De Apostolske Fædre - var de virkelig apostolske?

I begyndelsen af det andet århundrede var falsk lære begyndt at forplumre den kristne sandheds klare vand. Som det var blevet forudsagt i de inspirerede profetier, var der efter apostlenes død nogle som forlod sandheden og vendte sig til "myter". (2 Timoteus 4:3-4) Omkring år 98 advarede Johannes, den længstlevende af apostlene, om en sådan falsk lære og om folk "som prøvede at vildlede" trofaste kristne. (1 Johannes 2:26; 4:1, 6)
Kort tid efter viste nogle mænd der senere blev kendt som "de apostolske fædre", sig på scenen. Hvordan var deres holdning til religiøst bedrag? Gav de agt på apostelen Johannes' guddommeligt inspirerede advarsel?
Udtrykket "apostolske fædre" bliver brugt om religiøse skribenter som muligvis har kendt en af Jesu apostle eller er blevet undervist af disciple som var oplært af apostlene. De levede i tidsrummet fra slutningen af det første århundrede. Til disse mænd hører Clemens af Rom, Ignatius af Antiochia, Papias af Hierapolis og Polykarp af Smyrna. I den samme periode blev en række værker kaldet Didache, Barnabasbrevet, Polykarps Martyrium og 2 Klemensbrev skrevet af unavngivne skribenter.
I dag er det vanskeligt at afgøre i hvor høj grad de apostolske fædres lære stemte overens med den lære Jesus fremholdt. Der er ingen tvivl om at målet for disse mænd var at bevare eller yderligere fremme en bestemt form for kristen tro. De fordømte afgudsdyrkelse og dårlig moral. De troede på at Jesus var Guds søn, og at han var blevet oprejst fra de døde. Men de var ikke i stand til at dæmme op for den voksende bølge af frafald. Nogle af dem bidrog tværtimod til denne bølges vækst.
Visse udstrømninger i den tidlige "kristne" tankegang afveg i virkeligheden fra den lære Jesus og hans apostle stod for. I modsætning til den fremgangsmåde Jesus fulgte da han indstiftede Herrens aftensmåltid, også kaldet den sidste nadver, anbefalede forfatteren til Didache for eksempel at man bød vinen rundt før brødet. (Mattæus 26:26-27) Samme skribent erklærede også at det - var tilstrækkeligt at hælde vand på dåbskandidatens hoved. (Markus 1:9-10; Apostelgerninger 8:36, 38) I den samme tekst blev kristne tilskyndet til at overholde ritualer om obligatorisk faste to gange om ugen og om at fremsige Fadervor præcis tre gange om dagen. (Mattæus 6:5-13; Lukas 8:12)
Ignatius forestillede sig at den kristne menighed skulle organiseres på en ny måde med en biskop som præsiderede "i Guds sted". Denne biskop skulle have myndighed over mange præster. Sådanne idéer banede vejen for en bølge af ubibelske lærepunkter. (Mattæus 3:8-9)
Nogle apostolske fædre kom ud af kurs fordi de overdrev. Papias tørstede efter sandhed og henviste til De Kristne Græske Skrifter. Men samtidig mente han at der under Kristi forudsagte tusindårsrige ville være sådan at hver vinstok ville frembære 10.000 grene, hver gren 10.000 kviste, hver kvist 10.000 skud, hvert skud 10.000 klaser, hver klase 10.000 druer og hver drue druesaft svarende til 1000 liter vin.
Polykarp ville hellere lide døden som martyr end afsværge sin kristne tro. Man siger at han blev undervist af apostlene og andre som kendte Jesus. Han citerede fra Bibelen, og det lader til at han bestræbte sig på at følge de kristne principper.
Den hengivenhed nogle nærede overfor Polykarp, grænsede imidlertid til afgudsdyrkelse. I Polykarps Martyrium står der at "de trofaste" efter hans død ivrigt gjorde krav på hans jordiske rester. De betragtede hans knogler som "mere dyrebare end de mest udsøgte juveler og mere lutrede end guld". Det er tydeligt at den falske læres forgiftede vand brusede frem
Nogle apostolske fædre anerkendte ikkebibelske skrifter som om de var inspirerede. Clemens af Rom, for eksempel, henviser til de apokryfe værker Visdommens Bog og Judits bog. Forfatteren af Polykarps brev henviser til Tobits bog for at fremme idéen om at det at give almisser har kraft til at udfri giveren fra døden.
I det andet århundrede blev usandfærdige beretninger om Jesu liv spredt via falske evangelier, og de apostolske fædre tillagde ofte disse historier troværdighed. Ignatius citerede for eksempel fra det såkaldte Hebræerevangelium. Om Klemens af Rom siger en kilde: "Det lader til at Clemens kender Kristus, ikke fra evangelierne, men fra ikkekanoniske skrifter."
Ved at henvise til myter, mystik og filosofi når de skulle forklare den kristne tro, banede disse mænd vejen for en flodbølge af falsk lære. Eksempelvis referede Clemens til myten om Føniks som et bevis på opstandelsen. Fugl Føniks, eller fabelfugl som efter sigende opstår af sin egen aske, var i den ægyptiske mytologi forbundet med tilbedelse af solen.
En anden skribent som forklejnede Skriften og fordrejede dens sandhed, var forfatteren af Barnabasbrevet. Han fortolkede Moseloven som om den udelukkende var allegorisk. Ifølge ham var de rene dyr - de dyr der tyggede drøv og havde spaltede klove - et billede på mennesker som grunder over, eller "tygger på" Guds ord. Han hævdede at den spaltede klov symboliserede at den retfærdige "vandrer i denne verden", men samtidig ser frem til et liv i himmelen. Sådanne fortolkninger er ikke baseret på Skriften. (3 Mosebog 11:1-3)
I det første århundrede kom apostelen Johannes med denne advarsel: "I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden."(1 Johannes 4:1) En sådan advarsel var i høj grad på sin plads.
I slutningen af det første århundrede havde mange der stadig kaldte sig kristne, allerede forladt den lære som Jesus og apostlene fremholdt. Og i stedet for at modstå den voksende bølge af frafald, red de apostolske fædre på den. De forgiftede den sande lære. Om dem der gjorde den slags, sagde apostelen Johannes: "Enhver som går videre og ikke forbliver i Messias' lære, har ikke Gud." (2 Johannes 9) For alle som oprigtigt søgte efter Bibelens sandheder, var denne guddommelige vejledning krystalklar - og det vil den altid være.
Med venlig hilsen, ftg.

