Dag 1! 4.lektion.
Ærede debattører og gode kammerater,
For nogen tid siden indsendte jeg et debatemne som henledte opmærksomheden på nedenfor anviste Internet adr.
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5622
Tanken er, at den skulle give anledning til en debat om det allervigtigste i arbejdsledighedsbyrden, nemlig det personlige ansvar.
Nu har jeg isoleret nogle punkter, som jeg vil bede jer om at tage stilling til. Jeg har for meget længe siden forsøgt at informere jer om dette, men er blevet sjoflet så grundig til af visse debattører grundet deres ensidige politiske handikap at jeg ingen mulighed har haft for at kunne gennemføre en progressiv debat og dialog med jer.
Det har sikkert også været hensigten, fordi jeg her fremsiger nogle nye og revolutionerende ideer. Jeg har før efterlyst en revolution, en åndelig revolution, men det er blevet overmalet af talentløse individer, der kun har deres egen politiske dagsorden.
Jeg derimod henvender mig til jer alle uanset hvilken politisk orientering I end måtte have, fordi vi er alle ligeværdige. Enhver har sin personlige ret til at mene nøjagtig hvad han vil uden at jeg skal dømme vedkommende.
Blot det sker i demokratiet og ytringsfrihedens navn..
Nuvel, min tanke går på, at vi samme n skal finde ud af, hvordan vi kommer frem til en bedre fordeling af de rigdomme som vi alle sammen er bidragere til.
Derfor har nogen taget det anstødeligt, at jeg har talt om tabere og vindere, men fakta er, at der i dag vitterlig er nogen som er tabere og nogle som klart er vindere.
Det synes jeg er uretfærdigt og det har jeg tænkt mig at gøre noget ved.
Det ser for det meste ud til, at være en umulig opgave at få ørenlyd fordi net par højtråbende politiske amatører ikke tillader andre at have en mening g der er bedre end deres egen.
Nuvel, her har I så chancen til at gå helt ind til benet og finde ud af, om det jeg siger er rigtigt og anvendeligt eller om I hellere vil sidde fast i en betonklods, som Lenin og Stalin Pol Pot samt andre betonkommunister har anrettet til enhver som ikke ”makker ret”.
Nu er jeg imidlertid en person, som ikke finder mig at blive undertrykt og jeg kan love jer for, at jeg vil kæmpe for jeres sag indtil modstanderen ligger ”død” for mine fødder.
Nu er jeg et meget fredeligt menneske som mener, at enhver har sin ret til at mene lige nøjagtig hvad han vil og også fremføre enhver påstand, uanset hvor tåbelig den er.
Der vil altid være mennesker som vælger at følge sådanne personer og frem være med dem.
Jeg vil imidlertid vove den påstand, at dersom jeg ikke bliver udsat for fascistiske og udemokratiske midler, kan ingen modsige de ting jeg her vil give jer som et håb for fremtiden.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
1) En stadig mere effektiv markedsøkonomi skaber ufattelig rigdom, men er samtidig ved at opdele samfundet. En global overklasse af de kompetente og talentfulde er ved at sige farvel til den almindelige lønmodtager.
2) Ansvaret for en ny og mere menneskelig kapitalisme ligger hos den enkelte.
3) 1990’erne glemte man kollektivt, at virksomheder først og fremmest skal tjene penge og ikke blot ekspandere som svampe i en våd skov.
4) Noget helt andet er, at økonomien gennem de seneste år har ændret karakter, kapitalismen er blevet mere rå, omkostningerne er blevet større
5) I USA har de i det mindste en drøm, men hvad vil vi med vores samfund? Hvordan giver vi kapitalismen konkurrence?
6) For markedet trænger til modstand, den trænger til en ny åndelighed – kapitalisme med karakter.
7) Engang levede vi i et velfærdssamfund, hvor indkomsten var meget jævnt fordelt. Der var en lille gruppe meget rige mennesker og en lille gruppe fattige. De fleste tilhørte middelklassen og levede et materielt trygt liv. Men den type samfund er en parentes i historien.
8) Årsagen til det voksende skel i befolkningen ligger i det, som økonomer bruger hele deres liv på at forstå, nemlig hvordan et marked fungerer.
