Danmarks svageste har det dårligere under denne regering, der er støttet af DF
64 procent af de danske børnefamilier har mindre til forbrug, end flere eksperter finder forsvarligt. En familie med to voksne og to børn skal helst have 11.000 kr. om måneden, efter alle faste omkostninger er betalt.
Langt over halvdelen af alle danske familier med to voksne og to børn har mindre end 10.000 kroner til forbrug om måneden, når alle faste udgifter til bolig, bil og faglige kontingenter er betalt. De har dermed færre penge, end Finanstilsynet, bankerne og realkreditten som hovedregel anser for at være nødvendigt.
De har også mindre end, hvad flere eksperter mener, det koster at leve et bare nogenlunde liv i Danmark.
Det er en Gallup-måling udarbejdet for Berlingske Tidende, som kaster lys over de disponible indkomster i de danske husstande, efter alle faste udgifter er betalt.
Materialet er ganske unikt, eftersom ingen officielle statistikker rummer oplysninger om rådighedsbeløb efter faste udgifter.
Gallup-tallene afslører, at hele 64 procent af alle husstande med fire personer har mindre end 10.000 kroner om måneden, og næsten en tredjedel - 27 procent - har under 7.000 kroner til forbrug om måneden.
En ikke overraskende melding kommer frem. Der kan læses i Berlinske at mange har fået alvorlige problemer grundet loft på kontanthjælpen som blev indført i 2003.
Man kan jo så kun håbe på, at politikerne der har været med til at gøre det svært for kontanthjælpsmodtager vil ændre loven så de svage kan få deres i forvejen trængte økonomi til at hænge sammen.
*) 01.09.2005 De svageste taber terræn. Landets kontanthjælpsmodtagere har fået alvorlige problemer. Regeringens loft over kontanthjælpen har øget uligheden i samfundet.
Danmarks svageste får det dårligere. Overalt i landet melder ansatte på socialcentrene om faldende livskvalitet og voksende økonomiske problemer for kontanthjælpsmodtagerne. Årsagen er regeringens loft over kontanthjælpsydelserne.
En rundspørge som Ritzau har foretaget blandt mere end 100 kommunalt ansatte i socialforsorgen viser, at tre ud af fire adspurgte mener, at kontanthjælpsmodtagerne har fået sværere ved at få økonomien til at hænge sammen efter regeringens indgreb i 2003.
Også de folk, der til daglig arbejder med de svageste, råber vagt i gevær.
- De har fået en straf, som rammer dem meget hårdt. Gennem lovgivning har vi bidraget til, at uligheden i vores samfund øges, siger socialrådgiver og bestyrelsesmedlem for Kofoeds Skole Gunvor Auken.
Langt over halvdelen af alle danske familier med to voksne og to børn har mindre end 10.000 kroner til forbrug om måneden, når alle faste udgifter til bolig, bil og faglige kontingenter er betalt. De har dermed færre penge, end Finanstilsynet, bankerne og realkreditten som hovedregel anser for at være nødvendigt.
De har også mindre end, hvad flere eksperter mener, det koster at leve et bare nogenlunde liv i Danmark.
Det er en Gallup-måling udarbejdet for Berlingske Tidende, som kaster lys over de disponible indkomster i de danske husstande, efter alle faste udgifter er betalt.
Materialet er ganske unikt, eftersom ingen officielle statistikker rummer oplysninger om rådighedsbeløb efter faste udgifter.
Gallup-tallene afslører, at hele 64 procent af alle husstande med fire personer har mindre end 10.000 kroner om måneden, og næsten en tredjedel - 27 procent - har under 7.000 kroner til forbrug om måneden.
En ikke overraskende melding kommer frem. Der kan læses i Berlinske at mange har fået alvorlige problemer grundet loft på kontanthjælpen som blev indført i 2003.
Man kan jo så kun håbe på, at politikerne der har været med til at gøre det svært for kontanthjælpsmodtager vil ændre loven så de svage kan få deres i forvejen trængte økonomi til at hænge sammen.
*) 01.09.2005 De svageste taber terræn. Landets kontanthjælpsmodtagere har fået alvorlige problemer. Regeringens loft over kontanthjælpen har øget uligheden i samfundet.
Danmarks svageste får det dårligere. Overalt i landet melder ansatte på socialcentrene om faldende livskvalitet og voksende økonomiske problemer for kontanthjælpsmodtagerne. Årsagen er regeringens loft over kontanthjælpsydelserne.
En rundspørge som Ritzau har foretaget blandt mere end 100 kommunalt ansatte i socialforsorgen viser, at tre ud af fire adspurgte mener, at kontanthjælpsmodtagerne har fået sværere ved at få økonomien til at hænge sammen efter regeringens indgreb i 2003.
Også de folk, der til daglig arbejder med de svageste, råber vagt i gevær.
- De har fået en straf, som rammer dem meget hårdt. Gennem lovgivning har vi bidraget til, at uligheden i vores samfund øges, siger socialrådgiver og bestyrelsesmedlem for Kofoeds Skole Gunvor Auken.