er på sin plads ftg - det har du ret i, det er DERFOR vi advarer her på sol, om de falske vagttårnsprofeter.
"I elskede, tro ikke enhver inspireret udtalelse, men prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud, for mange falske profeter er draget ud i verden."(1 Johannes 4:1) En sådan advarsel var i høj grad på sin plads.
Jeg kan jo tilføje, at måden vi kan kende de falske profeter på det er - at når alle jeres falske årstal ikke gik i opfyldelse, så kom de IKKE fra Gud.

... ændrede ikke konstant på læren, sådan som Jehovas Vidner gør !
De første kristne havde ikke en magtsyg centraladministration, sådan som Jehovas Vidner har !
De første kristne var ivrigt optaget af SELV at undersøge skriften, i modsætning til Jehovas Vidner der ikke har lov til selvstændig at studere Bibelen !
Så man kan vist roligt sige at Jehovas Vidner passer på en prik med hensyn til advarselerne om det store frafald der ville ske.
arres

til vidner snart på vej og bliver i rigtige kristen

De Apostolske Fædre levede i en tidsalder hvor oplysning og viden ikke ligefrem var på sit højeste.
Ud fra den viden og de oplysninger de havde, udlagde de Biblen.
Ja, de tog fejl, men det har Kirken ændret idag.
Russel bennyttede sig af Frimurenes tankegang, Adventisternes lære og pyramide teologi.
Alt det har JV rettet op på idag, og fejlene forklares med "voksene" lys.
Så er mit spørgsmål: Når JV kan, hvorfor kan Kirken så ikke undskylde sine fejl med voksene lys?
darkangel

