en helt almindelig morgen ?
Det hele startede da jeg åbnede mine øjne og så at vækkeuret viste 0:00 ” ahh ” tænkte jeg midnat, 7 timer igen da det i sin gru gik op for mig at det blinkede, strømafbrydelse….
Armbåndsuret tøvede ikke et sekundt med at fortælle den uundgåelige sandhed klokken var 7:30 …Fuck..Fuck..Fuck… nå men ud og tænde for kaffemaskinen og smide noget brød i toasteren og så ud i et dejligt forfriskende morgenbad.
Af med tøjet i en stor bunke og ind under bruseren…åbne for den varme og kolde hane…30 sekunder, senere på et iskoldt badeværelsesgulv rystende af kulde, af alle dage skulle de lukke for det varme vand i dag.
Jeg kom lige ud af badeværelset da køkkenet var indhyldet i røg fra min toaster der var kommet på overarbejde ved at lave et brandstiftelsesforsøg på mine stakkels uskyldige stykker toast.
Mine ulykker var ikke færdige for det gik op for mig at jeg tog fodbad, da røgen var forsvundet lidt, kunne jeg se at kaffemaskinen ikke var lukket godt nok, så der havde været oversvømmelse så halvdelen af kaffen lå på gulvet.
Nå men jeg forsøgte at fjerne det sorte fra toasten og tog en mundfuld kaffe. Der lød en noget nær en maskingeværsalve gennem min lejlighed, imens jeg forsøgte at få de mikroskopiske stykker kaffegrums væk fra min tunge. Ja det har ikke været forgæves at lege cowboy og indianer.
Tøjet på og ud i SNE…Fuck..Fuck..Fuck.. da jeg krydsede fodgængerovergangen kom der en flugtbilist, der med utrolig præcision ramte mig med en stor mængde smeltevand og sne.
Ned og stå på stationen og vente på en af de gule busser, og hvem kom selvfølgelig 20 minutter efter at han skulle være kommet…korrekt en styks buschaffør .
Det er altid en drøm at skulle ind i en bus der er 20 minutter forsinket, alle viser sig at være lige så køkultur, som man havde i mad køerne i det gamle Østeuropa…NOT.
Næ denne morgen blev der givet frit løb til en omgang amerikansk fodbold så alle puffer, kunne man næsten høre.
I bussen var luftfugtigheden noget nær 200 %, da jeg kunne mærke det krible og krable i næsen og .AAAAAAAAAArgh-tju…som en rumfart til Mars forlod der i det øjeblik en omgang ikke nærmere defineret masse af grøn substans fra mine næsebor og landede på jakken foran, tilhørende en pæn pige.
Bussen svinger og jeg støder ind i hende foran, den grønne substans virker som lim …fordømt..
er det måden at møde sin livs udkårende på ???
Armbåndsuret tøvede ikke et sekundt med at fortælle den uundgåelige sandhed klokken var 7:30 …Fuck..Fuck..Fuck… nå men ud og tænde for kaffemaskinen og smide noget brød i toasteren og så ud i et dejligt forfriskende morgenbad.
Af med tøjet i en stor bunke og ind under bruseren…åbne for den varme og kolde hane…30 sekunder, senere på et iskoldt badeværelsesgulv rystende af kulde, af alle dage skulle de lukke for det varme vand i dag.
Jeg kom lige ud af badeværelset da køkkenet var indhyldet i røg fra min toaster der var kommet på overarbejde ved at lave et brandstiftelsesforsøg på mine stakkels uskyldige stykker toast.
Mine ulykker var ikke færdige for det gik op for mig at jeg tog fodbad, da røgen var forsvundet lidt, kunne jeg se at kaffemaskinen ikke var lukket godt nok, så der havde været oversvømmelse så halvdelen af kaffen lå på gulvet.
Nå men jeg forsøgte at fjerne det sorte fra toasten og tog en mundfuld kaffe. Der lød en noget nær en maskingeværsalve gennem min lejlighed, imens jeg forsøgte at få de mikroskopiske stykker kaffegrums væk fra min tunge. Ja det har ikke været forgæves at lege cowboy og indianer.
Tøjet på og ud i SNE…Fuck..Fuck..Fuck.. da jeg krydsede fodgængerovergangen kom der en flugtbilist, der med utrolig præcision ramte mig med en stor mængde smeltevand og sne.
Ned og stå på stationen og vente på en af de gule busser, og hvem kom selvfølgelig 20 minutter efter at han skulle være kommet…korrekt en styks buschaffør .
Det er altid en drøm at skulle ind i en bus der er 20 minutter forsinket, alle viser sig at være lige så køkultur, som man havde i mad køerne i det gamle Østeuropa…NOT.
Næ denne morgen blev der givet frit løb til en omgang amerikansk fodbold så alle puffer, kunne man næsten høre.
I bussen var luftfugtigheden noget nær 200 %, da jeg kunne mærke det krible og krable i næsen og .AAAAAAAAAArgh-tju…som en rumfart til Mars forlod der i det øjeblik en omgang ikke nærmere defineret masse af grøn substans fra mine næsebor og landede på jakken foran, tilhørende en pæn pige.
Bussen svinger og jeg støder ind i hende foran, den grønne substans virker som lim …fordømt..
er det måden at møde sin livs udkårende på ???