2tilføjet af

Danskerne søger kirkerne i juledagene

Der kan godt blive trængsel på kirkebænkene for de danskere, der skal i kirke juleaften.
En ny undersøgelse foretaget af YouGov blandt 1007 danskere viser nemlig, at 41 procent af danskerne enten vil gå i kirke den 24. december eller følge julegudstjenesten i tv eller radio, skriver Kristeligt Dagblad.
Til sammenligning går kun to procent af danskerne i kirke ugentligt, viser tal fra Gallup.
Selv om der ikke findes tidligere tal at sammenligne med, er lektor i kirkehistorie Carsten Bach-Nielsen fra Aarhus Universitet ikke sen til at konkludere, at opbakningen til julegudstjenesten er stor.
- Det er enestående mange. Det svarer til en god gudstjeneste under de store vækkelser i 1800-tallet.
- Dengang måtte kirkerne udbygge, fordi man manglede plads. På samme måde laver man nu flere julegudstjenester i hver kirke for at få plads til alle, siger han til Kristeligt Dagblad.
Nogle kirker må holde fem gudstjenester juleaftensdag for at få plads til alle. Men der er langt fra de tidligere vækkelser og til nutidens gudstjeneste den 24. december.
Det mener filosof Arno Victor Nielsen, som ser gudstjenesten som "en af de ingredienser, der ligesom risalamande og juletræ er med til at skabe den rette stemning".
- Det er en flov historie for folkekirken, siger han.
- Blandt andet fordi præsterne ved, at næsten alle sidder der alene af den grund, at gudstjenesten hører til på julebordet ligesom de andre retter. At præsterne stiller op til den slags er flovt, siger Arno Victor Nielsen til Kristeligt Dagblad.
Han skal selv til gudstjeneste juleaften, men han så gerne, at præsterne markerede alvoren ved gudstjenesten bedre.
- Præsterne kunne dele rummet op og give medlemmerne fortrinsret ved at lade dem sidde ned, mens de, der ikke er medlemmer, kunne stå op.
- Det ville give en fornemmelse af, at der er nogen, der tager gudstjenesten lidt mere alvorlig end andre, siger Arno Victor Nielsen til Kristeligt Dagblad.
Vil det sige at danskerne er blevet mere kristne eller kan vi bare godt lide at høre Guds ord den ene gang om året?
http://nyhederne.tv2.dk/samfund/2013-12-20-danskerne-s%C3%B8ger-kirkerne-i-juledagene
tilføjet af

Danskerne søger kirkerne i juledagene

Jeg tror bare det er en hyggelig tradition mange har fået. Familien er samlet og det er hyggeligt at gå i kirke sammen og høre og synge de smukke julesamler.
tilføjet af

Helt ny observation

virkelig ny og spændende information fra copy-past'o'centret.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.