Men et enkelt punkt synes jeg behøver mere perspektiv, nemlig dette:
"Ignatius forestillede sig at den kristne menighed skulle organiseres på en ny måde med en biskop som præsiderede "i Guds sted". Denne biskop skulle have myndighed over mange præster. Sådanne idéer banede vejen for en bølge af ubibelske lærepunkter. (Mattæus 3:8-9)"
For denne ide om "superpræster" (biskopper) er jo præcis den ide der driver jeres tro på en centralt placeret god og tro træl der står for den åndelige føde. Så man kan sige, at I går langt videre end Ignatius i jeres apostasi. I NT kan vi nemlig læse om selvstyrende menigheder - det var de selvstyrende menigheder Ignatius gerne ville "styre" med biskopperne - og hos jer er enhver illusion om selvstyre væk - her styres alt fra centralt hold.
En væsentlig del af frafaldet var nemlig lysten til at fjerne menighedernes selvstyre. Men kristendommen fungerer kun i selvstyrende menigheder.

´
Læs du Arres indlæg - Jeg kan ikke formulere det bedre.
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1852539
Og derefter agains:
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=6&conference=217&posting=1852678
Med venlig hilsen
jalmar

De skribenter, teologer og filosoffer man kalder kirkefædrene, levede i perioden mellem det andet og det femte århundrede. På daværende tidspunkt var frafaldet allerede igang. Det var først omkring 1000 år senere at reformationen kom.
Med venlig hilsen, ftg.

De opgør var færdige for 1600 år siden, så dem behøver vi ikke hænge os i, længere. Det er kun JV der hele tiden ændrer sine synspunkter - kristendommen ligger klippefast, uanset, at der altid vil være præster og kristne der ikke tror på kristendommen.
Det er mere relevant at tale om dem. Det handler nemlig ikke om historiske opgør, men om de opgør enhver generation af kristne må tage med diverse fjolser der prøver at fordreje kristendommen. Lige for tiden er opgøret med JV ret væsentligt, fordi menigmand af en eller anden grund har fået en opfattelse af, at JV tror på Bibelen.

Den var et forsøg på at vende tilbage til de kristne principper, men resultatet kender vi:
Reformationen førte til at kristenheden blev splittet i en katolsk verden og en protestantisk verden, som igen blev opdelt i forskellige nationale kirker.
Reformationen førte ikke til den enhed i troen der skulle kendetegne sande kristne. (1 Korinther 1:10)
Med venlig hilsen, ftg.

men der har også altid været ukrudt blandt hveden. Jeres såkaldte "enighed" går ud på at benægte ukrudtet i egne rækker, hvilket bare er dårligt landbrug.
I NT var enigheden et ideal som aldrig blev opnået, hvilket var årsagen til deres mange teologiske diskussioner. I dag har kristne stadig teologiske diskussioner, af præcis de samme årsager - selvom der da nok er større enighed i troen i dag end dengang (dengang "horede" kristne menigheder eksempelvis med afguder).

