Dagen i farver

At skue ud over naturens varme farver
At mærke suget af mæthed i skabelsens tid
Se de trætte og flossede blade
Langsomt fra himlen drysse ned
Fylde sindet med naturens nuancer
Dufte efterårets sætten ind
Undres af spindets perlende dråber
Som sikkert fra natten er vævet ind
Opleve svalens urolige flagren
Snorlige rækker af fugle er klar
Mod varmere strøg at finde sommeren
Der her fra landet brat gled over
Skue markens brunlige farver
Der før bølgede af gyldne aks
Kun stubbe står klar til at ta over
At modtage frostens klare skind
At kigge mod himlens dybeste blå
At mærke vinden går længere ind
Hoppe i regnbuens fascinerende farver
Føle at efteråret nu er sat ind
Fastfryse solnedgangens dybrøde slør
På nethinden straks det lægges ind
Se ræven luske bort bag syrenbuskens silhuet
Opleve det blege men faste måneskin
Nattens stjerner tændes og står som små dioder
Disse fredfyldte timer som sniger sig ind
Giver os ro og salve til sjælen
Lader os stille drømme de vidunderligste ting

Sonna smukt digt,det give en ro i sjælen,det er det der er så smukt ved livet,når man se naturen omkring sig...sss og mærker den helt ind i sjælen,så har man levet.Der er mange der ikke oplever livet sådan,men mere materielt...sss

Drømmr, kære Sonna.
Er noget de fleste aldrig oplever.
Men takket være dig, gør jeg et forsøg,o)
Livet gør mening, til en!!! viser os vejen
Tak
vh
Tom

Hope you master my language..
Text of the poem, and never published.. is Worrommot, (tommorromw) omvendt..
Fits just for you.

""""""
Walking backwards, while drinking wine.
Towards a future that could be mine.
Every step I take like that, pains me in my neck.
Walking like that soon will turn me into a wreck.
Now this should be fun
Walking backwards I could not run¨
Facing existence, a time bound feat.'
Controlled, by exhaustion, my own heartbeat.
Along with the wine I also need food
I need to sow, where I once stood
Walking backwards in time
Is easy in rhyme.
""""""
vh
Tom

Så vil jeg synge denne dejlige efterårs sang for dig Sonna Forsat rigtig dejlig efterår og god weekend.
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.
Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.
Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.
Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.
Ham takke alle vi med sang
for alt, hvad han har givet:
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet!
Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kærne.
Og når til sidst på herrens bud
vort timeglas udrinder,
en evig sommer hos vor Gud
i paradis vi finder.
Da høste vi, som fugle nu,
der ikke så' og pløje,
da kommer aldrig mer i hu
vi jordens strid og møje.
For høsten her og høsten hist
vor Gud ske tak og ære,
som ved Vorherre Jesus Krist
vor fader vilde være!
Hans ånd, som alting kan og véd,
os i de korte dage
med tro og håb og kærlighed
til paradis ledsage!

Det er et meget meget smuk digt, lad os nyde naturen.
Nyde alle den farver, det er så facinerende, man bliver bare glad.
Det gør jeg i hver fald. :)