Børnebørn - Hvorfor denne entusiasme?

Kære seniorer.
Jeg vælger at skrive mit spørgsmål/debatindlæg her hos jer, da I nok er dem, som har mest erfaring inden for det jeg ønsker svar på.
Jeg er nybagt mor med et barn på knap 5 måneder. Alt går godt i vores lille familie, men desværre er der lidt knurrer mellem mig og svigermor. FOR at gøre en lang historie kort, så føler jeg at min svigermor er meget upassende når det kommer til vores barn.
Hun er simpelhen FOR vild med barnet. Hun vil gerne hele tiden "holde, røre og dufte"l det. Det værste er at hun bliver jaloux på andre og vil holde barnet hele tiden og tager det ud af armene på andre.
Mit problem er at jeg ikke forstår hvad hendes motiv er, og det er det, jeg håber I kan hjælpe mig med at få opklaret. Jeg føler at hun opfører sig som en umoden, forelsket (og jaloux) teenager, som ønsker at barnet var hendes eget, og jeg ønsker virkelig at få ændret dette billede, så vi kan få det gode forhold, vi havde inden barnet kom, tilbage.
Jeg håber, I kan hjælpe mig med seriøse svar på, hvad der driver jer i forhold til samvær med jeres børnebørn?
På forhånd 1000 tak.
Den frustrerede svigerdatter.

- jeg have nemlig en oplevelse af, at omgivelserne forventede den opførsel af mig, da jeg blev mormor første gang - og ikke ret meget ligger mig fjernere. Jeg røg nærmest i en identitetskrise af den forventning.
- Jeg anser, som udgangspunkt, børn for at være forældrenes og indtil de mangler en hånd, eller på anden måde ser ud til at have behov for "indblanding", så er jeg på sidelinien. Der befinder jeg mig fint. Så jeg er SÅ spændt på at høre argumenterne for den opførsel du beskriver... og så endda som farmor😮 Har hun slet ingen fornemmelse for, at de børn i den grad er til låns?

de fleste ældre i dag interesserer sig mere for deres små hunde, så hendes opførsel undrer mig en del. Måske ligner din bebs en lille bulldog?

Barnet kunne til forveksling godt ligne en lille bulldog med sine tykke kinder, men tror nu ikke det er derfor.

Min svigermor er først i 50'erne og stadig på arbejdsmarkedet og holder sig rigtig godt af sin alder, så mener måske ikke at hun hører under kategorien "ældre".

Jeg vil bare lige dele med dig, at min mor (altså mormoderen) føler på samme måde som dig. Hun er interesseret osv., men har bestemt også sit eget liv at tænke på, og job og hjem kommer i første række. Det havde min søster svært ved at forstå, da hun fik barn, men mig passer det fint. Hendes engagement er passende til mit behov.

- så er jeg ikke en paria hos fremmede? Jeg drager et lettelses suk, men det er nu ikke anderledes end at første barnebarn idag er 11 år og mormors dreng.
- Jeg er hans oase, fristed og medsammensvorne når "de voksne" er dumme og pigerne skal inviteres i biografen.
- HAN er manden i mit liv. 😉 men føler sig ikke for god til at pelse mit i kortspil.

- nogle af os ser bedre ud en moderen, fordi vi har råd ....
- jeg elskede nu min egen mormor, der gik hjemme og altid havde tid... 😉

- dog med et lidt andet fortegn...
Jeg er far til 2 voksne børn som henholdsvis har 1 og 2 børn.
Jeg er for mange år siden skilt fra mine børns mor, ingen problemer den vej rundt..
MEN, når det kommer til de kære små poder - SÅ træder hun i karakter!
- både for vores fælles børnebørn og dem hun har sammen med sin mand gælder det om at være den PERFEKTE far/mormor...!
- og naturligvis gøre alle opmærksom derpå....
'Ja, VI har jo indrettet legeværelse til børnene til når de er her'....
'Ja, VI købte jo den der dyre barnevogn til xxxx - vi har jo bedst råd'.....
'VI tager nok børnebørnene med til Gran Canaria - så kan VI være rigtigt sammen'
'Ja, VI tager altså med til det møde i børnehaven fordi VI gerne vil tale lidt med pædagogerne'...
Sådan en 'turbo-bedstemor' er sgu svær at hamle op med - men jeg er nu stadig glad for 'bare' at have ungerne med i ZOO eller bare passe dem nogle timer eller en nat - en gang imellem...[l]😃

Dejligt med nogle seriøse svar.
Ja, jeg er jo også bange for at motivet er at andre skal synes hun er fantastisk og overskudsagtig. Det skal jo ikke handle om hende og hendes behov. Det skal handle barnet, og de børn der senere vil komme for den sags skyld. Jeg kan nemligt ogå til tider føle det som om mit barn bruges som en lykkeamulet, der skal gnides, eller som en slags "ungdomsdrik".

også andres.....moderinstinkter i hønsegården❓
Måske er Din svigermor ligefrem skruk 😃
Ingen bedstemødre i min familie er dog gået til yderligheder, de elsker børnebørnene og vil også gerne hjælpe, men ligefrem overtage og forkæle dem har der ikke været noget af.