driller.
Men klart nok at mange godt vil have det sidste nye.
Mit barn er mig ud af til. Og dermed sagt at vi ikke praler. Vi er mere glade når vi får noget vi har ønsket os.. Så statusstmbol. Nej ikke her.

Er dem der har behov for at vise og føre sig frem med mærkevare alene med det formål at promovere sig selv og børnene,bevares en mærkevare er da bedre kvalitet end discount udgaven og en rar følelse at eje,men der er også dem der endelig har fået råd til varen og er glad for det,men man behøver ikke at blære sig med det...der er jo også dem der bliver misundelige uanset hvordan man opføre sig,dette er også en slem egenskab.
Børn skal ikke tage stilling til voksen ting,de skal være ubekymrede i så mange år det kan lade sig gøre..mener jeg..rigtig mange forældre opføre sig faktisk som børn når de tager deres børn med på råd..når børnene når teenage alderen kan man begynde at inddrage dem mere i beslutninger,indtil da skal det kun være småting de skal spørges om,ellers får vi (og har allerede)vandaler der ikke respektere andre end sig selv,og så er det pludseligt et samfundsmæssigt problem...

og Smeg køleskab og Audi (eller VW for de fattigfine) er blevet statussymboler.
-
Hvem bliver lykkeligere af det, i hvertfald ikke børnene, ej heller forældrende, de eneste der vinder på den tendens er banker og financieringsselskaber samt producenterne.
-
Jeg betragter vores børn som gode ambassadører i vort lokalsamfund, ikke i kraft af dyrt mærkevaretøj men qua deres væremåde, deres omgangskreds og deres interesser.
-
Vi har en teenager som selvfølgelig gerne vil have nogle dyre og fine ting, derfor har hun også et fritidsjob som giver hende nok til at hun kan supplere hendes garderobe med noget hun virkeligt gerne vil have.
Til den lille køber vi gerne tøj fra Bilka, det er bevist i flere undersøgelser at eksempelvis flyverdragten til 200.- i Bilka er mindst ligeså god som en Helly H. til 800.- hvis man lige ser bort fra lynlåse og den slags. På den anden side i den alder skal tøjet jo også kun holde en sæson, dvs. få måneder.
-

for en løftet pegefinger vi allesammen lige fik der?
Hvad nu hvis det er ungerne der selv synes det er rart at gå i GODT tøj?
Jeg er selv ret ligeglad med hvilket mærke mit tøj er og har aldrig påvirket min datter i en dyr retning. Men hun har selv udviklet en klar fornemmelse for hvad der er kvalitet og hvad der ikke er!
Børn kan altså mere selv end vi voksne tror!
Løvemor

her menes at børn ikke skal involveres i om man har mange penge eller ej.
Og jeg må give personen helt ret her. Alt for mange små og unge mennesker, bliver sat ind i at mor/far har ikke så mange penge, så vi skal sparre. Det er efter min mening ikke nødvendigt og ikke okay. Hvis man lærer sine børn at man ikke kan få alt og at ting koster penge, behøver man ikke uddybe det nærmere.
Alt for mange forældre har det med at ligge voksen problemer over på børnene og så går de rundt og spekulere over noget de ikke har forstand på og er alt for små til at tage stilling til.
Børn skal have lov at være børn.
fortsat god dag
En mor

set i lyset af at min dejlige pige var sammen med sin søde moster på shoppingtur i staden her i efterårsferien!
Hjem kom de med poser fyldt af farvestrålende bluser i alle afskygninger fra Diesel, Benetton og H & M.
Hun er nu ekviperet for tusindvis af kroner og ser vidunderlig ud i alle bluser. Bagefter sad vi og filosoferede lidt over hvad man egentlig betaler for, mærket eller kvaliteten? Vi blev enige om, at meget er vel for mærket, mens resten er kvalitet og vi er ikke i tvivl om, at Diesleblusen holder længst og efter flest vaske!
Personligt ser jeg vel som de fleste forældre mest på om barnet er ordentligt og fornuftigt klædt, men jeg har intet imod, at hun selv føler sig veltilpas i de noget dyrere mærkevarer. - Så længe min søster synes det er herligt at købe det til min løveunge. :)
Smil fra Løvemor