men her i de sidste dage ville hveden atter blive synlig.
Mattæus skriver:
"Han fremholdt et andet billede for dem, idet han sagde: „Himlenes rige er ligesom en mand der såede god sæd i sin mark. Mens folkene sov, kom hans fjende og såede ukrudt blandt hveden og gik sin vej. Da strået kom op og satte kerne, kom ukrudtet også til syne. Da kom husherrens trælle hen til ham og sagde: ’Herre, såede du ikke god sæd i din mark? Hvor er da ukrudtet kommet fra?’ Han sagde til dem: ’Det har en fjende, et menneske, gjort.’ De sagde til ham: ’Ønsker du da at vi skal gå ud og samle det fra?’ Han sagde: ’Nej, for det må endelig ikke ske, når I samler ukrudtet fra, at I også rykker hveden op. Lad begge [dele] vokse sammen indtil høsten; og i høsttiden vil jeg sige til høstfolkene: Saml først ukrudtet fra og bind det i bundter for at brænde det, og gå så i gang med at samle hveden ind i mit forrådshus.’“ (Mattæus 13:24-30)
Derpå lod han folkeskarerne gå, og han gik ind i huset. Og hans disciple kom til ham og sagde: „Forklar billedet med ukrudtet på marken for os.“ Som svar sagde han: „Den der sår den gode sæd er Menneskesønnen; marken er verden; den gode sæd, det er rigets sønner; men ukrudtet er den ondes sønner, og fjenden der såede det, er Djævelen. Høsten er en afslutning på en tingenes ordning, og høstfolkene er engle." (Mattæus 13:24-30, 36-39)
Det var Satan der såede dette ukrudt, men ukrudtet er endnu ikke blevet fjernet.
Jesus sagde: "Derfor, ligesom ukrudtet bliver samlet fra og brændt i ild, således vil det være ved afslutningen på tingenes ordning." (Mattæus 13:40)
Kristenheden er stadig infiltreret med ukrudt.
Med venlig hilsen, ftg.

Når hveden høstes (dommedag) bliver ukrudtet sorteret fra. Men vi er vist ikke nået til dommedag, endnu....

op igennem kristenhedens historie. De mennesker der ville udbrede Bibelens lære blev kaldt for kættere og brændt på bålet.
Med venlig hilsen, ftg.

Selvom vi er enige i det, så har jeg stadig ikke fået svar på mit egentlige spørgsmål.
CITAT: Så er mit spørgsmål: Når JV kan, hvorfor kan Kirken så ikke undskylde sine fejl med voksene lys?
darkangel

men det er jeg. Når det kunne gå så galt, skyldes det efter min mening, at kirke og stat blev sammensmeltede, så det ikke er til at sige om det var staten eller kirken der forfulgte "hveden". Men "hveden" har været der hele tiden, og består af almindelige mennesker der ønsker at leve med Gud.
"De mennesker der ville udbrede Bibelens lære blev kaldt for kættere og brændt på bålet."
Jeg tror du har nogle ret fantasifulde ideer om, hvad der skulle til at blive brændt på bålet. Kan du nævne 3 personer der er blevet brændt på bålet fordi de ville udbrede Bibelens lære? Jeg vil da gerne hjælpe dig med lidt info - her har du listen over personer der vides at være blevet brændt som kættere: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_people_burned_as_heretics Og der er jo mange flere end 3 personer, så opgaven burde være let nok. Spørgsmålet er, hvem af dem du så mener rent faktisk udbredte Bibelens lære?
"The devil is in the detail" siger man i engelsksprogede lande. Det er nemt og billigt at sige kættere var retfærdige. Men hvilke kættere mener du rent faktisk var retfærdige, når der skal navne på? Jeg beder om 3 navne fra listen....

´

... eller gemmer han sig bort i håbet om at
du vil glemme spørgsmålet - Det er vist sket før 😉
Mange hilsner
jalmar

til det jævne folks sprog og som blev regnet for kættere og brændt på bålet med Bibelen hængende om deres hals.
Også i dag er der nogle der har oversat Bibelen til et sprog som alle kan forstå.
Også de bliver regnet for at være "kættere".
Med venlig hilsen, ftg.

Jamen, jeg vil så hjertens gerne høre dine 3 navne, så kom da hid med dem....

