Et interessant spørgsmål - måske især det med "den praktiske daglige politik". At det forholder sig aldeles anderledes - at DF til dagligt nedstemmer og modarbejder sociale forslag, der tilgodeser pensionister, førtidspensionister, fattige, hjemløse, studerende og deslige godtfolk - synes dette link at være et godt eksempel på:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=206&posting=193932.
Deri findes eksempler fra lovforslag, beslutningsforslag og finanslovforslag fra perioden 2002 til 2003 - altså, eksempler på "praktisk daglig politik", hvoraf det fremgår, at de øvrige partier, bl.a. Enhedslisten og Socialdemokratiet, stiller forslagene til forbedring af de svages vilkår - og DF stemmer imod.
Eksemplerne er mange - her er et par stykker:
FL-ændringsforslag: Reelt serviceløft for ældre gennem sikring af praktisk personlig bistand og garanti for hjælp til basale funktioner. Forslag fra Enhedslisten.
Forslaget indgår i DF’s Arbejdsprogram.
DF gik imod flere penge til personlig bistand til ældre.
FL-ændringsforslag: Forhøjelse af folkepensionen. Genopretning af tab som følge af satspuljen. 2.660 kroner for en enlig pensionist.
En stigning i folkepensionen indgår i DF’s Arbejdssprogram.
DF gik imod, at folkepensionen blev hævet med det beløb, pensionisterne har mistet pga. satspuljeordningen.
FL-ændringsforslag: Samværstid – styrkelse af hjemmehjælpen. Socialdemokratisk forslag til 50 millioner kroner.
DF gik imod en forbedring af hjemmehjælpen.
FL-ændringsforslag: Ledsageordning for borgere, som først får brug for denne efter, at de er blevet pensionister. Forslag fra Enhedslisten til 20 millioner kroner.
DF gik imod ledsageordning til pensionister.
FL-ændringsforslag: Pulje til målrettet forbedring af svage ældres vilkår. Socialdemokratisk forslag om, at der afsættes 260 millioner kroner.
DF gik imod en bevilling til forbedring af svage ældres vilkår.
FL-ændringsforslag: Udvidelse af helbredstillægget. Forslag fra Enhedslisten. Omkostninger 100 millioner kroner.
DF gik imod, at pensionister også får tilskud til tandproteser, fodpleje, briller og diætkost.
Og: "DF gik imod, at pensionister kan modtage personlig tillæg til diætkost".
FL-ændringsforslag: Velfærdsløft i amter og kommuner. Forslag fra SF om 1.000 millioner kroner til dette formål. Pengene fordeles med 500 millioner kroner til amterne og 500 millioner kroner til kommunerne. Pengene fordeles efter indbyggertal.
DF gik imod flere penge til velfærd i kommunerne.
Omkring studerende:
"DF gik imod boligstøtte til unge, der bor på kollegier og i ungdomsbolig".
"DF gik ind for brugerbetaling i gymnasierne".
Omkring overførselsindkomster:
"DF gik imod forbedring for en gruppe førtidspensionister".
"DF gik imod, at pensioner, dagpenge og kontanthjælp stiger lige så meget som lønudviklingen".
"Efter i årevis at have hævdet, at de var imod satspuljeordningen, stemte DF for, at arbejdsløse, syge og andre på overførselsindkomster skal stige mindre i indtægter end alle andre".
Omkring arbejdsløse (herunder jo hjemløse og - i sagens natur nu om dage - fattige):
"DF gik ind for forringelse af understøttelsen til forskellige grupper af arbejdsløse".
"DF gik ind for at forringe de arbejdsløses uddannelsesmuligheder og for lavere udbetaling til visse grupper aktiverede arbejdsløse".
"DF gik ind for en nedskæringer på ydelserne til kontanthjælpsmodtagere".
"DF gik ind for at fjerne begrænsningerne i, hvilke typer arbejde som arbejdsløse kan tvinges ud i uden tillæg og uden overenskomstrettigheder".
"DF gik imod, at arbejdsløse får overenskomstmæssig løn, når de er i aktivering".
"DF gik imod, at kontanthjælpsmodtagere får ret til ferie".
Nu er det jo dyrt at tage patenter på noget, så det er måske fint nok, at I sparede dé penge og brugte dem på spin i stedet. På den måde ser det i mindste úd, som om I sælger andet end varm luft!
Med håb om et snarligt ophørsudsalg på højre side af Borgen,
McMe