Med mærkevarer og statussymboler at gøre?
Løvemor

men børn af i dag er statussymboler for forældrene, selvfølgelig ikke alle, men for de fleste.
Ingen tvivl om, at vi alle gerne vil se vore børn have det godt og at de er velklædte, men de der er lidt højere oppe på samfundsstigen vil gerne imponere deres omverden og sørgelig nok bliver det børnene der kommer til at betale prisen for den form for snobberi.
Jeg oplevede hvordan børn blev isoleret i skolen hvis ikke de havde det "rigtige" tøj, hvis ikke forældrene havde råd til at købe alt det udstyr som de andre havde, den tendens er forstærket nu, forældrene har efterhånden ikke andet at gå op i end hvad de kan forkæle deres børn med, og igen kommer børnene til at betale prisen, hvor mange unge, som flytter hjemmefra, ved hvad det koster at leve? hvor mange unge mon har fået lært at en almindelig indkomst ikke rækker til dyrt modetøj hver gang man får løn❓se på hvordan unge mennesker forgældes fordi pengeinstitutterne hensynsløst låner dem penge til dyre biler og overforbrug, dermed er de stakkels unge mennesker fanget i en gældsfælde som kun pengeinstituttet kan hjælpe dem ud af, ved at tilbyde langtidslån til dyre renter.
Hvis forældrene havde lært deres børn at der altså ikke er til alt det man ønsker sig, ville de unge være klædt på til at tackle økonomien når de flytter hjemmefra.
Sorry, men denne generation og sikkert også den næste unge mennesker, kommer ud i noget snavs og de vil få en uhyggelig brat opvågnen en skønne dag, de køber biler, går i byen hver uge og de strør om sig med alskens dyrt "legetøj", sidste nye model i computer og mobiltelefon, de snakker uhæmmet i mobil og regningen betales af forældrene.
Når man opfører sig så ansvarsløst overfor sine børn opdrager man sine børn til at blive tabere, ikke fordi børn og unge er dummere i dag end før, nærmere tværtom, men de får desværre aldrig lært at sætte tæring efter næring, og det skyldes 100% forældrenes ønske om at imponere andre, så børnene bruges til det, uden tanke for hvad der sker med børnene den dag de skal flytte hjemmefra.

Der er intet forkert i at købe mærkevarer, men man kan også lære ungerne at den slags tøj bruges til "pænt" og at skabet ikke behøver at være fyldt med dyrt tøj, lidt billigere til dagligt brug må ungerne gerne lære, så ved de at man ikke ødelægger det dyre tøj ved at lege i det.
At bedsteforældre og som din søster finder det sjovt at købe mærkevarer til barnet er helt ok, det er jo bedsteforældrenes ret, at forkæle børnene, men forældrene må og skal holde igen så det ikke bliver en vane at kun det dyreste kan bruges :-)

skrev at barnet godt vidste at mor ikke havde råd til det..
Så er det jeg mener at man ikke behøver at involvere sine børn så dybt i voksen problemer. Man kan sagtens give sine børn andre kvaliteter.. Livskvalitet koster efter min mening ingen penge ;O)
Smil og godt ord igen Løvemor
En mor

- i hvert fald indtil de bliver klogere, men det er jo ikke ensbetydende med at de skal have veto. De kan vælge indenfor afstukne rammer, så vil jeg egentlig mene det rækker.

- og helt galt går det, når man giver dem fornemmelsen af magtesløshed, som ofte følger med at tumle med problmer de end ikke burde have kendskab til.

- jeg havde ikke problemet i særlig grad da mine var små/større/hjemmeboende etc, men jeg kan da høre på min datter, at hun af og til rykker sig noget i håret.
- Mit ældste barnebarn går i 1. klasse, men sidste år i børnehaveklassen, præsterede en lærer at rose en piges nye tøj. Hvilket mærke det var af, ved jeg ikke, men en anden pige i klassen gør glad opmærksom på, at hun også har fået ny bluse, hvortil læreren svarer: "Jaaaa, men den er vist fra Føtex, er den ikke?" - Så mit barnebarn kommer hjem og spørger om det er rigtigt man kan købe tøj i Føtex og ellers forvirret på et højere plan.
- Undskyld mig! men hvad er der i hovedet på sådan en lærer? Overvejer man som forældre om man vil udsætte sine unger for sådan en som hende? Det tror jeg da nok. Hvad er så løsningen? Skoleskift eller ingen tøj fra Føtex i skoletiden?

Ernst..
Bedsteforældrenes ret..
Første gang jeg blev præsenteret for den var da min knægt (ham i midten) var 12 år gammel. Den mindste havde været på weekend hos farmor og farfar, og så kan ham godt komme hjem og tro at han styrer hele verden.
Jeg var så lidt irreteret den dag og sagde mest til mig selv, at han var krop umulig når han havde været hos dem og at det var fordi de forkælede ham, hvortil min knægt så sagde "mor det skal bedstoforældre gøre" altså forkæle børnebørnene ;O)
Så klappede jeg lidt i og smilede til min dreng..
Smil
En mor