Han blev brændt på bålet fordi han oversatte Bibelen.
http://en.wikipedia.org/wiki/William_Tyndale#Legacy
Med venlig hilsen, ftg.

´
... Med nedenstående:
... ftg skrev:
"Også i dag er der nogle der har oversat Bibelen til et sprog som alle kan forstå.
Også de bliver regnet for at være "kættere".
... KOMMENTAR:
Jeg ved at der er nogle som har plagieret og tillempet en del vers efter verdslige ideer og derefter udgivet en
forfalsket udgave af det KRISTNE GRUNDSKRIFT ftg - men det har meget lidt at gøre med det du betegner som "OVERSAT".
"Bibelen på hverdag dansk" kunne det være, bliver udgiverne af den regnet for kættere?

Med venlig hilsen
jalmar

eftersom han blev hængt og allerede var død da han blev brændt.
Men du mener altså Tyndale var en del af "hveden". Og det er jo interessant, eftersom han var en provokatør af rang. Du tager nemlig fejl - Tyndale blev ikke dømt som kætter fordi han oversatte Bibelen (der var allerede mange oversættelser i omløb på det tidspunkt, se eksempelvis Henry Graham, "Where We Got the Bible", især kapitel 11: "Vernacular Scriptures Before Wycliff").
Nej, det der var Tyndale's brøde var, at hans oversættelse ikke var autoriseret af kirken. Årsagen til, at en oversættelse dengang skulle være autoriseret for at være lovlig var at John Wycliff's oversættelse fra 1408 var så ringe, at man ønskede at have en vis sikkerhed for kvaliteten af oversættelsen ved at gennemtvinge en autorisationsproces.
Tyndale var en engelsk præst med et brændende ønske om at producere sin egen bibeloversættelse. Kirken nægtede ham at opfylde ønsket af flere årsager. For det første mente man allerede der var mange gode oversættelser af Bibelen. Boghandlerne havde nemlig allerede svært ved at sælge de Bibler der allerede var, så man ønskede ikke at sende endnu en Bibel på et overmættet marked. Desuden var Tyndale ikke særlig dygtig som oversætter, så hvis man endelig havde villet producere endnu en oversættelse af Bibelen ville man utvivlsomt have foretrukket en mere kompetent oversætter.
Det hjalp naturligvis ikke, at Tundale havde et iltert temperament som ofte fornærmere alle lige fra paven til munke. Tyndale hadede nemlig kirkelig autoritet (hvilket jeg så også gør), så han var jo ofte på kant med kirken.
Faktisk var han i en retssag for kætteri allerede 3 år FØR hans oversættelse røg i trykken (denne kættersag var i 1522). Ikke engang hans egen biskop ønskede at støtte ham, dengang. Derfor forlod Tyndale England og drog til Worms, hvor han blev voldsomt influeret af Luthers ideer. Det var i Worms han producerede sin mildt sagt elendige bibeloversættelse som udkom i 1525. Når jeg skriver elendige oversættelse, skyldes det at Tyndale var blevet så vred på den katolske kirke han tidligere var en del af, at han med vilje fejloversatte afsnit af Bibelen, så det lød somom de fordømte den katolske kirke. Londons biskop påstod således at han havde lokaliseret mere end 2000 klare oversættelsesfejl, alene i Det Nye Testamente.
Men Tyndale's oversættelse var ikke kun en oversættelse - den indeholdt også studienoter og et forord, som i endnu mere direkte vendinger fordømte den katolske kirke, så ingen kunne være i tvivl om, at Tyndale's Bibel i ligeså høj grad var et smædeskrift som en Bibeloversættelse. Så den katolske kirke begik en af sine mange historiske fejltagelse og fømte Tyndale som kætter.
Nu skal man ikke tro den katolske kirke stod alene i dette spørgsmål. Da protestantismen "vandt" over katolicismen i England skulle man måske tro de nye anglikanere ville annamme den meget lutheranske oversættelse Tyndale havde produceret - ikke mindst fordi katolikkerne havde fordømt Tyndale som kætter. Men nej, Tyndale's oversættelse var så ringe, at den ikke engang kunne bruges i et sådant politisk projekt - Faktisk udtalte Henry VIII (Anglikanismens grundlægger) at: "the translation of the Scripture corrupted by William Tyndale should be utterly expelled, rejected, and put away out of the hands of the people."
Igen i 1543 måtte Henry VIII slå fast, at Tyndale's oversættelse var så dårlig at: "all manner of books of the Old and New Testament in English, being of the crafty, false, and untrue translation of Tyndale . . . shall be clearly and utterly abolished, extinguished, and forbidden to be kept or used in this realm."
Mange tror Tyndale blev dømt fordi den katolske kirke var imod oversættelse af Bibelen til engelsk, men det er ganske enkelt forkert. Den katolske kirke godkendte mange Bibeloversættelser. Så det var ikke det at han havde produceret en oversættelse der var noget galt med, men at oversættelsen var så fyldt med falsk ubibelsk lære. Det fortjente Tyndale naturligvis ikke dødsstraf for, men det gør ham altså ikke til en helgen at han blev dømt til døden. Sandheden om Tyndale var at han var et løstgående missil der provokerede alt og alle, og at den oversættelse han producerede vitterlig var en af historiens dårligste oversættelser.
Tyndale var en eminent forfatter og dygtig provikatør, men selv folk der holder meget af ham og ser hans oversættelse som en af de vigtigste, fordi den var med til at vælte det katolske styre i England er nødt til at indrømme manglerne og de tekstuelle forvrængninger i Tyndale's oversættelse. Eksempelvis kan man læse denne hyldesttale til Tyndale - men kigger man ordentligt efter må selv denne kompetente fan indrømme, at Tyndale's oversættelse var fyldt med små indskud og umulige tolkninger: http://www.tyndale.org/TSJ/22/hooker.html

