Depression Efexor....

Jeg har pga. depression fået udskrevet det antidepressive middel Efexor 75 mg om dagen.Jeg har tidligere taget Cipralex i 2 mdr, men det havde hverken nogen virkninger eller bivirkninger.Da jeg tog de 3 første piller Efexor blev jeg meget svimmel, men efter dem var der ikke rigtig nogen bivirkninger. Jeg har indtil videre taget dem i ca. lidt under en uge, men jeg har endnu ikke mærket noget til den positive effekt de skulle have. Jeg ved godt at det er lidt svært at vurdere udfra så kort tid om de har nogen effekt, men nogen der har haft det på samme måde og det har vist sig at de virkede efter et stykke tid. Jeg har ved en psykolog fået "diagnosen" (Han må jo ikke stille en diagnose, da han ikke er psykiater)psykotisk depression, udfra et spørgeskema der hedder Millon Clinical Multiaxial Inventory. Min psykolog foreslår desuden at jeg evt. skal tage Risperdal, nogen der har erfaring med det? Jeg har aldrig fejlet noget psykisk før. Men indeni er det som om jeg er tom og hul hele mit følelsesregister er så at sige "forsvundet", indeni mærker jeg ingenting, hvis mine forældre døde eller jeg så nogen foran mig blive kørt ned af en bil ville jeg ikke gå hen og hjælpe for jeg kan ikke mærke noget indeni. Jeg er 1/2 i terapi , men det føles ikke som noget man kan snakke sig ud af. Jeg savner at være mig selv, leve det liv jeg engang gjorde, jeg kan slet ikke tage mig sammen til noget, livet går bare forbi mig mens jeg ser på....Det er desværre ikke noget jeg kan ændre ved ydre omstændigheder, flytte et andet sted hen osv. alt er af prøvet. Jeg længes efter mit gamle og glade jeg, men indeni er jeg bange for at jeg aldrig nogensinde skal blive mig selv igen! Nogen der har haft det på samme måde og kunne skrive hvordan de kom ud af det igen? Jeg føler mig som en zoombie, min krop er levende, men min "sjæl" eller hvad man nu skal kalde det har forladt mig....

Det er meget almindeligt at kunne blive en smule svimmel, men som du selv beskriver aftager den bivirkning som oftest hurtigt. Det er efter min mening for tidligt at forvente en effekt før der er gået omkring 14 dage. Desuden sker der ofte det at vi selv glemmer hvordan vi havde det da vi startede behandlingen, så det er bedst hvis du har tillid til en ven eller et familiemedlem, der kan hjælpe til med at "måle" på om det hjælper. Omgivelserne mærker det nemlig ofte stærkere end vi tror.
Jeg er ked af at høre, hvor skidt du har det lige nu. Det du beskriver lyder for mig (som tidligere behandler) meget klassisk for en depression. "Psykotisk" betyder bl.a. at du skulle have symptomer som vrangforestillinger. Har du det?
Selvom du har svært ved at forestille dig det, så håber jeg at du bliver rask igen. Det gør de fleste der oplever en enkelt depression heldigvis.
Du skal blot have den rette hjælp og jeg vil afgjort anbefale dig at blive henvist til en praktiserende psykiater.
Pas godt på dig selv og hold dig i gang hver dag, selvom glæden er midlertidigt forsvundet!!!

Hejsa.
Jeg gik selv ned med flaget sidste år, og fik diagnosen depression. Blev sat i behandling med Efexor, startede på 75 mg., efter et par uger blev dosis øget til 150 mg. og efter yderligere noget tid steg den til 225 mg, hvilket den stadig er på.
Jeg kunne heller ikke mærke nogen effekt da jeg fik 75 mg. om dagen, men da dosis blev sat op gik der ikke længe før jeg kunne mærke en mærkbar ændring.
Jeg er nu ved at vinde over depressionen og om 2 uger ca. skal jeg i gang med at trappe ud af medicinen - jubii :)
Man siger, at den tid det tog depressionen at komme, lige så lang tid tager det at få bugt med den.
Jeg var virkelig langt nede og på det tidspunkt kunne jeg slet slet ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville blive den samme glade person igen, som bare havde krudt i røven. Det eneste jeg kunne forestille mig var at gå derhjemme og gemme mig, hjemme hvor der var trygt og rart og man kunne lukke omverdenen og bekymringerne ude.
Jeg gik sygemeldt fra mit arbejde i 5 måneder og kunne i min vildeste fantasi slet ikke forestille mig at vende tilbage, da jeg havde en ide om, at det var arbejdets skyld at jeg var blevet syg.
Efter nytår startede jeg stille og roligt op igen på mit arbejde, og efter et par uger blev jeg super glad for at være tilbage. Nu nyder jeg at skulle på arbejde (selvfølgelig er det ikke lige skægt hver dag), nyder at komme ud, være sammen med andre og mærke at man lever.
Det tager sin tid at komme op af hullet igen, men det kan lykkes. Man skal bare huske at passe på sig selv, forkæle sig selv og passe på med at isolere sig.
Jeg håber at du snart kommer ovenpå igen, og bliver lige så glad som du har været for livet ;o)
Masser af tanker herfra