Sikke en lærer. Muligvis har vedkommende sagt det ironisk, men det forstår børnene jo ikke.
Jeg havde da tit tøj på fra supermarkederne i Spanien. Det holdt udmærket og så pænt ud. I skolen havde jeg godt nok uniform på, men i fritidsaktiviterne på skolen havde vi vores eget tøj på.
Det dyre tøj var kun til pænere brug. Fest, afdansningsbal og sådan.

en af mine drenge der havde fået den besked, kan jeg garantere dig for at jeg havde stået på skolen næste dag..
Der er ingen og jeg mener ingen - og da slet ikke en lærer der må formodes at skulle gøre børns dagligdag god på skolen -, der ville slippe afsted med sådan en kommentar uden at vedkommende lige ville blevt bedt om at gentage, mens han/hun kiggede mig i øjnene og så kan det da meget vel være at jeg haved en ting eller to af fortælle vedkommende.
Magen til kælling - undskyld sproget - men sådan noget gør mig så gal..
En mor

Jeg tror der er noget sandhed i både artiklen og udtalelserne.
Mit barn var/er en hjertesag, jeg har egentlig altid vidst at jeg gerne ville have børn, og at omstændighederne ikke var så vigtige. Jeg er bestemt ikke middelklassen (enlig studerende), men jeg går også mere op i sundhed og nærhed end materielle goder.
Til gengæld kender jeg da nogen forældre som godt kan få mig til at tænke over hvorfor de egentlig har fået deres børn. Det er især dem som vælger af få dem i "stimer" sammen med resten af vennekredsen, fordi "alle de andre får jo også børn nu og så kan de vokse op sammen". Det virker bare tit som om at det er fordi "man bør" få børn på et givent tidspunkt, end et egentligt dybfølt ønske.
Jeg tror såmænd at de elsker deres børn lige så meget som alle andre, men har måske et større behov for at understrege det både overfor sig selv og børnene.
En anden ting er så, at hele det der mærkevare/imponeringsrace er gået fuldstændig over gevind! Jeg synes personligt at det er vanvid f.eks. at iklæde sine 0-12 årige poder en masse dyrt mærketøj. De vokser alligevel ud af det på 0,5 og jeg fatter simpelthen ikke hvorfor folk bruger så mange penge på det. Man kan jo få udemærket tøj i både H&M og hvis man eksempelvis laver en "arve-ordning" i omgangskredsen. Men det er selvfølgelig en prioritering. Jeg synes bare at det lugter af "glansbillede" og snobberi, når man insisterer på at lille Carla på 2, som sikkert er flintrende ligeglad med mærket, skal i det dyreste dyre.

jeg kender selvfølgelig ikke alle mennesker, men min erfaring er, at alle børn er ønskebørn, ikke at de var det da graviditeten blev opdaget, men senere og især efter fødslen er alle børn ønskebørn, hvilken mor eller far kan andet end elske sit barn? desværre udvikler kærligheden sig tit til at poderne bliver statussymboler og det er fanme synd for børnene, de bad jo ikke om det.

- jeg har altid givet flest penge for hverdagstøjet og så har festtøjet, været - øvrigt oftest hjemmesyet - af en kvalitet, der ikke behøver holde til slid.

du er vel bare som de fleste kvinder, det er ikke in at komme til 2 fester i det samme tøj :-)
Nå skidt, det er folks privatsag, men jeg kunne godt ønske at flere forældre ville lære deres børn at ikke alt der glimrer er guld.

At tage beslutningen om at få et barn - det er skæbnesvangert.
Det er at beslutte for altid at have dit hjerte gående omkring
uden for din krop.
Elizabeth Stone

- Det kan jeg sagtens. Jeg vil ikke love dig, du kan kende kjolen igen, men det kan meget være den samme i morgen som for 10 år siden.
- Men nu er det jo børnetøj vi taler om og problemet med det billige børnetøj er at det dårligt kan holde til børn. Jeg ville da ærge mig gul og grøn, hvis det dyreste hænger i skabet uden at blive brugt, mens barnet står udenfor og bare vokser og vokser og vokser ud af tøjet.

det er jo heller ikke sådan jeg mener det med mine indlæg, blot efterlyser jeg lidt mere ansvarlighed overfor børn der en skønne dag bliver voksne, så de ikke står og ligner et stort spørgsmålstegn når banken har spærret kontoen på grund af uansvarlig omgang med kontoen.
Selvfølgelig skal børn klædes på så de ikke ligner lazaroner, men det virker pralende når børn på 5-10 år går ud og leger i sandkasse i tøj der står Diesel på, til den slags kan der godt bruges tøj som man ikke tager så tungt om det bliver ødelagt.