9) Markedsøkonomi er hverken god eller ond, sort eller hvid – den er en maskine, der sorterer det effektive fra det ineffektive. I velfærdssamfundet er maskinen indstillet til en stor grad af omfordeling af ressourcerne, og det skaber den historisk set enestående store middelklasse.
10) Men USA er også det land i verden, hvor man bedst forstår at udnytte vidensøkonomiens dynamik. Det gælder særligt, når det handler om at skabe social mobilitet, at bryde den sociale arv.
11) USA har den frie markedsøkonomi været med til at skabe verdens rigeste samfund, men det har også haft en pris. Mennesker i bunden af lønningsskalaen må have to job for at få økonomien til at hænge sammen.
Det personlige ansvar
12) På kort sigt kan vi lave en masse regler, som stækker markedskræfterne. Resultatet bliver mindre effektivitet. Populært sagt bliver samfundskagen mindre, og det vil absolut ikke være en fordel for de økonomisk svageste
13) En stor del af ansvaret for at tæmme markedskræfterne og give kapitalismen ”en ny moralsk dimension” ligger hos den enkelte. Vi skal nemlig til at se sig selv som mere end lønmodtagere, vi skal også til at jonglere mere aktivt med rollerne som ”kunder og kapitalister”.
14) Det er summen af vores egne valg, der kan give samfundet en drejning i den rigtige retning.
Nu er det så jeg vil spørge jer: ” Hvad mener I er den vigtigste faktor som kan løfte alle op til en bedre tilværelse?
Venlig hilsen
Enoch
PS. Advarsel! Nu ved jeg godt, at der vil komme en masse tåbelige kommentarer om dette, og visse personer vil føle sig politisk underlegen i forhold til de visioner jeg her fremføre. Det vil jeg blæse på, for hensigten med dette debatemne er ikke, at tækkes nogle få politiske amatører, som har gjort sig til fjender af samfundet og vor folkevalgte demokratiske regering eller de store kloge erhvervsfolk.
Jer der måtte få lyst til, at sværte mig til og lyve mig alt muligt dårligt på og tillægge mig motiver jeg ikke har , til jer vil jeg sige: Rend mig !.
For nogen tid siden indsendte jeg et debatemne som henledte opmærksomheden på nedenfor anviste Internet adr.
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=5622
Tanken er, at den skulle give anledning til en debat om det allervigtigste i arbejdsledighedsbyrden, nemlig det personlige ansvar.
Nu har jeg isoleret nogle punkter, som jeg vil bede jer om at tage stilling til. Jeg har for meget længe siden forsøgt at informere jer om dette, men er blevet sjoflet så grundig til af visse debattører grundet deres ensidige politiske handikap at jeg ingen mulighed har haft for at kunne gennemføre en progressiv debat og dialog med jer.
Det har sikkert også været hensigten, fordi jeg her fremsiger nogle nye og revolutionerende ideer. Jeg har før efterlyst en revolution, en åndelig revolution, men det er blevet overmalet af talentløse individer, der kun har deres egen politiske dagsorden.
Jeg derimod henvender mig til jer alle uanset hvilken politisk orientering I end måtte have, fordi vi er alle ligeværdige. Enhver har sin personlige ret til at mene nøjagtig hvad han vil uden at jeg skal dømme vedkommende.
Blot det sker i demokratiet og ytringsfrihedens navn..
Nuvel, min tanke går på, at vi samme n skal finde ud af, hvordan vi kommer frem til en bedre fordeling af de rigdomme som vi alle sammen er bidragere til.
Derfor har nogen taget det anstødeligt, at jeg har talt om tabere og vindere, men fakta er, at der i dag vitterlig er nogen som er tabere og nogle som klart er vindere.
Det synes jeg er uretfærdigt og det har jeg tænkt mig at gøre noget ved.
Det ser for det meste ud til, at være en umulig opgave at få ørenlyd fordi net par højtråbende politiske amatører ikke tillader andre at have en mening g der er bedre end deres egen.
Nuvel, her har I så chancen til at gå helt ind til benet og finde ud af, om det jeg siger er rigtigt og anvendeligt eller om I hellere vil sidde fast i en betonklods, som Lenin og Stalin Pol Pot samt andre betonkommunister har anrettet til enhver som ikke ”makker ret”.
