De lyserøde dage

Et let smil på læben,
fortabt i drømmen,
om os to dansene,
ved jeg ikke hvor jeg er,
hvem jeg er,
og man tænker,
lader tankerne vandre,
kuldegysninger jage,
mens man nyder ideen,
om den første gang,
det første kys,
den første rigtige,
virkelighed,
så uvirkeligt,
spiller følelserne en et pus,
og registeret sprænges.

Uret bliver truende,
i takt med hjertet eksploderer,
i øjeblikket der nærmer sig,
den første virkelige,
interaktion,
hvor ord skal lystre,
og øjeblikke skal glitre,
bare jeg er god nok,
jeg ville ønske dine øjne,
kunne se mine drømme,
og de steder jeg ville tage dig hen,
hvis så bare tårer kunne tale,
hvis bare jeg kunne,
ville jeg gribe,
chancen,
og tage dig med mig.

Kom under mine vinger,
mærk fascinationen,
af at dele verden med dig,
at skænke et smil på dine læber,
hvor lyset udspringer af dit ansigt,
og jeg kan smage gløden i dine ord,
vores legende drillerier,
vores samme hemmeligheder,
de små løgne,
der falder,
fordi vi er bange,
for hvad vi hver især skulle tænke,
og ideen om at dele pinligheden,
at danne noget,
smukt,
helt unikt,
kun os to,
vores verden.

Lukker øjnene.
og viserne falder af,
og dagen oprinder,
hvor nervøsiteten når nye højder,
eksploderer i vibrationer,
et stormvejr af følelser,
hvor vor syngende sommerfugle,
sættes fri i lystige gløder,
af vibrerende hænder,
og våde læber,
falder i hak,
det spidser ud,
og tomrummet fyldes,
vakuummet sprænges,
eksploderer i samtlige vener,
og vi smelter sammen,
elskende,
i vibrationerne.

Man maler illusionerne,
danser i lyserøde dage,
håber så inderligt,
forløsningerne rammer muren,
og man slapper af,
svæver i euforiens charme,
lytter og snakker,
smager hinandens varme,
som vi gror sammen,
indflettede i hinandens arme,
er være levende,
blinde og accepterende,
endeligt fyldte,
himmelrejsende,
og endeligt,
forløst.
http://anglicismo.smartlog.dk/de-lyser-de-dage-post219381

at horisonten kan være lyserød.
Ikke om dagen