- det var gået ud over. Jeg tror nu nok min datter har talt med den mor, hvis datter det gik ud over og hun er da vist også kommet til at sige det i et større forum.
- Jeg kan så forstå på tidligere elever (bl.a min egen bonusdatter) at det ikke er et enkeltstående tilfælde.
- Hvis du ser hende, ville du også nærmere tro, at hun var "skoledirektør ti reception", end børnehaveklasseleder. Du skal ikke undskylde dit sprog. Her i huset er hun kaldt noget der er meget meget værre. og som børn ikke må høre. Den gode del af historien er at man ikke møder hende igen, i løbet af sin skolegang.

til børn som vil ud for at lege:
Pas nu på du ikke ødelægger dit dyre tøj, så klæd da for fanden ungerne i noget de kan lege i, noget som godt må tage skade af at børn er tankeløse når de er optaget af leg.

Jeg plejer at sige, at det at være forældre er en livsopgave, uanset hvor gamle ens unger er, er de stadig det ens tanker kredser om 24 timer i døgnet, f.eks. min store dreng er brandmand, hver gang jeg hører at brandbilerne rykker ud stikker det i mig, er han med, kommer han hel hjem igen?
Ja jeg er stolt af ham, men efter katastrofen i Seest med den fyrværkerifabrik, kan jeg ikke mere se på det job som et almindeligt arbejde, jeg var jo meget tæt på dengang og da jeg selv engang var brandmand ved jeg hvor farligt det er, pokker tage at den møgunge skulle gå i mine fodspor.

- overtrækserne her i huset har været det uundværlige. Iøvrig havde mine - i sandkassealderen noget så fint som "Kansas". Det var de vældig stolte af.
- Jeg havde en nabo, der fik mere gratis arbejdstøj, end han kunne slide op (tænke tænke, måske der er flere der ruster fast end slides op?) Men jeg havde en rigtig god symaskine og mærkerne blev flyttet med over.
- Der kan være "blær" i de mærkværdigste ting, også selvom de ikke er tilsigtede.

- alle forældre vist....

er det så fordi alle i der har svaret på denne tråd har noget i mod tøj fra Føtex ?-
er det fornærmende hvis det påståes at i handler i Føtex, gemmer i posen❓;-)
jeg ville da ikke løfte et øjenbryn og min datter ville nok heller ikke, for os er der ikke noget nedværdigende eller unaturligt ved at købe tøj i Føtex, man kan iøvrigt godt få "mærketøj" i Føtex (sommetider).

jeg har en søn på 3 år, som jeg køber dyrt mærketøj til som molo, katvig småfolk m.m gode danske kvalitetsmrker. Jeg støtter dansk produktion og elsker at se mit barn i fedt tøj - hvad er der galt med det ?? heller det end købe tøj der er produceret i indien af børneslaver

Du kan i hvert fald se på børns tøj, hvilken slags familie de kommer fra. Så signalværdien er ikke at kimse af. Det bliver vel først problematisk, når der skal gang kontokortene i Magasin for at holde dekadancen.

Det kan jeg godt se fornuften i, men ikke om jeg turde foreslå det. Jeg ville selv skulle lave mad en måned for den "opfindsomhed". Jeg troede ikke der fandtes flyverdragter til under 695,- det var da vist meddelelsen, sidst det blev nævnt.

købte jeg 3 lækre sweat shirts af den fede slags, 100 kr. stykket
Træningsbukser 2 par, 50 kr. stykket
3 t-shirts til 20 kr. stykket.
Altsammen til ungerne, og de blev da glade. Det er jeg da ikke flov over, jeg ville være mere flov over at give 600 kr. stykket for sweat shirts...

så må de være med til at bestemme?? Hvilken verden lever du i, for det er ikke den samme verden jeg færdes i til hverdag. Ville dog synes at livet var lidt trist hvis børn ikke gav deres mening til kende før de blev teenagere.....

af at få at vide at der er ting, mange ting man ikke har råd til når man er eneforsørger. Inden jeg fik min pension, var standard sætningen: Det har vi desværre ikke råd til. Kan vi få pizza i dag mor? Det har vi desværre ikke råd til, i vente 14 dage....Det er et helvede...Nu er tingene jo heldigvis blevet en hel del anderledes....

indlæget, var det fordi læren i historien havde udtalt sig til pigen som om at det var dårligt at gå med tøj fra Føtex. Jeg har lige fornyet min yngstes gardarobe og med masser af dejlige bluser og hætte-trøjer fra bl.a. Føtex..
Så svaret på dit spørgsmål er Nej ;O) Der er absolut ikke noget galt med tøj fra Føtes eftr min mening..
god aften
En mor og Q

- jeg har da købt Levis bukser til mine unger i Føtex - dengang, så der er nok ikke blevet mindre. En af mine egne yndlingsbluser - en af dem, der bliver hængende til den selv falder af - er købt i Føtex formedes kr. 79,- and I love it!!
- Det er da bare den krampe af en lærer, der ikke er rigtig rund i hovedet.

