Dansk Folkeparti stemmer imod indfødsretsloven
Dansk Folkeparti stemmer imod, når indfødsretsloven torsdag tredjebehandles i Folketinget.
Samtidig kritiserer partiet Venstre og De Konservative, som DF siden 2002 har samarbejdet med om en stram indfødsretslov, der har gjort det sværere for udlændinge at blive danske statsborgere.
Det siger partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, efter tirsdagens samråd med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) om indfødsretsloven.
Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at 35 statsløse personer får statsborgerskab efter en FN-konvention, som skal begrænse statsløshed.
- Birthe Rønn og flertallet svigter groft grundloven, som siger, at Folketinget alene bestemmer, hvem der får indfødsret, siger Søren Krarup.
I 1977 ratificerede Danmark en FN-konventionen fra 1961. Den sikrer dansk statsborgerskab til de 35 statsløse, som hverken har bestået dansk- eller indfødsretsprøverne eller kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Søren Krarup sammenligner situationen med 1941, da Folketinget i strid med grundloven forbød Danmarks Kommunistiske Parti, hvis medlemmer politiet anholdt efter Operation Barbarossa med Nazitysklands angreb på Sovjetunionen.
Dansk Folkeparti stemte også imod indfødsretsloven i 2004, fordi partiet var utilfreds med sprogkravene til udlændinge, som søgte dansk statsborgerskab.
- Vi stemmer klart imod, og det vil vi gøre i al fremtid, indtil man accepterer, at grundloven er eneafgørende, og en FN-konvention ikke bestemmer, hvad der skal ske i Danmark, siger Søren Krarup.
Han skoser Venstre og De Konservative for "et fuldstændigt svigt" af principperne.
- Vi har samarbejdet siden 2001, lavet ændringerne i 2002, og har - bortset fra en enkelt gang i 2004 - troligt støttet og stemt sammen med VK-flertallet. Det er slut. Dette betegner et afgørende brud på indfødsretsloven, siger Søren Krarup.
Samtidig kritiserer partiet Venstre og De Konservative, som DF siden 2002 har samarbejdet med om en stram indfødsretslov, der har gjort det sværere for udlændinge at blive danske statsborgere.
Det siger partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, efter tirsdagens samråd med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) om indfødsretsloven.
Dansk Folkeparti kan ikke acceptere, at 35 statsløse personer får statsborgerskab efter en FN-konvention, som skal begrænse statsløshed.
- Birthe Rønn og flertallet svigter groft grundloven, som siger, at Folketinget alene bestemmer, hvem der får indfødsret, siger Søren Krarup.
I 1977 ratificerede Danmark en FN-konventionen fra 1961. Den sikrer dansk statsborgerskab til de 35 statsløse, som hverken har bestået dansk- eller indfødsretsprøverne eller kravet om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Søren Krarup sammenligner situationen med 1941, da Folketinget i strid med grundloven forbød Danmarks Kommunistiske Parti, hvis medlemmer politiet anholdt efter Operation Barbarossa med Nazitysklands angreb på Sovjetunionen.
Dansk Folkeparti stemte også imod indfødsretsloven i 2004, fordi partiet var utilfreds med sprogkravene til udlændinge, som søgte dansk statsborgerskab.
- Vi stemmer klart imod, og det vil vi gøre i al fremtid, indtil man accepterer, at grundloven er eneafgørende, og en FN-konvention ikke bestemmer, hvad der skal ske i Danmark, siger Søren Krarup.
Han skoser Venstre og De Konservative for "et fuldstændigt svigt" af principperne.
- Vi har samarbejdet siden 2001, lavet ændringerne i 2002, og har - bortset fra en enkelt gang i 2004 - troligt støttet og stemt sammen med VK-flertallet. Det er slut. Dette betegner et afgørende brud på indfødsretsloven, siger Søren Krarup.