´

Eller tager jeg fejl?
Mange hilsner
jalmar

ved at henrette Guds tjenere.
Med venlig hilsen, ftg.

selvfølgelig.
Venlig hilsen, ftg.

Men mener du virkeligt Tyndale var en af dem? Og hvem tænker du ellers på? For du har da undersøgt sagen selv, i stedet for bare at tro på Vagttårnets omtale af sagen, ikke?
Nu du er så glad for Tyndale's oversættelse, hvad synes du forøvrigt så om hans indledning af Johannes Evangeliet:
"I begyndelsen var ordet og ordet var ved gud og gud var ordet"
Se billede af Tyndale's oversættelse af Joh 1 her: http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&ct=res&cd=16&ved=0CCYQFjAFOAo&url=http%3A%2F%2Fwww.ccog.net%2Ftyndaleprologue.pdf&ei=GWcAS_b1BYzR-QbX3qTkCw&usg=AFQjCNGrTsGzk6m6ccOVOB2cA_M9Kn2RKw&sig2=ry9YE-9k1-LWtkudkHueoQ
Det lyder ikke som jeres oversættelse af indledningen til Johannes Evangeliet, vel? Bemærk, forøvrigt, at man endnu ikke havde fundet frem til vor tids skik med at skrive Gud med stort.....

Men ftg har jo et problem, eftersom D'Herrer jo ikke var JV'ere....

og det kostede ham livet at gøre det.
Med venlig hilsen, ftg.

Wycliffe's oversættelse af Bibelen havde været i omløb i mere end 100 år da Tyndale lavede sin oversættelse, så det er da noget gennemført vrøvl. Du kan læse om Wycliffe's oversættelse her: http://da.wikipedia.org/wiki/John_Wycliffe.
Du sætter dig ikke rigtigt ind i tingene, vel? Tyndale blev fordømt som kætter, men det var ikke fordi han havde oversat Bibelen til engelsk. 3 år efter Tyndale's død udgav den katolske kirke såmænd selv en engelsk oversættelse af Bibelen, så det er da helt absurd at tro den katolske kirke var imod engelske oversættelser af Bibelen.
Der er godt meget folkelig overtro i dine meninger. Det tolker jeg sådan, at JV udnytter folkelig overtro til at vildlede jer....