- og tag indkøbssedlen <griner>

- Det tror jeg du skal undersøge nærmere.

Mit budget, når der er lidt luft, levner plads til 3 par strømpbukser for 59 kr. i H&M. Det ved min Løveunge godt.
Derfor er jeg ekstra lykkelig for at jeg har en søster uden børn, som elsker sin Niece, det gør hendes dejlige mand i øvrigt også. De har penge og en filosofi, det gør ikke noget at ting koster penge, bare man bliver glad for det man får for dem!
Mærkevarer eller spotvarer!
Løvemor

Meeen det ser nu flot ud!
:) Løvemor

Er det vist på sin plads at fortælle denne lille ordveksling fra iaftes.
Jeg frøs og havde taget et gammelt livsstykke på, købt for flere år tilbage. Min datter så den og sagde; "Neej mor, hvor er den pæn! Mor? Kan du bedre lide at købe tøj til dig selv?" "Nej skat, hvorfor det?" "Jo for du vokser jo ikke mere!"
:):) Ja det skulle da lige være om livet ikke sandt? Nå men det holdes jo nede.
Hav en god morgen vi har 7 heste der er sultne
Løvemor

Holder altså bedre til sandkassen end H&M!
Løvemor

Så behøver den vist ikke flere kommentarer!
Løvemor

Jeg arbejder i en børnehave.
Og jo der er børn som er status symbol. Hvordan ser vi det, de børn som forældre bare skulle have men ellers ikke interesere sig for.
Hårde ord, men er det ikke det når børnene bliver aflevret tidligt og hented sent, selv om en af forældrene er hjemme!!!
Jo, vi har dem i det fine tøj, som dårligt må røre sig og blive beskidte. Heldigvis har vi også nogle forældre som siger at det er alletiders at de kan se deres barn har hygget sig.
Suk... for denne verden.

mine unger var noget lignende halvdags i børnehave, vi valgte at lade dem gå i børnehave fordi vi ikke kunne give dem det samværet med andre børn kunne give dem, men så snart en af os havde fri, mest moderen, hentede vi dem, vi kunne ikke klare at have fri og blot lade ungerne være i børnehaven, men der var sq skrig og gråd når vi hentede dem, det kom altid på tværs af ungerne, de hyggede sig vildt i den børnehave.
Jeg har ikke tal på de gange jeg er blevet kaldt i børnehavem fordi en af ungerne havde leget så voldsomt at det krævede skadestuebesøg, men af og til tog jeg nu beslutning om at det ikke var nødvendigt.
I den børnehave hvor mine unger gik, Fabrikkernes Børnehave i Kolding, var der heldigvis ikke nogle prinsesser og prinser, de var alle så herligt beskidte og uendelig trætte når de blev hentet, og selv til forældremøder var der ikke noget snobberi, men den slags børnehaver er sjældne.
Jeg har som taxachauffør kørt med børn til børnehave og skole, og guderne skal vide at egoismen er vanvittig stor blandt børn, de mener alle de er bedre, kønnere og har mere ret end andre, og det kan kun skyldes opdragelsen.

..og desværre i SÅ mange år, at det nu spænder over 2 generationer: Modejunkies og nu deres afkom! Jeg - som hader modeverdenen, og alle dens negative konsekvenser - synes det er dybt bedrøvende og tegn på et overfladisk samfund - helt alvorligt ment!
Jeg selv kan være glad for ikke at være vokset op i en verden, hvor der er SÅ stor fokus på modetøj og udseende. Engang havde børn lov til at være børn og lov til at suse rundt i deres one-size dragter og svine sig til i en hel efterårsferie. Idag er mange børn ikke børn, men går MEGET højere op i at "spille voksne". Børn skal have lov til at LEGE og at VÆRE BØRN - og ikke gå og gemme sig i modetøj og lege voksne konstant. Netop ved leg og at der ikke fokuseres på udseende, det gør at børn faktisk bliver MERE voksne når de endelig skal være voksne. Idag har mange voksne uendelig stor fokus på, hvordan de ser ud. Og det synes jeg er dybt barnligt.
Men når jeg om nogle år får børn, så bliver jeg nok indirekte "tvunget" til at mine børn skal gå i modetøj..for ikke at falde ud fra mængden og blive mobbet.
Modesamfundet er et sygt samfund! :-/

Jeg har altid elsket kvalitets- og mærkevaretøj. Kan godt lide at gøre noget ud af mig selv og se smart ud. Det samme kan min hustru.
Vore to drenge på 7 pg 10 år er allerede meget bevidtse om, hvad det vil sige at være smart klædt. Og efter at de er begyndt at gøre noget ud af sig selv, er det også blevet MEGET rarare at få dem hjem fra skolen og SFO'en. Nu passer de nemlig på ikke at blive alt for beskidte. Det er en gevinst for os også. Så får vi ikke dagligt svinet bryggerset til at møgbeskidte flyderdragter. Jo - hurra for den nye tendens.

