1tilføjet af

De dummeste selvmord i 2006

Brasiliansk mand har vundet Darwin Award 2006 for at forsøge at
åbne en granat ved at køre over den med sin bil. Da det ikke virkede, slog
han på den med en hammer
Hvert år uddeler en amerikansk fond en pris til den person, der
har taget livet af sig selv på dummeste vis. Prisen har fået navnet 'The
Darwin Award', og i vedtægterne står, at den uddeles til personer, der har
forbedret menneskets arvemasse ved at udslette sig selv og derved ikke give
sine egne gener videre.
Vinderen af 2006-prisen blev en brasiliansk mand, der i august
forsøgte at åbne en granat ved at køre hen over den med sin bil. Tricket
virkede ikke, og brasilianeren hentede i stedet en hammer, som han slog på
granaten med. Det virkede! Manden døde på stedet, og seks biler og hans
værksted lå i ruiner - men granaten åbnede sig.
Også to unge amerikanere var selvskrevne i nomineringen til året
Darwin-pris. Jason og Sara, begge 21, kravlede ind i en kæmpemæssig
heliumballon for at kunne tale med de høje tegeneserie-stemmer, som helium
kan give. De to nåede at sige få ord med sjove stemmer, før de begge faldt
om og døde af iltmangel.
I England blev en 60-årig mand dræbt af den smøg, han bare ikke
kunne leve uden. Hans læge havde netop smurt ham ind i en yderst brandfarlig
creme som led i behandlingen for en hudsygdom. Trods adskillige advarsler
listede manden sig ud på hospitalets brandtrappe, hvor han tændte en
cigaret. Ilden fra cigaretten fik fat i hospitalsskjorten, og i løbet af et
øjeblik stod manden i flammer. Han døde kort efter af forbrændingerne.
I Belize, Mellemamerika, døde en mand, fordi han fik strøm
gennem sig. Manden, der var elektriker, legede med en drage, som han havde
sendt til vejrs. Dragen var spændt fast med en kobbertråd, som han holdt
godt fast i nede på jorden. Havde manden tænkt sig om, havde han nok ikke
sendt den op lige under en højspændingsledning..
tilføjet af

Go´morgen

Den "nyhed" er efterhånden ved at være ret støvet.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.