Censuren.
Censuren.
Under besættelsen i 1940erne var der en lov som forbød, at værnemagten hånedes.
I 1966 kom en lignende lov, som forbød, at helliggrupper af forskellig art hånedes eller omtaltes negativt.
Det er vel klart for enhver, der har en smule omløb i hovedet, at indførelsen af helliggrupper fremmer racisme, idet helliggrupperne får en hellig status, da de altid skal omtales positivt.
Der er nok heller ingen grund til at minde om, at lignende love har eksisteret, da konge og adel havde et magtmonopol, og helliggørelsen af disse stænder var et så stort problem, at den udløste revolutioner som den franske og russiske.
Eller sagt på en anden måde: helliggørelse er ikke ufarlig. Mennesker er nu engang syndere og dødelige, og forsøg på at ophøje dem til helligdomme vil derfor altid kollapse.
Man bør derfor begrænse sig til den beskyttelse, det enkelte menneske har gennem straffeloven, og opgive at beskytte større eller mindre grupper helt ud i det verbale.
Den liberale version af en censurlov viser projektets umulighed. Her sælger man retten til at nyde beskyttelse til grupper eller individer, der kan betale. Dvs de mest magtfulde, der har råd til at købe beskyttelse, bliver herved endnu mere magtfulde, da det er ulovligt at kritisere dem.
Mon ikke man kan antage, at den liberale version allerede er forudsætning for den eksisterende lov (STRL §266)?
Under besættelsen i 1940erne var der en lov som forbød, at værnemagten hånedes.
I 1966 kom en lignende lov, som forbød, at helliggrupper af forskellig art hånedes eller omtaltes negativt.
Det er vel klart for enhver, der har en smule omløb i hovedet, at indførelsen af helliggrupper fremmer racisme, idet helliggrupperne får en hellig status, da de altid skal omtales positivt.
Der er nok heller ingen grund til at minde om, at lignende love har eksisteret, da konge og adel havde et magtmonopol, og helliggørelsen af disse stænder var et så stort problem, at den udløste revolutioner som den franske og russiske.
Eller sagt på en anden måde: helliggørelse er ikke ufarlig. Mennesker er nu engang syndere og dødelige, og forsøg på at ophøje dem til helligdomme vil derfor altid kollapse.
Man bør derfor begrænse sig til den beskyttelse, det enkelte menneske har gennem straffeloven, og opgive at beskytte større eller mindre grupper helt ud i det verbale.
Den liberale version af en censurlov viser projektets umulighed. Her sælger man retten til at nyde beskyttelse til grupper eller individer, der kan betale. Dvs de mest magtfulde, der har råd til at købe beskyttelse, bliver herved endnu mere magtfulde, da det er ulovligt at kritisere dem.
Mon ikke man kan antage, at den liberale version allerede er forudsætning for den eksisterende lov (STRL §266)?