"og Smeg køleskab og Audi (eller VW for de fattigfine) er blevet statussymboler.
-
Hvem bliver lykkeligere af det"
Jeg vil gerne melde mig som en af dem, der bliver super-lykkelig af at eje flotte status-symboler. Det er simpelt hen fedt. Har ALTID levet efter mottoet: Hellere rig og rask end syg og fattig

at have børn, der tænker sig om og ikke sviner. Det gør dagligdagen ikke så lidt lettere, at man ikke er NØDT til først at skulle have dem med hjem fra SFO'en og skifte tøj, før man kan være bekendt at tage dem med i supermarkedet

Nu ved jeg ikke, om du repræsenterer tøjbranchen, men jeg synes nu alligevel, det er ret tragisk, at børn koncentrerer sig mere om at "se smart ud" end at lege. Specielt, da det at lege udvikler intelligensen hos børn - det gør det ikke specielt at kunne skelne forskellige typer tøj som 10årig...
Jeg synes nu det er lidt en falliterklæring, hvis argumentet skal være, at et fisefint bryggers ikke kan "tåle" lidt mudder. Det er vist topmålet af sarthed.

Jeg må indrømme at dit første indlæg var så mavesurt et opstød, at jeg ikke ville svare på det og jeg tror svaret fra familien med det fine bryggers, var ment som modvægt til alle de der mener at det er totalt forkert at børn går i mærkevaretøj!
Hvis leg er så pokkers udviklende for børns intelligens, hvordan pokker kan det så lige gå til, at min datter igennem mange år har haft en glimrende sans for hvad der var kvalitet, her mener jeg ikke kun i tøj?
Tag Kawasakiskoene et kæmpehit. Men da jeg en dag kunne vise hende at de samme gummisko rendte vi i, da min søster og jeg var børn, via en gammel Far til firefilm. Sagde hun nej hvor Sejt! Så forstod hun hvorfor jeg nægtede at give 300 kr, for et par gummisko, bare fordi de havde en anden farve end hvid og der stod Kawasaki på!
Di må ikke glemme at det ikke kun er mærket du betaler for, mærket stå for kvalitet, tøj der kan holde til lidt af hvert!
Så øvelsen må gå ud på, at lære ens børn, at finde mærkevarer som de kan lide, til billige penge!
Eksempelvis fandt vi på et loppemarked et par næsten nye røde Kawasakisko i min datters størrelse, til bare 20 kr. Dem er hun mere glad for end de blå, som er købt til fuld pris!
Løvemor

at der findes børn som virkelig forstår at værdsætte tingene, og som er villig til at gøre en indsats for at tjene til det han ønsker sig -
hos os mangler vi intet, vi har nok flere penge end gennemsnittet at leve for om mdr.
Og jeg er desværre nødt til at indrømme at min datter er meget forkælet.
Hun får det hun gerne vil have, dog er jeg for nærrig til at købe tøj der er for dyrt. Hun vokser hurtigt og slider særlig hendes sko og støvler.
MEN pointen er at hun er blevet forvent ( min egen skyld selvfølelig ) at går hendes støvler i stykker får hun nogle nye, og det har desværre medført at hun OVERHOVEDET ikke betænker sig at skænke dem en tanke, mht at passe på dem bare en lille smule.
Efter en uge var der næsten hul i snuden - øv, men jeg er altså blevet enig med mig selv om at hun er nødt til at lære at man ikke bare kan købe og købe.
Så jeg har sagt til hende at hun er nødt til at tænke over at hun skal passe på hende støvler, for hun får ikke nogle nye, før efter jul !
Går der hul må hun fryse.
Det har hjulpet !
Og det skulle jeg have gjort for længe siden !
Hun kan også ønske sig en ny jakke feks som hun så gerne vil have, når hun så får den, gider hun den ikke alligevel.
Det er min skyld det ved jeg godt, det er mig der har forkælet hende, men det er slut nu.
Hun er trods min forkælelse, en sød, meget betænksom, og høflig pige :)

lige præcis.... Lidt sjovt vi ikke bare kan få lov til a være menesker som vi nu er, og at det ikke er vores job tøj osv der skal gøre os til mestre i andres øjne... Jeg har gennem flere år ( ikke mere ) drevet flere virksomheder, og når folk spurgte mig , nå hva laver du så NÆGTEDE jeg pure at svarer, jeg vil ikke klynges op pga mit job, og højt stående stillinger, jeg vil tages som den jeg er, for hvad jeg har på hjerte og hvad jeg føler.... Det kan D&G i nakken og en flot stilling aldrig kompencerer for...Miss Mig

Grineren indlæg!!