Nu er jeg imidlertid en person, som ikke finder mig at blive undertrykt og jeg kan love jer for, at jeg vil kæmpe for jeres sag indtil modstanderen ligger ”død” for mine fødder.
Nu er jeg et meget fredeligt menneske som mener, at enhver har sin ret til at mene lige nøjagtig hvad han vil og også fremføre enhver påstand, uanset hvor tåbelig den er.
Der vil altid være mennesker som vælger at følge sådanne personer og frem være med dem.
Jeg vil imidlertid vove den påstand, at dersom jeg ikke bliver udsat for fascistiske og udemokratiske midler, kan ingen modsige de ting jeg her vil give jer som et håb for fremtiden.
++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
1) En stadig mere effektiv markedsøkonomi skaber ufattelig rigdom, men er samtidig ved at opdele samfundet. En global overklasse af de kompetente og talentfulde er ved at sige farvel til den almindelige lønmodtager.
2) Ansvaret for en ny og mere menneskelig kapitalisme ligger hos den enkelte.
3) 1990’erne glemte man kollektivt, at virksomheder først og fremmest skal tjene penge og ikke blot ekspandere som svampe i en våd skov.
4) Noget helt andet er, at økonomien gennem de seneste år har ændret karakter, kapitalismen er blevet mere rå, omkostningerne er blevet større
5) I USA har de i det mindste en drøm, men hvad vil vi med vores samfund? Hvordan giver vi kapitalismen konkurrence?
6) For markedet trænger til modstand, den trænger til en ny åndelighed – kapitalisme med karakter.
7) Engang levede vi i et velfærdssamfund, hvor indkomsten var meget jævnt fordelt. Der var en lille gruppe meget rige mennesker og en lille gruppe fattige. De fleste tilhørte middelklassen og levede et materielt trygt liv. Men den type samfund er en parentes i historien.
8) Årsagen til det voksende skel i befolkningen ligger i det, som økonomer bruger hele deres liv på at forstå, nemlig hvordan et marked fungerer.
9) Markedsøkonomi er hverken god eller ond, sort eller hvid – den er en maskine, der sorterer det effektive fra det ineffektive. I velfærdssamfundet er maskinen indstillet til en stor grad af omfordeling af ressourcerne, og det skaber den historisk set enestående store middelklasse.
10) Men USA er også det land i verden, hvor man bedst forstår at udnytte vidensøkonomiens dynamik. Det gælder særligt, når det handler om at skabe social mobilitet, at bryde den sociale arv.
11) USA har den frie markedsøkonomi været med til at skabe verdens rigeste samfund, men det har også haft en pris. Mennesker i bunden af lønningsskalaen må have to job for at få økonomien til at hænge sammen.
Det personlige ansvar
12) På kort sigt kan vi lave en masse regler, som stækker markedskræfterne. Resultatet bliver mindre effektivitet. Populært sagt bliver samfundskagen mindre, og det vil absolut ikke være en fordel for de økonomisk svageste
13) En stor del af ansvaret for at tæmme markedskræfterne og give kapitalismen ”en ny moralsk dimension” ligger hos den enkelte. Vi skal nemlig til at se sig selv som mere end lønmodtagere, vi skal også til at jonglere mere aktivt med rollerne som ”kunder og kapitalister”.
14) Det er summen af vores egne valg, der kan give samfundet en drejning i den rigtige retning.
Nu er det så jeg vil spørge jer: ” Hvad mener I er den vigtigste faktor som kan løfte alle op til en bedre tilværelse?
Venlig hilsen
Enoch
PS. Advarsel! Nu ved jeg godt, at der vil komme en masse tåbelige kommentarer om dette, og visse personer vil føle sig politisk underlegen i forhold til de visioner jeg her fremføre. Det vil jeg blæse på, for hensigten med dette debatemne er ikke, at tækkes nogle få politiske amatører, som har gjort sig til fjender af samfundet og vor folkevalgte demokratiske regering eller de store kloge erhvervsfolk.
Jer der måtte få lyst til, at sværte mig til og lyve mig alt muligt dårligt på og tillægge mig motiver jeg ikke har , til jer vil jeg sige: Rend mig !.