5tilføjet af

De stjæler stadig fra beboerne

Regeringen stjæler stadig beboernes penge!

Siden 2002 har regeringen taget 8 milliarder fra de almene beboere til aflastning af statskassen. Nu vil de stjæle yderligere 3,1 milliarde til en statskasse, der bugner af overskud. Omregnet pr. bolig svarer de 8 milliarder til kr. 16.000 pr. almen bolig og de 3,1 milliard yderligere kr. 6.000 pr. almen bolig - 22.000 pr. almen bolig - indtil nu.

Vi står overfor en debat om en ny finanslov og hermed en debat om de almene boligers fremtid. Regeringen forsøger igen at inddrage midler fra beboerne i de almene boliger's opsparede midler til statskassen.
Disse penge er opsparet med henblik på renoveringer, forbedringer og som en aktiv del af ressourcerne til at gøre det sociale liv i boligområderne bedre.
Regeringens boligpolitik øger bevidst uligheden ved at stjæle beboernes opsparede penge i landsbyggefonden for at aflaste statskassen, for de midler der bruges til nybyggeri. På den måde får mange med lave indkomster en særskat, fordi de nu skal betale udgifter som hidtil har været afholdt af staten med vores allesammens skattekroner.
Når en fælles offentlig udgift afholdes over skatten, betaler alle og vægten bæres af de bredeste skuldre. Med indførelsen af særskatten, bliver det kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister, der skal financiere byggeriet af f.eks plejeboliger til demente . Plejeboliger til Demente er godt, men hvorfor skal de almene beboere betale et specielt stort bidrag til dem?
Nu vil nogle liberale jo nok mene, at der er udbetalt store beløb i støtte til de almene boliger og derfor skal der nu betales tilbage.
Det er da rigtigt, at der er betalt støtte til de almene boliger, men der er også givet stor støtte til skibsværfter, landbruget og ikke mindst de danske ejerboliger via skattesystemet. Den støtte kræver regeringen ikke tilbagebetalt og de snupper heller ikke ejerboligernes friværdi, selvom den er af rekordstørrelse.
Nogle vil også hævde, at der kommer så mange penge ind i Landsbyggefonden, at statsfinanserne kan aflastes, samtidig med der ydes støtte til renovering og støtte til indsatsen mod ghettoisering.
Den holder ikke vand. Hvis de almene boliger skal være konkurrencedygtige, viser beregninger, at det vil koste alle pengene i Landsbyggefonden, at renovere og forbedre dem. Der vil kun være plads til tyveriet, hvis renoveringen og indsatsen mod ghettoiseringen skrues ned til et helt uforsvarligt minimum. Boligområder vil forfalde og ghettoiseringen vil fortsætte uhæmmet. Det er da ikke langsigtet politik.
Regeringen, Dansk Folkeparti og de Radikale indgik sidste år forlig om flere penge fra beboerne til statskassen. Det var et étårigt forlig, da der var nedsat et sagkyndigt udvalg, der i mellemtiden skulle kulegrave den almene sektor.
Allerede to uger inden offentliggørelsen af de sagkyndiges rapport, foreslog regeringen at tage yderligere 3,1 milliarder. De ville ikke afvente rapporten, da den tykke og saglige rapport ikke underbygger regeringens politik med at tage penge fra de almene boliger - snarere tværtimod.
Hvorfor nedsætter man et udvalg og en følgegruppe, når man alligevel ikke vil lytte til argumenterne?
Det er på tide at vi vågner op og gør modstand. Det er blevet tydligere og tydligere, hvem det er, der financierer Regeringens skattelettelser. Det er alle dem, der kan stjæles fra og skæres ned på, uden at der kommer store reaktioner.
Flot arbejde Fogh!
tilføjet af

Kloakfondene

Du har helt glemt kloakfondene, der
blev tømt i 80'erne. Nu skal staten
og kommunerne selv ryste op med 20 mia.
til renovering af kloakerne. Ellers
vil det få katastrofale følger i de
kommende år.
Det regeringen gør lige nu, svarer til
at tisse i bukserne. Staten kommer til
at betale pengene mange igen, så det
er en ret dyr løsning. For lejerne har
ikke råd til ekstraordinærer
huslejeforhøjelser, pga. deres økonomi
er spænd til bristepunktet.
tilføjet af

(R) Kloakfondene

Du har helt glemt kloakfondene, der
blev tømt i 80'erne. Nu skal staten
og kommunerne selv ryste op med 20 mia.
til renovering af kloakerne. Ellers
vil det få katastrofale følger i de
kommende år.
Det regeringen gør lige nu, svarer til
at tisse i bukserne. Staten kommer til
at betale pengene mange gange igen, så
det er en ret dyr løsning. For lejerne
har ikke råd til ekstraordinærer
huslejeforhøjelser, pga. deres økonomi
er spænd til bristepunktet.
tilføjet af

Hvad er det her - DKU's stormtropper?

'Lejernes' penge❓Det er skatteydernes penge!
Hvorfor skal skatteydernde finansiere 'det almindnyttige' boligbyggeri ?
tilføjet af

ja,forbandet svineri

Det er noget svineri på højt plan, at lejerne nu skal bøde for skattestoppet via egne midler. Vi er i forvejen den gruppe, der fik mindst ud af skattestoppet,-det er jo peanuts når man ikke har en høj løn. Så at de stjæler landsbyggefondens penge og samtidig sætter velfærden ned,-det er bare borgerlig politik.
tilføjet af

Hvem

betaler dit skattefradrag ?
Plus de andre subsidier husejere er velsignet med.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.