Det ligger helt fast. Vi spare andre steder.

Desværre ikke alle har den holdning og min eks veninde f.eks. købte dyre tøj og sko til mit barn men jeg stoppede hende fordi jeg ment ikke det var forsvarlig på langtsigt. Hun blev meget sur over det og den dag idag kende vi ikke hinanden mere pga. hun følte sig afvist. Jeg køber tøj til mit barn afhængegig af det penge jeg har råd til og om hvad der er er på tilbud. I mit barn skole er pigerne meget bevidst om mærketøj og sko og mit barn få lov at bestemme farve og hvad for noget slags men aldrig om prisen. Fordi prisen bestemme jeg selv og sætter grænse for hvad der kan lad sig gøre.

:-) du er for sjovt!!

....jeg må sige, at jeg totalt mister appetiten af din mæskende beskrivelse af, hvad din datter kan skelne imellem af mærketøj! Det, at din datter ud på fingerspidserne kan kende forskel på forskellige mærker i sko og tøj (selvlært eller ej??), det tror jeg såmænd gerne på, her er hun uden tvivl meget dygtigere end mig! ;-)
Det, med den "øvelse" der går ud på at gøre børn kvalitetsbevidste og prisbevidste, synes jeg er langt ude i hampen. IMHO udvikler man blot super-materialister på denne måde, ikke mere intelligente børn, det er muligt, at de så lige bliver superintelligente på lige dette område, det er så en anden sag...

at du er flov over, hvor lidt du har drevet det til

Jo før børnene lærer at være bevidste om kvalitet - det være sig tøj, sko eller alt muligt andet - jo bedre. Min kone og nyder, at vi BÅDE kan have børn OG et hus, man kan være stolt af at vise frem

om hr.larsen er en bistandsklient som pynter sig med lånte fjer, for at føre sig frem på den måde han gør er nok ikke lige det de velbeslåede gør.
Kom ned på jorden hr.larsen, vi kan godt gennemskue dit spil.

men iih hvor der kan gå hype og hystade i det!
Jeg tror, når jeg ellers finder mine kommende børns mor (og hvad deraf følger), så smutter hele familien til en øde Stillehavsø og iklæder os lokalbefolkningens stammedragter :-)

Jeg er ikke flov over noget som helst, men må da indrømme du er overdrevet pinlig at høre på...

boede på Whiskybæltet med offentlig løn, hvad min mand også gjorde. Børnetøjsforretningerne gav ikke håb om, at man nogensinde fik råd til at købe færdigproduceret tøj, så jeg købte en gammel Singer symaskine. Det kostede nogle timer og knappenålestik på min 1. søn, men jeg lærte det. Kunne siden (hvor drengene var mere socialt bevidste) aflæse design frs de dyre tøj og kopiere dem. De har aldrig klaget.Siden havde jeg da også så meget tjek på det, så jeg blev stof"mis"bruger med stofrester m.v. Havde stor fornøjelse af det.

Læser man ikke hvad der står vel?
Desuden er hun nu 11 år, så jeg vælger at tage det som en naturlig følge af alder, oplysning og let påvirkning fra mig.
Løvemor

Næppe kaldes fodtøj!
Jeg har den samme mening som du, men et par Kawasakier kan for det første vaskes, for det andet, var de næsten ikke brugt!
Løvemor

At du mangler en anelse humoristisk sans? Måske lidt selvironi?
Venligst
Løvemor

Min datter på 4½ år er altid pæn, ren og smart i tøjet. Og det selvom jeg ikke bruger svimlende summer på hendes tøj. Jeg NÆGTER at betale det hvide ud af øjnene på dyrt mode/mærke tøj som hun alligevel vokser ud af hurtigt. Jeg elsker at gå i børnegenbrugs-butikker og ose. Og der kan man sagtens finde fint og flot børnetøj, bukser og bluser til 20-30 kr som ser helt nyt ud og som koster kassen i de "rigtige" butikker.... Der er ikke en kæft der kan se forskel alligevel, og hvis de spørger siger jeg uden at rødme hvor jeg har købt det. Føler faktisk at jeg har scoret kassen hver gang. I div supermarkeder er tøjet også ganske udemærket. og i H&M. Alt andet er det rene snobberi. Det vigtigeste er sgu at de er pæne og ren for helvede. De skal have lov til at boltre sig i fx børnehaven uden at være knærystende og klaprende af skræk fordi at de er kommet til at snavse sig til eller slået hul på tøjet. Jeg elsker at komme og hente min datter i børnehaven hvor hun har røde kinder og møgbeskidt. Så ved jeg da at hun har hygget sig.
Du har sikkert ret i at forældrene nu konkurrerer om hvem der kan klæde deres barn dyrest på. Jeg brækker mig over sådan noget. LAd dog børn være børn. Det må være deres dårlige samvittighed. Men hvad nytter der at have råd til at klæde sine børn dyrt og smart på hvis det kræver at man arbejder 70 timer om ugen og ikke har tid til at være sammen med deres børn. Det er det rene hykleri.
Min barn sender skam de rigtige signaler uden dyrt tøj på kroppen. Hun er en superglad lille unge og vi lærer hende at være en god kammerat og at der skal være plads til alle. Hvor svært kan det være. Det er en skrækkelig tendes folk sætter i deres børn at man skal måles på sit udseende. Det er sku da klart at der findes så mange "møgunger" og forældrene til disse er oftest typen der bebrejder pædagogerne, lærerne etc når det så går skævt med deres små "vidunderlige" poder....
Det er bare min mening!

