1tilføjet af

Hvem var han?

Kære Helle.
Jeg ved ikke hvor jeg skal henvende mig med mit spørgsmål, så derfor retter jeg mig nu imod dig. Jeg var ude for en underlig oplevelse i går morges.. da min telefon vækkede mig tidligt, kunne jeg fornemme en anden i mit soveværelse og så op. Ved siden af min seng, siddende på hug kunne jeg i mørket tydeligt se en mand. Jeg vendte min telefon imod ham, så den lyste lidt svagt på ham, og så ham meget tydeligt! Jeg blev vanvittig bange, skreg meget højt og fik tændt lyset i værelset - til min store overraskelse var der ingen. Jeg ved godt at det lyder skørt.. men jeg så ham altså tydeligt. Kan uden problemer beskrive hans udseende. Jeg blev bange da jeg så ham, og mange tanker løb gennem mit hovede på et splitsekund, inden jeg tændte lyset og så at der ikke var nogen. I første omgang tænkte jeg selvfølgelig på, hvordan han var kommet ind, at han ville gøre mig fortræd, og hvorfor han bare sad der og så på mig!
Efter at forskrækkelsen har lagt sig, har jeg tænkt meget over hvem han var - hvad han ville mig? Hvorfor sad han der ved min side og bare så på mig? Efter at jeg fandt ud af at der faktisk ikke var nogen, havde jeg ikke en fornemmelse af at han ville mig noget ondt. Jeg har forsøgt at overbevise mig selv om at det nok bare var en drøm.. men jeg så og fornemmede ham altså! Og jeg var vågen! Weekenden inden havde været fyldt med dårlige oplevelser, lige til jeg gik i seng aftenen inden.. men næste morgen efter denne episode skete der noget rart og positivt og totalt uventet. Er det mon pga af alle disse ting der skete inden for få dage, at han lige valgte at dukke op nu? Jeg vil så gerne vide det, hvis han rent faktisk har et budskab til mig, som ikke kom igennem fordi jeg blev så skræmt.
Jeg har ikke været god til at passe på mig selv i nogle måneder, og kan mærke at min tilværelse er ved at skride helt ud for mig.. kan det være derfor han kom?
Samtidig har jeg endnu et spørgsmål til dig.. Jeg har kendt en mand i 6 mdr.. jeg er voldsomt forelsket i ham. Han er engang blevet alvorligt såret af en anden kvinde, så jeg er ikke sikker på, om han virkelig tør give sig helt hen til et seriøst forhold igen. Så mit spørgsmål er om jeg skal regne med en fremtid med ham? Eller kommer der overhovedet en mand i mit liv igen som jeg kan elske og som er i stand til at elske igen?
Efter min skilsmisse har jeg haft lidt svært ved at finde mig selv - det virker som om det faktisk bliver værre med tiden.. vil tingene snart lande for mig, så jeg finder ro, ballance og glæde igen? Jeg har svært ved at se mig igennem det lige nu, og er lidt bange for at miste troen på at livet igen bliver rart at leve. Er der noget jeg skal gøre for at finde en god ballance hurtigt, eller kommer det bare med tiden? Og i så fald, hvor lang tid skal det vare endnu?
På fórhånd mange tak for dit svar
tilføjet af

Svar til Kun Mig

Kæreste Dig
Jeg forstår så inderligt din forskrækkelse, men må starte med at understrege, at han IKKE ville dig noget ondt.
Jeg oplever, at det er en du kender på sjælsplan.
I min verden er det sådan at vi i store træk selv vælger vor liv på jord, vore udfordringer og vor udviklingsvej. Det gør vi i samråd med andre når vi er i den åndelige verden. Når vi så går ned glemmer vi mange gange alt om den aftale vi oprindeligt indgik, indtil der sket noget som lige nu for dig.
Jeg oplever, at du igennem en længere periode, har bevæget dig mere og mere væk fra dig selv og dit eget Lys. Dine egne værdier og dit hjertes ønsker. Din kerne.
Manden her kom for at re-minde dig om denne aftale – og det kan godt være du ikke bevidst kan huske hvad det er, men jeg er overbevist om, at du rent ubevist har taget fat igen. Du var ved at komme ind i en dårlig cirkel, hvor skidt skaber mere skidt og hans tilstedeværelse genopfriskede din sjæls hukommelse: At sådan skal det ikke være.
Jeg oplever du er kommet til jorden for at hjælpe rigtig mange mennesker og gør et vidunderligt stykke arbejde. Du har et stort hjerte og er altid kærlig og omsorgsfuld overfor andre – MEEN når det gælder dig selv, kan lunten være aldeles kort. Du er meget kritisk overfor dig selv, meget store krav stiller du – og jeg ser en lille pige sidde indeni dig og være ret ked af det. Hun længes efter at blive set. Længes efter noget andet end det der er lige nu.
Du kan tilfredsstille hende kortvarigt med forelskelser, rejser, materielle ting, men før eller siden vil hun dukke op igen og kræve at du tager dig kærligt af hende.
Derfor skal mit største råd til dig være: Lyt til dit hjerte. Følg den indre stemme, din intuition og vær ikke bange for at føre det til handling. Det er der den har skredet for dig igennem lang tid (vil sige dog, at det er blevet væsentligt bedre)
I stedet for at lytte til hvad andre synes, mener, tænker, forventer mm. Så vælg i en periode nu dig selv. Lad denne mand være lidt. Vil han dig, kommer han igen. Du kan ikke presse noget igennem.
Og hvis ikke han kommer – så kommer der en anden.
Mit spørgsmål til dig: Er DU klar til at opleve Kærligheden 110% ??
Jeg vil råde dig til at opsøge en god behandler, der kan hjælpe dig med at kigge lidt på disse ting der driller lidt – og ja selvfølgelig er der Kærlighed til dig….
Har du brug for hjælp i processen, er du velkommen til at kigge ind til mig på www.nemborg.dk, eller sende mig en mail.
Hjerteligst Helle Metea Nemborg
www.nemborg.dk
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.