Tyndale blev et offer for interne magtkamper
Klaus

Wycliffe ville sørge for at selv en bondedreng kunne forstå Bibelen bedre en hele præsteskabet tilsammen. Kirken fordømte Wycliffe som kætter og han måtte et trække sig tilbage fra sin professorstilling ved Oxford; men han fik beskyttelse af parlamentet og andre, så han kunne fortsætte sit arbejde til sin død.
Mange af hans prædikanter, lollarderne, som gik ud og talte med folk om Bibelen, blev forfulgt og adskillige af dem henrettet på bålet.
Efter at Wycliffe døde blev forfølgelserne hårdere. Wycliffes grav blev åbnet, og hans legeme brændt. Kirken forfulgte Guds tjenere. Den tålte ikke at Bibelen blev gjort tilgængelig for almindelige mennesker.
Med venlig hilsen, ftg.

"John Wycliffe (eller Wyclif), ca. 1328 - 31. december 1384, var en engelsk reformator, som i stærke vendinger kritiserede paven og opfordrede kirken til at opgive sine ejendomme og verdslige magt. Han studerede ved universitetet i Oxford. Sammen med Jan Hus anses John Wycliffe som én af reformationens forløbere.
Wycliffe begyndte tidligt at studere Bibelen, og dens ord blev vigtige i hans kirkekritik. I 1370 blev han professor i teologi ved universitetet i Oxford, og det er i denne periode frem til hans død i 1384, at han står frem som reformator.
Wycliffe sagde, at det er Gud, som har al magt, og at det kun er den, som opfylder Guds lov, som har ret til at styre.
Wycliffe fremmede sine reformtanker ved skriftligt at kritisere kirkelæren og ved at igangsætte praktiske tiltag. Hans lære går ud på, at det er Bibelen, som er kirkens højeste autoritet, og han forkastede pavedømmet. Han afviste helgendyrkelse, valfart, aflad og sjælemesser. Hans kritik gik også ud over sakramenterne - hverken konfirmationen eller den sidste olie var ifølge Bibelen sakramenter." http://da.wikipedia.org/wiki/John_Wycliffe
Det var hadet mod den katolske kirke og kritikken af den katolske kirkes verdslige magt der fik Wycliffe på kant med den katolske kirke - ikke hans bibeloversættelse. Nøjagtigt som med Tyndale der allerede inden han havde påbegyndt sin bibeloversættelse blev anklaget for kætteri.
Hele periodens religionskritik gik ud på, at kritisere staten via kirken, fordi stat og kirke var smeltet sammen. Bibeloversættelse var derimod ikke disse reformatorers primære ønske eller "våben" - det var blot en måde at understrege deres pointer. Og det var heller ikke deres bibeloversættelser de blev dømt for.
Du synes sikkert det er en ligegyldig lille historieforfalskning du laver, når du mener de blev kætterdømt fordi de ville udbrede Bibelen. Men det er summen af alle jeres små fordrejninger der gør jeres sekt så løgnagtig - fordi det hele tiden kun er små bitte løgne. Desværre trækker alle de små bitte løgne systematisk i samme retning og bliver til den gigantløgn der kaldes Jehovas Vidner.
Både Wycliffe og Tyndale ville være blevet udstødt af JV - I tolererer under ingen omstændigheder provokationer af det omfang de to kom med.

Wycliffe tjente Gud ved at gøre Bibelen kendt for folk, men kirken var afveget fra Bibelens lære. Derfor blev Wycliffe fordømt som kætter, og det samme gjorde lollarderne.
Med venlig hilsen, ftg.