...af at vide at familiens økonomiske situation er dårlig eller ligefrem elendig. Børn er de mest loyale individer og kan udvikle en enorm skyldfølelse ved at blive involveret i familiens dårlige økonomi.
Uanset om man har en god eller dårlig økonomi mener jeg at børn aldrig skal få en følelse af at det er okay at bruge bruge bruge, at man bare kan smide væk, fordi der kommer noget nyt igen (som med de støvler der blev nævnt). Man behøver ikke give det grunden at man ingen penge har, men at man bare ikke får de dyre støvler bare fordi man vil.
Jeg mener ikke at børn selv skal vælge tøj. Og jeg er fuldstændig enig med vedkommende som sagde at det kan blive et samfundsproblem. Rent faktisk ser jeg tendensen tydeligt i min hverdag som lærer. Børn som er vant til at vælge film, slik, tøj, aftensmad, legoland eller tivoli osv. kan ikke indordne sig ordentligt i et fællesskab som børnehave eller skole er. Børn skal som flere nævner det være børn og børn skal ikke bestemme. De skal have faste trygge rammer og vide at de voksne sørger for dem. De skal ikke selvstændiggøres før de når teenagealderen, hvor det er en naturlig del af deres udvikling.
Med hensyn til mærketøj er det helt vildt hvad nogle forældre bruger på tøj til de små. Dengang vi kunne komme i skole i jogging tøj og gummistøvler er for længst forbi. Jeg forstår godt at man vil klæde sit barn smart på (og det er gummistøvler nok ikke :-)), men jeg synes det er forfærdeligt når jeg ser skoler, hvor børn er klædt så dyrt at jeg ikke engang selv ville have råd til at klæde mig sådan. Børn skal sq (undskyld mit sprog) ikke have bukser på i skole til 1000 kr, så tro da pokker de ikke leger på legepladsen, for tænk hvis de kom hjem med huller.
Jeg er ikke selv forælder, måske er det derfor jeg kan tale sådan om emnet. hvem ved måske vil jeg blive den værste af dem alle til at gøre mit barn til statussymbol...
MVH Christina

Kan altså også være smarte - OG DYRE. Kiggede på et par i sommer med heste på til min datter, men prisen......300 kr.
Det giver jeg altså ikke for et par gummistøvler!
Løvemor

:-) Du ved hvad jeg mener....

Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv!
Jeg er heller ikke forælder (endnu), men når den tid kommer, så kan det også være at jeg ændrer mening...selvom jeg har enddog meeeget svært ved at tro det...

forældre idag har så mange, at det de går højest op er, at deres børn har dyreste af alting.
Men var det ikke bedre de tog sig mere af dem selv, istedet for at det samfundet der skal tage sig af dem. Gratis mad i alle institutioner, det er det mest tåbelige.
Vi andre, som ikke havde så mange penge under anker J. regeringen og heller ikke under shlüter og SR regeringen.
SR regeringen de sparede simpelthen på alt fra børn til personale på sygehuse og i skolerne også.
Jo dengang blev der skåret ind til benet i institutionerne. Men personalet klarede det flot.
Det samme skete på alle sygehuse, der var massefyringer og altid de laveste grupper. det samme i hjemmeplejen og plejehjemmene.
Det er ikke engang nået at blive rettet op, det koster jo rigtig meget. Men alt det her gik rigtig galt da amterne blev ansvarlige for sygehusene.
Dengang vi alle for at beholde vores arbejde og sørge for vores børn selv og selv smøre deres mad osv. trods det at vi arbejdede mere dengang.
Der var rigtig mange som ikke havde råd til bil, men bare så kort efter har faktisk alle med kørekort bil.
Bliver de børn bedre mennesker af, at gå i meget dyrt tøj ?
Ville det ikke være bedre, at mor og far tog sig tid til dem, istedet for at gå ud at spise - gå til flere forskellige former for sport?