Jeg har selv depression og tager Efexor, det er dog ganske vist 150 mg. Jeg blev ikke svimmel af Efexor, det gjorde jeg derimod af noget der hedder Citalopram. Det er vel forskelligt fra person til person.
Hvad angår om det virker.... Ja, det spørger jeg mig også selv om nogle gange. Nu "skaber" pillerne jo ikke lykke. Den gør det bare lettere at føle det, når det kommer går jeg ud fra. Og du kan slet ikke gå ud fra om de virker efter blot en uge. Min personlige erfaring er, at man samtidig med pillerne skal bevæge sig væk fra sin isolation prøve at blive udadvendt igen. Mit problem har dog været at jeg falder tilbage i hullet igen. Men sådan behøver det jo ikke at være for dig.

hvorfor skriver du i Fodbold-tråden?? Jeg har lidt svært ved at se hvad det har med fodbold at gøre..... mancph

Jeg er også i behandling for depression, og har været det længe, uden udsigt til at komme helt ud af det igen.
En kort overgang fik jeg Efexor og blev hurtigt ret glad for dem, da de ikke som mine forrige, sløvede mig.
Men det gik ikke for jeg blev knastør i munden, og det var ligesom ikke en holdbar situation at gå med en isterning i munden konstant.
Jeg har i et stykke tid nu fået Risperdal ved siden af de antidepressive piller.
Det som Risperdal gør er at de "tæmmer" dine tanker.
De gør at du ikke spekulerer som en gal over alting, og har man vrangforestillinger kan de med en lidt højere dosis også fjerne dem.
Fordelen ved Risperdal fremfor andre lignende piller er, at de ikke sløver dig, da andre kan gøre en meget træt, og da dagene og pligterne jo skal hænge sammen, nytter det ligesom ikke at man sover en stor del af tiden.
Rigtig god bedring.

gå ind her depnet.dk .. .der er mange som dig.. tror det ville være en go løsning for dig pt at snakke med andre som er helt inde i det..
pøj pøj..
ps. spør du mig er piller lige så meget roden til alt ondt som ik at tage dem. har selv været i det.. pillerne gjorde mig mindre menneskelig end før trods min psyke..
knus og kram

Tak for jeres kommentarer!
Vrangforestillinger har jeg ikke ligefrem, jeg har fået diagnosen udfra testen, men jeg udfyldte ikke testen med henblik på at det var det jeg gerne ville fejle, men med det der var de rigtige svar i forhold til min situation. Det nærmeste der kan siges at skulle være vrangforestillinger er; Hvis mine forældre døde eller jeg så en person blive kørt ned foran mig ville jeg ikke reagere på det, for jeg kan ikke mærke noget indeni. Jeg ved godt det lyder underligt, men det nærmeste jeg kan beskrive det er en smerte der er så ulidelig at jeg ikke engang kan holde ud at være inde i mig selv, men da det jo er mig selv, er jeg tvunget til at mærke smerten hele tiden med undtaglese af når jeg sover, det kan nærmest beskrives som et mareridr, det foregår bare når jeg er vågen og ikke imens jeg sover. Alt i mit indre synes at være et uoverskuligt kaos og alting synes at være fuldstændig uoverkommeligt.Derudover er mit følelsesregister fuldstændig forsvundet....Jeg har ikke lyst til noget socialt da jeg ikke kan mærke noget indeni, ret skod, da jeg bor på et kollegie, de ved godt at jeg fejler noget, men de har ikke set mig uden at jeg fejler noget.
Jeg har desuden fået både koncentratiosnbesvær og hukommelsesbesvær, når jeg er mig selv har jeg fuldstændig klæbehjerne. Vil Risperdal/Efexor også have gavnlig effekt på disse ting. jeg er desværre gået temmelig meget i stå mht til mit stuide, pga hukommelses og koncentrationen. Jeg savner at være mig selv og leve et normalt liv....med studie,venner og kæreste. Mange siger at jeg bare skal ringe, men det er til at blive sindssyg af, ikke at folk gerne vil hjælpe, men det føles bare ikke som noget jeg på nogen måder kan snakke mig ud af. Når jeg ikke fejler noget er jeg altid aktiv og har masser af hobbyer, men nu er jeg bare passiv og ligeglad. Jeg er halvvejs ved at blive henvist til en psykiater, har imellem tiden også skiftet læge hvor jeg skal hen på mandag, da jeg ikke følte at min egen læge gad høre på mig, eller hjælpe mig ordentligt...
Depressionen kom over 1-2 måneder, men jeg har været dum nok til at opsøge hjælp de forkerte steder alternativ behandlere, og meget langsom til at opsøge læge,psykolog,medicin og psykiatrisk hjælp. Jeg hat tidligere haft en depression, men der havde jeg så lavt selvværd at jeg var fuldstændig overbevist om at der ikke ar nogen der kunne lide mig og straffede hele tiden mig selv, så dengang var det temmelig åbenlyst havd årsagen var. Men den her gang føles det ikke som noget der har nogen årsag, bare som noget der er i mit indre, som jeg ikke på nogen måde kan kontrollere ved hjælp af tankens kraft. Der er derfor jeg har "overgivet" mig til medicinens magt. For før jeg kom ind i det her var jeg den største modstander af antidepressiv medicin og desuden også lidt bange for at tage den, med alt det man hører om alt muligt. Men svimmel blev jeg kun ved de 3 første piller, har indtil videre taget 12 (altså i 6 dage), jeg længes efter mit gamle jeg, men indeni har jeg det som om at jeg aldrig nogensinde vil kunne blive den samme person jeg var engang.

Jeg har været inde på depnet og går deusden til møder i depressionforeningen, men da vi pt. kun er 4 r det idt svært at udveksle medicinsk erfaring. Antidepressiv medicin eller ej, ingen har tvunget mig til at tage det. Men problemet er at jeg har prøvet både, motion, samtaleterapi,dagbog, osv. og da det ikke har haft nogen effekt er jeg villig ti at prøve alle løsninger!

Hej
Vil bare fortælle dig at jeg har også har haft en depression, følte præcist som dig at jeg aldrig aldrig nogensinde ville blive "mig selv" igen.
Det blir du, trøst dig selv med det. Husk det er din sygdom der får dig til at tænke negativt og husk så hele tiden på du nok skal blive rask igen.
Det kan sagtens gå op til 4-6 uger før Efexor virker, måske før, jeg gik omkring 3 uger da begyndte jeg at få det bedre.
Håber du meget snart får det bedre.
Sjelsen

Hej
Tak for dit indlæg som jeg i høj grad kan identificere mig med.
Jeg vil tror jeg næsten i et år har gået med en skjult depression. Jeg er nu i behandling også med Efexor og har taget 75 mg i 14 dage. Jeg er stædigvæk meeeget træt. og har læst at dette netop kan være en bivirkning ved at tage Efexor. Men dette er også et symptom jeg har haft længe og har bare lyst til at sove og sove og blive hjemme. Har to dejlige børn på 16 og 12 år som trives godt. Jeg er alene med dem. De ser tit at jeg hviler mig. Men ellers formår jeg at drage omsorg og være næværende for dem. Jeg passer hjemmet ok osv. men er super træt næsten hele tiden og har mange sygedage fra mit arbejde.Jeg er bekymret over at tage medicinen men kan forstå at du har taget Efexor med god virkning. Jeg har kontaktet en kognitiv psykolog, som jeg skal i behandling ved om 3 uger. Jeg håber meget at blive mit gamle jeg igen og finde fodfæste i arbejdslivet.
Knus!!